Byrådet sendte Marienlyst-principper til By- og Planudvalget

Borgmesteren · Borgmesteren

Og så vi går direkte videre til sag nummer ni, som er en principbeslutning for Marienlyst. Første indtegnede er her Kristian Sommer, Socialdemokratiet.

Kristian Sommer · S

Tak for ordet. Det særlige ved byplanlægning, det er, at konsekvenserne af vores beslutninger lever langt længere, end de fleste af os nok kommer til at sidde i byrådet. Et budget som det, vi snart vedtager, det vedtager vi for 4 år. Indsatser, som vi løbende vedtager, de kan justeres, men når vi lægger en vej, trækker en bygrænse og bygger boliger, så skaber vi rammerne for menneskers hverdag i generationer, og de rammer, de kan ikke bare lige sådan ændres. Derfor har vi også et ansvar for at sikre os, at de beslutninger, vi træffer i dag, at de er de rigtige for Aarhus om 10 år, om 20 år, om 30 år.

Det ansvar, det skal vi tage alvorligt, og derfor skal vi også stoppe op, når der kommer en indstilling som denne, hvor det er svært at gennemskue, hvad det er, vi egentlig binder os til. Derfor ønsker vi i Socialdemokratiet os en udvalgsbehandling, og mit spørgsmål til den udvalgsbehandling er relativt enkelt: Ved vi egentlig, hvad vi binder os til med de seks foreslåede principper? Vi ved, at området reduceres. Det er positivt. Vi ved, at der skal være familieegnede boliger.

Det er også en klar ambition for os i Socialdemokratiet. Men vi ved ikke, hvor mange boliger der planlægges. Vi ved ikke, hvor mange mennesker der skal bo i området. Vi ved ikke, hvilken trafik det vil skabe på det eksisterende vejnet. Og vi ved ikke, hvordan ambitionerne om kollektiv trafik, fælles funktioner og en blandet bydel konkret skal indfries.

Vi ved samtidig ikke, om vi her i byrådssalen har den samme forståelse af, hvad en familieegnet bolig er. Så hvad binder vi os til, når vi vedtager det som et princip? Med andre ord ved vi ikke nok til at vurdere, om de principper, der er foreslået, faktisk skaber en god by, eller om de passer til Marienlyst. For når vi vælger nogle principper til, så vælger vi jo også noget andet fra, og derfor skal vi have muligheden for, på tværs af partierne, at drøfte, hvad principperne betyder i praksis, og hvad de ikke sikrer. Når vi først har godkendt den retning, der lægges op til, jamen, så kan det få store betydninger for det videre arbejde, og derfor skal vi bruge udvalgsbehandlingen til at blive klogere på, hvad principperne konkret betyder, før vi binder os.

Jeg siger ikke, at Marienlyst ikke skal udvikles. Tværtimod. Aarhus mangler boliger. Priserne, de stiger, og som jeg har nævnt mange gange, så kan det ikke tåle at vente. Vi ser også, at mange børnefamilier flytter ud af byen.

Og Marienlyst kan være en del af svaret på de udfordringer. Men hvis vi skal skabe en god bydel, så skal vi gøre det ordentligt fra begyndelsen. Og det er det, vi gerne vil have belyst. Gør vi det ordentligt nu, eller binder vi os til noget, hvis konsekvenser vi endnu ikke kender? Derfor ser jeg frem til at behandle sagen i By- og Planudvalget.

Og her skal vi have belyst trafikafvikling, omfanget og sammensætningen af boligbyggeriet, herunder forskellige ejerformer, samt forholdene for gående, cyklister og kollektiv trafik. Vi skal også have svar på, hvorfor områdets afgrænsning er trukket, som den er, og hvordan de ambitioner, vi generelt har for Aarhus, er afspejlet i de seks principper. Og så skal vi sikre rene linjer, så behandlingen af Marienlyst holdes adskilt fra spørgsmålet om omfordeling til andre områder. Det er ikke en forsinkelse af Marienlyst. Det er at sikre, at en beslutning, der sætter et aftryk på byen i generationer, bliver truffet på et oplyst grundlag og ikke i blinde.

Tak for ordet.

Borgmesteren · Borgmesteren

Man får travlt i udvalget. Det er godt. Så er det Liv Gro Jensen, SF. Værsgo.

Liv Gro Jensen · SF

Ja, det bliver fedt. I SF, der har vi jo været imod det her byudviklingsprojekt Marienlyst fra start, hvor udviklingen jo historisk primært skulle finansiere en ret vild og unødvendig vejforbindelse. Og så ikke mindst fordi området jo er afkoblet fra den højklassede kollektive transport, hvilket er et kæmpestort problem med så stort et område. Og selvom omfanget af byudviklingen ser ud til at være skaleret ned, så indeholder forslaget eller principperne jo stadigvæk mange af de samme trafikale udfordringer, som de tidligere planer for Marienlyst ville medføre. Området er super vanskeligt at betjene med kollektiv transport og bryder med kommunens egne principper om at udvikle i tilknytning til eksisterende kollektive trafikløsninger og stationsnært.

Det må derfor forventes, at projektet grundlæggende modarbejder vores, byrådets, egne intentioner om at få flere til at anvende kollektiv trafik og ikke mindst cyklen. Derudover vil udviklingen, alt andet lige, øge den trafikale belastning på to af kommunens i forvejen mest belastede kryds. Det ved Ringvejen og Viborgvej samt rundkørslen ved Havkærvej og Blomstervej. Og endelig vil det også øge trafikken i et af kommunens kryds med flest alvorlige cyklistulykker, nemlig Paludan-Müllers Vej og Marienlystvej. Indstillingen giver jo ingen svar på eller tiltro til, om de her udfordringer kan håndteres i projektet, fordi de netop opererer på principniveau.

Så derfor svarer sagen heller ikke på så mange konkrete ting. Vi anerkender, at området måske kan bidrage til at styrke Tilst, og det er godt, at det fremhæves, at fællesfunktioner nu skal samles. Og der er også et princip omkring kollektiv transport. Men man siger jo intet om, hvordan vi grundlæggende skal betjene det her, så så mange mennesker forhåbentlig ikke bare sætter sig i en bil. Vi synes, det er rigtig, rigtig fornuftigt med en udvalgsbehandling for at komme de her ting nærmere.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.

Gert Bjerregaard · V

Ja tak. Byrådet besluttede tilbage i december 2025 noget af det, at vi i den her principbeslutning genbekræfter det nye byråd på. Venstre gik forrest i forhold til at stoppe op på den plan, at vi havde set i første omgang for Marienlyst. Alt for meget pegede i den forkerte retning. Det var både i forhold til den boligtypologi.

Det var infrastrukturen. Det var også placeringen af idrætsanlæg i forhold til en kommende skole. Her var de to institutioner placeret i hver sin ende af det her store areal. Der var en række ting, der gjorde, at vi ikke syntes, at det harmonerede med Tilst og den udvikling, at desværre også har været en noget negativ oplevelse. Vi tror, at Marienlyst med den rigtige sammensætning kan blive et løft, ikke bare for området til nye boliger, men også løfte det Tilst, vi kender i dag.

Vi er i lighed med fællesrådet bekymret omkring infrastrukturen, som vi kender de to lyskryds, som Liv Gro Jensen omtalte før. Vi er også bekymret omkring den infrastruktur, der skal være ind igennem det her nye område. Men vi er også fortrøstningsfulde over for den ramme, at byrådet vedtog i december måned ’25. Det var fortrinsvist Konservative, Socialdemokratiet og Venstre, der stod bag aftalen, og jeg har da fuld forståelse for, at formanden for By- og Planudvalget ønsker at komme lidt tættere på. Man kunne jo også spørge nogle af de medlemmer, der sad i byrådet i december måned, så ville man kunne få svar på mange af de spørgsmål, der er stillet.

Så kunne vi jo måske klare det ved en enkelt udvalgsbehandling. Der er jo lagt op til en række spørgsmål, som er besvaret én gang. De seks nye arealer, som jo er en afledt konsekvens af, at vi reducerer Marienlyst, synes vi er nøje udvalgt, og vi ser det også som en politisk aftale, og på den måde får vi også nye arealer i spil, og det var jo en af de udfordringer, at det gamle byråd stod med, at der var faktisk ikke nye arealer, der kunne ligge ind i kommuneplanen. Så vi ser frem til en udvalgsbehandling.

Borgmesteren · Borgmesteren

Det var godt. Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten - De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann · EL

Tak for det. Problemerne med trafikstrukturen i Marienlyst, det er ikke endnu løst. De principper, vi har fået fremlagt her, hviler ikke på nogen analyser for de overordnede trafikproblemer eller den trafikforøgelse, der unægtelig vil opstå, og som ikke kan afvikles uden en ny vejforbindelse. Den vej der skulle overtage trafikken er ikke forudsat etableret. De analyser har vi brug for at få fremlagt, før vi kan vedtage de nye principper.

Vi har brug for at få reserveret plads til højklassificeret kollektiv trafik. Løsninger på Havkærvej, Bysmedevej og Blomstervej samt andre konsekvenser for trafikken i Tilst. Og kapacitet, trafiksikkerhed og nødvendige investeringer bør være afklaret, inden trafikstrukturen af princip godkendes. Det vil vi gerne have redegjort for med en analyse i udvalget, gerne med input fra fællesrådet. Uden de analyser ville trafikken sande til, og derfor er det afgørende at have med i principbeslutningen.

Vi er dog positive over for retningen med familieboliger og udtagning af arealer, der er kommet til siden byrådsbehandlingen i 2025, og det glæder vi os til at se nærmere på i en udvalgsdrøftelse.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Værsgo. Bünyamin Simsek (KF): Tak. Nu nævnte Kristian Sommer selv eksemplet med, at vi skal tænke langsigtet, og de her boligområder de kommer til at leve og eksistere i mange år. Det er fuldstændig rigtigt.

Og så blev det også sammenlignet med hele budgettet de næste 4 år, det kun var en 4-årig periode. Det er også fuldstændig rigtigt. Men hvis man skal tage udgangspunkt i de mange gode og relevante spørgsmål, der er rejst fra Kristian Sommers side, og det er de, at de skulle ligge klar nu i forbindelse med principbeslutningen, så svarer det jo til, at alle byrådets partier skal have forelagt kommunens økonomi fra borgmesteren, inden vi sender budgetforslag ind. Det er ikke sådan, vi arbejder. Byrådet sender en masse budgetforslag ind.

Det er en proces. Efter sommerferien der fremlægger borgmesteren og Borgmesterens Afdeling de endelige nøgletal for, hvordan økonomien er. Man laver en budgetforhandlingsproces og træffer nogle beslutninger. Det vil sige, man bevæger sig fra A, B, C, D over i målet i en endelig beslutning. Sådan foregår det også, når man laver byudvikling.

Her er man i gang med at træffe en principbeslutning, hvilket er en klog beslutning på en sag, som det tidligere byråd stemte hjem. Langt hen i forløbet, der var da mange af de svar, som der er stillet, men på det forkerte projekt. Nu beder man om opbakning til en principbeslutning. Derefter kommer byrådet til at tage stilling til dispositionsplan. Der kommer nogle af de svar, som Kristian Sommer efterspørger.

Så kommer der kommuneplantillæg. Der kommer yderligere svar på nogle af de spørgsmål, Kristian Sommer stiller. Og så kommer der en lokalplan. Alle de her ting er jo noget, byrådet aktivt kommer til at tage stilling til og beslutte. Så fordi man laver en principbeslutning, tager man jo ikke stilling til højde og drøjde og trafik og alt muligt andet godt, der er vigtigt at kende på forhånd.

Det kan man ikke, for det kommer i et forløb på et så kompliceret arealudviklingsområde, som Marienlyst er. Det betyder ikke, at spørgsmålene ikke er vigtige, men de kommer bare i den forkerte rækkefølge. Det, vi skal tage stilling til, er sådan en politisk rammesætning af en opgave til Teknik og Miljø med henblik på at gå i dialog med arealudviklerne, med naboerne og alle interessenterne i en proces for at komme tilbage til byrådet og levere et beslutningsgrundlag. Det er fornuftigt. Og så tror jeg også, det er vigtigt at forstå byudvikling sådan, at… jeg ser det sådan som en, alle kender de der Fatboy-puder.

Hvis man trykker i den ene ende, så går det op i den anden ende, og hvis man ikke gør puden stor nok, så kan man kun trykke i den ene ende, så stiger det i den anden ende. Så hvis man ikke inddrager arealer som Marienlyst til byudvikling, så kan man ikke både være modstander af højhuse, som SF er, og samtidig sige, at der skal være billige boliger til aarhusianerne. Det kan ikke lade sig gøre. Så der er behov for at gøre Fatboy-puden meget større, så det ikke bliver nødvendigt, at man trykker i den ene ende, for så stiger det op i den anden ende, som det er sket i vores by. Netop fordi vi ikke har inddraget de nødvendige arealer.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det Metin Lindved Aydin, som ordfører for Radikale Venstre.

Metin Lindved Aydin · RV

Ja, for at fortsætte med Fatboy-puden, jeg synes bare, at man lander godt i dem. Og i Radikale Venstre, der synes vi, at det er godt, at der nu er kommet skred i en udvikling af området, der har været undervejs så længe, som det har. Vi synes, det har været en rigtig lang proces, og det har der sikkert været mange årsager til, og det gælder nok også på den sidste bid af rejsen frem til i dag. Det har taget rigtig, rigtig, rigtig lang tid at komme hertil. Seks principper, som understøttes af bilag på få sider, vil jeg tro kunne have været produceret relativt kort tid efter, vi vedtog kommuneplanen i december.

Det kan være, jeg tager fejl. Nu er der altid mange ting, der foregår i kulissen, og vi anerkender, der kan være forhold, som vi ikke er bekendt med, og jeg regner med, at Teknik og Miljø får lejlighed til at svare på de spørgsmål, der måtte være i udvalget. Vi bakker i hvert fald op om en udvalgsbehandling og ser frem til, at sagen kommer retur hertil. Tak.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Louise Svenstrup · LA

Tak for det. I Liberal Alliance, der glæder vi os også meget over, at vi nu er nået et godt skridt videre med den her udvikling i Tilst. Når vi byudvikler, skal vi være omhyggelige, og det skal vi også være i Tilst, måske i særlig grad i Tilst, fordi vi har nogle andre udfordringer i det område, som vi har behov for, at den byudvikling, vi laver, i særlig grad understøtter en løsning på. Med det sagt, så står vi samme sted som de fleste andre partier her i byrådssalen. Vi mener ikke, at grundlaget endnu er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan tage denne her beslutning, så vi støtter også op omkring en udvalgsbehandling, så vi kan blive klogere.

Tak.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen · DD

Tak for det. I Danmarksdemokraterne kan vi tilslutte os de bekymringer og kritikpunkter, der er kommet fra en række ordførere i forhold til den her principbeslutning for Marienlyst. Vi har egentligt samme position, som vi havde, da vi behandlede kommuneplanen og dermed udvalgserklæringen omkring Marienlyst, nemlig at vi vil gerne byudvikle i Marienlyst, men vi ser stadig, at det her er et alt for stort område at byudvikle på, i forhold til, hvad trafikken i området der især i Tilst kan bære. Og samtidig med det, så står der også muligheden over for at en række andre gode områder i Aarhus Kommune, hvor der er kommet indspil til byudvikling, men som vi har måttet afvise, fordi vi ikke har mere plads i vores ramme til byudvikling i Aarhus Kommune. Og det er jo nogle arealer, vi kan sætte i spil og få realiseret, hvis vi reducerer i omfanget af Marienlyst som byudviklingsprojekt.

Det synes vi i Danmarksdemokraterne vil være den bedste vej at forfølge. Og uanset hvad, så synes vi også, vi skal få lavet en trafik- og mobilitetsplan for Tilst, hele området, inden vi i virkeligheden går videre med Marienlyst og træffer principbeslutningen om, hvordan området skal udvikles. Det er jo den forkerte vej at gå som her, hvor man ligesom siger, nu skal området være så stort, og så bagefter kigger vi på at få lavet en trafikplan. Det bør jo være den anden vej rundt, hvor man ser, hvad kan området egentlig bære? Man er udfordret i dag, så hvad kan området bære i forhold til, hvad kan man sikre udvikling i det, der er udlagt til Marienlyst- området, og så derfra justere planen til.

Så det er det fokus, vi har ind i den kommende udvalgsbehandling af sagen.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet.

Kristian Sommer · S

Tak for ordet. Med fare for at det altid bliver sådan lidt farligt at stå at pingponge analogier, så vil jeg gerne svare på ordføreren fra Konservatives bekymringer i forhold til analogien med budgetprocessen. Og der nævner ordføreren, at vi ikke, eller pointen er jo, at vi vedtager jo aldrig et budget, inden vi har fået belyst budgetforslagene. Altså det er jo netop sådan, at vi får tingene belyst, inden vi vedtager noget. Og det er jo så det samme, vi efterspørger her i Socialdemokratiet med den her proces.

Vi kan jo ikke vedtage nogle principper, inden vi ved, om det er de rigtige principper at vedtage. Og det er også det, jeg hører mange af de andre ordførere bekymre sig om. Altså, hvis nu vi sætter en retning, som er forkert, hvordan justerer vi så den i alle de senere processer? Jamen, den er måske lidt svær at justere, når vi har vedtaget de her principper, og derfor er det vigtigt, at vi fra starten også vedtager de rigtige principper. Og det er det, jeg håber på, at vi kan få belyst i en udvalgsbehandling, om det her faktisk er det rigtige at gøre.

Og til ordføreren for Venstre, Gert Bjerregaard, så håber jeg jo, at vi kan have en dialog om, hvad det er for nogle principper, vi skal have, også på baggrund af de svar, vi får fra forvaltningen. Hvis Gert Bjerregaard har en opfattelse af, at han sidder inde med de svar, så vil jeg meget gerne have dem. Han sender dem bare, og ja, jeg glæder mig til en udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Bünyamin Simsek (KF): Det bliver absolut ikke svært at få svar på beslutningerne eller ændre på beslutningerne videre i processen. Det har byrådet jo fuldstændig hånd i hanke med i kraft af, at det er byrådet alene, der tager stilling til dispositionsforslaget, til kommuneplantillæg, til lokalplan, og i den sidste ende bliver det grundlaget for den byggetilladelse, der skal udstedes for de enkelte felter i området. Og i hele den proces har byrådet den fulde magt til at gå alle retninger, vi har lyst til at gå. Det er jo sket med den seneste beslutning det forrige byråd tog ved at afvise forslaget, fordi man syntes, det var alt for stort, og der skulle ændres på det.

Så det kan byrådet gøre til enhver tid. Så den magt ligger alene i byrådet, og den skal man ikke være bekymret for, særligt ikke hvis man sidder som en af de 31 byrådsmedlemmer.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det Gert Bjerregaard, Venstre.

Gert Bjerregaard · V

Tak for tilliden til Kristian Sommer og min hurtige refleksion i forhold til de spørgsmål, der er stillet. Der vil jeg sige, 90 % af de stillede spørgsmål er der allerede et svar på i Teknik og Miljø, så jeg tænker, jeg får hjælp af rådmanden og forvaltningen til at fremsende det, og så kan vi jo dele det i udvalgsbehandlingen. Jeg forstår godt som nyt byrådsmedlem, at man vil have indsigt i det. Vi står på noget andet, dem der traf beslutningen tilbage i december, så jeg glæder mig til, at vi får udfoldet det, og at vi i fællesskab får lavet en bred aftale på det vigtige område for Aarhus.

Borgmesteren · Borgmesteren

Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet.

Kristian Sommer · S

Og jeg er helt bevidst om det, ordføreren for Konservative nævner, men jeg håber ikke, at ordføreren for Konservative ser det som positivt, at man i forvaltningen har lavet så stort et stykke arbejde, der så er blevet hældt ned ad brættet, og det er jo så forhåbentlig også det, vi skal imødekomme ved at vedtage nogle principper, der faktisk afspejler det, der er brug for i Aarhus. Og det gør vi jo kun ved igen at belyse dem ordentligt og have en ordentlig behandling af dem. Jeg er helt bevidst om, at vi godt kan ændre det senere. Men hvis vi ændrer det senere, så er det jo bundet op på et stort ressourcespild, fordi vi har brugt kræfter på at lave nogle planer, som faktisk ikke stemte overens med de principper, byrådet var enige om fra en start. Og derfor glæder jeg mig igen til en udvalgsbehandling, hvor vi får sat et præg på de her principper.

Tak for ordet.

Borgmesteren · Borgmesteren

Og så er det Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Bünyamin Simsek (KF): Jeg gentager mig selv. Spørgsmålene er relevante og vigtige. Men spørgsmålet er, hvilken rækkefølge tingene kommer i i en proces, der er så kompliceret og så lang. Vi er i gang med at drøfte en principbeslutning omkring et område, og det er det, man skal forholde sig til.

Og apropos det med at sammenligne med budgetprocessen igen: for at de enkelte magistratsafdelinger kan belyse nogle forslag, skal der jo komme nogle forslag. Ellers kan de ikke belyses. Her kommer Teknik og Miljø med forslaget, som skal belyses i den videre proces. Så uden den her principbeslutning havde man jo ikke taget fat i den her opgave. Så man tager fat i opgaven med indstillingen fra Teknik og Miljø.

Ellers så var der ikke nogen opgave.

Borgmesteren · Borgmesteren

Godt. Det får man lejlighed til at diskutere i By- og Planudvalget, hvor sagen behandles.