Byrådet: 422 klagesager — Aarhus fik medhold i 56 procent i 2025

Aarhus Byråd tog onsdag den 23. september 2026 Ankestyrelsens Danmarkskort på det sociale område 2025 til efterretning og vedtog Magistratens indstilling. Sagen sendes tilbage til forvaltningerne, og Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse skal udarbejde et notat.

Hvad betyder det for dig

Danmarkskortet viser, hvor ofte Ankestyrelsen stadfæster eller omgør kommunens afgørelser, når borgere klager på det sociale område. I 2025 fik Aarhus Kommune medhold i godt halvdelen af de behandlede klager — over landsgennemsnittet — men andelen er faldet siden 2024, især på børnehandicapområdet. Kortet dækker kun sager, der er klaget videre; det siger derfor ikke alt om den samlede sagsbehandling. Byrådet har bedt forvaltningen om et opfølgende notat om høringssvar og læring efter hjemvisninger.

Baggrund

Socialministeriet offentliggør hvert år et Danmarkskort over Ankestyrelsens afgørelser. Af retssikkerhedslovens § 79 b skal byrådet behandle kortet årligt. Når en borger klager, genbehandler kommunen først sagen. Fastholdes afgørelsen, går den til Ankestyrelsen, som kan stadfæste, ændre eller ophæve den — eller hjemvise den til ny behandling. Hjemvisning betyder, at sagen skal behandles igen, ofte fordi der mangler oplysninger; det er ikke nødvendigvis udtryk for uenighed eller borgerens medhold.

Danmarkskortet opdeles i socialområdet i alt, børnehandicapområdet og voksenhandicapområdet. Hjemviste sager lægges sammen med ændrede og ophævede under «omgørelsesprocent». Kortet dækker paragraffer i serviceloven og barnets lov under Sociale Forhold og Beskæftigelse, Sundhed og Omsorg samt Børn og Unge.

Sagen har været i høring hos Handicaprådet og Ældrerådet. Handicaprådet er stærkt bekymret over udviklingen, særligt på børnehandicapområdet, og efterlyser systematisk læring samt tilstrækkelige ressourcer til myndighedsarbejdet. Ældrerådet peger på høje omgørelsesprocenter og et muligt mørketal blandt borgere, der ikke klager. Forvaltningerne oplyser, at der arbejdes med læring via faste procedurer, faglig sparring og undervisning, og at der på børneområdet er iværksat initiativer for at styrke den juridiske kvalitet.

Magistraten anbefalede den 15. september 2026, at byrådet tiltrådte indstillingen af 1. september 2026 om at tage orienteringen til efterretning.

Tal og fakta

• Ankestyrelsen behandlede i 2025 422 klager over afgørelser fra Aarhus Kommune — 137 flere end i 2024. (Indstilling)
• Kommunen fik medhold i 56 procent af sagerne (stadfæstelse). Landsgennemsnittet var 53 procent. (Indstilling)
• Stadfæstelsesprocenten faldt fem procentpoint fra 61 procent i 2024. (Indstilling)
• Fordeling: 114 sager på børnehandicapområdet, 50 på voksenhandicapområdet og 258 på det øvrige socialområde. (Indstilling)
• Børnehandicap: stadfæstelse 51 procent (land: 41 procent); fald på 17 procentpoint fra 2024. 95 af 114 sager handlede om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. (Indstilling; Bilag 1: Baggrundsnotat vedr. Danmarkskortet 2025)
• Voksenhandicap: stadfæstelse steg fra 61 til 76 procent; omgørelsesprocenten faldt fra 39 til 24 procent. (Indstilling)
• På Sociale Forhold og Beskæftigelsesområdet blev der truffet afgørelse i 4.175 nyansøgningssager i 2025; i Sundhed og Omsorg ca. 40.000 afgørelser. Der var én sag fra Børn og Unge. (Indstilling)

Hvem mente hvad

Anna Thusgård (S) kvitterede for redegørelsen og understregede, at Aarhus ligger over landsgennemsnittet på både børne- og voksenhandicapområdet, men at faldt på fem procentpoint ikke giver anledning til at hvile. Hun pegede på 2025 som første hele år efter barnets lov og det markante fald på børneområdet, og opfordrede forvaltningen til fortsat fokus — gerne erfaringsudveksling med kommuner som Odense, Aalborg eller Randers. Socialdemokratiet tiltrådte indstillingen og bad om et skriftligt notat om, hvor mange sager der omgøres efter hjemvisning, baggrunden herfor og de iværksatte initiativer på børneområdet.

Gert Bjerregaard (V) delte Handicaprådets bekymring, især over faldet på børnehandicapområdet. Venstre kunne tiltræde indstillingen, hvis sagen ikke skulle i udvalg, men ønskede et notat på baggrund af de to høringssvar, rundsendt til rådsafgivere og byrådsmedlemmer.

Mahad Yussuf (RV) advarede imod at gøre omgørelsesprocenten til eneste målestok, men understregede, at den markante tilbagegang på børnehandicapområdet skal mødes med reaktion. Det vigtigste er ifølge ham, hvor mange sager der omgøres, hvorfor, og hvad der kan læres — med en borger bag hver klage. Han fremhævede Ældrerådets pointe om dem, der ikke klager, og henviste til Radikale Venstres tidligere budgetforslag om borgerrådgivere og den igangværende undersøgelse af bedre borgervejledning. Radikale Venstre tog indstillingen til efterretning og støttede ønsket om notat om høringssvarene.

Rådmand Michael Christensen (LA), Sociale Forhold og Beskæftigelse, kaldte borgernes tillid til afgørelserne central. Han fandt det dobbelt: Aarhus ligger over landsgennemsnittet, men er gået fem procentpoint ned siden 2024. De 422 klager skal ses i lyset af over 4.000 nye afgørelser årligt. Han pegete på barnets lov som mulig faktor og oplyste, at forvaltningen allerede rækker ud til kommuner, der klarer sig bedre, og vil bruge Ankestyrelsens afgørelser til at forbedre sagsgangene.

Hvad sker der nu

Sagen tilbagesendes til Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Sociale Forhold og Beskæftigelse udarbejder det ønskede notat — blandt andet om høringssvarene og opfølgning på hjemviste sager — til byrådet og de, der har afgivet høringssvar.

Kilder

• Referat — Ankestyrelsens Danmarkskort på det sociale område 2025
• Bilag — Indstilling
• Bilag — Byrådsdebat 23.09.2026
• Bilag — Bilag 1: Baggrundsnotat vedr. Danmarkskortet 2025
• Aarhus Kommunes mødedokumenter — mødet
• Aarhus Kommune

Øvrige bilag

• Bilag — Bilag 2: Høringssvar fra Handicaprådet
• Bilag — Bilag 3: Høringssvar fra Ældrerådet