Afskrift · Aarhus Byråd
Byrådet tager stilling til SF’s plan om mindst 50 procent borgerandel i landvind
På onsdag 7. oktober 2026 behandler Aarhus Byråd Teknik og Miljøs svar på SF’s forslag om at gøre aarhusianerne til medejere af landvindmøller.
AI-skrevet · beta
Afskrift
Kilde: Byrådets debat (Aarhus Kommune) — signeret. Åbn kilden ↗
Borgmesteren · Borgmesteren
Så går vi til et forslag fra SF, sag nummer 16 om at gøre aarhusianerne til medejere af den grønne omstilling. Her skal jeg bede rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, Det Konservative Folkeparti, om at forelægge sagen. Værsgo.
Nicolaj Bang · KF
Tak til SF for forslaget om at gøre aarhusianerne til medejere af den grønne omstilling. Det er et forslag, der baserer sig på en grundforståelse af menneskelig motivation, som jeg håber, vil smitte af på partiets skattepolitik, nemlig at vi motiveres af økonomiske incitamenter. Det er positivt, at SF rejser en debat om, hvordan vi får mere vedvarende energi og samtidig sikre lokale opbakning og forankring. For Aarhus Kommune er der ingen tvivl om retningen. Vi står midt i en stor energitransformation, hvor fossile brændsler og biomasse gradvist skal erstattes af grøn elektricitet.
Vindmøller passer godt ind i de planer. Vinden blæser typisk mest i efteråret og vinteren, hvor der er større behov for strøm, blandt andet til fremtidens varmepumper. Men vi skal også være ærlige overfor udfordringer. Der er en grundlæggende udfordring i Aarhus, som først og fremmest handler om, at der ikke er ret mange steder, man nemt kan sætte vindmøller op. Vi er en tæt befolket kommune.
Vindmøller fylder ikke meget på selve jorden, men afstandskravene er store. Og der er mange hensyn, der skal gå op i en højere enhed. Derfor er det heller ikke sådan, at vi ligger inde med en række oplagte projekter, der bare lige mangler på finansiering eller sagsbehandling. Derfor skal vi passe på med at love mere, end der faktisk er fysisk og planmæssigt grundlag for. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være muligheder rundt omkring i erhvervsområder, i områder tidligere udlagt til solceller eller på kommunens egne arealer.
Og vi skal selvfølgelig være åbne for at kigge på alle de muligheder, der måtte være. Der findes ikke en enkelt løsning på spørgsmålet om flere vindmøller i Aarhus. Udfordringen er reel. Jeg synes derfor, det er fornuftigt, at Teknik og Miljø dykker ned i forslagets indledende del om juridisk afdækning af, hvorvidt og under hvilke omstændigheder Aarhus Kommune kan agere udvikler for et landvidt vindmølleprojekt. Lad os få fakta på bord.
Det er trods alt et nødvendigt udgangspunkt for at finde de løsninger, som vi har brug for. De resterende dele af forslaget fra SF med konkrete bud på, hvordan en given ordning ville skulle strikkes sammen, kan jeg ikke tilslutte mig. Jeg synes således, det er for tidligt at pålægge Teknik og Miljø konkrete handlinger, inden analysen er gjort. Så jeg vil anbefale, at byrådet ikke bakker op om forslaget i sin helhed, i det et pålæg til konkrete handlinger synes en lille smule forhastet. Men jeg kan støtte, at min forvaltning hjælper med at afklare forslagets indledende del, og derfor anviser mulige fremrykkerveje til byrådets efterfølgende retningssætning.
Altså at vi forsøger at gøre politik muligt, når vi har fakta på plads. Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Selv tak. Så er det på vegne af forslagsstiller Liv Gro Jensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.
Liv Gro Jensen · SF
Tak. I SF vil vi rigtig gerne have flere vindmøller i Aarhus. Nye møller, der kan producere sikker grøn strøm til aarhusianerne. Vi tror på, at flere former for partnerskaber, nye former for partnerskaber, kan bidrage til, at vi får netop flere vindmøller i Aarhus. Og her tænker vi på partnerskabet mellem kommunen og aarhusianerne.
Vi vil sikre mulighed for medejerskab for borgerne i vindmølleprojekter i Aarhus. Når de her møller, de snurrer i Aarhus, så skal det også kunne mærkes positivt i aarhusianernes egne pengepunge. Vi må være realistiske. Lokale borgergrupper har ikke nødvendigvis millioner af kroner til at tage den store økonomiske risiko i opstartsfasen af sådan nogle store energiprojekter her. Og det er her, de folkelige projekter for alvor kan blive presset.
Derfor foreslår vi i SF, at Aarhus Kommune tager den tunge løft. Kommunen skal bære opstartsrisikoen, og når møllerne de snurrer, så overdrager vi minimum 50 procent af ejerskabet til borgerne. Det er sund fornuft, det er god klimaøkonomi, og det er win-win for både Aarhus og planeten. Og vi mener også, at det skal være en socialt retfærdig model. Naboerne skal have førsteret, andelene skal sælges til kostpris så billigt som muligt, og vi skal sikre finansieringsmodeller, så alle uanset indkomst kan være med.
Vi har travlt. Modellen, den vil vi gerne have forelagt her, det er jo sådan set også et krav, inden for tre måneder, så vi har den klar inden budgetforhandlingerne, og kan tage de videre skridt for at realisere projektet. Kære kollegaer, lad os fjerne barriererne, lad os i endnu højere grad gøre den grønne omstilling til et fælles demokratisk projekt, og give gevinsterne tilbage til aarhusianerne.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet, værsgo.
Borgmesteren · Borgmesteren
Jamen tak til SF for forslaget. Konklusionen først. Vi kan i Socialdemokratiet tiltræde ad-punkt 1 og punkt 3, så vi forhåbentlig får leveret den her status eller mulighedsrum inden budgetforhandlingerne. Så til substansen i forslaget. Det er jo et utroligt godt forslag fra SF, fordi det der oftest bliver hævdet, er forhindringen med at opsætte vindmøller på land, det er en borgerlig modstand.
Altså at borgerne simpelthen ikke vil have landvindmøller. Og i Socialdemokratiet ser vi det her som en klar mulighed for at imødekomme det. Hvis man får en del af gevinsten, jamen så som rådmanden han også sagde, så er der jo et økonomisk incitament til at sige ja. Og det tror vi faktisk rykker noget. Derfor skal vi helt klart arbejde videre med det.
Der er også en selvstændig pointe i, at det måske ikke er kommunens ansvar at tage risikoen i at lave de her projekter. Og derfor tror jeg også i Socialdemokratiet, at vi gerne vil have belyst, om der også findes en vej, hvor det kommunen i virkeligheden faciliterer, det er, at der kommer mere medejerskab. Og ikke nødvendigvis, at vi giver en garanti, men at det er ligesom, at det vigtige, vi bidrager med som kommune, det er at sørge for, at vi prioriterer, at det er medejerskab, som spiller en rolle, når vi laver landvindmølleprojekter. Så med de kommentarer, så kan vi støtte forslagets punkt 1 og 3.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.
Gert Bjerregaard · V
Ja tak. Man fristes jo altid til at sige, at når et SF rykker tættere på kommunekassen, så er det jo rendyrket socialisme. Og det vil jeg så gøre. Det her har nogle intentioner, som vi sådan set er enige i i Venstre. Det at være grønnere, det at få opstillet vindmøller, hvor menneskerne gerne vil have det, ikke hvor Liv Gro Jensen og SF bestemmer, at de skal være, den del af det, er vi parate til at diskutere.
Og vi vil også gerne have en status, som rådmanden også er indvilget i. Men derfra til at sige, at det er kommunekassen, der skal tage risikoen for den grønne omstilling, og at den enkelte borger, hvis det går godt, kan putte gevinsten i lommen. Der er jo ingen sammenhæng. I Venstre ser man det sådan, at tager man risiko, så har man jo chance for at få en gevinst. Men man skal jo ikke både kan stille en gevinst i udsigt og ingen risiko tage.
Det gælder jo sådan set ligegyldigt, om man skal sætte solceller eller i det her tilfælde vindmøller op. Vi vil rigtig gerne diskutere, og det skal starte lokalt nedefra, hvor er det, at vi kan lave flere projekter, der trækker i den grønne retning. Altså den diskussion, som vi også havde i sidste byrådsperiode, vi vil ikke være med til at lægge placeringer ned over kommunen, fordi man overordnet set skal nå et mål. Vi ville hellere sige, alle placeringer er sådan set tilgængelige. Der hvorfra, at borgerne gerne vil have vedvarende energi, om det er solceller eller vindmøller, det vil vi gerne diskutere.
Og vi er også interesserede i at vide mere om den økonomi, vi kan vinde med projekter, hvor vi får mere grøn energi. Men det at opstarte projekter, som Liv Gro Jensen har ønsker om på Aarhus Havn, hvor man ikke har nogle investorer, der er interesseret i at gå ind, men blot en forening, der har et ønske om at stille en række møller op til stor gene for de borgere, der bor dernede. Det bliver uden Venstre. Vi kan heller ikke lide dem, at man stiller op ude i Vosnæs. Der har man jo ikke brugt på nogen måde den model, hvor man har spurgt borgerne om, hvad siger I til det her?
Tværtimod, så har man valgt at tromle.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt, så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.
Isabella Heilmann · EL
Thisted Kommune, de vandt klimaprisen for at skabe lokal opbakning til VE-anlæg på land. Thymodellen fik prisen for at styrke nærdemokratiet, fastholde værdiskabelse i kommunen og understøtte foreninger og nabofællesskaber. Og selvom det havde været fedt, hvis Aarhus Kommune havde vundet prisen med geotermi, er det forståeligt, at Thy alligevel vandt, løb med sejren. For fire gange mere vedvarende energi, som modellen i Thisted den indebærer, er ikke ingenting. Og derfor viser vores naboer mod nord virkelig et fantastisk eksempel på, hvordan det skal gøres.
Det skal vi absolut følge. Der er nok ikke nogen tvivl om, at vi kan bakke fuldt op om det her forslag i Enhedslisten. Lokalt medejerskab er afgørende for opbakningen til den grønne omstilling. Så tusind tak til SF for det fine forslag. Og apropos Thymodellen er vi meget nysgerrige på, hvor lokalt det her forslag kan være.
Vi vil gerne have kvalificeret i en magistratsbehandling, hvordan demokrati også kan spille en essentiel rolle i projektet, som vi ikke ser tydeliggjort endnu. For en naturlig del af borgerejet energi er også, at borgere også selv er med til at bestemme, hvor og hvordan vindmøllerne skal opføres, som de gjorde i Thy. Borgerinddragelsen er nemlig ikke noget, man bare lige kan tjekke af på en boks ved et enkelt borgermøde. Det er noget, der skal ske løbende og følges op på. De, der ønsker at være medejere af projektet og sikres førsteret, skal derfor også være en essentiel stemme i planlægningen.
Et andet godt eksempel er, hvis man kigger mod syd. Her er en lille kommune i Tyskland, Reussenkog, blevet et af landets rigeste på at opsætte en borgerejet vindpark med 88 møller. Hvert år indbringer projektet millioner af euro både til borgere og som erhvervsskat til kommunen. Et projekt, der ellers ikke umiddelbart var opbakning til, men de økonomiske fortjener forhindrede landbrugene i at gå nedenom og hjem. Det billigste alternativ, vi har til fossil energi, og bedste mulighed for at øge forsyningssikkerheden af vindenergi.
Vi kunne med fire styks 6 megawatt-møller på havnen have nok til at dække 15% af borgernes energiforbrug, og vi ville have vind nok til at udfase biomasse fuldstændig. Jeg tror heller ikke, at vi skal være så skræmte på at opsætte møller. Selv danskerne har hørt opsagten nok til, at statistikkerne siger, at 3 ud af 4 faktisk gerne så mere vedvarende energi i deres kommune. Danskerne har fanget det. Har kommunen også?
Og jeg vil gerne lige notere, at til Socialdemokratiets ordfører, at der kommer nok ikke til at være lokale grupper, der tager den risiko. Det kommer altså ikke til at ske, hvis man ønsker lokal medejerskab i den grønne omstilling, så er det her den rigtige vej.
Borgmesteren · Borgmesteren
Tak for det. Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.
Mahad Yussuf · RV
Tak for det. Jeg vil gerne sige tak til SF for at rejse den her vigtige forslag her, som vi synes i Radikale Venstre er meget spændende. Den går egentlig lidt på kompromis med i forhold til den måde, vi tilgår den grønne omstilling på. Det, at vi skal skabe et medejerskab hos borgerne, det kan vi godt se en tanke i i Radikale Venstre. Fordi vi er ikke kommet langt nok med den grønne omstilling, og vi har brug for at sætte lidt mere fart på.
Og det her er en idé, der ligger på bordet, som vi konkret kan tage fat på. Men det er også en udfordring i forhold til, altså den løser nogle udfordringer i forhold til de gange, hvor vi har haft nogle lignende sager her i byrådssalen, der har omhandlet omkring vindmøller, hvor der har været store borgerprotester imod det. Så tror jeg også, at noget af løsningen kan være i den retning, som SF's forslag peger ind i. Men det rejser samtidig også nogle væsentlige spørgsmål, som vi mener egentligt er vigtigt at få belyst, fordi der er i hvert fald nogle juridiske spørgsmål her, som vi er lidt usikre på, hvorvidt det egentlig kan lade sig gøre det her, fordi det er jo for mig at se ikke noget, vi har prøvet i Aarhus Kommune, så derfor kunne vi også tænke os egentlig at få belyst, nu har Enhedslisten sendt sagen i Magistratsbehandling, er det noget, man gør i andre byer, altså både her nationalt, men også internationalt, og hvilken model er det, der så eksisterer? Men for Radikale Venstre er det afgørende faktisk, at vi får belyst den her sag her, og finder ud af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, og så prøve at se, om vi kan arbejde videre derfra.
Men i hvert fald meget nysgerrige på forslaget, og ønsker at kigge videre på det.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance. Værsgo.
Louise Svenstrup · LA
Ja tak. I Liberal Alliance, der mener vi jo, at store vindmøller hører til ude på vandet, ikke på land, fordi genen for borgere er for stor. Vi er dog ret sympatisk indstillet over for den del af SF's forslag, der går på den lokale bestemmelse omkring opstilling af vindmøller, og vi vil jo meget gerne den grønne omstilling i Liberal Alliance, og der kan medejerskab jo være en god vej at gå. Jeg må så sige, at det er jo så nok også det eneste ved SF's forslag, vi er positivt indstillet over for. Fordi vi mener helt grundlæggende ikke, at kommunen skal gå ind og overtage en opgave, som erhvervslivet i dag løser rigtig fint.
Det vil være at drive konkurrerende virksomheder, og det skal vi som kommune afholde os fra. Men hvis der er et flertal i byrådssalen, der ønsker at gå den her vej, så er der i hvert fald nogle væsentlige ting, vi synes, man skal tage i betragtning, når man belyser det her forslag. For det første så tales der i forslaget om at sælge andele til kostpris, og der er det i hvert fald vigtigt at medregne den ressourceomkostning, der vil ligge i Teknik og Miljø. Vi kan også være lidt bekymrede for, hvor meget tid ville det egentlig trække ud af Teknik og Miljø at skulle køre sådan et projekt her i en eller anden model. Så det kunne vi også godt tænke os at få et skøn på.
Og derudover er der også noget med anlægsrammen. Påvirker det den? Og sidst men ikke mindst, så er der et mellemmenneskeligt element at overveje, forstået på den måde, hvad er det, der skal afgøre, hvorhenne møller efter den her model eventuelt vil kunne opstilles. Er det fordi en eller anden mængde af nogle lokale beslutter sig for, at de kunne sørme godt tænke sig sådan en rigtig stor vindmølle i deres baghave? De har råd og lyst til at investere i det, men hvad så med den resterende del af det lokalområde?
Hvordan får de en rimelig stemme ind i det, hvis ikke de ønsker sig sådan en vindmølle? Her tror jeg, at man skal træde ret varsomt, hvis man vælger at lave en model for det her, fordi det kan give ret så store konflikter i et lokalområde. Og så bliver det jo lige pludselig borgere imellem, ikke den kommune, der nu har sagt, at en eller anden må stille en vindmølle op her. Ellers vil vi jo bare sige, at hvis man skal have fart på den grønne omstilling, så ved vi jo alle sammen, hvad der skal til. Det er atomkraft.
Der snakker vi jo også gerne om en model for medejerskab. Tak.
Borgmesteren · Borgmesteren
Jeg tror måske ikke lige… nå men det må være til en anden debat. Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.
Jakob Søgaard Clausen · DD
Jeg vil ellers gerne købe en andel. Det tror jeg kunne være en god investering. Også af hensyn til klodens fremtid. Og i Danmarksdemokraterne, der vil vi meget gerne have flere vindmøller. Og vi arbejder faktisk aktivt for at få flere vindmøller.
Men de skal bare være ude på havet, hvor vinden den blæser. Og hvor de ikke generer mennesker og natur. Og det er jo den rigtige vej. Der er dog et lille, men vigtigt men i den her forbindelse. Det er jo selvfølgelig, hvis man kan sikre lokalt ejerskab og lokal opbakning, så er vi egentligt også med på den i Danmarksdemokraterne.
Vi er nok lidt skeptiske på, om det kan lade sig gøre i Aarhus, om man kan finde placeringerne for det. Men vi synes, det er fint at få belyst, hvad mulighederne er for det, og række ud og se, om der kan komme nogle lokalområder, der kan formå at lave et samarbejde om. Fordi intentionen om også at trække pengene ud i lokalområdet og sikre den lokale medejerskab, det giver rigtig god mening. Men hvis man så skal følge det her forslag til dørs, så er det jo også, som Gert Bjerregaard også er inde på, jo en konsekvens, at man skal stoppe med vindmøllerne ude på Vosnæs. For det er jo det direkte modsatte.
Der tilgodeser man primært en enkelt grundejer og hans udviklers pengepung, og går ud over det lokalområde, som bor derude og som har bosat sig derude, og i øvrigt de fleste af dem bor i nabokommunen. Så hvis man også gerne vil søge inspirationen i Thymodellen, så er det jo det direkte modsatte af Vosnæsprojektet. Så det er jo interessant, om både SF og Enhedslisten nu lægger afstand til Vosnæsmøllerne, og i stedet for begynder at bevæge sig ned ad en vej her, hvor man rent faktisk søger lokal opbakning til at få sat vindmøller op i Aarhus Kommune. Så er der rent faktisk noget at snakke om. Vi synes, at rådmandens forelæggelse var fin, og kan også godt støtte op om at få belyst at-punkt 1 med at komme videre med det.
Men derfra synes jeg, at vi skal afvente, før vi træffer yderligere beslutninger om, hvor man kan bevæge sig hen på den her dagsorden.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Tak. Jeg køber også gerne andele i det, Louise Svenstrup så fint foreslår. Spøg til side, så fra Dansk Folkepartis side af, er der flere ting i det her, som gør, at vi er noget skeptiske eller nok mere afvisende over for selve forslaget. For egentlig bare at tage fat i den ene af tingene, som nok er det, der er det mest nedslagspunkt, i hvert fald for os, det er det med, at der bliver sat ind som et krav, at vi skal have sat flere landvindmøller ind. Det mener vi er helt klart den forkerte vej at gå.
Vindmøllerne skal være placeret ude på havet, hvor de står så fint og ikke generer vores gode danske natur, og ikke er til gene for borgerne derude. Jeg deler heller ikke den holdning, som ordføreren for Socialdemokratiet, Kristian Sommer, får nævnt, om at bare fordi man kan få en andel i noget af det her, her, jamen så lige pludselig forsvinder al den folkelige modstand, som der meget, meget tydeligt er mod placeringer af VE-anlæg rundt omkring. Den køber jeg ikke helt. Nu må vi selvfølgelig se, hvad det ender ud i, men jeg håber da, at man tager det super meget til efterretning, også når det er, at vi diskuterer det gang på gang på gang, at borgerinddragelse og specielt det med, at der skal være fokus på, at det skal ikke være, at der skal ikke sidde nogle borgere derude, som ikke gider at have det, som så bliver påduttet det alligevel. Det synes jeg egentlig, man hører i vidt flæng.
Håber bare, at man så også udnytter det og bruger det, når det så kommer. Vi har flere vindmølleanlæg, som allerede er langt i processen. Også nogen, der måske kommer, og nogen, der også er i proces herinde, hvor der er en klar folkelig modstand mod det. Så jeg synes jo egentlig, at man bare skulle tage det direkte med ind, og så sige, jamen der er en folkelig modstand, jamen så nedlægger vi egentlig mange af de her ting. Det var en af nedslagspunkterne, som nok er den mest væsentlige for mig.
Jeg deler også det, som Gert Bjerregaard får nævnt omkring gevinstrisiko, og nogle af de her pointer, som også kom derovre fra, men hovedslaget er i hvert fald fra Dansk Folkepartis side, at vi ikke kan støtte forslaget.
Borgmesteren · Borgmesteren
Tak for det. Inden vi lige tager runde to, der har der været et ønske om en magistratsbehandling fra Enhedslisten side. Så mit udgangspunkt er, at sagen skal en tur i Magistraten. Dog vil jeg sige, at der har været opbakning til ad-punkt 1 og ad-punkt 3, hvor jeg kan tælle et flertal, som er en undersøgelse, hvor man ikke igangsætter konkret handling. Jeg lytter mig til, at der i hvert fald er relativt store dele af byrådet, der i hvert fald ikke ønsker at igangsætte noget, før man ligesom har svaret for undersøgelserne, som ligger i særligt ad-punkt 1. Det gør det en lille smule kompleks, fordi normalt sender vi sager til Magistraten for at få belyst noget, men her er forslaget, at det handler om at belyse noget.
Så mit udgangspunkt er indtil videre at sende sagen til behandling i Magistraten, fordi det er det, der er ønsket fra Enhedslisten side. Jeg vil også kunne være i, at man tiltrådte ad-punkt 1 og ad-punkt 3, men vender tilbage til ad-punkt 2 eller sender det i Magistraten. Det kan ordføreren for SF jo også lige vil vende skråen på, og des lige Enhedslistens ordfører. Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet. Værsgo.
Kristian Sommer (S9: Tak for ordet. Først vil jeg bare lige fremhæve igen i forhold til den folkelige modstand. Det Enhedslistens ordfører Isabella Heilmann også nævnte, at der er tre ud af fire, der gerne vil have mere vedvarende energi i deres egen kommune. Dertil kan vi jo så tilføje, at der faktisk i Aarhus er opbakning til det foreslåede vindmølleprojekt, der har været på havnen. I forbindelse med det, så også til ordføreren for Enhedslisten, Isabella Heilmann i forhold til at tage risikoen ved at lave de her projekter, jamen Aarhus Vindmøllelaug er netop et eksempel på nogen, der gerne vil tage risikoen.
De skal ikke bruge kommunens garanti for at lave det her projekt på havnen. De har alle pengene fra starten. Dem, der tager risikoen, er dem, der har valgt at investere i vindmøllelauget og være en del af det. Det er meget små beløb, som de ofte investerer, fordi der er så mange aarhusianere, der bliver en del af det. Så risikoen er relativt lille, nominelt, men kan jo så være med til at bidrage til noget utroligt stort, som det vil være at få vindmøller på havnen.
Og så til byrådets orientering kan jeg jo sige, at kl. 14.00 i dag, der var der frist for bud på at byde ind på de havvindmøller, som staten har sendt i udbud. Og jeg glæder mig i hvert fald personligt til at se, hvor mange, der har valgt at byde ind. Så kan vi jo se, hvor meget havvind vi får. Vi krydser fingre for, at det bliver meget. Og ellers så må vi jo holde fast i, at vi har en rigtig, rigtig høj ambition her i Aarhus om at få endnu mere vedvarende energi, og den skal vi i den grad holde fast i.
Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Liv Gro Jensen, SF. Værsgo.
Liv Gro Jensen · SF
Jeg vil faktisk gerne sige tusind tak for modtagelsen af forslaget, fordi den er jo meget nuanceret og rejser en masse opmærksomhedspunkter, og det giver super god mening, for det er vanvittigt kompliceret. Det er en ny rolle, vi ville skulle indtage. Heldigvis er der andre kommuner, der også har gjort det, som vi kan skele til og få noget inspiration fra. Men det her er kompliceret. Bare lige sådan nogle replikker i forhold til det der med, at vi igangsætter handling i Teknik og Miljø.
Når jeg kigger på formuleringerne, så kan jeg måske godt se, når der står, at der skal udpeges mindst to konkrete egnede arealer. Der kunne vi godt være mere præcise, fordi det der egentlig er intentionen, det er, at vi får set, hvor er der overhovedet noget, der kan være i spil, som ligger i nærheden af noget, som folk kunne synes var interessant at have ejerskab af. Fordi hvis det er i afsondrede industriområder eller et eller andet, så er det måske sværere at lave projekter, som folk bor i nærheden af og gerne vil være en del af. Så det er jo egentlig mest, hvad man kan kalde det, en screening på, er der overhovedet nogle områder, hvor det her kunne være relevant? Det kan man tage med i betragtning fra Teknik og Miljø, om det er inden for skiven eller ej.
I forhold til ressourceforbrug, så ved jeg, at Kristian Sommer jo også tidligere rejste det der med, og gav vide, om vi kan, eller Kredsløb kan, operere i at finde ud af, kan vi rejse vindmøller uden for kommunegrænsen, hvilket jo er noget af den samme logik, som også ville være i spil i forhold til det her. Derfor har vi også sådan peget på det. Og så bare i forhold til ad-punkt 5, der havde jeg svært ved at mærke, om der var flertal for det, fordi det, der var, hvis ikke der er det, det var i hvert fald det, jeg fra juridisk afdeling fik meget klart rådgivning om, at det skulle være en del af den videre behandling. Så det håber jeg meget, at der også er flertal for.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Jeg tænker, vi tager ordførerrunde, og så skal jeg forsøge at lave en eller anden konklusion på det her. Gert Bjerregaard, Venstre, værsgo.
Gert Bjerregaard · V
Ja, tak. Lad os starte med det sidste. Den her screening, den har jo været foretaget mindst fire gange over de sidste to byrådsperioder. Vi kan bare gå ind og tage de steder, hvor fordele og ulemper ved opstilling af vedvarende energianlæg, det er jo bare at tage det. Så kan man jo så vælge at genopleve de steder, vi har lagt i graven.
Det vil jeg advare imod. I Venstre er vi jo tilhængere af den her nationale handlingsplan, hvor der er afsat 55 milliarder til at sætte vindmøller langt ud på vandet. Der hvor vinden blæser, ikke som i Vosnæs, hvor der er evidens for, at det er alt for lidt, man får ud af det, men rent symbolvindmøller, at man stiller op til skade for mange. Så den forening, og det er jo til Kristian Sommer, jeg har hørt meget om den forening gennem de sidste otte år, at der vil etablere vindmøller på Aarhus Havn. Vi må have noget dokumentation, ikke nødvendigvis i aften, men vi må have en tilvejebringelse af den påstand, Kristian Sommer lægger frem her i aften.
Jeg ved, at den tidligere rådmand på Teknik og Miljø efterspurgte det, og jeg tror faktisk også, at vi i sidste byrådsperiode i Teknisk Udvalg efterspurgte det. Vi har ikke set, at der er nogen penge, der står bag ved det projekt. Og hvis der var det, så stod der jo også nogen, der var parat til at opføre de her vindmøller, og det har vi heller ikke set noget til. Og derfor tror jeg, at man skal starte ved Aarhus Havn, som har mange indsigelser imod det projekt dernede. Og så lad os få det lagt nede i stedet for at blive ved med at diskutere om de her luftige projekter.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt, så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.
Mahad Yussuf · RV
Ja, jeg skal bare gøre det kort, det er bare lige for at præcisere. Altså vi kan godt, hvad hedder det, tiltræde ad-punkt 1 og 3, men vi vil afvente i forhold til, at vi bliver klogere på ad-punkt 2 i forhold til det juridiske. Bare for at gøre det klart.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Jeg vil foreslå til konklusion. Der er et ønske om magistratsbehandling, så jeg synes, at vi skal sende sagen til behandling i Magistraten. Jeg synes dog, at tilkendegivelsen fra både et bredt flertal i byrådet, men også fra rådmanden for Teknik og Miljø, at man faktisk ønsker at lave den indledende afdækning, så i forbindelse med magistratsbehandlingen, så laver man den afdækning, som foreslås. Så når sagen kommer tilbage, så ligger der både en indstilling med juridiske afklaringer, og så kan byrådet tage stilling til det, men så får vi faktisk gennemført det analysearbejde, som gennemføres, så vi ikke får parallelle eller dobbeltbehandlinger af sagen.
Så det vil være mit forslag, at vi sender sagen til behandling i Magistraten, og så må Teknik og Miljørådmanden lige korrigere mig, hvis jeg har læst Teknik og Miljørådmandens budskaber forkert. Jeg bliver ikke korrigeret, det er dejligt. Så vi sender sagen til behandling i Magistraten og får svar på 1 og 3, og så ligger der en fremtidig diskussion om, hvis og såfremt juridisk muligt, så må byrådet jo tage stilling til det. Det er der ikke, det kan jeg ikke se, om der er et flertal for endnu. Liv Gro Jensen, SF.
Værsgo.
Liv Gro Jensen · SF
Jeg gentager muligvis mig selv, og det kan, hvad hedder det, der har været gode folk, der går nærmere ind i, men for at kunne lave den her afdækning og sige, om det overhovedet er muligt for Aarhus Kommune at gå ind i, så er jeg blevet rådgivet af gode folk fra Borgmesterens Afdeling til, at ad-punkt 5 er ret vigtigt at have med. Men det kan vi tage i den videre behandling. Bare at juraen er plads, så er vi glade, når den kommer tilbage.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Det vil blive noteret. Det var sag nummer 16, som er sendt til behandling i Magistraten. Så vender vi tilbage til den. Sag 5 – Svar på forslag fra SF om at gøre aarhusianerne til medejere af den grønne omstilling
Borgmesteren · Borgmesteren
Så går vi til sag nummer 5, som er et svar på forslag fra SF, om at gøre aarhusianerne til medejere af den grønne omstilling, og første indtegnede er Kristian Sommer, Socialdemokratiet. Værsgo.
Kristian Sommer · S
Tak for ordet. Den her diskussion kommer jo lige i tråd med den før, og man kan sige, at det her hænger jo stærkt sammen med det forrige, for hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så skal der også være opbakning til den. Og jeg tror, at til de partier, som sådan helt grundlæggende har en modstand imod vedvarende energi, så kan man sige, at det, at man bliver ved med at gentage de samme usandheder, gør dem ikke mere sande. Altså, at der ikke er opbakning til vedvarende energianlæg, er ikke sandt. Det er forkert, og det vil jeg gerne gentage igen.
Jeg har henvist til den undersøgelse, som er blevet bragt i Politikken, som klart dokumenterer, at der er et flertal, også af dem, som bor ude i oplandet, som bakker op om vedvarende energiprojekter. Så man må gerne blive ved med at gentage den usandhed, men som sagt gør det ikke mere rigtigt. I forhold til antallet af skovbrande, som der også blev nævnt, vil jeg sige, at det er jo relevant at tage det ind. I henviser til, at det er det laveste antal skovbrande, der har været. Det er det også.
Det er rigtigt, hvis man tager hele Rusland med, så er det det færreste, der har været på antal areal. Hvis man så vælger ikke at tage Rusland med, men kun kigger på EU-landene, så er det faktisk et historisk år i år. Der har været ret mange skovbrande. Og man kan sige den udvikling, der er viser også, hvis igen man undlader at tage Rusland med, at der er en stigende tendens til, hvor mange skovbrande vi ser, og også hvor intense, de er. Så med de bemærkninger, så kan man sige, det er jo sådan den generelle debat om den grønne omstilling.
Til forslaget fra SF, som vi kigger på nu, jamen så synes vi igen, at intentionen bliver taget fint ned, men der mangler konkret, hvad er det, vi kan gøre her og nu, hvis vi gerne vil have, at vi opstiller mere vedvarende energi, og at det bliver medejet, at det bliver ejet også af de borgere, som bliver berørt? Derfor vil vi i Socialdemokratiet gerne sende den til behandling i udvalg, hvor vi gerne vil have en opdatering på Kredsløbs arbejde med at opsætte vedvarende energi. Vi ved, at der har været en dialog mellem rådmanden og Kredsløb i forhold til at hæve ambitionerne for, hvor meget vedvarende energi Kredsløb opsætter. Hvad er status der? Så vil vi også gerne have et svar på spørgsmålet om, hvordan vi sikrer, at Kredsløb har muligheden for at opsætte vedvarende energi fortsat.
Hvordan ser vi så på den proces? Hvordan ser vi, at de har økonomi til det? Hvorfor har Kredsløb ikke arbejdet med opsættelsen af vedvarende energi tidligere, når det nu fremgår af ejerstrategien og har gjort det i mange år? Derudover vil vi også gerne have belyst, hvad vi kan gøre politisk for at sikre, at der er flere arealer i kommunen, hvor man kan opsætte vedvarende energi. Fordi man kan sige, at den ramme, der er blevet lagt ned over os, som også bliver kommenteret i indstillingen.
Og hvis man går ind og mangler arealer [uklar tale på grund af teknikken].
Borgmesteren · Borgmesteren
Vi skal lige se på Kristian Sommers mikrofon. Den driller. Yes. Godt. Så er det Liv Gro Jensen, SF.
Værsgo.
Liv Gro Jensen · SF
Tak. I SF vil vi sikre aarhusianernes medejerskab af de her vindmølleprojekter, medejerskab i den grønne omstilling. Og når vindmøllerne snurrer, så skal det også kunne mærkes positivt i Aarhusianernes pengepunge. Og for at lykkes med det, så er Aarhus Kommune og vi som byråd nødt til at spille os selv på banen, fordi lokale borgergrupper har ikke nødvendigvis millioner af kroner til at tage det store økonomiske risiko på sådan nogle store energiprojekter her. Og det er jo det, vores forslag drejer sig om.
Jeg husker byrådsdebatten sidst, men faktisk også de politiske drøftelser, vi har haft om forslaget siden, som rigtig opløftende. For i vores forslag, altså i hvert fald i dele af det, så har vi faktisk en tilgang til at få rejst mere vedvarende energi, som virker til at kunne samle byrådet på tværs af ideologiske forskelle. Der, hvor borgerne bliver mere aktive meddrivere af de her processer og får økonomisk udbytte ud af det, samtidig med, at vi får produceret mere grøn strøm, jamen der er faktisk potentiale til at forene os. Derfor ærgrer det mig også lidt, at vi får her en indstilling, der er sådan, den er lidt på hælene, den er ikke særlig proaktiv i forhold til at vise, hvad er mulige veje frem, og den trækker heller ikke særlig mange erfaringer fra andre kommuner og borgerdrevne projekter ind i. Budskabet i indstillingen er grundlæggende, at skal vi gøre noget, så skal det ske i Kredsløb via [uklar tale på grund af teknikken].
Og der vil jeg mene, at på mange dagsordner samarbejder vi med selskabet Kredsløb meget mere dynamisk. Derfor er jeg også helt rolig omkring, at det vil vi også kunne her, hvis der er et bredt byrådsønske om at afsøge mulighederne. Så vi vil gerne have den her indstilling i Natur- og Klimaudvalget [uklar tale på grund af teknikken]. Altså komme lidt mere på banen og få beskrevet nogle flere erfaringer, fordi de er der. Og så også meget gerne [uklar tale på grund af teknikken] kommer mere på banen i forhold til, hvordan ville man kunne gøre det her.
Det kan være både ud fra alt det, vi ved og vi kender, men måske også idéer, der stikker lidt ud af boksen. Fordi det har vi set, vi kan i Aarhus, og det tror jeg også på, at vi kan på den her dagsorden.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt, jeg kigger lige ned på... Okay. Okay, hvis det fortsætter, så bliver vi nok nødt til at tage en femminutters pause. Godt, så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.
Gert Bjerregaard · V
Ja, tak. Jamen, vi kan ikke støtte SF's idé om at lave et kommunalejet selskab, som skal være med til at være fødselshjælpere og tage risiko. Fordi det er jo åbenlyst en risiko hver gang, at man går ind og investerer, også når det gælder vindmøller. Og derfor er det jo en klog indstilling fra rådmanden, at vi læser her, at det skal vi ikke påtage os. Som vi sagde tidligere i den debat, vi lige havde omkring Radikales forslag lige før, så er vi jo med på, at hvis det kan gøde jorden, at man lokalt finder ind til at være med omkring et konkret projekt, det kan være solenergi eller andre ting, der er med i den vifte, at der trækker den rigtige retning på CO2-neutralitet, så er vi jo åbne for det.
Men det bliver ikke med kommunale penge. Og vi synes jo heller ikke om modellen, at man laver et vindmøllelav på Aarhus Havn, hvor man ikke sætter én eneste krone på spil, men går i gang med at lave et så gigantisk projekt, at der er til skade for rigtig mange mennesker, og bekymringer er der jo også i øjeblikket, og det vil der være uden at man tager en risiko ved at gå ind. Det er normalt også det, vi gør, når vi taler udvikling af vores by. Det kan være boligudvikling, det kan være erhvervsudvikling. Men så skal der jo stå noget kapital bagved.
Man kan jo ikke bare køre på lykke og fromme.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne.
Sarah Jarsbo · EL
Tak for det. Jamen, i Enhedslisten er vi meget ærgerlige over ikke at kunne vedtage sagen her. Forvaltningen argumenterer for, at vi i stedet for at tiltræde det oprindelige forslag, ændrer ejerstrategien for Kredsløb. Men det har vi haft svært ved at se, hvordan det kan stå tydeligere, end det allerede gør. Det vil vi gerne have uddybet og få et konkret bud på.
I virkeligheden bør vi have en tæt dialog med Kredsløb for at undersøge, hvor disse vindmøller kan stå. Intentionerne i det her byrådsforslag bliver syltet, hvis ikke Teknik og Miljø går undersøgende til værks. Og derfor vil vi gerne have et notat fra Teknik og Miljø om, hvordan opsætningen af de her lavvindmøller kan foregå, og hvor de kan stå, og hvad det kræver os som byråd for at kunne realisere det. Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Selv tak. Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance. Værsgo.
Louise Svenstrup · LA
Tak for det. I Liberal Alliance kan vi heller ikke støtte op om det her forslag, som vi også bemærkede i byrådssalen sidst. Det er og bliver ikke en kommunal opgave at drive den her type virksomheder og tage den risiko, der følger med. Den er i bilagene opgjort til et sted mellem 2 og 10 millioner. Den måde mener vi ikke, at man skal gamble med skatteborgernes penge på, på et område, hvor der er masser af private virksomheder, der kan løfte opgaven og i øvrigt også gør det.
Der er jo også fin mulighed for at danne vindmøllelav, såfremt man ønsker det i et lokalområde for at sætte en vindmølle op. Så det er ikke noget, vi ser som en kommunal opgave på nogen som helst måde, heller ikke i Kredsløbregi, og kan derfor ikke støtte forslaget. Tak.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.
Jakob Søgaard Clausen · DD
Da vi behandlede det her forslag første gang, der var vi i Danmarksdemokraterne egentlig positive over for kernen i SF-forslaget, nemlig at hvis vi kan gøre borgerne til medejere af den grønne omstilling, og finde nogle projekter, VE-projekter, hvor der er lokal opbakning, og hvor borgerne er medejere, så synes vi, det er positivt, og så skal vi være de første til at støtte op om sådan et projekt. Derfor synes vi også, at det er ærgerligt, at vi ikke får en indstilling, der i højere grad forholder sig til det ønske. Vi er skeptiske over for ideen om at oprette et selvstændigt selskab til det. Vi er også bekymrede for, om det er noget, Kredsløb skal varetage. Vi synes, det ligger langt væk fra deres kerneopgaver.
Men fundamentet i at finde en vej igennem, at der kan komme flere lokaleejede energianlæg i Aarhus Kommune, det bakker vi sådan set stadig op om, og vil også forfølge i udvalgsdebatten. Så vil jeg ikke gå ind i nogen debat om, hvor der er skovbrande henne, eller hvor der ikke er, om der er flere eller færre. Men jeg håber, at ordføreren fra Socialdemokratiet er enig i, enig i, at der kommer hverken flere eller færre skovbrande i den her verden, af at vi opsætter et par vindmøller og solcelleanlæg i Aarhus Kommune. Er man ikke enig i det? Altså vi har en ret stor andel af grøn vedvarende energi i vores stikkontakter i forvejen, og får det igen i fremtiden.
Så det er jo ikke det, der kommer til at gøre forskellen. Det er jo ren symbolpolitik. Og det er derfor, jeg synes, det er uvederligt, når man blander de to ting sammen. Sidst da vi debatterede det her, der kom ordføreren fra Socialdemokratiet også med den her fortælling om, at der er stor opbakning til den grønne omstilling og til VE-projekterne, også blandt folk, der bor ude i oplandet. Der opfordrer jeg ordføreren til at tage ud og snakke med de borgere, der bor ude i Vosnæs, og tage artiklen fra Politikken med derud.
Jeg ved ikke, om man har haft anledning til det. Jeg synes det, der er kernen i det her, det er, at man tager ud og ser de mennesker i øjnene, som skal leve med de her industrianlæg i baghaven. Der er ikke opbakning blandt dem. Det er ikke bare i Aarhus Kommune, det gælder i hele landet. Man flytter ikke ud på landet for at bo ude i naturen, for at have store energianlæg i baghaven, og det skal Socialdemokratiet forholde sig til.
Det kan godt være, at man kan sidde herinde i midtbyen og læse i Politikken, og så svare i et spørgeskema, at det er da fedt med VE-anlæg, men virkeligheden er jo noget andet for de mennesker, der skal bo og leve op ad dem, og det synes jeg, man skal forholde sig til.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Tak. Ligesom første gang, vi havde debatten, så er der ikke noget, der grundlæggende her har ændret sig heller hos Dansk Folkeparti. For helt grundlæggende, så ændrer det ikke på præmissen ved, at vi gør borgere til medejere af det. Det er jo først og fremmest også et spørgsmål om, det er ikke kun et spørgsmål om, hvem der ejer de her vindmøller, men det er jo lige så meget et spørgsmål om, hvor de skal stå henne. Og hvis vi kommer til at have nogle anlæg, som kommer til at stå ude i nogle naturskønne områder, hvor det er, at der måske er et lille fåtal af borgere, der gerne vil være medejere på det, men stadigvæk et stort flertal, der ikke har lyst til det, eller omvendt, eller hvad vi nu skal sige i det, jamen hvordan skal vi så vægte hvad og hvem højst?
Så vi synes helt grundlæggende, at der er noget forkert i, at vi pakker det lidt ind i, at vi stadigvæk skal opstille de her store VE-anlæg ude i naturskønne områder. For det synes jeg ikke er en rigtig vej at gå, og det synes vi heller ikke i Dansk Folkeparti er den måde, vi skal føre de her grønne og klimaforandringerne til livs på. Der må være andre tiltag, vi kan gøre for at komme det til livs. Og så også en kort kommentar til Kristian Sommer fra Socialdemokratiet. Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne kom egentlig fint omkring det, men det handler jo netop om, at hvis man kommer ud i områderne, kigger på de mennesker, der er derude, så er der bare gang på gang modstand for det, uagtet hvad der er lavet af undersøgelser i Politikken.
Og vi ser det vitterligt gang på gang, når vi kommer, de her nye anlæg. Vi har også set det med nogle af de, hvad hedder det, tidligere med nogle af de indstillinger, der er kommet ind fra nogle af fællesrådene derude, at de er bekymrede for, at der kommer, eller måske kommer, nogen store VE-anlæg. Så der er jo bare grundlæggende bekymring hver evig eneste gang, vi diskuterer det her, fordi rigtig mange vil gerne komme de her problemer til livs, men hver gang det er, så er der jo ikke nogen, der har lyst til, at det skal ske lige i deres baghave. Og det er den problematik, vi har hver gang. Og så må vi jo støtte op og bakke op om det, og så må vi finde på andre løsninger, i stedet for, at det konstant skal være, at vi skal ud og genere borgere ved at placere de her store anlæg midt ude i områder, hvor folk har bosat sig, fordi de gerne vil have noget naturskønt.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet. Værsgo.
Kristian Sommer · S
Tak for ordet, og jeg vil da gerne til ordføreren for Danmarksdemokraterne sige, at vi kan godt lave en tur til Vosnæs, dig og mig, eller ordføreren for Danmarksdemokraterne, Jakob Søgaard, vi kan godt tage en tur ud til Vosnæs og snakke med de borgere, som er derude. Og generelt set kan man jo sige, der er jo steder i Danmark, hvor man netop også lykkes med at samle lokal opbakning. Det er fx i Thy. Altså Thy-modellen vandt KL's pris til klimatopmødet der, netop fordi, at det viser vejen for, hvordan man også får lokal opbakning til vedvarende energi. Og man kan sige, det er jo også den retning, det her forslag kigger, fordi medejerskab netop også skaber en større opbakning ude lokalt.
Så jeg forstår ikke, at hvis man hævder på den ene side, at der skal være lokal opbakning, at man så også på den anden side vil sige, jamen vi skal ikke kigge i den her retning. Og det hører jeg ikke ordføreren for Danmarksdemokraterne sige, det er mere til ordføreren for Liberal Alliance og DF. Så det undrer mig, at hvis man netop nu her giver mulighed for at skabe større opbakning blandt borgerne, hvorfor er man ikke indstillet på at kigge den vej? Det vil jeg gerne have, at ordføreren for DF og Liberal Alliance forholder sig til. Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Tak. Jamen, svar skal Kristian Sommer fra Socialdemokratiet få. Vi synes helt generelt ikke uagtet, hvordan og hvorledes vi vender og drejer det her, at der skal plastres store naturområder til med de her VE-anlæg. Vi har dog heller ikke mødt nogen af dem i Aarhus Kommune endnu, som synes, at det er en super god idé at plastre nogle af de her anlæg klos op, hvor folk bor. Så kan vi godt tage en konstruktiv diskussion, hvis der er 100% opbakning blandt lokalbefolkningen til, at de skal have en kæmpestor larmende vindmølle eller kæmpestore jernmarker placeret lige ved siden af, hvor de bor.
Så kan vi godt tage en konstruktiv diskussion af, jamen er der så mulighed for, at vi måske kan rykke lidt på nogle principielle holdninger, eller hvad det nu skulle være. Det gør jeg meget gerne, men indtil at der ikke er en 100% opbakning blandt lokalbefolkningen, så synes jeg, det er fjollet, at vi skal blive ved med at diskutere, om hvorvidt der er opbakning derude. For jeg tror også, at vi har talt længe om situationen i Vosnæs, som netop cementerer fuldstændig. at der ikke er den her 100% lokale opbakning til at få de her store anlæg direkte i baghaven.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance.
Louise Svenstrup · LA
Ja tak. Jamen til Kristian Sommer kan jeg sige, at jeg jo i mit indlæg på ingen måde var afvisende over for, at hvis der er lokal opbakning, så kan man stille for eksempel vindmøller op. Jeg sagde jo faktisk specifikt, at der er gode muligheder for at danne vindmøllelav i et lokalt område, skulle man ønske det. Det, jeg kritiserede i forslaget er, at kommunen eller Kredsløb skal indblandes i det og stå med den økonomiske risiko også. Så opklarende er det der, Liberal Alliance står.
Tak.
Borgmesteren · Borgmesteren
Og så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet. Værsgo.
Kristian Sommer · S
Jamen tak og dejligt at få det opklaret fra Liberal Alliances ordfører. Til ordføreren for DF, jamen så er vi jo inde ved kernen, fordi så handler det jo i virkeligheden ikke om, om man lytter til borgerne. Det her handler om, at man i Dansk Folkeparti har en ideologisk modstand mod, at der skal opstilles mere vedvarende energi. Og det bruger man så som undskyldning for, når man får muligheden for det at tale dårligt om vedvarende energianlæg. Ordføreren for Dansk Folkeparti fremhæver også, at der er utrolig mange dårlige ting ved at få vindmøller og få solceller ud i oplandet.
Omvendt er der også mange positive ting. Det vil netop, hvis man kan få medejerskab, også give en økonomisk gevinst. Omvendt, så bidrager man også med til den grønne omstilling i Danmark. Og det har vi brug for, hvis vi skal i mål både med den nationale målsætning, men også vores målsætning i Aarhus. Så det er rart at få klarlagt, at det er en ideologisk modstand imod vedvarende energi, og faktisk ikke et hensyn til borgerne, som ligger bag Dansk Folkepartis politik.
Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Og så er det Dansk Folkeparti, Thomas Kastrup Christensen. Tak.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Jeg har både en ideologisk, men også, synes jeg selv, til tider logisk forklaring på, hvorfor jeg ikke har lyst til at have nogle af de her anlæg. Jeg nævnte også kort, at hvis nu der på mirakuløs vis skulle være en fuldstændig vanvittig folkeopbakning ud i oplandet til det, så må vi jo tage diskussionen derfra. Men nej, det er korrekt. Jeg har ikke lyst til at se vores naturskønne områder på ingen måde blive plastret til med store solceller. Jeg synes, de er grimme.
Jeg synes, de tager jord fra, altså god landbrugsjord, som vi kan bruge til så mange andre ting. Det gør jo også, at dem der har købt hus derude, lige pludselig skal se ind i, at de lige pludselig har udsigt til store grimme, larmende VE-anlæg. Og det er jo ikke nødvendigvis den præmis, man har købt sig ind på. Så der vil jeg også gerne tage det parti på det. Og så dækker jeg mig gerne ind under, at der er nogle situationer, hvor det handler om, at det også er borgere derude, der ligesom mangler opbakning.
Men jeg synes også, det er validt at komme og sige, at hvis der ikke er opbakning til det blandt borgerne, så skal vi da heller ikke blive ved med at diskutere herinde. Vi er her vel til for borgerne.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Med de bemærkninger, så er sag nummer 5 sendt til behandling i Natur- og Klimaudvalget.