Aarhus Byråd

Byrådet tager stilling til SF’s plan om mindst 50 procent borgerandel i landvind

AI-skrevet · beta

På onsdag 7. oktober 2026 behandler Aarhus Byråd Teknik og Miljøs svar på SF’s forslag om at gøre aarhusianerne til medejere af landvindmøller.

  • Klima og miljø
  • Borgerinddragelse og høring
  • Økonomi og budget
Dokumentdato
Sektion
Byråd
Status
Beta

Opsummering

På onsdag 7. oktober 2026 behandler Aarhus Byråd Teknik og Miljøs svar på SF’s forslag om at gøre aarhusianerne til medejere af landvindmøller. Indstillingen peger væk fra, at kommunen selv agerer udvikler, og henviser i stedet ambitioner om VE-investering og lokalt medejerskab til revisionen af ’Politik for aktivt ejerskab’ og Kredsløbs ejerstrategi.

Hvad betyder det for dig

Hvis byrådet tiltræder indstillingen, bliver der ikke sat en kommunal opstartsmodel i gang, hvor Teknik og Miljø selv bærer udviklingsrisikoen og siden udbyder andele til borgere. Debatten flytter sig i stedet til, om Kredsløb via ejerpolitikken skal investere mere i sol og vind, og om der kan sættes mål for salg af ejerandele — forudsat det er foreneligt med lovgivning og selskabets økonomi. For naboer til mulige landvindprojekter er budskabet i afdækningen klart: den største barriere er stadig adgangen til egnede arealer i en tæt befolket kommune.

Baggrund

SF Aarhus fremsatte forslaget med ordfører Liv Gro Jensen og forslagsstillerne Mette Bjerre, Thomas Medom, Nanna Lippert Troelsen og Albert Rosenkrantz Conradsen. Partiet vil have kommunen til at løfte opstartsrisikoen ved blandt andet miljøundersøgelser og planlægning og derefter overdrage mindst 50 procent af ejerskabet til borgere, når anlægget er i drift. Andele skal ifølge forslaget udbydes med nærhedsprincip, førsteret til naboer, salg til kostpris og modeller, der også kan nå borgere med begrænset opsparing. Resultatet skulle oprindeligt forelægges senest om tre måneder og inden budgetforhandlingerne.

Byrådet sendte sagen til magistratsbehandling den 20. maj 2026. Teknik og Miljø afleverede indstilling den 3. juli 2026. Magistraten anbefalede den 18. august 2026 at tiltræde den, mens Socialistisk Folkeparti og Liberal Alliance tog forbehold. Byrådet sendte sagen videre til Natur- og Klimaudvalget den 26. august 2026. Udvalget udsatte først behandlingen den 16. september og kunne den 30. september enstemmigt tiltræde indstillingen i overensstemmelse med Magistratens anbefaling; Louise Svenstrup tog forbehold.

Forvaltningen vurderer, at Aarhus Kommune ikke umiddelbart kan stå som udvikler og ejer af vindmølleprojekter, blandt andet med henvisning til Elforsyningslovens § 4. Erfaringer fra Morsø Kommune peger på selvstændige selskaber. Aarhus Kommunes Klimaselskab ApS vurderes ikke som oplagt model, fordi aktiviteterne forventes tilbageført til kommunen. I stedet udpeges Kredsløb Holding A/S som den mest nærliggende ramme: selskabet har allerede kompetencer og en ejerstrategi, der nævner investering i kendt VE-teknologi (sol og vind), men byrådet har ikke instruktionsbeføjelse over bestyrelsen. Retning sættes blandt andet via ’Politik for aktivt ejerskab’, ejerstrategi og generalforsamling. Magistraten igangsatte den 13. januar en revision af politikken i 2026.

Tal og fakta

Hvem mente hvad

Liv Gro Jensen (SF) har i salen fastholdt, at kommunen skal bære opstartsrisikoen, så lokale grupper ikke skal risikere millioner, før møllerne snurrer, og at naboer skal have førsteret med andele til kostpris. Ved genbehandlingen den 26. august kaldte hun indstillingen for lidt på hælene og for lidt proaktiv.

Rådmand Nicolaj Bang (KF) anerkendte den 20. maj behovet for mere vedvarende energi og lokal forankring, men understregede, at Aarhus er tæt befolket, at afstandskravene er store, og at kommunen ikke ligger inde med en række oplagte projekter. Han fandt det fornuftigt at afdække den juridiske del.

Kristian Sommer (S) bakkede den 20. maj op om afdækning (punkt 1 og 3) og så medejerskab som et muligt svar på lokal modstand, men ønskede også belyst en model, hvor kommunen faciliterer medejerskab uden nødvendigvis at give garanti. Den 26. august koblede han sagen til opbakning til den grønne omstilling.

Gert Bjerregaard (V) afviste, at kommunekassen skal tage risikoen, mens gevinsten kan lande hos den enkelte borger, og gentog den 26. august, at Venstre ikke støtter et kommunalejet spor som fødselshjælper.

Sarah Jarsbo (EL) var den 26. august ærgerlig over ikke at kunne få det oprindelige forslag igennem og ønskede et konkret notat om, hvor landvind kan stå, og hvad byrådet skal gøre for at realisere det. Isabella Heilmann (EL) havde tidligere peget på Thy-modellen og lokal opbakning.

Louise Svenstrup (LA) afviste kommunal risiko på et område, hvor private aktører allerede opererer, og nævnte beløbsintervallet 2–10 millioner. Jakob Søgaard Clausen (DD) støttede kernen om lokalt medejerskab ved lokal opbakning, men var skeptisk over for både selvstændigt selskab og Kredsløb som løsning. Thomas Kastrup Christensen (DF) fastholdt skepsis over for flere landvindmøller og pegede på placering og folkelig modstand som det afgørende. Mahad Yussuf (RV) kaldte forslaget spændende, men ønskede den juridiske holdbarhed belyst.

Hvad sker der nu

På onsdag ligger indstillingen for Byrådet: at tage afdækningen til efterretning, og at behandle ambitioner om øgede VE-investeringer samt eventuelle mål for lokalt medejerskab i den kommende revision af ’Politik for aktivt ejerskab’, herunder Kredsløbs ejerstrategi. Der er med indstillingen ikke taget stilling til konkrete projekter eller investeringer. Eventuelle næste skridt afhænger af, om byrådet tiltræder indstillingen, og af den videre ejerpolitiske revision.

Kilder

Øvrige bilag

Afskrift

Taler-mærket afskrift fra den officielle signerede byrådsdebat.

Åbn i Afskrifter →

AI-skrevet nyhed (beta), baseret på Aarhus Kommunes offentlige dagsordener, bilag og referater. Den erstatter ikke kommunens officielle dokumenter — følg kildelinks.

Udgivet efter dokumentets dato: onsdag den 7. oktober 2026. Fejl? tbj@bona.city.

← Tilbage til forsiden