Aarhus Byråd

Byrådet behandler budgetforslag med 788 mio. kr. i råderum onsdag

AI-skrevet · beta

Onsdag den 7. oktober 2026 behandler Aarhus Byråd Magistratens forslag til budget 2027-2030.

Andet

Dokumentdato: 7. oktober 2026
Sektion: Byråd
Status: Beta
Kilde: Aarhus Kommunes mødedokumenter — Aarhus Byråd 7. oktober 2026 · punkt 3 (dagsorden + indstilling + notat + signeret afskrift + bilag) ↗

Opsummering

Onsdag den 7. oktober 2026 behandler Aarhus Byråd Magistratens forslag til budget 2027-2030. Forslaget åbner et økonomisk råderum på 788 mio. kr. i perioden — svarende til 197 mio. kr. årligt — og 809 mio. kr. til anlæg, der skal fordeles i forhandlingerne.

Hvad betyder det for dig

Budgettet sætter retningen for kommunens drift og anlæg de næste fire år. I indstillingen peges der blandt andet på en mulig to-voksen-ordning i folkeskolen, billigere og bedre kollektiv trafik, et økonomisk løft til socialområdet, investeringer i idrætsfaciliteter og økonomisk genopretning af ejendomsområdet. En solidarisk omprioritering på 1 pct. til socialområdet er forudsat i forslaget, fordi området i flere år har været under økonomisk pres. Hvordan råderummet konkret fordeles, afgøres i budgetforhandlingerne — og det vil kunne mærkes i skoler, bus, botilbud, ældrepleje og byens anlæg.

Baggrund

Magistraten fremsender budgetforslaget til byrådet med indstilling om, at byrådet godkender budgetforslaget 2027. Udgangspunktet er en god økonomiaftale, driftsoverskud og øgede indtægter fra den politisk aftalte forhøjelse af dækningsafgiften. I modsat retning trækker blandt andet lavere vækst i udskrivningsgrundlaget for indkomstskat end forudsat, merudgifter til ikke-decentraliserede områder og tab på sundhedsreformen.

Fra byrådets papirer

En god økonomiaftale og øgede indtægter fra den politisk aftalte forhøjelse af dækningsafgiften bidrager til et økonomisk råderum på 788 mio. kr. i perioden 2027-2030 svarende til 197 mio. kr. årligt.

Læs hele forslaget ↓

Hertil skal der på anlægsområdet udmøntes i alt 809 mio. kr. fra opsparing fra dækningsafgiften, anlægsbufferen og resterende midler fra sidste års anlægsaftale. Fra dækningsafgiftsaftalen er der opsparet 657 mio. kr. i engangsmidler til anlæg; den konkrete udmøntning sker i forhandlingerne. Fra 2028 erstattes det nuværende fællesbidrag af et nyt velfærdsbidrag på 0,4 pct. og 0,1 pct. til en investeringspulje. Samtidig arbejdes der videre med effektiviseringer gennem mindre administration, fælles funktioner inden for HR og økonomi samt nye analyser af kommunens ressourcer og velfærdsområder.

Udmøntning af råderummet vil ifølge indstillingen udfordre servicerammen, så der i den videre budgetlægning skal arbejdes med at udvide den kommunale serviceramme.

Ved Magistratens behandling den 1. september 2026 anbefalede Magistraten, at byrådet tiltræder Borgmesterens Afdelings indstilling af 21. august 2026. Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Venstre tog forbehold. Socialistisk Folkeparti ønskede ført til referat, at partiet er bekymret for besparelser og omprioriteringer på de store velfærdsområder. Den 29. september 2026 kunne Magistraten tiltræde indstillingen med en række tekniske ændringer samt anbefaling af statsgaranti i 2027.

Tal og fakta

Økonomisk råderum: 788 mio. kr. i 2027-2030, svarende til 197 mio. kr. årligt (Dagsorden — Forslag til budget 2027-2030)
Anlægsudmøntning i alt: 809 mio. kr. fra opsparing fra dækningsafgift, anlægsbuffer og resterende midler fra sidste års anlægsaftale (Dagsorden — Forslag til budget 2027-2030)
Opsparet engangsmidler fra dækningsafgiften til anlæg: 657 mio. kr. (Bilag — Indstilling)
Solidarisk omprioritering på 1 pct. til socialområdet; socialprocenten udgør 107 mio. kr. efter konsekvensrettelser (Bilag — Rettelser til Forslag til budget 2027-2030)
Fra 2028: nyt velfærdsbidrag på 0,4 pct. og 0,1 pct. til investeringspulje i stedet for fællesbidrag på 0,375 pct. (Bilag — Indstilling)
Driftsprioritering fra dækningsafgiftsaftalen: blandt andet to fagprofessionelle i indskolingen for i alt 207 mio. kr. i perioden og billigere busbilletter for 140 mio. kr. i perioden (Bilag — Notat BA: Opgørelse over fordeling af midlerne fra dækningsafgiftsaftalen)

Hvem mente hvad

Ved byrådets behandling den 9. september 2026 markerede partierne hver deres linje ind i forhandlingerne.

Borgmesteren understregede, at kommunen står et godt sted økonomisk, men at der er loft over, hvor meget kommunerne må bruge, og at socialområdet er særligt presset. Han peget på råderummet på 197 mio. kr. om året til drift og mere end 800 mio. kr. til anlæg.

Mette Bjerre (SF) advarede mod en «grønthøster» hen over kommunen og peget på, at socialområdet har brug for et løft. Hun fremhævede, at omsorg ikke kan effektiviseres i det uendelige, og at partiet er klar til at tage ansvar for et svært budget — men vil træffe politiske valg om, hvor besparelser rammer.

Martin Christensen (V) peget på tre topprioriteter: fremkommelighed, folkeskolen og forenings- og idrætslivet. Venstre vil blandt andet kæmpe for bedre mobilitet for studerende, børnefamilier, pendlere og borgere i oplandet.

Sarah Jarsbo (EL) peget på, at mange aarhusianere ikke mærker et råderum på knap 200 mio. kr. om året. Enhedslisten står uden for omstillingsplanen på socialområdet, fordi partiet ikke vil bakke op om yderligere besparelser, og ærgrer sig over Magistratens forslag om socialprocenten.

Louise Svenstrup (LA) gjorde en ny budgetmodel på socialområdet til partiets afgørende målestok for budgettet:

For Liberal Alliance er der ét spørgsmål, der overskygger alt andet i det her budget, og det er, selv sagt, behovet for, at vi får en ny budgetmodel på socialområdet.
(Bilag — Byrådsdebat 09.09.2026)

Hun peget på, at den nuværende model er fra 2012, og at befolkningstallet de seneste tre år er vokset med cirka 18 pct., mens antallet af aarhusianere med behov for en social indsats er steget med 50. Uden ny model stævner området ifølge hende mod et underskud, der i 2030 kan løbe op i 600 mio. kr.

Peter Sporleder (KF) peget blandt andet på mere frihed i børnepasning og bedre muligheder for lindrende ophold. Metin Lindved Aydin (RV) understregede, at Magistratens forslag er udgangspunkt — ikke facit — og at budgettet skal måles på, om det kan mærkes hos dem, der har mest brug for fællesskabet. Jakob Søgaard Clausen (DD) peget på mere penge til kernevelfærd og færre til systemet, plus en mere holdbar økonomi på socialområdet. Thomas Christensen (DF) satte tryghed og værdighed øverst, blandt andet med ønske om mere videoovervågning og bedre belysning ved stoppesteder i oplandet.

Hvad sker der nu

Onsdag den 7. oktober 2026 — inklusive 2. behandling af budgettet — skal Aarhus Byråd tage stilling til indstillingen om at godkende budgetforslaget 2027. Partierne har allerede markeret forbehold og prioriteringer; den konkrete fordeling af råderummet på 197 mio. kr. årligt og de omkring 809 mio. kr. til anlæg afgøres i forhandlingerne. Herefter sætter det vedtagne budget den økonomiske ramme for kommunen i 2027 og frem.