Aarhus Byråd

Byrådet sendte ændringsforslag om antisemitisme og islamofobi til udvalg

AI-skrevet · beta

Dokumentdato: 23. september 2026
Sektion: Byråd
Status: Beta
Kilde: Aarhus Kommunes mødedokumenter — Aarhus Byråd 23. september 2026 · punkt 4 (referat + indstilling + notat + forslag + signeret afskrift + bilag) ↗

Opsummering

Aarhus Byråd fremsendte onsdag den 23. september 2026 forvaltningens svar på Radikale Venstres forslag om indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi, sammen med et ændringsforslag fra Enhedslistens de Rød-Grønnes og Radikale Venstres byrådsgrupper til Social- og Beskæftigelsesudvalget. Dermed lander den videre behandling af, hvordan kommunen deler oplysning med trossamfund, i udvalget — blandt andet forud for drøftelse med politiet den 28. september 2026.

Fra byrådets papirer

Fremsendes med ændringsforslaget fra Enhedslistens de Rød-Grønnes og Radikale Venstres byrådsgrupper til Social- og Beskæftigelsesudvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 23. september 2026.

Hvad betyder det for dig

Sagen handler om tryghed omkring religiøse institutioner efter et forsøg på brandstiftelse natten til den 26. maj 2026 mod ejendommen på Nørre Allé, der blandt andet huser Aarhus Islamisk Menigheds moské. Byrådet har allerede den 17. juni 2026 vedtaget at tage skarp afstand fra angrebet. De øvrige punkter om afdækning af hændelser og dialog om tryghed er nu tilbage i politisk behandling via forvaltningens indstilling og et ændringsforslag, der skal behandles i Social- og Beskæftigelsesudvalget. For religiøse mindretal betyder det, at næste konkrete skridt er udvalgsbehandling og en planlagt drøftelse af trusselsbilledet med Østjyllands Politi.

Baggrund

Radikale Venstre fremsatte den 10. juni 2026 et beslutningsforslag stillet af Metin Lindved Aydin (ordfører) og Mahad Yussuf. Baggrunden var forsøget på forsætlig brandstiftelse ved moskéen på Nørre Allé. Forslaget bad byrådet tage skarp afstand fra angrebet, lade kommunen afdække omfanget af hændelser relateret til antisemitisme og islamofobi, og anmode Borgmesterens Afdeling om dialog med trossamfund, civilsamfundsorganisationer og myndigheder om tryghed omkring religiøse institutioner.

På byrådsmødet den 17. juni 2026 blev beslutningspunkt 1 vedtaget, mens punkterne 2 og 3 blev sendt til Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse med henblik på en indstilling. Indstillingen af 2. september 2026 foreslog, at byrådet tog forvaltningens overordnede arbejde med målgruppen til efterretning; at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøftede trusselsbilledet i Aarhus, herunder omfanget af hændelser relateret til antisemitisme og islamofobi, med politiet den 28. september 2026; og at kommunen delte relevante hjemmesider med info om forebyggelse af radikalisering og diskrimination med religiøse institutioner og trosfællesskaber.

Magistraten anbefalede den 15. september 2026, at byrådet tiltrådte indstillingen. Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne tog forbehold. Der blev samtidig bestilt notat om aktuelle indsatser vedrørende antisemitisme samt vurdering af, om der kan være en stigning i de nationale tal.

I salen den 23. september 2026 lagde Enhedslisten og Radikale Venstre et ændringsforslag til indstillingspunkt 3. Det ville ændre formuleringen, så Aarhus Kommune deler relevante hjemmesider med info om forebyggelse af diskrimination mod religiøse mindretal samt en orientering om byrådets igangværende politiske processer vedrørende forebyggelse af ekstremisme og diskrimination med relevante trossamfund og institutioner.

Tal og fakta

Natten til den 26. maj 2026 blev en bygning på Nørre Allé, som blandt andet huser Aarhus Islamisk Menigheds moské, udsat for forsøg på forsætlig brandstiftelse. (Bilag — Bilag 1: Beslutningsforslag RV 08.06.2026)
Byrådet vedtog punkt 1 i RV-forslaget den 17. juni 2026; punkterne 2 og 3 blev sendt til Sociale Forhold og Beskæftigelse. (Bilag — Indstilling)
Infohus Aarhus oplyser, at der i 2025 og 2026 har været to sager, der relaterer sig til antisemitisme og/eller islamofobi — uden at det er ensbetydende med, at der er tale om antisemitisme eller islamofobi, men om bekymring for udvikling heraf. (Bilag — Indstilling)
I politiets rapport »Status på forebyggelse i ekstremisme i de danske kommuner« (tal fra 2023-2024) var antisemitisme en faktor i 10 procent af de sager, der blev behandlet i Infohuset; islamofobi blev ikke nævnt som bekymrende faktor i nogen af sagerne. (Bilag — Indstilling)
Social- og Beskæftigelsesudvalget har planlagt møde med Østjyllands Politi om trusselsbilledet den 28. september 2026. (Bilag — Indstilling)
Byrådet godkendte i oktober 2025 en beredskabsplan til kommunens medarbejdere om radikalisering og ekstremisme. (Bilag — Indstilling)

Hvem mente hvad

Anna Thusgård (S) kvitterede for RV-forslaget og Magistratens indstilling. Hun fandt det godt, at Infohuset ikke vurderer øget bekymring for antisemitisme og islamofobi, men peget på øget opmærksomhed på andre typer ekstremisme, herunder fascination af meningsløs vold på sociale medier. Socialdemokratiet kunne tiltræde ændringsforslaget samt indstillingens punkter 1 og 2.

Thomas Medom (SF) kaldte forsøget på brandstiftelse mod Den Islamiske Menighed en trist og alvorlig påmindelse om, at tryghed ikke kan tages for givet. SF læste ændringsforslaget positivt, men ønskede udvalgsbehandling for at blive konkrete på, hvilke hjemmesider og informationstyper der skal deles.

Gert Bjerregaard (V) støttede indstillingen og så frem til mødet den 28. september med Østjyllands Politi. Venstre bakkede også op om SF’s ønske om udvalgsbehandling af ændringsforslaget.

Jeppe Ulrich Lomholt (EL) vurderede, at indstillingspunkt 2 om afdækning og drøftelse skaber tryghed, mens punkt 3 efter Enhedslistens mening åbner en upassende dagsorden: at religiøse institutioner tilsendes materialer om forebyggelse af radikalisering i direkte respons på en hadforbrydelse mod muslimer. Derfor stillede Enhedslisten og Radikale Venstre ændringsforslaget.

I Magistraten den 15. september 2026 tog Radikale Venstre og Danmarksdemokraterne forbehold over for anbefalingen om at tiltræde indstillingen.

Hvad sker der nu

Sagen er sendt til Social- og Beskæftigelsesudvalget sammen med ændringsforslaget. Udvalget skal behandle, hvordan kommunen deler oplysning med trossamfund, og drøfter ifølge indstillingen trusselsbilledet i Aarhus — herunder omfanget af hændelser relateret til antisemitisme og islamofobi — med politiet den 28. september 2026. Sagen vender tilbage til politisk behandling, når udvalget er færdig.