Aarhus Byråd

Byrådet sendte Marienlyst-principper til By- og Planudvalget

AI-skrevet · beta

Aarhus Byråd sendte onsdag 23. september 2026 principbeslutningen for den videre planlægning af Marienlyst til By- og Planudvalget.

Dokumentdato: 23. september 2026
Sektion: Byråd
Status: Beta
Kilde: Aarhus Kommunes mødedokumenter — Aarhus Byråd 23. september 2026 · punkt 9 (referat + indstilling + signeret afskrift + notat + bilag) ↗

Opsummering

Aarhus Byråd sendte onsdag 23. september 2026 principbeslutningen for den videre planlægning af Marienlyst til By- og Planudvalget. Dermed blev godkendelsen af seks overordnede principper — herunder reduktion af rammeområdet og omfordeling af ca. en fjerdedel af arealet til seks andre boligområder — ikke afsluttet i byrådssalen.

Fremsendes til By- og Planudvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 23. september 2026.
(Referat — Principbeslutning for Marienlyst)

Hvad betyder det for dig

Borgerne i Tilst og omegn får endnu ikke en endelig politisk ramme for, hvordan Marienlyst skal udvikles. Udvalget skal først belyse blandt andet trafik, boligomfang og kollektiv betjening, før byrådet vender tilbage til spørgsmålet om principperne. Offentlig inddragelse er ifølge indstillingen først planlagt i de efterfølgende planprocesser — ikke forud for denne principbeslutning.

Baggrund

Teknik og Miljø indstillede 7. august 2026, at byrådet skulle godkende seks overordnede principper for den videre kommuneplanlægning af Marienlyst: løft af Tilst med familieegnede boliger; reduktion og omfordeling af arealer; åben bydel med familieegnede boliger; samlet areal til fælles funktioner; sammenhængende vejstruktur; og effektiv kollektiv trafikbetjening.

Indstillingen følger op på, at byrådet 14. maj 2025 valgte ikke at vedtage forslag Kommuneplantillæg nr. 159, og på den udvalgserklæring, byrådet tiltrådte ved endelig vedtagelse af Kommuneplan 2025 den 17. december 2025. Den nye tilgang indebærer blandt andet et mindre byudviklingsomfang og omfordeling af en fjerdedel af Marienlysts kommuneplanramme til seks boligområder.

På baggrund af principperne skulle der ifølge indstillingen igangsættes en dispositionsplan som udgangspunkt for senere lokalplanlægning, samtidig med et kommuneplantillæg om omfordelingen. Principbeslutningen medfører ifølge indstillingen ikke i sig selv anlægsudgifter eller nye driftsmæssige forpligtelser.

Magistraten anbefalede 15. september 2026, at byrådet tiltrådte indstillingen. Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten de Rød-Grønne og Danmarksdemokraterne tog forbehold.

Tal og fakta

Nuværende rammeområde 250805BL: 182,5 ha; der udtages 45,6 ha; fremtidig ramme: 136,9 ha. (Bilag — Bilag 1: Principper for Marienlyst)
Ca. ¼ af Marienlysts areal foreslås omfordelt til seks andre boligområder via kommuneplantillæg. (Bilag — Indstilling)
Samlet bebyggelsesprocent for Marienlyst foreslås maksimalt 30 % for området under ét. (Bilag — Indstilling)
Ambitionen om 25 % almene boliger fastholdes, hvis der etableres et selvstændigt skoledistrikt for Marienlyst. (Bilag — Indstilling)
14. maj 2025: byrådet valgte ikke at vedtage Kommuneplantillæg nr. 159; 17. december 2025: byrådet tiltrådte udvalgserklæringen om Marienlyst i forbindelse med Kommuneplan 2025. (Bilag — Indstilling)
Magistraten 15. september 2026 anbefalede tiltrædelse af indstillingen af 7. august 2026; fem partier tog forbehold. (Referat — Principbeslutning for Marienlyst)

Hvem mente hvad

Kristian Sommer (Socialdemokratiet) ønskede udvalgsbehandling. Han fandt det svært at gennemskue, hvad byrådet binder sig til med de seks principper: boligtal, beboerantal, trafikbelastning og den konkrete indfrielse af kollektiv trafik, fælles funktioner og en blandet bydel er ifølge ham ikke klarlagt. Han understregede, at Aarhus mangler boliger, og at Marienlyst kan være en del af svaret — men at beslutningen skal træffes på et oplyst grundlag. I udvalget ville han have belyst trafikafvikling, boligbyggeriets omfang og sammensætning, forhold for gående, cyklister og kollektiv trafik, afgrænsningen samt adskillelse mellem Marienlyst og omfordeling til andre områder.

Liv Gro Jensen (SF) mindede om, at SF har været imod Marienlyst-projektet fra starten, blandt andet fordi området er afkoblet fra højklassede kollektive transportløsninger. Hun vurderede, at principperne stadig rummer de samme trafikale udfordringer som tidligere planer, og forventede øget belastning ved Ringvejen og Viborgvej, rundkørslen ved Havkærvej og Blomstervej samt krydset Paludan-Müllers Vej og Marienlystvej. SF bakkede op om udvalgsbehandling.

Gert Bjerregaard (Venstre) henviste til byrådets beslutning i december 2025, som principbeslutningen genbekræfter. Venstre gik ifølge ham forrest i at stoppe den tidligere plan. Han ser potentiale for, at Marienlyst med den rigtige sammensætning kan løfte både nye boliger og det eksisterende Tilst, men delte bekymringen for infrastrukturen — også den, fællesrådet har peget på. De seks nye arealer ser Venstre som nøje udvalgte og som en politisk aftale. Han havde forståelse for ønsket om udvalgsbehandling.

Hvad sker der nu

Sagen behandles i By- og Planudvalget. Først når principperne eventuelt er godkendt, igangsættes ifølge indstillingen dispositionsplan og kommuneplantillæg om omfordeling, med efterfølgende politisk behandling, offentlig høring og lokalplanlægning.