Aarhus Byråd

Byrådet behandler onsdag indstilling om antisemitisme og islamofobi efter brandstiftelsesforsøg

AI-skrevet · beta

På onsdag den 7. oktober 2026 behandler Aarhus Byråd forvaltningens svar på Radikale Venstres forslag om en målrettet indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi.

Social

Dokumentdato: 7. oktober 2026
Sektion: Byråd
Status: Beta
Kilde: Aarhus Kommunes mødedokumenter — Aarhus Byråd 7. oktober 2026 · punkt 18 (dagsorden + indstilling + notat + forslag + signeret afskrift) ↗

Opsummering

På onsdag den 7. oktober 2026 behandler Aarhus Byråd forvaltningens svar på Radikale Venstres forslag om en målrettet indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi. Sagen springer ud af et forsøg på brandstiftelse natten til den 26. maj 2026 mod ejendommen på Nørre Allé, der blandt andet huser Aarhus Islamisk Menigheds moské, og handler om, hvordan kommunen fremover afdækker hændelser og styrker trygheden om religiøse institutioner.

Hvad betyder det for dig

Hvis du bruger moské, synagoge, kirke eller andre trosfællesskaber i Aarhus, er det her sagen om, hvorvidt kommunen skal gå videre med en mere systematisk afdækning af antisemitisme og islamofobi — eller nøjes med at tage den eksisterende indsats til efterretning, drøfte trusselsbilledet med politiet og dele information om forebyggelse. Indstillingen fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse peger på det sidste spor, mens Enhedslisten og Radikale Venstre har fremsat et ændringsforslag, der vil skærpe dialogen med trossamfund.

Baggrund

Radikale Venstre fremsatte den 10. juni 2026 et beslutningsforslag stillet af Metin Lindved Aydin (ordfører) og Mahad Yussuf. Forslaget bad Byrådet tage skarp afstand fra brandstiftelsesforsøget, afdække omfanget af hændelser relateret til antisemitisme og islamofobi, og anmode Borgmesterens Afdeling om dialog med trossamfund, civilsamfundsorganisationer og myndigheder om tryghed omkring religiøse institutioner.

På byrådsmødet den 17. juni 2026 blev punkt 1 vedtaget, mens punkt 2 og 3 blev sendt til Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse med henblik på en indstilling. Indstillingen af 2. september 2026 orienterer Byrådet om forvaltningens overordnede arbejde med målgruppen. Bekymringer for ekstremisme eller radikalisering håndteres i Infohusene, mens lovovertrædelser ligger hos politiet.

Ifølge indstillingen oplyser Infohuset, at der ikke vurderes at være en øget bekymring for antisemitisme og islamofobi, og at andre temaer i højere grad kendetegner arbejdet med målgruppen. Magistraten anbefalede den 15. september 2026, at Byrådet tiltræder indstillingen. Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne tog forbehold, og der skulle udarbejdes notat om aktuelle indsatser vedrørende antisemitisme samt vurdering af, om der kan være en stigning i de nationale tal.

Den 23. september 2026 sendte Byrådet sagen videre til Social- og Beskæftigelsesudvalget med ændringsforslaget fra Enhedslistens de Rød-Grønnes og Radikale Venstres byrådsgrupper.

Tal og fakta

Natten til den 26. maj 2026 blev en bygning på Nørre Allé, som blandt andet huser Aarhus Islamisk Menigheds moské, udsat for et forsøg på forsætlig brandstiftelse. (Bilag — Bilag 1: Beslutningsforslag RV 08.06.2026)
Punkt 1 i beslutningsforslaget blev vedtaget den 17. juni 2026; punkt 2 og 3 blev sendt til forvaltningen. (Dagsorden — Svar på forslag fra RV om målrettet indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi)
Infohus Aarhus oplyser, at der i 2025 og 2026 har været to sager, der relaterer sig til antisemitisme og/eller islamofobi — som bekymring for udvikling heraf, ikke nødvendigvis som konstateret antisemitisme eller islamofobi. (Bilag — Indstilling)
En politirapport om forebyggelse af ekstremisme i danske kommuner, som indstillingen henviser til, rapporterer, at antisemitisme var en faktor i 10 procent af Infohus-sagerne i 2023-2024, mens islamofobi ikke blev nævnt som bekymrende faktor i nogen af sagerne. (Bilag — Indstilling)
Forvaltningen foreslog, at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøftede trusselsbilledet med politiet den 28. september 2026. (Bilag — Indstilling)
Aarhus Kommune foreslår at dele hjemmesiden www.antiradikalisering.aarhus.dk med religiøse institutioner og trosfællesskaber. (Bilag — Notat MSB 24.09.2026 (påført 25.09.2026))

Hvem mente hvad

Metin Lindved Aydin (RV) har i byrådsdebatten lagt vægt på, at Byrådet skal reagere klart på brandstiftelsesforsøget og arbejde mere systematisk med afdækning og dialog, så alle kan udøve deres tro uden frygt.

Hüseyin Arac (S) har understreget, at ingen religiøse huse skal udsættes for attentat, og at politiets efterforskning bør afvente, før man går videre. Han har også peget på behovet for at se på yderliggående grupperinger i byen.

Thomas Medom (SF) har bakket op om afstandtagen og dialog, men har også efterlyst klarhed over, hvad kommunen allerede ved og registrerer, og hvad der ligger hos politiet og andre myndigheder.

Martin Christensen (V) har kaldt brandstiftelsesforsøget uacceptabelt og støttet afdækning og dialog, men advaret mod at bygge en helt ny indsats på én hændelse, før omfanget er belyst.

Jeppe Ulrich Lomholt (EL) har efterlyst en kollektiv solidarisk respons fra Byrådet og koblet sagen til en bredere indsats mod racisme og højreekstremisme. Enhedslisten og Radikale Venstre har fremsat ændringsforslag til indstillingspunkt 3, så kommunen også deler information om forebyggelse af diskrimination mod religiøse mindretal og orienterer om igangværende politiske processer med relevante trossamfund.

Thomas Kastrup Christensen (DF) har taget afstand fra angreb på religiøse institutioner, men har været kritisk over for begrebet islamofobi og over, hvem der skal definere indsatsen og samarbejdet med trossamfund.

Louise Svenstrup (LA), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, har peget på det arbejde, der allerede sker via Infohuset, dialog med politiet om trusselsbilledet og notater om kommunens indsats mod ekstremisme og radikalisering.

Forvaltningen bemærker i sit svarnotat, at kommunens indsats mod radikalisering og diskrimination er én samlet indsats, og at den myndighedsmæssige sikkerhedsopgave ligger hos politiet — ikke hos Aarhus Kommune.

Hvad sker der nu

Onsdag den 7. oktober 2026 ligger sagen igen hos Aarhus Byråd. Indstillingen lægger op til, at Byrådet tager forvaltningens overordnede arbejde med målgruppen til efterretning, at trusselsbilledet — herunder omfanget af hændelser relateret til antisemitisme og islamofobi — drøftes med politiet i Social- og Beskæftigelsesudvalget, og at kommunen deler relevante hjemmesider om forebyggelse med religiøse institutioner og trosfællesskaber.

Ændringsforslaget fra Enhedslisten og Radikale Venstre er sendt til Social- og Beskæftigelsesudvalget. Der er ikke truffet endelig stillingtagen til indstillingens øvrige punkter i det materiale, der ligger til onsdagens behandling. Det næste skridt afhænger af, om Byrådet tiltræder indstillingen, ændringsforslaget eller beder om yderligere belysning.