Aarhus Byråd

Byrådet behandler onsdag socialforslag midt i ubalance på 210 millioner kroner

AI-skrevet · beta

På onsdag den 7. oktober 2026 tager Aarhus Byråd 2. behandling af budgettet 2027–2030, herunder en række budgetforslag på social- og beskæftigelsesområdet.

Økonomi og budget
Erhverv og beskæftigelse
Andet

Dokumentdato: 7. oktober 2026
Sektion: Byråd
Status: Beta
Kilde: Aarhus Kommunes mødedokumenter — Aarhus Byråd 7. oktober 2026 · punkt 7 (dagsorden + signeret afskrift + bilag) ↗

Opsummering

På onsdag den 7. oktober 2026 tager Aarhus Byråd 2. behandling af budgettet 2027–2030, herunder en række budgetforslag på social- og beskæftigelsesområdet. Forslagene rammer et område, hvor den økonomiske ubalance estimeres til cirka 210 millioner kroner i 2027 og kan vokse til 600 millioner kroner i 2030.

Hvad betyder det for dig

Hvis Byrådet prioriterer et lovpligtig eller politisk løft, kan det påvirke botilbud, handicapindsats, hjemløse, efterværn, væresteder og beskæftigelsesindsatser i hele byen. Omvendt kan manglende finansiering presse serviceniveauet yderligere for borgere, der allerede oplever besparelser og tættere styring. En ny budgetmodel kan også ændre, hvordan pengene følger behovene de kommende år.

Baggrund

Socialdemokratiet vil tilføre Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse et betydeligt økonomisk løft og indhente erfaringer fra kommuner, der bedre bremser udgiftsstigninger. SF vil genopbygge kvalitet og stabilitet efter nedskæringer og udvikle en mere retvisende budgetmodel. Enhedslisten foreslår mindst 250 millioner kroner til det specialiserede socialområde i 2027 og en ny model med fuld kompensation for behovsudviklingen.

Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne står bag forslag om ny budgetmodel. Dertil ligger partiernes konkrete forslag om blandt andet investeringsmodeller på beskæftigelsesområdet, civilsamfundsfond, trivselspakker, tabt arbejdsfortjeneste, efterværn for anbragte børn, hjemmelavet mad på botilbud, kulturpulje til bosteder, bedre vilkår for borgere med BPA-ordning, borgerrådgivning på handicapområdet, værestedstilbud, tryghed ved Forsorgshjemmet Østervang, indsats i Nåleparken, gadeplansindsats, sociolance, De Splittergale, ny placering til Rusmiddelcenteret, somatisk sundhed for borgere med psykiske lidelser samt integrations- og repatrieringstiltag.

Magistraten henviste sagen til budgetforhandlingerne den 1. september 2026. Efter byrådets 1. behandling den 9. september gik den til teknisk behandling, og den 29. september kunne Magistraten tiltræde indstillingen med tekniske ændringer til budgetforslaget samt anbefaling af statsgaranti i 2027.

Ifølge Sociale Forhold og Beskæftigelse er økonomien på det specialiserede socialområde presset på tværs af landet. På landsplan steg udgifterne med 2,6 milliarder kroner alene i 2025. I Aarhus er ubalancen efter omstillingsplanen estimeret til at vokse fra 210 millioner kroner i 2027 til 600 millioner i 2030, plus et fællesbidrag fra 17 til 68 millioner kroner i samme periode. På det specialiserede voksenområde er antallet af borgere med behov for social indsats steget 50 procent fra 2012 til 2025, mens befolkningen i samme aldersgruppe er steget 18 procent; bruttoudgifterne er steget 64 procent. Budgetmodellerne bygger på forudsætninger fra 2011.

Tal og fakta

Økonomisk ubalance på socialområdet estimeres til 210 mio. kr. i 2027, stigende til 320, 460 og 600 mio. kr. i 2028–2030 (Bilag — 22 Belysning A Styrkelse af socialområdet).
Årligt fællesbidrag stiger fra 17 mio. kr. i 2027 til 68 mio. kr. i 2030 (Bilag — 22 Belysning A Styrkelse af socialområdet).
Landsplan: udgifter til det specialiserede socialområde steg 2,6 mia. kr. i 2025 (Bilag — 22 Belysning A Styrkelse af socialområdet).
Specialiserede voksenområde i Aarhus: +50 % borgere med behov 2012–2025, +18 % befolkning i samme aldersgruppe, +64 % bruttoudgifter (Bilag — 22 Belysning A Styrkelse af socialområdet).
Enhedslisten foreslår mindst 250 mio. kr. til det specialiserede socialområde i 2027 (Bilag — 24 Styrkelse af det sociale område og ny budgetmodel for det sociale område).
Borgmesteren nævnte i debatten 197 millioner kroner mere om året til drift i de kommende fire år og over 800 millioner kroner til anlæg (Bilag — Byrådsdebat 09.09.2026).

Hvem mente hvad

I byrådsdebatten den 9. september 2026 lagde borgmesteren vægt på, at socialområdet er særligt udfordret, og at budgetforslaget indeholder en solidarisk prioritering med en socialprocent i 2027. «Samlet har vi 197 millioner kroner mere om året til drift i de kommende fire år og på den anden side af 800 millioner kroner til anlæg.» (Bilag — Byrådsdebat 09.09.2026)

Mette Bjerre (SF) pegede på et råderum på næsten 200 millioner kroner, samtidig med underskud på socialområdet og besparelser på 1,375 procent for at understøtte det solidarisk. Hun advarer mod grønthøster og vil prioritere et løft til socialområdet.

Sarah Jarsbo (EL) fremhævede, at mange aarhusianere ikke mærker råderummet, og at Enhedslisten stod uden for omstillingsplanen i foråret. Hun ærgrer sig over Magistratens forslag om socialprocent og vil bruge budget 2027 til at rette den strukturelle økonomi.

Louise Svenstrup (LA) gjorde ny budgetmodel på socialområdet til partiets målestok for hele budgettet. Hun kaldte den nuværende model forældet og demografibaseret – ikke behovsstyret – og henviste til, at området har været strukturelt underfinansieret med ansættelses- og forbrugsstop samt gentagne spareøvelser.

Jakob Søgaard Clausen (DD) krævede mere holdbar økonomi, hvor pengene følger behovet, og nævnte blandt andet hjemmelavet mad på botilbud og sociolance. Peter Sporleder (KF) støttede blandt andet De Splittergale som fællesskab. Metin Lindved Aydin (RV) vil måle budgettet på, om det mærkes for dem, der har mest brug for fællesskabet. Martin Christensen (V) prioriterede især fremkommelighed, folkeskole og foreningsliv, men partiet har også konkrete socialforslag på dagsordenen. Thomas Christensen (DF) satte tryghed og værdighed øverst.

Hvad sker der nu

Onsdag den 7. oktober 2026 behandler Byrådet i Byrådssalen budgetforslagene som del af 2. behandling af budgettet. Partierne skal finde flertal om, hvorvidt socialområdet får et markant løft, om budgetmodellen ændres, og hvordan forslagene om botilbud, handicap, udsatte, beskæftigelse og tryghed finansieres inden for råderum og serviceramme.