Afskrift · Aarhus Byråd
Byrådet sendte ændringsforslag om antisemitisme og islamofobi til udvalg
Aarhus Byråd fremsendte onsdag den 23. september 2026 forvaltningens svar på Radikale Venstres forslag om indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi, sammen med et ændringsforslag fra Enhedslistens de Rød-Grønnes og Radikale Venstres byrådsgrupper til Social- og Beskæftigelsesudvalget.
AI-skrevet · beta
Afskrift
Kilde: Byrådets debat (Aarhus Kommune) — signeret. Åbn kilden ↗
Borgmesteren · Borgmesteren
Så går vi til sag nummer 4, som er svar på forslag fra Radikale Venstre, om målrettet indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi. Jeg skal gøre opmærksom på, at der er indkommet et ændringsforslag, som byrådets partier også lige skal orientere sig i. Jeg skal nok forsøge at hjælpe med, hvordan vi håndterer det sådan herfra. Første indtegnede er Anna Thusgård, Socialdemokratiet. Værsgo.
Anna Thusgård · S
Fra Socialdemokratiet vil jeg endnu en gang gerne kvittere for forslaget fra Radikale Venstre, og så vil jeg også gerne takke for Magistratens indstilling. Aarhus skal være en god og tryg kommune at bo i, uanset hvilken trosretning man bekender sig til. Hvert eneste angreb på andres frihed er et for meget. Alligevel finder jeg det godt, at Infohuset kan fortælle, at der ikke er en øget bekymring for antisemitisme og islamofobi i Aarhus. Vi skal selvfølgelig fortsat have en opmærksomhed herpå.
Og jeg synes egentlig, at indstillingen og notaterne på sagen fint belyser den indsats, vi har i Aarhus, og det løbende fokus, vi har på at tilpasse os ny viden. Til gengæld er det opmærksomhedskrævende, at der ses en øget bekymring for andre typer af ekstremisme. Der er ikke nogen tvivl om, at vi skal være bekymrede for den øgede fascination af meningsløs vold, der særligt spredes på de sociale medier og også blandt de helt unge. Med digitalisering og onlinefællesskaber følger en masse godt, men den mørke bagside fornægter sig ikke. Til ændringsforslaget fra Enhedslisten og Radikale Venstre, der er et eller andet med begrundelsen, som jeg ikke helt kan se mig ind i.
Jeg er ikke enig i, at indstillingens punkt 3 kan fortolkes, som om vi har et ensidigt fokus på truslen fra religiøse ekstremister. Jeg læser egentlig indstillingen ret neutralt og som et ønske om, at vi bidrager til oplysning som en del af vores indsats mod ekstremisme, herunder også vejleder om, hvordan man skal forholde sig, hvis der opstår bekymringer. Alligevel finder jeg at forslagsstillernes tilføjelse til punkt 3 om, at vi ligeledes orienterer relevante trossamfund og institutioner om vores igangværende processer vedrørende forebyggelse, er fint. Og det vil vi ikke sætte os imod. Der er et eller andet med kommateringen og ”Å” i Aarhus, og det regner jeg med bliver fanget i korrekturen.
Så meldingen herfra er, at vi kan tiltræde ændringsforslaget samt indstillingens punkt 1 og 2. Og så ser vi frem til den fortsatte drøftelse i udvalget og med Østjyllands Politi.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det som ordfører Thomas Medom, SF. Værsgo.
Thomas Medom · SF
Ja tak. Der er ikke nogen i Aarhus, der skal opleve frygt, når de træder ind i deres moské eller deres synagoge eller deres kirke, ja, eller for den sags skyld opholder sig andre steder i vores kommune. Og brandstiftelsen, der var mod den… forsøget på brandstiftelse, der var mod Den Islamiske Menighed, det var en trist og alvorlig påmindelse om, at tryghed ikke bare kan tages for givet. Tak til forvaltningen for redegørelsen og besvarelsen her. Samarbejdet med politiet og arbejdet i Infohuset er tydeligvis afgørende, men for os er det også tydeligt, at tryghed ikke bare handler om, hvordan vi håndterer de konkrete bekymringer eller trusler, vi bliver opmærksomme på.
Det handler også om, at vi har en effektiv forebyggelse. At vores fællesskaber faktisk er stærke. At vi er i stand til også at tage tingene i opløbet. Tryghed skal også skabes gennem forebyggelse. Der er nok af viden om, at fordomme, diskrimination og decideret racisme trives i vores samfund.
Vi har rigeligt med landsdækkende undersøgelser. Med budgetforliget får vi lokal viden, vi forhåbentlig i højere grad også kan omsætte til handling. Det synes vi er afgørende, at vi kommer endnu tættere på, hvor det er, vi kan gøre endnu mere for at forebygge, at Aarhus er et utrygt sted at bo. Vi er nysgerrige på ændringsforslaget. Vi har nok ikke læst indstillingen helt på samme måde, som forslagsstillerne har, men intentionen og formuleringerne i det, der så bliver foreslået, synes vi egentlig er udmærkede.
Men vores bud vil være, at der nok lige er brug for en udvalgsbehandling, hvis vi sådan skal helt ned og være konkrete på, hvilke hjemmesider og hvilke typer information der skal deles, så har vi i hvert fald brug for lige at blive klædt på. Men vi læser forslaget positivt. Så tak for også at have rejst en vigtig debat.
Borgmesteren · Borgmesteren
Selv tak. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.
Gert Bjerregaard · V
Ja tak. I Venstre støtter vi indstillingen, som der ligger, og som vi behandler her i aften. Og vi ser også frem til mødet her den 28., hvor vi skal drøfte trusselsbilledet, hvor vi også får besøg af Østjyllands Politi. Og det er jo en udvalgsbehandling i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Vi tager naturligvis skarp afstand fra alle former for diskrimination, og vi har læst det her ændringsforslag, og de bemærkninger, som Thomas Medom fra SF kommer med om en udvalgsbehandling, så vi kan komme et spadestik længere ned, vil vi gerne støtte.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten - De Rød-Grønne. Værsgo.
Jeppe Ulrich Lomholt · EL
Mange tak. Radikale Venstres forslag var jo en direkte respons på det her forsøg på en brandstiftelse mod en moské, begået af en meget ung mand. Og formålet med responsen her har jo været at skulle skabe tryghed omkring religiøse institutioner i Aarhus. Det synes vi også, at punkt 2 i indstillingen gør. Desværre så åbner punkt 3 efter vores mening op for en anden dagsorden, som vi mener er upassende i den her kontekst.
Nemlig at religiøse institutioner skal tilsendes materialer om forebyggelse af radikalisering. Der er jo to måder at tolke det på. Det ene er, at de modtager materiale om forebyggelse af radikalisering i de eksterne grupper, f.eks. nihilistiske, ekstremistiske, voldelige netværk, NV’er, som jo udgør en trussel mod dem, blandt andet med henblik på brandstiftelsesforsøget. Og det kan vi ikke rigtig se formålet i, da man jo ikke har indflydelse over eller ansvaret for folk, der anser en som deres fjende. Den anden måde man kan tolke det på, det er, at vi tilsender dem materiale om, hvordan de forebygger radikalisering internt i deres eget trosfællesskab.
Og det er der tre grunde til, at vi ikke synes, man bør gøre i den her indstilling, og derfor har vi stillet det her ændringsforslag. Den første grund, som jeg allerede har været lidt inde på, er konteksten. Aarhus Kommunes direkte respons på en hadforbrydelse mod muslimer bør ikke være at instruere muslimer i, hvordan de kan forebygge radikal islamisme. Det er upassende og sender et signal om, at selv i det øjeblik, man er gjort til offer, er man stadig mål for kritik. Den anden grund er at samarbejde om forebyggelse af radikalisering internt i religiøse grupperinger ikke kan foregå som en envejskommunikation.
Det kan virke belærende og fremmedgørende. Hvis vi vil gå ned ad den her vej, og det vil Enhedslisten eventuelt gerne være med til i et separat forslag, så skal det foregå i øjenhøjde med gensidig dialog. Den tredje grund det er, at vi simpelthen ikke tror, altså at vi simpelthen tror, at der er for meget, vi er enige om vedrørende religiøs radikalisme i denne her sal. Altså vi kan nok alle sammen være enige om, at religiøs radikalisme er et problem, men hvem vi betegner som radikale, det varierer. Jeg antager, at her er konsensus om, at politisk islamisme er farlig og fordrer til intolerance og apati over for den sekulære folkeret.
Men i Enhedslisten vil vi for eksempel også mene, at zionisme, altså troen på, at jøder skal vende tilbage til at leve adskilt i Det Hellige lovede Land, også konstituerer en form for farlig religiøs radikalisme, som også fordrer til intolerance og apati over for den sekulære folkeret. Hertil er der også former for religiøs radikalisme, som ikke udgør en direkte fare over for eksterne grupper eller demokratiet som helhed, men alligevel kan være inkompatible med sekulære værdier, f.eks. Jehovas Vidner, ultraortodokse jøder og forskellige sufi-loger. Men indstillingen er bred nok til, at man kan tolke dem som værende en del af målgruppen, hvilket vi ikke mener er relevant i forhold til sagen. Summa summarum: Hvis vi skal have et opgør med religiøs radikalisme, skal det ske i dialog med trossamfundene på baggrund af nogle grundige politiske drøftelser og i en indstilling, der ikke er en direkte respons på sekulær ekstremisme rettet mod muslimer. Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Så er det Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre. Værsgo.
Metin Lindved Aydin · RV
Tak. Da Radikale Venstre fremsatte forslaget, så skete det i kølvandet på forsøget på brandstiftelse mod en tyrkisk moské i Nørre Allé. Og vores udgangspunkt det var ofrene og de mennesker, der var utrygge som konsekvens af angrebet, og som havde brug for at mærke at deres by stod bag dem. Derfor foreslog vi, at Aarhus Byråd klart tog afstand fra angrebet, og det lykkedes heldigvis med enstemmighed i salen efter lidt frem og tilbage. Men vi foreslog også at omfanget af antisemitisme og islamofobi i Aarhus skulle afdækkes, og at kommunen skulle række ud til trossamfund, civilsamfund og relevante myndigheder og gå i dialog med dem om, hvordan vi kan styrke trygheden omkring religiøse institutioner og trosfællesskaber.
Det var altså ofrene og deres behov for tryghed, der var i centrum for os. Men det er ikke der, indstillingen er landet, og jeg er helt med på, at det her er svært, også for kommunen. I indstillingen er der fokus på kommunens bestående arbejde med radikalisering og ekstremisme, og nu vil kommunen dele relevante hjemmesider og kontaktoplysninger med de trossamfund og foreninger, vi sigtede mod med vores forslag, om forebyggelse af radikalisering og diskrimination. Det synes vi er utilstrækkeligt. Det skaber ikke særligt meget tryghed, og det var ikke det, der var formålet med forslaget.
Og en rigtig dialog er det i hvert fald heller ikke. Tænk en gang hvis man havde oplevet at nogen forsøgte at sætte ild på ens hus, hvor man bor, og så få tilsendt et link til en hjemmeside. Det er en befolkningsgruppe, der i forvejen føler sig presset af en tiltagende skarp retorik i vores samfund, og hvis jeg var dem, så ville jeg faktisk være skuffet. Vi mener heller ikke, at vi med indstillingen får den afdækning, vi bad om. Kommunen konstaterer selv, at den ikke foretager særskilte registrering af hændelser relateret til antisemitisme og islamofobi.
Det ender i stedet med en drøftelse i Social- og Beskæftigelsesudvalget. Det er ikke helt det samme. For at finde noget common ground har vi dog stillet et ændringsforslag sammen med Enhedslisten, som bare går ud på at ændre punkt 3 i indstillingen til: Aarhus Kommune deler relevante hjemmesider med information om mulige indsatser for at beskytte religiøse trosfællesskaber mod diskrimination og vold med relevante trossamfund i Aarhus. Og vi bakker op om en udvalgsbehandling.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Tak. Nogle af de punkter, som jeg nævnte ved sidste drøftelse, vi havde i byrådet, det var ordet islamofobi. Og grunden til, at det ord fortsat stadigvæk har lidt en anden klang herovrefra, så handler det egentlig ikke i bund og grund om, at der er nogen grupper, hverken religiøse eller andre former, der skal ikke have en eller anden form for beskyttelse. For det skal selvfølgelig slås fuldstændig fast, at uagtet om man er muslim, om man er homoseksuel, eller om man er kristen eller jøde, så skal man have en fuldstændig beskyttelse af sin tro og så videre. Men det, der ligesom er med det, er, at islamofobi også i den gængse og i den måde, vi snakker om det ude i samfundet, vi kan også høre det af flere omgange herinde, det er lidt, at den kan være svær at komme omkring.
Jeg synes hellere, vi skal bruge ordet diskrimination generelt set mod religiøse, hvad hedder det, folk i stedet for. Og det er egentlig det, der ligger i det, som jeg prøver at få nævnt, det er at vi skal ikke beskytte samfund mod kritik, men vi skal beskytte dem mod decideret diskrimination. Og det, der kan ligge i ordet, det er, at det nogle gange kan være svært at skelne mellem, hvornår snakker vi konkret kritik af en religion? Fordi der er dele af islam også som er politisk ideologi, som er uforenelige med det samfund, vi lever i, men det skal vi jo have ret til at kritisere. Omvendt skal vi selvfølgelig fortsat beskytte de muslimer, som oplever diskrimination.
Og den definition er ikke nødvendigvis klart defineret, ligesom andre grupper. Så synes jeg jo heller ikke, at… Jeg kan egentlig også i udgangspunktet støtte indstillingen. Jeg deler ikke de holdninger, der har været omkring punkt 3. Jeg synes egentlig, det virker rigtig fint, det der er. Og så bliver det fint at se, hvilken drøftelse der også kommer i udvalget omkring trusselsniveauet og så videre. Det, som jeg måske også lidt hæfter mig lidt ved, det er at man ikke vil anerkende, at trossamfundene også har en rolle at spille i forhold til ekstremisme og i forhold til nogle dele af politisk ekstremisme, som der også er, specielt i de islamiske samfund.
Der ved vi, at der er nogle meget, meget stærke, hvad hedder det, holdninger også på det område. Så jeg synes egentlig, det er ikke andet end rimeligt, at vi også må tage det med. Men det er jo egentlig uagtet, hvad der har foregået tidligere, fordi det er jo ikke, det er jo ikke okay uanset hvad at sætte ild til en moské. Lige så vel som det heller ikke er okay, at der skal gå bevæbnede soldater foran en synagoge i København osv. Sådan kan man jo fortsætte. Jeg hæftede mig også lidt ved ordføreren fra Enhedslisten, der kalder zionisme for farligt og sætter det på lige fod med politisk islam, som er noget, vi ikke skal have i samfundet.
Fordi jeg synes, det er en kedelig vej, hvis vi skal til at diskutere, om hvorvidt zionisme er noget, der er ekstremistisk eller farligt. Jeg anerkender fuldt ud jødernes ret til deres eget land og så videre.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Man skal passe på med at åbne Pandoras æske her. Nåh. Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre. Værsgo.
Metin Lindved Aydin · RV
Det er bare ganske kort til Thomas Kastrup Christensen, undskyld. Jeg synes altså, det er kuk at begynde at tale om ansvar i en sag, der udspringer af et forsøg på brandstiftelse. Jeg synes, det er kuk. Og så vil jeg bare lige gøre opmærksom på: En fobi, det er ikke det samme som religionskritik. En fobi, det er en sygelig trang til noget.
Islamofobi er en sygelig trang til at diskriminere mod muslimer, der har islam som tro. Ja, det var det hele. Punktum.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Og bare til sådan en almindelig forståelse for, at man kan være uenig i hinandens synspunkter, men jeg synes ikke, der er grund til at kalde det kuk. Jeg synes, man må meget vel være uenig, men jeg tænker, vi skal trods alt have respekt for hinandens synspunkter. Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten - De Rød-Grønne.
Jeppe Ulrich Lomholt · EL
Meget enig i det første af, hvad ordføreren for Dansk Folkeparti siger, fordi man kan nemlig godt have to separate dagsordener. En, der handler om at beskytte religiøse minoriteter og institutioner imod diskrimination og vold. Og en anden, der handler om at tage et opgør med nogle af de negative tendenser, vi ser i religiøse institutioner og trosfællesskaber. Men derfor er jeg nemlig også uforstående over for den manglende støtte over for ændringsforslaget, fordi pointen er jo netop, at det er to forskellige dagsordener. Det er to ting, der skal holdes separat.
Især når vi lige nu altså taler om en direkte respons på en brandstiftelse, hvor gerningsmanden ikke havde, altså nogen tilkobling til noget trossamfund, men tværtimod var nihilist. Så det er jo den trussel, vi taler om lige nu. Og så i forhold til, altså, jeg tror ikke, vi kommer til at tale os til enighed om zionisme, og det er også fint nok. Jeg vil gerne anbefale en bog. [uklar tale på grund af teknikken] af William E. Shepard, og man må faktisk gerne låne den af mig, hvis det skulle være.
Det er en Professor fra New Zealand. Og der er et meget godt afsnit fra 249 af, der hedder The Special Case of Israel and Palestine, som handler om moderne islam og beskriver meget fint de meget grove forbrydelser, som der er sket i det besatte Palæstina, og som ligesom har sendt nogle chokbølger igennem det islamiske trossamfund på verdensplan og derfor er med til at informere nogle af de negative tendenser, vi ser i dag, både i forhold til muslimer og i forhold til jøder. Tak.
Borgmesteren · Borgmesteren
Selv tak. Så er det Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Bünyamin Simsek (KF): Jeg mener, der var et møde i FN i går, og jeg tror ikke, de blev enige om den her dagsorden heller. Det her er en vigtig dagsorden, der er rejst. Og jeg synes jo, at, som Dansk Folkepartis ordfører Thomas Kastrup Christensen også har udtrykt, så handler det her om tryghed.
Og jeg blev faktisk lidt stolt, da jeg hørt Dansk Folkepartis ordfører komme med sit indlæg. Fordi jeg harve forventet en anden tilgang. Jeg havde forventet en mere spids, kantet tilgang til den her debat. Det kom der ikke. Der kom en meget nuanceret, sober tilgang til problemstillingen, hvor man omfavnede og anerkendte og ikke differentierede mellem forskellige religioner og personlighedstyper, men tog udgangspunkt i tryghed.
Og det synes jeg faktisk er positivt. Så det er også op til byrådet, om vi vil bruge debatten til at skubbe hinanden væk, eller, som der sker med, at vi skal ned i Israel og Palæstina og hen til en bog i en problemstilling, der handler om at skabe tryghed i vores by, uanset hvor man kommer fra, hvad man tror på, hvem man er. Eller om man vil samles omkring kernen i problemstillingen og gå ombord i at løse den. Og det synes jeg faktisk, Dansk Folkeparti leverer på. Og det synes jeg faktisk er smukt oplevet.
Det har jeg bare lyst til at tilkendegive.
Borgmesteren · Borgmesteren
Og så er det Dansk Folkepartis ordfører, Thomas Kastrup Christensen.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Tak, og tak for de pæne ord fra ordføreren fra Det Konservative Folkeparti. Det, jeg egentlig også lige kort ville nævne, var kort det, som, hvad hedder det, ordføreren for Radikale Venstre fik sagt om mig. Og det, der egentlig ligger i hele konceptet, det er jo egentlig, at jeg gerne vil tage en diskussion af, hvad det er. Jeg anerkender fuldt ud det er et problem. Jeg støtter egentlig også beslutningspunkterne, som ligger her, som er fra et forslag fra Radikale Venstre.
Det, der så bare er med det, det er, at der er nogle definitionsspørgsmål, vi bare bliver nødt til at have afklaret. Og det synes jeg bare er vigtigt at få italesat. For hvis vi bare smider en definition ud, som ikke er klart defineret hos den store og brede del af befolkningen, jamen så ender vi jo med, at vi begynder at nærme os noget, hvor vi lige pludselig skal til at definere et definitionsspørgsmål, frem for at vi rent faktisk definerer sagens kerne. Det er egentlig lige så meget det, jeg gerne vil have med i det. Og så til ordføreren for Enhedslisten: Jamen, tak for anbefalingen af bogen.
Jeg har bare svært ved at se, hvor relevansen er i den her sammenhæng, når vi snakker Palæstina, og vi snakker alle mulige andre dagsordener end det, som sagens kerne i det her forslag egentlig er, som handler om de problemer, der er i forbindelse med ekstremisme og alt det, som sagens kerne nu egentlig handler om, og handler ikke om alt muligt andet. Og det er også derfor, jeg prøver at koble lidt til det her definitionsspørgsmål, fordi det ender med, at vi kommer til at have en debat, hvor vi snakker om alt muligt andet end det, der er problemet, og det, der er sagens kerne. Så det vil jeg egentlig lige pointere også for salen.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, sidste indlæg, Enhedslisten - De Rød-Grønne.
Jeppe Ulrich Lomholt · EL
Jeg er meget enig med ordføreren fra Dansk Folkeparti. Igen, derfor ændringsforslaget, derfor snakken om zionisme. Fordi når vi har at gøre med de her definitionsspørgsmål så som forebyggelse af radikalisme, så er vi nødt til at diskutere politisk: Hvad er radikalisme? Det er, som om man antager, at vi er enige om, hvor problemet er, hvem problemet er og så videre. Det er derfor, det ikke kan stå i den her indstilling på den måde, som det gør, fordi så skyder vi med meget, meget brede hagl.
Altså, er det, hvad hedder det, politisk islamisme? Eller er det også zionisme? Eller er det også Jehovas Vidner? Eller er det også, hvad hedder det, Sufi-loger. Vi er nødt til at have en diskussion om det her, fordi religiøs radikalisme, ikke er det samme som vold eller trusler mod eksterne grupper.
Så jeg forstår ikke, at man kan acceptere, at det vil stå i indstillingen. Det er simpelthen for vagt.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre.
Metin Lindved Aydin · RV
Ja, og så undskyld jeg forløb mig og sagde noget om, at noget var kuk. Jeg er meget uenig med Thomas Kastrup Christensen. En fobi er ikke det samme som en rimelig religionskritik. Det synes jeg, der skal være plads til. Men jeg synes bare, det er forkert, når vi har en minoritetsgruppe, som tilfældigvis er muslimer, og som tilfældigvis bruger en moské nede i Nørregade eller Nørre Allé, at man begynder at give dem et ansvar.
Altså, det er dem, der har været udsat for noget. Det er dem, der er ofrene i det her. Og nu skal man ligesom til at vende den rundt. Altså, det gør vi jo heller ikke med andre, der er ofre.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Anna Thusgård, Socialdemokratiet.
Anna Thusgård · S
Jeg blev bare lige, jeg fik lyst til at tale en lille smule om den her problemdefinition og definitionen af de forskellige begreber. Altså, vi har jo i regi af Infohuset og et samarbejde med Østjyllands Politi, hvor vi har defineret, hvad det er for nogle ting, som vi er bekymrede for. Altså, når vi snakker om ekstremisme, og når vi snakker om angreb mod politiske eller religiøse fællesskaber, så er det jo det, vi er rettet mod. Og jeg er sådan set ikke så bange for, at vi som kommune lægger os tæt op ad de bekymringer, som man behandler i samarbejde med Østjyllands Politi i Infohuset. Det synes jeg sådan set også er det, indstillingen her lægger an til.
Jeg ser frem til diskussionen i udvalget, og jeg synes egentlig også, jeg lytter mig til på tværs af byrådspartierne, at vi har en enighed om, at vi ikke skal acceptere, at mennesker skaber utryghed for grupper, hvad enten det er politiske eller religiøse motiver, der står bag. Og det synes jeg sådan set er ganske, ganske flot. Tak for det.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Thomas Kastrup Christensen, sidste indlæg, Dansk Folkeparti.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Endnu en gang så bliver sagen her fordrejet. Forslaget handler lige så meget om, at vi skal have en målrettet indsats mod diskrimination, herunder antisemitisme og islamofobi. Og selvfølgelig bygger forslaget på den meget, meget kedelige hændelse, der var i forbindelse med brandstiftelsen. Der er jo ikke nogen herinde, der hverken synes er fedt, eller nogen, der ikke tager kraftig afstand fra det. Det gjorde vi i øvrigt også fælles ved sidste byrådsmøde.
Men jeg synes også bare, det er alt andet rimeligt, når vi snakker på det, som overskriften på forslaget er, jamen så skal der også lægges et klart ansvar. Vi ved også, at der er nogle samfund, vi ved også, der er nogle moskéer derude, hvis vi skal tage fat i det, som har haft en meget, meget kedelig tendens – også med både ekstremisme og så videre. Så selvfølgelig skal der også ligge et ansvar på trossamfundene. Det gælder i øvrigt alle trossamfund, ikke kun, hvad hedder det, islam. Men jeg synes bare, det er vigtigt at pointere, at selvfølgelig har trossamfundene også et ansvar, specielt når en moské går ud og blåstempler meget af det, der er derude også.
Borgmesteren · Borgmesteren
Og så er det rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Michael Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.
Michael Christensen · LA
Tak for det. Jeg tror sådan, at der måske er nogen herinde, der læser sig lidt mellem linjerne her. For ideen med den indstilling her, det er sådan set, at vi skal have gjort noget ved det. Og så er jeg sådan set, synes jeg, at vi skal prøve at få gjort noget ved det i fællesskab. Sådan for at prøve at mødes over de politiske skel og prøve at se noget, som ikke er der.
Og jeg tror også, at på det næste udvalgsmøde i Sociale Forhold og Beskæftigelse, så får vi også besøg af politiet, der ligesom kan fortælle os: Hvor er status med det henne? Er vi ved at sætte noget i gang nu, som ikke er nødvendigt? Eller er der noget, vi er ved at sætte i gang, som vi ikke har set er nødvendigt? Så det tror jeg er vigtigt. Det glæder jeg mig faktisk til og ser frem til.
Og så tror jeg også, at når vi ser antisemitisme og islamofobi blive nævnt i forbindelse med radikalisering, er det, fordi vi i forvaltningen faktisk betragter den slags som alvorlige. Og det synes jeg faktisk er vigtigt, at vi skal huske på. Når forvaltningen bliver opmærksom på sager om antisemitisme eller islamofobi, kan det være en bekymring for, om der også er tale om radikalisering eller ekstremisme. Det er derfor, vi har Infohuset. Antisemitisme og islamofobi skal ikke reduceres til helt almindeligt skolegårdsdrilleri.
Det er en alt, alt for alvorlig problemstilling til, at vi kan gøre det. Men vi har allerede rigtig mange indsatser og velfungerende samarbejder på tværs af myndigheder og magistrater. Så synes jeg, vi skal være påpasselige med bare at kaste nye tiltag rundt uden at have fået kigget ordentligt på det. Men vi skal selvfølgelig handle, hvis vi ser et behov. Og derfor glæder jeg mig til at have en udvalgsbehandling på det her.
Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Selv tak. Og med de bemærkninger så skal sag 4 behandles i Social- og Beskæftigelsesudvalget. Så kommer man retur, hvor man også drøfter ændringsforslaget i udvalget.