Afskrift · Aarhus Byråd
Byrådet behandler onsdag indstilling om antisemitisme og islamofobi efter brandstiftelsesforsøg
På onsdag den 7. oktober 2026 behandler Aarhus Byråd forvaltningens svar på Radikale Venstres forslag om en målrettet indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi.
AI-skrevet · beta
Afskrift
Kilde: Byrådets debat (Aarhus Kommune) — signeret. Åbn kilden ↗
Mette Bjerre · SF
Så er vi nået til sag 22, som er et forslag fra Radikale Venstre om målrettet indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi. Der vil rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse forelægge sagen. Måske?
Louise Svenstrup · LA
Undskyld, nu skal jeg lige være der. Det er blevet lidt ud på aftenen. Jeg har også taget et stykke slik i munden. Det skal jeg beklage. Jeg var faktisk ikke lige klar over, at det var min opgave på den her.
Men skal jeg sige noget om den, så gør jeg det gerne.
Mette Bjerre · SF
Altså, ja, det tror vi ville være godt.
Louise Svenstrup · LA
Det ville være fint for jer at vide af juristen, så det gør jeg. Jamen, det forslag, der er fremkommet her fra Radikale Venstre, det tager jo fat i noget, der har fyldt lidt, må man sige, i den sidste tid i vores kommune. Det er et forslag, der drejer sig om ekstremisme og radikalisering, og det er jo noget, vi bør tage rigtig alvorligt, når det får konsekvenser for borgere i den by, vi bor i. Som sagt, så er det ikke min mest forberedte tale, så jeg vil lade det blive det, og ser frem til at høre, hvad I andre byrådsmedlemmer har gjort jer af tanker om det her forslag. Tak for forslaget.
Mette Bjerre · SF
Tak for det. Så er det Hüseyin Arac, Socialdemokratiet. Undskyld, det er Metin Lindved Aydin, som er forslagsstiller for sagen. Tak.
Metin Lindved Aydin · RV
Tak for det, Mette Bjerre. Rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse fik sagt, at den her sag har fyldt lidt i medierne. Og det synes vi også, men vi synes faktisk, at den er fyldt lidt for lidt. Og derfor har vi også fremsat det her forslag, fordi vi mener, at byrådet bør reagere officielt, klart og værdigt, og reagere mod det her forsøg på brandstiftelse, mod den her ejendom i Nørre Allé, som huser en tyrkisk moské. Et angreb på et trosfællesskab, det er ikke kun et angreb på en bygning eller en menighed.
Det er et angreb på den frihed til at tro, som man vil samles og være en synlig del af vores byliv, som blev stadfæstet i Grundloven i 1849. Og det er en frihed, vi har til fælles. Og derfor er det også et angreb på os alle sammen, og derfor skal vi stå sammen. I Aarhus skal alle borgere kunne færdes trygt og udøve deres tro, uden at frygte for trusler, diskrimination eller vold. Det gælder de, som tilhører et trossamfund, og de, som ikke gør det.
Derfor ønsker vi, at Aarhus Kommune både tager skarpt afstand fra den konkrete hændelse, og samtidig arbejder mere systematisk med at afdække hadforbrydelser og forebygge antisemitisme og islamofobi. For antisemitisme og islamofobi rammer ikke kun de mennesker, der udsættes direkte for det. Det gør også alle de, som er omkring dem, og det skaber utryghed i hele fællesskaber og svækker hele den tillid og sammenhængskraft, som vores by bygger på. Vi foreslår derfor, at kommunen går i dialog med trossamfund, civilsamfundsorganisationer og relevante myndigheder om, hvordan vi kan styrke trygheden omkring religiøse institutioner i Aarhus. Det her handler ikke om at gøre forskelle større.
Det handler om at sikre, at alle aarhusianere, uanset tro og baggrund, kan være her trygt, frit og ligeværdigt. Angreb på mennesker eller institutioner på grund af tro, hører simpelthen ikke hjemme i Aarhus. Og derfor foreslår vi konkret, at byrådet tager skarpt afstand fra forsøget på brandstiftelse mod moskeen i Nørre Allé, og understreger og udtrykker, at angreb på religiøse institutioner ikke hører hjemme i Aarhus Kommune, gennemfører en afdækning af omfanget af antisemitisme og islamofobi, med henblik på at styrke forebyggelse, oplysning og tryghed, anmoder Borgmesterens Afdeling om at indlede dialog med relevante aktører om, hvordan trygheden omkring religiøse institutioner og trosfællesskaber kan styrkes. Tak for ordet.
Mette Bjerre · SF
Ja, tak for det og undskyld forvirringen. Så er det Hüseyin Arac, Socialdemokratiet. Hüseyin Arac (S): Mange tak. Jeg vil på Socialdemokratiske byrådsgruppes vegne sige, at ingen religiøse huse, synagoger, kirker, moskéer, også templer skal udsættes for attentat i vores by eller i vores land. Alle, jøder, kristne, buddhister, muslimer skal have lov til at dyrke deres religion under sikre og trygge forhold.
Jeg tror, at denne forespørgsel kommer efter episoden på moskéen i Nørre Allé Det har Metin Lindved Aydin også forklaret. Jeg synes, det var godt, at størstedelen af byrådet har taget afstand fra denne episode og vist solidaritet med moskéen. Det er godt. Det er tryggende. Gerningsmanden til episoden er fundet af politiet.
Vi kender ikke ham, hans motiv. Vi kender ikke den unge mands baggrund. Hvorfor han har udført en sådan handling, som vi alle sammen fordømmer. Vi ved heller ikke, om han har været alene, eller om nogen har hjulpet ham eller opfordret ham til handlingen. Derfor mener jeg, at vi skal være tålmodige og vente på politiets efterforskning af sagen før vi går videre.
Jeg synes, vi skal bede politiet om at undersøge omfanget af yderliggående bevægelser og grupperinger i vores by. Grunden til, at jeg kommer med det her forslag, det er, at vores rådmand, Louise Svenstrup, har aflagt et besøg på moskéen, hvor der har været brandattentat, og lagt sit besøg på sin Facebookside. Da jeg så fik øje på de bemærkninger og beskeder, der kom til hende, blev jeg både ked af det og vred på de mennesker, som kom med alle de slemme, grimme, ubehøvlede bemærkninger til hendes Facebookside. Det synes jeg, vi skal tage kraftig afstand fra. Derfor en undersøgelse af yderliggående grupperinger i vores by vil være fint og sikker og tryg for os alle sammen.
Tak for ordet.
Mette Bjerre · SF
Tak for det. Så er det Thomas Medom, som ordfører for SF.
Thomas Medom · SF
Jamen tak for forslaget, og tak for fine taler, både fra den Radikale ordfører og fra den Socialdemokratiske ordfører. Det er en trist og en alvorlig situation, at der har været et brandattentat i vores by. Jeg synes, det skaber utryghed. Og jeg synes også, det er bekymrende at høre, hvad der er for en malstrøm af had, der kan florere på sociale medier rettet mod mindretal i vores by. Så det er en alvorlig situation, og jeg synes også, det er vigtigt, at vi kan stå sammen og sende et signal om at tage afstand og bakke op, når nogen føler sig truet og udsat.
Og jeg synes også, ideen om at række hånden frem til dialog til dem, der måtte ønske det, er et klogt forslag. Jeg synes også, det er vigtigt at bare lige have parentesen med fra Østjyllands Politi og den pressemeddelelse, de har sendt ud, hvor de jo skriver, at de har en mistænkt, og at det er et barn, og at de ikke kan sige noget om motiver endnu. Det kommer de formentlig til at kunne sige, men jeg synes bare, det er væsentligt at have med lige i forhold til, hvad vi siger og gør, hvornår. Men det ændrer ikke på, at der helt forståeligt er utryghed og både kræver, at vi viser opbakning og tager afstand og også rækker hånden ud til andre. Så er der spørgsmålet omkring kortlægninger og registreringer.
Der havde jeg nok håbet på, at vi også lige havde fået en forelæggelse, men måske i hvert fald lige den del, kan vi så tage i en magistratsbehandling, de to andre ved jeg ikke om kan håndteres i mere politiske processer uden magistrat, eller om de også skal der forbi? Men jeg ved i hvert fald, at politiet registrerer allerede noget i dag. Der er noget, der kan ligge hos andre myndigheder også, så der synes jeg, at der er lige et behov for at få viden om, hvad ved vi? Hvad har vi mulighed for? Hvad er vores opgave?
Hvor er det andre, der slår til? Men selvfølgelig er viden også væsentlig på det her punkt. Men lad os også lige få klarhed over, hvad står vi allerede på.
Mette Bjerre · SF
Tak for det. Så er det Martin Christensen, Venstre.
Martin Christensen · V
Også tak for forslaget herfra. Først og fremmest forsøget på brandstiftelse mod moskéen på Nørre Allé, det er fuldstændig uacceptabelt. Angreb på religiøse institutioner, uanset om det er en moské, en synagoge eller en kirke, det hører ikke hjemme i Aarhus. Det skal vi som byråd sige klart og tydeligt. Og jeg synes også, at der er blevet afsendt et stærkt signal fra næsten alle partier her i byrådet.
Det er også vigtigt, at vi tager diskrimination alvorligt. Antisemitisme og islamofobi skaber utryghed, og ingen borgere skal føle sig udsat på grund af deres tro. Det er et grundlæggende princip i Aarhus. Men jeg synes også, vi skylder hinanden at være grundige. Det er en alvorlig hændelse, men det er også én konkret hændelse.
Derfor skal vi passe på med, at vi ikke bygger en helt ny kommunal indsats på et enkeltstående tilfælde, før vi ved mere. Og her er det positivt, at forslaget netop ligger op til at afdække omfanget først. Det er en fornuftig tilgang. Jeg vil også godt understrege, at tryghed omkring religiøse institutioner ikke kun handler om sikkerhed, det handler også om dialog og om gensidig forståelse. Og derfor giver det god mening, at vi inviterer trossamfund og civilsamfund ind i samtalen.
Venstre støtter intentionen i forslaget, men vi mener allerede, at der har været en afstandtagen i forhold til det her. Vi vil gerne have en afdækning af omfanget og en dialogbaseret tilgang. Og så mener vi, at det næste skridt bør være, at vi sender den i Magistraten eller i MSB-udvalget, hvor det er, at jeg ved, at man skal drøfte sagen også.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten.
Jeppe Ulrich Lomholt · EL
Et barn har forsøgt at sætte ild til en moské. Et angreb, der kunne være endt i en mordbrand. Et angreb, der har spredt frygt og utryghed, ikke mindst blandt moskéens brugere. Og angreb hvis formål er, at sprede frygt og utryghed, de kaldes også for terrorisme. Når man har at gøre med et langt træskaft med et fladt metalhoved for enden, så kalder man den spade for en spade.
De berørte har følt sig alene, og det var de også alt for længe. For umiddelbart efter angrebet var der ikke meget respons, hverken fra medierne eller for os her i salen. 10 dages stilhed. Det har siden ændret sig en smule, men der mangler stadigvæk en kollektiv solidarisk respons med Aarhus Byråd som afsender. Vi bør enstemmigt kunne forkaste de værdier, der kommer til udtryk i kommentarsporerne under artikler om denne sag hvor en mindreårig terrorist hyldes som en helt for at gå i kamp mod en minoritet, der får skylden for alverdens onder. Det fremmedhad, vi ser her, det er ikke bare fremmedgørelse, det er andetgørelse.
Og det er desværre blevet udbredt i vores samfund. Som når en dansk politiker hævder, at palæstinensere ikke elsker deres børn på samme måde som vi gør, eller en anden kategorisk konstaterer, at der er for mange muslimer i det her land. Muslimer de gøres til politiserede koncepter, en kategori, et objekt. Man glemmer, at muslimer er mennesker. Muslimerne i vores by, de bliver gjort til mindre end mennesker.
Had vokser sig større end kærlighed, og vi kan ikke bare kigge passivt på, mens de her værdier spreder sig, også nu blandt vores børn. Derfor håber vi, at byrådet snart kan genbesøge spørgsmålet om en handlingsplan mod racisme og diskrimination. Når der er børn i byen, der falder så dybt ned i det højreekstreme mørke, så kan der ikke være tvivl om, at det er nødvendigt. Vi tiltræder indstillingen. Vi noterer så godt nok ved punkt 2, at det allerede burde være undervejs, da jeg allerede har efterspurgt netop dette i Social- og Beskæftigelsesudvalget, og at forvaltningen på den baggrund vil gå i dialog med PET, som så gerne skulle komme med noget mere information til os.
Derfor håber jeg også, at punkt 2 og 3 her vil sammentænkes og sammenflettes med de processer, der allerede er blevet sat i gang, så vi kan nå frem til den bedst mulige fælles tilgang mod racisme og højreekstremisme. Men jeg ser ingen grund til, at vi ikke i dag kan blive enige om, at der skal udsendes en besked om solidaritet fra det her byråd med alle partier, som afsendere. Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Tak. Jeg tror, jeg vil starte samme sted, som langt de fleste herinde også har startet med, og det er selvfølgelig at tage fuldstændig afstand fra både forsøg på brandstiftelse på den navngivne moské, men også for hærværk, trusler, vold og andre former for ikke særlige danske værdiagtige løsninger. Det gælder uagtet om det er moskéer, det gælder uagtet om det er synagoger, og det gælder uagtet om det er kirker eller andre religiøse symboler. Ingen skal udsættes for angreb på baggrund af deres religion. Men der er også nogle andre ting i den her indstilling og den her sag, som bekymrer bl.a. mig i Dansk Folkeparti.
Fordi hvis vi graver lidt længere ned i det, så bliver det meget uklart for mig, hvem det er, der skal være med til at definere helt konkret, både hvad islamofobien skal indeholde, men også hvem der skal stå for den helt konkrete samarbejde, der er, som forslaget lægger op til, der skal ligge samarbejde. Hvilke trossamfund, hvilke organisationer, hvem skal stå for oplysning, hvem skal stå for undervisning? Hvem skal have indflydelse på, hvad Aarhus Kommune fremadrettet skal acceptere eller opfatte som acceptabel religionskritik? Og det er en grænse, som jeg synes er meget svær, specielt også i denne her situation. Så jeg vil egentlig også gerne kvittere for det flere ordførere også får nævnt, at det måske også lige er en postgang for hurtigt, når vi hverken kender motiv eller hvad årsagen har været til det her, uagtet at det er fuldstændig uacceptabel, at man har valgt at gøre det.
Men derfor synes vi også, at det måske også er en, det er lige en tand for hurtigt at gå ud og tone så rent flag, som det blandt andet bliver gjort fra Enhedslistens side af. I København har man allerede haft en lignende sag op at vende for ikke særlig lang tid siden. Der skulle man bruge en slat penge på indsatser mod islamofobi også. Først pegede forvaltningen på en organisation som bl.a. iChange. som ikke ligefrem vandt den overvejende støtte i Københavns borgerrepræsentation. Og det er måske lige præcis det, der rammer ind i, hvorfor det er, jeg synes, at det her kan godt gå hen at blive lidt mudret, hvis vi bare en til en vælger at gå videre med det.
For hvilke organisationer er det, der skal være med til at definere det her? Mange af de organisationer og trossamfund, moskéer vi har i Aarhus, de anerkender blandt andet ikke, at der sidder helt legitime politikere herinde, blandt andet Dansk Folkeparti, som har en retfærdig og en helt legitim kritik af blandt andet dele af islam, uagtet om man så må mene, at vi skal have netto- muslimsk udvandring eller ej. Så der er nogle ting i det her, som jeg synes, der er lidt uklart, og derfor har vi meget meget svært ved at kunne se os selv i de punkter, der er lagt til. Men nu må vi se, hvad Magistratsbehandlingen viser os af det, og så kunne det være rigtig spændende at se ind i, hvad det er, forvaltningen rigtig gerne vil have, v skal kunne samarbejde med både organisationer, trossamfund, og hvad formålet skal være ud fra de organisationer og trossamfund osv.
Mette Bjerre · SF
Så er det Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre.
Metin Lindved Aydin · RV
Tak til ordførerne for deres respektive indlæg, især Enhedslistens. Og jeg er enig, vi burde faktisk allerede i aften være i stand til at sende en officiel og utvetydig afstandtagen af sted til de berørte. Et par bemærkninger til de øvrige. Jeg er ikke overrasket over, at Dansk Folkepartis ordfører har svært ved at bakke op om forslaget. Antisemitisme og islamofobi er bare ikke særlig svært at definere, så okay.
Venstres ordfører mener, at vi allerede har været der med vores opbakning. Men et debatindlæg i byens avis fra partierne er ikke det samme som en officiel afstandtagen på et papir med byens våbenskjold. Så den del af ordførertalen skuffer mig faktisk. Men mest ked af det er, at jeg faktisk skal høre Hüseyin Arac, der foreslår, at vi skal vente med at tage afstand fra handlingen og vente på, at den er ordentligt udredt. Altså de mennesker, som er blevet ramt, de har brug for at vide, at vi har deres ryg nu og ikke om flere måneder.
Og jeg er bange for, at de i stedet vender sig andre steder hen, hvis ikke vi viser det. Tak.
Mette Bjerre · SF
Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten – De Rød-Grønne.
Jeppe Ulrich Lomholt · EL
Som jeg så forstår Dansk Folkepartis position, så skal man være handlingslammet, fordi at man ikke ved, hvem der skal gøre hvad. Altså forestil jer, hvis man havde den tilgang til alle mulige andre sager, nå der skal laves mad på skolerne, nå hvem skal lave maden, nå der skal gøres rent på plejehjemmene, nå hvem skal gøre rent. Så må Dansk Folkeparti da komme med et bud på, hvem det er, der skal arbejde med det her, i stedet for bare at tage armene over kors og være usamarbejdsvillige. Hvis der er nogen, der ikke burde varetage den her opgave, så peg på dem, som I mener burde varetage den her opgave. Så vil jeg også sige, at jeg er glad for, at Radikale Venstre også er enige i, at det allerede i dag burde besluttes at udsende en besked, en solidarisk omsorgserklæring.
Hvis det ikke er tilfældet, at der er umiddelbar opbakning til det, så ønsker vi, at sagen bliver taget til afstemning. For jeg må sige ligeud, at hvis det her ikke er noget, man bare aktivt og entusiastisk kan bakke op om, så synes jeg, at man er nødt til at være i hvert fald villig til at trykke på knappen og afvise det.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Tak til Metin Lindved Aydin, ordføreren fra Radikale Venstre. Så vil jeg bare gerne lige påpege, at jeg sagde ikke på noget som helst tidspunkt på den her talerstol, at jeg ikke ved, hvad islamofobi er, eller hvordan man skal definere det. Det, som var min hovedpointe, det er, at jeg har meget svært ved at se, hvilken organisation, eller jeg vil meget gerne se, hvilken organisation det er, man forventer, der skal tage, eller skal varetage nogle af de her ting. Altså, hvilke trossamfund, hvilke organisationer, hvem skal stå for den her dele af oplysning? For vi har også nogle meget ekstreme, moskémiljøer i Aarhus, som man godt kunne frygte, kunne komme ind og tage afstand til nogle af de her ting, eller skulle ind tage undervisningsdel i de her ting.
Og det er de ting, som jeg godt kan gå hen at blive bekymret for, for så bliver det et ekstremt religiøst miljø, som skal ind at definere, hvad islamofobi er. Og det er ikke det, som jeg er særlig interesseret i. Og så egentlig i forhold til rent proces, hvordan foregår afstemningen, hvis den er sendt i Magistraten? Det kunne jeg egentlig meget godt lide at vide, inden vi måske også hopper videre her.
Mette Bjerre · SF
Ja, jeg forsøger selv at blive klogere. Som jeg har forstået det, kan der ikke tages afstemning nu, fordi den er sendt til behandling i Magistraten. Og man har krav på at få en sag behandlet i Magistraten, hvis man gerne vil det. Så som jeg har forstået det, så kan vi tage en afstemning efter, at den kommer tilbage fra Magistraten og altså ikke nu. Og så vil jeg gerne give ordet til Hüseyin Arac, Socialdemokratiet.
Hüseyin Arac (S): Mange tak. Det er til Metin Lindved Aydin, som jeg synes er en dygtig politiker. Men når han påstår, at jeg ikke har taget afstand fra det her, så er det fuldstændig forkert. Fuldstændig forkert. Det har jeg sagt mange gange, og jeg har aflagt besøg på moskéen og snakket med de mennesker, der bliver berørt af det.
Så jeg vil meget gerne, at du trækker den beskyldning tilbage Metin. Jeg tager kraftig afstand fra både den her handling og de andre handlinger, som gør skade på mennesker, organisationer eller trosretninger, hvem det er. Tak for ordet?
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Metin Lindved Aydin, Radikale Venstre.
Metin Lindved Aydin · RV
Jeg tror, at den Socialdemokratiske ordfører har hørt forkert eller misforstået mig. Det jeg beder om, det er byrådets afstandtagen, ikke Hüseyin Aracs afstandtagen. Jeg har hørt og også talt med ordføreren om det. Så jeg kommer ikke til at tage noget tilbage. Jeg beder om byrådets afstandtagen, ikke fra ordføreren for Socialdemokratiet.
Og så til ordføreren for Dansk Folkeparti. Det er jo ikke de her menigheder, som skal definere, hvad antisemitisme og islamofobi er. Men de skal redegøre for, hvad det er, de har oplevet. Og så er det nogle andre, der skal tage stilling. For eksempel byrådet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten.
Jeppe Ulrich Lomholt · EL
Jamen, det er jo blevet pointeret over for mig, at ønsket om magistratsbehandling trumfer ønsket om afstemning. Det er jo lidt ærgerligt, men det er jeg jo nødt til at acceptere. Men derfor vil jeg så i stedet for komme med en meget, meget kraftig opfordring til Borgmesterens Afdeling og borgmesteren selv, som desværre ikke lige er til stede lige nu, men jeg satser på at borgmesteren får læst referatet, om at bare lave den. Bare lave den meddelelse og bare udsende den. Det er fuldstændig inden for borgmesterens beføjelser, og jeg er faktisk, jeg har undret mig over, at det ikke er sket endnu.
Mette Bjerre · SF
Hüseyin Arac, Socialdemokratiet. Hüseyin Arac (S): Tak. Det bliver igen til Metin Lindved Aydin. Min tale starter med på vegne af Socialdemokratiske byrådsgruppes vegne. Jeg er Socialdemokrat.
Jeg er en del af byrådsgruppen. Når jeg holder tale her, det er på vores vegne. Så kan Metin Lindved Aydin ikke sige, at du tager afstand, men din gruppe ikke gør det. Det passer simpelthen ikke. Men jeg vil ikke blive ved med at diskutere frem og tilbage.
Jeg har sagt, at jeg tager afstand fra, og jeg har gentaget det flere gange. Her slutter vores samtale. Tak.
Mette Bjerre · SF
Thomas Medom, SF.
Thomas Medom · SF
Jamen, jeg vil egentligt opfordre byrådet til at vedtage i dag den første del af forslaget. Der er jo tre dele af forslaget. Det første, det er i al sin enkelhed at tage afstand fra forsøget på brandstiftelse. Der er ikke alt muligt andet inde i den del af forslaget. Det mener jeg, at vi fuldstændig problemfrit burde kunne vedtage i dag.
Og så kan man jo konkret give opgaven til borgmesteren om, hvordan det bliver kommunikeret videre. Og så kan de to andre punkter, synes jeg, er rimelige at sende videre til magistratsbehandling.
Mette Bjerre · SF
Ja, hvis byrådet kan blive enige om at vedtage punkt 1, så kan vi godt gøre det, og så sende resten til magistratsbehandling. Så det må man godt lige tilkendegive, om man gør. Og Metin Lindved Aydin har ordet ganske kort, fordi der var tiltale, men du har haft ordet tre gange. Så du må godt svare. Metin Lindved Aydin må godt svare.
Metin Lindved Aydin · RV
Tak for det. Jeg fortsætter lige samtalen. Jeg bad ikke om Hüseyin Aracs afstandtagen. Jeg bad heller ikke om den Socialdemokratiske gruppes afstandtagen. Jeg bad om byrådets afstandsdagen.
Så ordføreren simpelthen hørt forkert. Jeg takker Thomas Medom for det sindige forslag om at vedtage punkt 1.
Mette Bjerre · SF
Så er det Martin Christensen, Venstre.
Martin Christensen · V
Venstre kan godt bakke op om punkt 1 ved at tage afstand fra brandattentatet, og det synes jeg også, at ordførere har gjort klart, alle ordførere i deres respektive taler. Vi vil gerne bakke op om det.
Mette Bjerre · SF
Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti. Tak.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Tak. Jeg startede også ud med at sige, at selvfølgelig tager vi også skarpt afstand fra det. Jeg vil stadigvæk fastholde, at jeg synes stadigvæk, at det er en postgang for tidligere, at vi vælger at gøre, hvad hedder det, at gøre det allerede nu, når vi ikke kender det fulde motiv omkring det, om ikke andet, at det er fuldstændig uacceptabelt. Men jeg skal ikke stå til hinder for det. Så kan jeg også gå med på den del, om ikke andet.
Man fastholder kritik på de andre punkter. Og magistratsbehandling.
Mette Bjerre · SF
Yes, Hüseyin Arac får også lov at svare Metin Lindved Aydin. Hüseyin Arac (S): Ja, vi tiltræder også punkt 1 på beslutningsforslaget. Ingen problem for os.
Mette Bjerre · SF
Tak, så nåede vi jo hele vejen rundt. Så får Louise Svenstrup lov at runde af.
Louise Svenstrup · LA
Ja tak. Det bliver så med den lidt mere forberedte del af min tale plus et forsøg på også lige at reflektere lidt over den debat, vi har haft her i byrådssalen nu. Jeg vil starte med lige at oplyse byrådet om, hvad det er, der er på vej ind i Social- og Beskæftigelsesudvalget. Som Jeppe Lomholt rigtige påpeget, så har udvalget jo forespurgt både en trusselsbilledevurdering generelt set, ikke kun mod muslimske miljøer, men i det hele taget for ekstremisme. Og det er vi i dialog med politiet om, at de møder op i udvalget på et udvalgsmøde for at give os det.
Vi tvivler dog på, at vi kan lykkes med det før sommerferien, men så bliver det umiddelbart efter. Derudover er der blevet udarbejdet et notat, der også snart kommer ud på, hvordan vi arbejder med ekstremisme og radikalisering og afradikalisering i Aarhus Kommune. Og det vil jo blive offentligt tilgængeligt også, da det sendes til udvalget. Så det er også på trapperne. Og i den forbindelse har jeg jo lyst til at sige, at når nu vi sender det i Magistraten til videre behandling, så er det jo rigtig relevant, at vi gør det med fokus på det arbejde, vi allerede laver og det, vi allerede ved.
Forstået på den måde, at her giver det jo mening at inddrage Infohuset, det giver mening at inddrage vores team for æresrelateret konflikt. Og selvfølgelig Østjyllands Politi. Det er jo nogen, vi samarbejder tæt med på det her område i forvejen. Når det kommer til diskussionen i byrådssalen, så blev den lidt skarp fra nogle af ordførerne, synes jeg. Men for mig at se, er det væsentligt, at vi som byråd holder fast i, hvad er det, vi ved nu.
Mette Bjerre · SF
Så må rådmanden godt runde den af.
Louise Svenstrup · LA
Ja, det gør rådmanden. Hvad er det, vi ved nu? Det, vi ved, det er det, politiet har meldt ud. Og det er væsentligt at holde fast i. Så vi kender faktisk ikke motivet endnu.
Og det skal vi også være forsigtige med, når vi melder noget ud offentligt. Tak.
Mette Bjerre · SF
Tak for det. Og med det og med den runde, og tak for hjælpen til en konklusion, så vedtager vi punkt 1, om at et samlet byråd tager skarp afstand fra forsøget på brandstiftelse mod ejendommen på Nørre Allé. Og de to resterende punkter, 2 og 3, sender vi til en magistratsbehandling, og følger jo så også, hvad rådmanden ellers har sendt i udvalget. Så nåede vi simpelthen igennem de sager, vi skal behandle, fordi så har vi også en masse budgetforslag, som vi jo så nu sender til budgetforhandlingerne. Og så tror jeg simpelthen, at vi siger rigtig god sommer, og tak for det her, vi nåede igennem.
Sag 4 – Svar på forslag fra RV om målrettet indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi
Borgmesteren · Borgmesteren
Så går vi til sag nummer 4, som er svar på forslag fra Radikale Venstre, om målrettet indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi. Jeg skal gøre opmærksom på, at der er indkommet et ændringsforslag, som byrådets partier også lige skal orientere sig i. Jeg skal nok forsøge at hjælpe med, hvordan vi håndterer det sådan herfra. Første indtegnede er Anna Thusgård, Socialdemokratiet. Værsgo.
Anna Thusgård · S
Fra Socialdemokratiet vil jeg endnu en gang gerne kvittere for forslaget fra Radikale Venstre, og så vil jeg også gerne takke for Magistratens indstilling. Aarhus skal være en god og tryg kommune at bo i, uanset hvilken trosretning man bekender sig til. Hvert eneste angreb på andres frihed er et for meget. Alligevel finder jeg det godt, at Infohuset kan fortælle, at der ikke er en øget bekymring for antisemitisme og islamofobi i Aarhus. Vi skal selvfølgelig fortsat have en opmærksomhed herpå.
Og jeg synes egentlig, at indstillingen og notaterne på sagen fint belyser den indsats, vi har i Aarhus, og det løbende fokus, vi har på at tilpasse os ny viden. Til gengæld er det opmærksomhedskrævende, at der ses en øget bekymring for andre typer af ekstremisme. Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal være bekymrede for den øgede fascination af meningsløs vold, der særligt spredes på de sociale medier og også blandt de helt unge. Med digitalisering og onlinefællesskaber følger en masse godt, men den mørke bagside fornægter sig ikke. Til ændringsforslaget fra Enhedslisten og Radikale Venstre, der er et eller andet med begrundelsen, som jeg ikke helt kan se mig ind i.
Jeg er ikke enig i, at indstillingens punkt 3 kan fortolkes, som om vi har et ensidigt fokus på truslen fra religiøse ekstremister. Jeg læser egentlig indstillingen ret neutralt og som et ønske om, at vi bidrager til oplysning som en del af vores indsats mod ekstremisme, herunder også vejleder om, hvordan man skal forholde sig, hvis der opstår bekymringer. Alligevel finder jeg at forslagsstillernes tilføjelse til punkt 3 om, at vi ligeledes orienterer relevante trossamfund og institutioner om vores igangværende processer vedrørende forebyggelse, er fint. Og det vil vi ikke sætte os imod. Der er et eller andet med kommateringen og ”Å” i Aarhus, og det regner jeg med bliver fanget i korrekturen.
Så meldingen herfra er, at vi kan tiltræde ændringsforslaget samt indstillingens punkt 1 og 2. Og så ser vi frem til den fortsatte drøftelse i udvalget og med Østjyllands Politi.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det som ordfører Thomas Medom, SF. Værsgo.
Thomas Medom · SF
Ja tak. Der er ikke nogen i Aarhus, der skal opleve frygt, når de træder ind i deres moské eller deres synagoge eller deres kirke, ja, eller for den sags skyld opholder sig andre steder i vores kommune. Og brandstiftelsen, der var mod den… forsøget på brandstiftelse, der var mod Den Islamiske Menighed, det var en trist og alvorlig påmindelse om, at tryghed ikke bare kan tages for givet. Tak til forvaltningen for redegørelsen og besvarelsen her. Samarbejdet med politiet og arbejdet i Infohuset er tydeligvis afgørende, men for os er det også tydeligt, at tryghed ikke bare handler om, hvordan vi håndterer de konkrete bekymringer eller trusler, vi bliver opmærksomme på.
Det handler også om, at vi har en effektiv forebyggelse. At vores fællesskaber faktisk er stærke. At vi er i stand til også at tage tingene i opløbet. Tryghed skal også skabes gennem forebyggelse. Der er nok af viden om, at fordomme, diskrimination og decideret racisme trives i vores samfund.
Vi har rigeligt med landsdækkende undersøgelser. Med budgetforliget får vi lokal viden, vi forhåbentlig i højere grad også kan omsætte til handling. Det synes vi er afgørende, at vi kommer endnu tættere på, hvor det er, vi kan gøre endnu mere for at forebygge, at Aarhus er et utrygt sted at bo. Vi er nysgerrige på ændringsforslaget. Vi har nok ikke læst indstillingen helt på samme måde, som forslagsstillerne har, men intentionen og formuleringerne i det, der så bliver foreslået, synes vi egentlig er udmærkede.
Men vores bud vil være, at der nok lige er brug for en udvalgsbehandling, hvis vi sådan skal helt ned og være konkrete på, hvilke hjemmesider og hvilke typer information der skal deles, så har vi i hvert fald brug for lige at blive klædt på. Men vi læser forslaget positivt. Så tak for også at have rejst en vigtig debat.
Borgmesteren · Borgmesteren
Selv tak. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.
Gert Bjerregaard · V
Ja tak. I Venstre støtter vi indstillingen, som der ligger, og som vi behandler her i aften. Og vi ser også frem til mødet her den 28., hvor vi skal drøfte trusselsbilledet, hvor vi også får besøg af Østjyllands Politi. Og det er jo en udvalgsbehandling i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi tager naturligvis skarp afstand fra alle former for diskrimination, og vi har læst det her ændringsforslag, og de bemærkninger, som Thomas Medom fra SF kommer med om en udvalgsbehandling, så vi kan komme et spadestik længere ned, vil vi gerne støtte.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten - De Rød-Grønne. Værsgo.
Jeppe Ulrich Lomholt · EL
Mange tak. Radikale Venstres forslag var jo en direkte respons på det her forsøg på en brandstiftelse mod en moské, begået af en meget ung mand. Og formålet med responsen her har jo været at skulle skabe tryghed omkring religiøse institutioner i Aarhus. Det synes vi også, at punkt 2 i indstillingen gør. Desværre så åbner punkt 3 efter vores mening op for en anden dagsorden, som vi mener er upassende i den her kontekst.
Nemlig at religiøse institutioner skal tilsendes materialer om forebyggelse af radikalisering. Der er jo to måder at tolke det på. Det ene er, at de modtager materiale om forebyggelse af radikalisering i de eksterne grupper, f.eks. nihilistiske, ekstremistiske, voldelige netværk, NV’er, som jo udgør en trussel mod dem, blandt andet med henblik på brandstiftelsesforsøget. Og det kan vi ikke rigtig se formålet i, da man jo ikke har indflydelse over eller ansvaret for folk, der anser en som deres fjende. Den anden måde man kan tolke det på, det er, at vi tilsender dem materiale om, hvordan de forebygger radikalisering internt i deres eget trosfællesskab.
Og det er der tre grunde til, at vi ikke synes, man bør gøre i den her indstilling, og derfor har vi stillet det her ændringsforslag. Den første grund, som jeg allerede har været lidt inde på, er konteksten. Aarhus Kommunes direkte respons på en hadforbrydelse mod muslimer bør ikke være at instruere muslimer i, hvordan de kan forebygge radikal islamisme. Det er upassende og sender et signal om, at selv i det øjeblik, man er gjort til offer, er man stadig mål for kritik. Den anden grund er at samarbejde om forebyggelse af radikalisering internt i religiøse grupperinger ikke kan foregå som en envejskommunikation.
Det kan virke belærende og fremmedgørende. Hvis vi vil gå ned ad den her vej, og det vil Enhedslisten eventuelt gerne være med til i et separat forslag, så skal det foregå i øjenhøjde med gensidig dialog. Den tredje grund det er, at vi simpelthen ikke tror, altså at vi simpelthen tror, at der er for meget, vi er enige om vedrørende religiøs radikalisme i denne her sal. Altså vi kan nok alle sammen være enige om, at religiøs radikalisme er et problem, men hvem vi betegner som radikale, det varierer. Jeg antager, at her er konsensus om, at politisk islamisme er farlig og fordrer til intolerance og apati over for den sekulære folkeret.
Men i Enhedslisten vil vi for eksempel også mene, at zionisme, altså troen på, at jøder skal vende tilbage til at leve adskilt i Det Hellige lovede Land, også konstituerer en form for farlig religiøs radikalisme, som også fordrer til intolerance og apati over for den sekulære folkeret. Hertil er der også former for religiøs radikalisme, som ikke udgør en direkte fare over for eksterne grupper eller demokratiet som helhed, men alligevel kan være inkompatible med sekulære værdier, f.eks. Jehovas Vidner, ultraortodokse jøder og forskellige sufi-loger. Men indstillingen er bred nok til, at man kan tolke dem som værende en del af målgruppen, hvilket vi ikke mener er relevant i forhold til sagen. Summa summarum: Hvis vi skal have et opgør med religiøs radikalisme, skal det ske i dialog med trossamfundene på baggrund af nogle grundige politiske drøftelser og i en indstilling, der ikke er en direkte respons på sekulær ekstremisme rettet mod muslimer. Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Så er det Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre. Værsgo.
Metin Lindved Aydin · RV
Tak. Da Radikale Venstre fremsatte forslaget, så skete det i kølvandet på forsøget på brandstiftelse mod en tyrkisk moské i Nørre Allé. Og vores udgangspunkt det var ofrene og de mennesker, der var utrygge som konsekvens af angrebet, og som havde brug for at mærke at deres by stod bag dem. Derfor foreslog vi, at Aarhus Byråd klart tog afstand fra angrebet, og det lykkedes heldigvis med enstemmighed i salen efter lidt frem og tilbage. Men vi foreslog også at omfanget af antisemitisme og islamofobi i Aarhus skulle afdækkes, og at kommunen skulle række ud til trossamfund, civilsamfund og relevante myndigheder og gå i dialog med dem om, hvordan vi kan styrke trygheden omkring religiøse institutioner og trosfællesskaber.
Det var altså ofrene og deres behov for tryghed, der var i centrum for os. Men det er ikke der, indstillingen er landet, og jeg er helt med på, at det her er svært, også for kommunen. I indstillingen er der fokus på kommunens bestående arbejde med radikalisering og ekstremisme, og nu vil kommunen dele relevante hjemmesider og kontaktoplysninger med de trossamfund og foreninger, vi sigtede mod med vores forslag, om forebyggelse af radikalisering og diskrimination. Det synes vi er utilstrækkeligt. Det skaber ikke særligt meget tryghed, og det var ikke det, der var formålet med forslaget.
Og en rigtig dialog er det i hvert fald heller ikke. Tænk en gang hvis man havde oplevet at nogen forsøgte at sætte ild på ens hus, hvor man bor, og så få tilsendt et link til en hjemmeside. Det er en befolkningsgruppe, der i forvejen føler sig presset af en tiltagende skarp retorik i vores samfund, og hvis jeg var dem, så ville jeg faktisk være skuffet. Vi mener heller ikke, at vi med indstillingen får den afdækning, vi bad om. Kommunen konstaterer selv, at den ikke foretager særskilte registrering af hændelser relateret til antisemitisme og islamofobi.
Det ender i stedet med en drøftelse i Social- og Beskæftigelsesudvalget. Det er ikke helt det samme. For at finde noget common ground har vi dog stillet et ændringsforslag sammen med Enhedslisten, som bare går ud på at ændre punkt 3 i indstillingen til: Aarhus Kommune deler relevante hjemmesider med information om mulige indsatser for at beskytte religiøse trosfællesskaber mod diskrimination og vold med relevante trossamfund i Aarhus. Og vi bakker op om en udvalgsbehandling.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Tak. Nogle af de punkter, som jeg nævnte ved sidste drøftelse, vi havde i byrådet, det var ordet islamofobi. Og grunden til, at det ord fortsat stadigvæk har lidt en anden klang herovrefra, så handler det egentlig ikke i bund og grund om, at der er nogen grupper, hverken religiøse eller andre former, der skal ikke have en eller anden form for beskyttelse. For det skal selvfølgelig slås fuldstændig fast, at uagtet om man er muslim, om man er homoseksuel, eller om man er kristen eller jøde, så skal man have en fuldstændig beskyttelse af sin tro og så videre. Men det, der ligesom er med det, er, at islamofobi også i den gængse og i den måde, vi snakker om det ude i samfundet, vi kan også høre det af flere omgange herinde, det er lidt, at den kan være svær at komme omkring.
Jeg synes hellere, vi skal bruge ordet diskrimination generelt set mod religiøse, hvad hedder det, folk i stedet for. Og det er egentlig det, der ligger i det, som jeg prøver at få nævnt, det er at vi skal ikke beskytte samfund mod kritik, men vi skal beskytte dem mod decideret diskrimination. Og det, der kan ligge i ordet, det er, at det nogle gange kan være svært at skelne mellem, hvornår snakker vi konkret kritik af en religion? Fordi der er dele af islam også som er politisk ideologi, som er uforenelige med det samfund, vi lever i, men det skal vi jo have ret til at kritisere. Omvendt skal vi selvfølgelig fortsat beskytte de muslimer, som oplever diskrimination.
Og den definition er ikke nødvendigvis klart defineret, ligesom andre grupper. Så synes jeg jo heller ikke, at… Jeg kan egentlig også i udgangspunktet støtte indstillingen. Jeg deler ikke de holdninger, der har været omkring punkt 3. Jeg synes egentlig, det virker rigtig fint, det der er. Og så bliver det fint at se, hvilken drøftelse der også kommer i udvalget omkring trusselsniveauet og så videre. Det, som jeg måske også lidt hæfter mig lidt ved, det er at man ikke vil anerkende, at trossamfundene også har en rolle at spille i forhold til ekstremisme og i forhold til nogle dele af politisk ekstremisme, som der også er, specielt i de islamiske samfund.
Der ved vi, at der er nogle meget, meget stærke, hvad hedder det, holdninger også på det område. Så jeg synes egentlig, det er ikke andet end rimeligt, at vi også må tage det med. Men det er jo egentlig uagtet, hvad der har foregået tidligere, fordi det er jo ikke, det er jo ikke okay uanset hvad at sætte ild til en moské. Lige så vel som det heller ikke er okay, at der skal gå bevæbnede soldater foran en synagoge i København osv. Sådan kan man jo fortsætte. Jeg hæftede mig også lidt ved ordføreren fra Enhedslisten, der kalder zionisme for farligt og sætter det på lige fod med politisk islam, som er noget, vi ikke skal have i samfundet.
Fordi jeg synes, det er en kedelig vej, hvis vi skal til at diskutere, om hvorvidt zionisme er noget, der er ekstremistisk eller farligt. Jeg anerkender fuldt ud jødernes ret til deres eget land og så videre.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Man skal passe på med at åbne Pandoras æske her. Nåh. Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre. Værsgo.
Metin Lindved Aydin · RV
Det er bare ganske kort til Thomas Kastrup Christensen, undskyld. Jeg synes altså, det er kuk at begynde at tale om ansvar i en sag, der udspringer af et forsøg på brandstiftelse. Jeg synes, det er kuk. Og så vil jeg bare lige gøre opmærksom på: En fobi, det er ikke det samme som religionskritik. En fobi, det er en sygelig trang til noget.
Islamofobi er en sygelig trang til at diskriminere mod muslimer, der har islam som tro. Ja, det var det hele. Punktum.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Og bare til sådan en almindelig forståelse for, at man kan være uenig i hinandens synspunkter, men jeg synes ikke, der er grund til at kalde det kuk. Jeg synes, man må meget vel være uenig, men jeg tænker, vi skal trods alt have respekt for hinandens synspunkter. Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten - De Rød-Grønne.
Jeppe Ulrich Lomholt · EL
Meget enig i det første af, hvad ordføreren for Dansk Folkeparti siger, fordi man kan nemlig godt have to separate dagsordener. En, der handler om at beskytte religiøse minoriteter og institutioner imod diskrimination og vold. Og en anden, der handler om at tage et opgør med nogle af de negative tendenser, vi ser i religiøse institutioner og trosfællesskaber. Men derfor er jeg nemlig også uforstående over for den manglende støtte over for ændringsforslaget, fordi pointen er jo netop, at det er to forskellige dagsordener. Det er to ting, der skal holdes separat.
Især når vi lige nu altså taler om en direkte respons på en brandstiftelse, hvor gerningsmanden ikke havde, altså nogen tilkobling til noget trossamfund, men tværtimod var nihilist. Så det er jo den trussel, vi taler om lige nu. Og så i forhold til, altså, jeg tror ikke, vi kommer til at tale os til enighed om zionisme, og det er også fint nok. Jeg vil gerne anbefale en bog. [uklar tale på grund af teknikken] af William E. Shepard, og man må faktisk gerne låne den af mig, hvis det skulle være.
Det er en Professor fra New Zealand. Og der er et meget godt afsnit fra 249 af, der hedder The Special Case of Israel and Palestine, som handler om moderne islam og beskriver meget fint de meget grove forbrydelser, som der er sket i det besatte Palæstina, og som ligesom har sendt nogle chokbølger igennem det islamiske trossamfund på verdensplan og derfor er med til at informere nogle af de negative tendenser, vi ser i dag, både i forhold til muslimer og i forhold til jøder. Tak.
Borgmesteren · Borgmesteren
Selv tak. Så er det Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Bünyamin Simsek (KF): Jeg mener, der var et møde i FN i går, og jeg tror ikke, de blev enige om den her dagsorden heller. Det her er en vigtig dagsorden, der er rejst. Og jeg synes jo, at, som Dansk Folkepartis ordfører Thomas Kastrup Christensen også har udtrykt, så handler det her om tryghed.
Og jeg blev faktisk lidt stolt, da jeg hørt Dansk Folkepartis ordfører komme med sit indlæg. Fordi jeg harve forventet en anden tilgang. Jeg havde forventet en mere spids, kantet tilgang til den her debat. Det kom der ikke. Der kom en meget nuanceret, sober tilgang til problemstillingen, hvor man omfavnede og anerkendte og ikke differentierede mellem forskellige religioner og personlighedstyper, men tog udgangspunkt i tryghed.
Og det synes jeg faktisk er positivt. Så det er også op til byrådet, om vi vil bruge debatten til at skubbe hinanden væk, eller, som der sker med, at vi skal ned i Israel og Palæstina og hen til en bog i en problemstilling, der handler om at skabe tryghed i vores by, uanset hvor man kommer fra, hvad man tror på, hvem man er. Eller om man vil samles omkring kernen i problemstillingen og gå ombord i at løse den. Og det synes jeg faktisk, Dansk Folkeparti leverer på. Og det synes jeg faktisk er smukt oplevet.
Det har jeg bare lyst til at tilkendegive.
Borgmesteren · Borgmesteren
Og så er det Dansk Folkepartis ordfører, Thomas Kastrup Christensen.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Tak, og tak for de pæne ord fra ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Det, jeg egentlig også lige kort ville nævne, var kort det, som, hvad hedder det, ordføreren for Radikale Venstre fik sagt om mig. Og det, der egentlig ligger i hele konceptet, det er jo egentlig, at jeg gerne vil tage en diskussion af, hvad det er. Jeg anerkender fuldt ud det er et problem. Jeg støtter egentlig også beslutningspunkterne, som ligger her, som er fra et forslag fra Radikale Venstre.
Det, der så bare er med det, det er, at der er nogle definitionsspørgsmål, vi bare bliver nødt til at have afklaret. Og det synes jeg bare er vigtigt at få italesat. For hvis vi bare smider en definition ud, som ikke er klart defineret hos den store og brede del af befolkningen, jamen så ender vi jo med, at vi begynder at nærme os noget, hvor vi lige pludselig skal til at definere et definitionsspørgsmål, frem for at vi rent faktisk definerer sagens kerne. Det er egentlig lige så meget det, jeg gerne vil have med i det. Og så til ordføreren for Enhedslisten: Jamen, tak for anbefalingen af bogen.
Jeg har bare svært ved at se, hvor relevansen er i den her sammenhæng, når vi snakker Palæstina, og vi snakker alle mulige andre dagsordener end det, som sagens kerne i det her forslag egentlig er, som handler om de problemer, der er i forbindelse med ekstremisme og alt det, som sagens kerne nu egentlig handler om, og handler ikke om alt muligt andet. Og det er også derfor, jeg prøver at koble lidt til det her definitionsspørgsmål, fordi det ender med, at vi kommer til at have en debat, hvor vi snakker om alt muligt andet end det, der er problemet, og det, der er sagens kerne. Så det vil jeg egentlig lige pointere også for salen.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, sidste indlæg, Enhedslisten - De Rød-Grønne.
Jeppe Ulrich Lomholt · EL
Jeg er meget enig med ordføreren fra Dansk Folkeparti. Igen, derfor ændringsforslaget, derfor snakken om zionisme. Fordi når vi har at gøre med de her definitionsspørgsmål så som forebyggelse af radikalisme, så er vi nødt til at diskutere politisk: Hvad er radikalisme? Det er, som om man antager, at vi er enige om, hvor problemet er, hvem problemet er og så videre. Det er derfor, det ikke kan stå i den her indstilling på den måde, som det gør, fordi så skyder vi med meget, meget brede hagl.
Altså, er det, hvad hedder det, politisk islamisme? Eller er det også zionisme? Eller er det også Jehovas Vidner? Eller er det også, hvad hedder det, Sufi-loger. Vi er nødt til at have en diskussion om det her, fordi religiøs radikalisme, ikke er det samme som vold eller trusler mod eksterne grupper.
Så jeg forstår ikke, at man kan acceptere, at det vil stå i indstillingen. Det er simpelthen for vagt.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre.
Metin Lindved Aydin · RV
Ja, og så undskyld jeg forløb mig og sagde noget om, at noget var kuk. Jeg er meget uenig med Thomas Kastrup Christensen. En fobi er ikke det samme som en rimelig religionskritik. Det synes jeg, der skal være plads til. Men jeg synes bare, det er forkert, når vi har en minoritetsgruppe, som tilfældigvis er muslimer, og som tilfældigvis bruger en moské nede i Nørregade eller Nørre Allé, at man begynder at give dem et ansvar.
Altså, det er dem, der har været udsat for noget. Det er dem, der er ofrene i det her. Og nu skal man ligesom til at vende den rundt. Altså, det gør vi jo heller ikke med andre, der er ofre.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Anna Thusgård, Socialdemokratiet.
Anna Thusgård · S
Jeg blev bare lige, jeg fik lyst til at tale en lille smule om den her problemdefinition og definitionen af de forskellige begreber. Altså, vi har jo i regi af Infohuset og et samarbejde med Østjyllands Politi, hvor vi har defineret, hvad det er for nogle ting, som vi er bekymrede for. Altså, når vi snakker om ekstremisme, og når vi snakker om angreb mod politiske eller religiøse fællesskaber, så er det jo det, vi er rettet mod. Og jeg er sådan set ikke så bange for, at vi som kommune lægger os tæt op ad de bekymringer, som man behandler i samarbejde med Østjyllands Politi i Infohuset. Det synes jeg sådan set også er det, indstillingen her lægger an til.
Jeg ser frem til diskussionen i udvalget, og jeg synes egentlig også, jeg lytter mig til på tværs af byrådspartierne, at vi har en enighed om, at vi ikke skal acceptere, at mennesker skaber utryghed for grupper, hvad enten det er politiske eller religiøse motiver, der står bag. Og det synes jeg sådan set er ganske, ganske flot. Tak for det.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Thomas Kastrup Christensen, sidste indlæg, Dansk Folkeparti.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Endnu en gang så bliver sagen her fordrejet. Forslaget handler lige så meget om, at vi skal have en målrettet indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi. Og selvfølgelig bygger forslaget på den meget, meget kedelige hændelse, der var i forbindelse med brandstiftelsen. Der er jo ikke nogen herinde, der hverken synes er fedt, eller nogen, der ikke tager kraftig afstand fra det. Det gjorde vi i øvrigt også fælles ved sidste byrådsmøde.
Men jeg synes også bare, det er alt andet rimeligt, når vi snakker på det, som overskriften på forslaget er, jamen så skal der også lægges et klart ansvar. Vi ved også, at der er nogle samfund, vi ved også, der er nogle moskéer derude, hvis vi skal tage fat i det, som har haft en meget, meget kedelig tendens – også med både ekstremisme og så videre. Så selvfølgelig skal der også ligge et ansvar på trossamfundene. Det gælder i øvrigt alle trossamfund, ikke kun, hvad hedder det, islam. Men jeg synes bare, det er vigtigt at pointere, at selvfølgelig har trossamfundene også et ansvar, specielt når en moské går ud og blåstempler meget af det, der er derude også.
Borgmesteren · Borgmesteren
Og så er det rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Michael Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.
Michael Christensen · LA
Tak for det. Jeg tror sådan, at der måske er nogen herinde, der læser sig lidt mellem linjerne her. For ideen med den indstilling her, det er sådan set, at vi skal have gjort noget ved det. Og så er jeg sådan set, synes jeg, at vi skal prøve at få gjort noget ved det i fællesskab. Sådan for at prøve at mødes over de politiske skel og prøve at se noget, som ikke er der.
Og jeg tror også, at på det næste udvalgsmøde i Sociale Forhold og Beskæftigelse, så får vi også besøg af politiet, der ligesom kan fortælle os: Hvor er status med det henne? Er vi ved at sætte noget i gang nu, som ikke er nødvendigt? Eller er der noget, vi er ved at sætte i gang, som vi ikke har set er nødvendigt? Så det tror jeg er vigtigt. Det glæder jeg mig faktisk til og ser frem til.
Og så tror jeg også, at når vi ser antisemitisme og islamofobi blive nævnt i forbindelse med radikalisering, er det, fordi vi i forvaltningen faktisk betragter den slags som alvorlige. Og det synes jeg faktisk er vigtigt, at vi skal huske på. Når forvaltningen bliver opmærksom på sager om antisemitisme eller islamofobi, kan det være en bekymring for, om der også er tale om radikalisering eller ekstremisme. Det er derfor, vi har Infohuset. Antisemitisme og islamofobi skal ikke reduceres til helt almindeligt skolegårdsdrilleri.
Det er en alt, alt for alvorlig problemstilling til, at vi kan gøre det. Men vi har allerede rigtig mange indsatser og velfungerende samarbejder på tværs af myndigheder og magistrater. Så synes jeg, vi skal være påpasselige med bare at kaste nye tiltag rundt uden at have fået kigget ordentligt på det. Men vi skal selvfølgelig handle, hvis vi ser et behov. Og derfor glæder jeg mig til at have en udvalgsbehandling på det her.
Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Selv tak. Og med de bemærkninger så skal sag 4 behandles i Social- og Beskæftigelsesudvalget. Så kommer man retur, hvor man også drøfter ændringsforslaget i udvalget.