Afskrift · Aarhus Byråd
Byrådet brugte 7,5 mio. kr. på ensretning og 66 skråpladser på Kongevejen
Aarhus Byråd vedtog onsdag 26. august 2026 Magistratens indstilling om at udmønte 7,5 mio. kr. til ensretning af Kongevejen i sydlig retning og permanent skråparkering på den nordlige del.
AI-skrevet · beta
Afskrift
Kilde: Byrådets debat (Aarhus Kommune) — signeret. Åbn kilden ↗
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Så går vi til sag nummer 11, som er en sag, som kommer fra udvalg. Ensretning af Kongevejen i sydlige retning samt skråparkering på Kongevejen. Jeg har ikke lige noget overblik her. Det er først Sarah Jarsbo… Kristian Sommer, Socialdemokratiet.
Værsgo.
Kristian Sommer · S
Jeg skal gøre det kort. Mange bække små, gør en stor år. Og det er også tilfældet i den her sag. Hvis vi skal løse udfordringen med parkering i Kongelunden og tilgængelighed, så bliver det den samlede pakke af løsninger, som vi bliver nødt til at stå fast på. Og det er også derfor, at vi i Socialdemokratiet kan tiltræde den udvalgserklæring, der er om at lave skråparkering i Kongelunden.
Ja, og man kan sige, at det, der er så ekstra positivt, det er, at vi får en bedre fremkommelighed for cyklisterne og en bedre sikkerhed med. Og det er også det, politiet tidligere har kritiseret, at når vi laver en midlertidig parkering, en midlertidig skråparkering, så bliver forholdene for cyklisterne dårligere, og det retter vi så op på nu med den her indstilling. Tak for ordet.
Albert Rosenkrantz Conradsen · SF
Tak. Så er det Albert Rosenkrantz Conradsen, SF. Der var lige lidt konkurrence fra SF. Værsgo.
Albert Rosenkrantz Conradsen · SF
Tak for ordet. I SF mener vi, at byrådet træffer den forkerte beslutning i dag. Når man snakker med udefrakommende, der flytter til Aarhus, så fremhæver de ofte vores skove og stranden. De gør det med god ret, fordi det er et unikt særkende ved Aarhus. Derfor er skovene også værd at værne om, men med den her indstilling er det ikke det, vi gør.
Vi vælger at skæmme skoven med parkerede biler. Så kan det jo godt være, at forvaltningen siger, at cykelforholdene bliver bedre på Kongevejen, men jeg har det sådan no wonder, at de gør det, når man sammenligner med en midlertidig situation, hvor man har lavet skråparkering oppe på cykelstien. Hvis man nu sammenlignede med den situation, der var før det, så ville vi finde ud af, at det som maksimum er status quo for cyklisterne i den her sammenhæng. Der er brug for flere parkeringspladser i Kongelunden. Det er vi enige om.
Men 68 parkeringspladser, parkeret direkte på Kongevejen, er ikke en god vej frem, hvis I spørger os i SF. Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Selv tak. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.
Gert Bjerregaard · V
Ja tak. Nu havde vi en indstilling før, det var et stort skridt tilbage. Det her er så et lille skridt frem. Vi er meget tilfredse med den her indstilling og hilser den velkommen. Jeg forstår ikke, at man ikke forbereder sig på det, at vi godt ved kommer.
Det nye fantastiske stadion. Alt det, der skal ske rundt om Kongelunden. Og vi ved jo, at vi står og mangler parkeringspladser. Det her er et lille bitte skridt i den rigtige retning. Vi kommer til at skal genbesøge den problemstilling flere gange inden åbningen af det nye, fantastiske stadion.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne.
Sarah Jarsbo · EL
Tak for det. Jeg har også fået æren af at læse et par ordførertaler op for Isabella Heilmann. Og her er det nummer to. Og hun skal vide derude, at hun er savnet. Jeg har det bedst med, at Enhedslisten altid er mindst tre i denne sal.
Vi tiltræder ikke sagen her. Det her er den forkerte retning at gå i. Vi kan ikke stå inden for at tage midler for busvendepladsen, så vi dermed skal finde endnu flere i budget, blot for at bruge den på yderligere parkering. Grøn mobilitet er busser, cykler, fodgængere og ikke biler. Tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Selv tak. Så er det Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Værsgo. Bünyamin Simsek (KF): Jeg synes bare, der var et godt eksempel, jeg er nødt til at kommentere på. Vi hørte SF's ordfører, klandre rådmanden i en anden sag med embedsmændenes tal, og brugte ganske fint i sin argumentation for sin egen politiske ståsted.
Men vi hørte også SF's overfører i en anden sag, klandre de samme embedsmænd, for at have lagt et andet grundlag for sammenligning af tal i forhold til cyklister på Kongevejen. Og her passede embedsmændenes tal ikke SF’s ordføreren. Og derfor så blev de misbrugt i en anden sammenhæng. Det er et godt eksempel på, at man kan dreje virkeligheden alt efter ens egen politiske ståsted. Og det er helt legalt.
Men det viser jo bare, at tal og teori ikke nødvendigvis er forudsætning for virkeligheden. Men Socialdemokratiet skal naturligvis roses. De fik rigtig meget berettiget skæld ud i en anden sag politisk. Men det er fornuftigt, at man finder løsninger her i et område, der har brug for faste løsninger. Så stor ros for at gå med på den her indstilling.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre, værsgo.
Metin Lindved Aydin · RV
Kongelunden skal først og fremmest være et område, man kommer til, til fods, på cykel eller med kollektiv transport. Og det virker faktisk modsætningsfyldt på mig, når jeg hører ordførere her i salen kæmpe for bløde trafikanter og en fredeliggørelse af midtbyen, men gør det modsatte i Kongelunden. Kongelunden skal være et grønt og fredeligt område, hvor mennesker har lyst til at opholde sig, hvor børn kan lege, familier kan færdes og hvor gående, løbende og cyklende oplever, at området helt og holdent af deres. Og derfor mener vi, at retningen skal være en fredeliggørelse her, frem for mere biltrafik og parkering. Vi skal gøre det lettere og mere attraktivt at gå, cykle og tage kollektiv transport til Kongelunden.
Ikke bruge mere plads og penge på løsninger, der inviterer flere biler ind i området. Og så er der det her med antallet af parkeringspladser. 66 ekstra parkeringspladser. Det ændrer simpelthen ikke noget af grundlæggende ved parkeringsudfordringen. Men ændrer grundlæggende karakteren af en smuk allé og et grønt område, som rigtig mange aarhusianere holder af. Og på den baggrund kan Radikale Venstre ikke tiltræde indstillingen.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.
Jakob Søgaard Clausen · DD
Vi har drøftet den her sag i forligskredsen med den grønne mobilitetsplan, og efter opfordring fra Danmarksdemokraterne, har man også inddraget de lokale fællesråd og borgergruppen Kongelundens Grønne Venner. Og de kommer desværre med en anbefaling om at ikke etablere de her parkeringspladser. Det er vi uforstående overfor i Danmarksdemokraterne. Vi synes jo rent faktisk at det her er med til at forskønne området og sikre, at der er styr på parkerede biler, cykelstier og fodgængere modsat tilfældet i dag. Og også en anerkendelse af, at der mangler rigtig mange parkeringspladser i området.
Jeg synes så også, at de har en væsentlig pointe i, at siden 2019 har man jo egentlig efterlyst mobilitetsløsninger i Kongelunden. Altså da man begyndte at snakke om, at nu skal vi lave det, der hedder Kongelunden, nu skal vi lave stadion, der har fællesråd og naboer og borgergrupper efterlyst mobilitetsudfordringer. Oplevelsen er, at der ikke rigtig er sket noget. Man har været så forhippet på at få bygget det stadion, og nu står vi her fem minutter i åbning og har også lavet en hurtigt arbejdende taskforce, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi laver parkeringspladser. Det er bare Aarhus Kommune en nøddeskal, at man ikke er bedre til at planlægge sådan noget.
Så jeg håber, man vil lytte mere til borgerne, tage dem med på rådet og få lavet nogle gode løsninger for mobiliteten i Kongelunden - både til biler, men selvfølgelig også til cykler og offentligt transport.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Thomas Kastrup Christensen, DF.
Thomas Kastrup Christensen · DF
Tak. Jeg deler opfattelsen af, at det her er et lille skridt på vejen for nogle af de udfordringer, der også er i området. Jeg synes også, at nogle af de ordførertaler, der har været i dag, viser også, at det yderste venstrefløj viser deres sande billede i forhold til, at det her handler meget om en hetz mod bilister. Det handler om en hetz mod parkeringspladser, mere end det handler om så meget andet. Vi kan jo se blandt andet, at det giver bedre forhold for cyklister, men det pakker man ind i, at det ikke er noget, vi gider at kommentere på, men til gengæld så handler det om, at vi ikke gider at have bilisterne i området.
Vi må også bare erkende, at der kommer et stort, flot stadion med 25.000 mennesker, eller plads til 25.000 mennesker. Selvfølgelig, ligesom det ses i langt størstedelen af de stadioner, vi har i Danmark, så er det jo ikke meningen, at alle 25.000 kommer kørende i deres egen lille bil. Men det er også simpelthen umuligt ikke at have den indstilling til det, at man også godt ved, at selvfølgelig er der også nogle mennesker, der har lyst til at se, om det så er AGF spille, eller om det er på nogle af de omkringliggende områder, vi har der, kunne bruge muligheden for at komme dertil. Og det kræver bare, at der er mulighed for at parkere. Vi ved, at området er ekstremt presset.
Tak.
Borgmesteren · Borgmesteren
Godt. Så er det Albert Rosenkrantz Conradsen, SF. Værsgo.
Albert Rosenkrantz Conradsen · SF
Tak for ordet. Nu er der flere, der har sagt, at det er et lille skridt, det her. Og det er jo netop hovedet på sømmet. Problemet her er, at det er for lille et skridt i forhold til det, vi taber ved at etablere de her parkeringspladser. Altså man skal huske, at til AGF's kampe, der er der i gennemsnit 1,4 mennesker per bil.
Så 68 parkeringspladser, det giver lige præcis 92 ekstra mennesker til AGF's kampe. Og det er simpelthen et for lille skridt i forhold til den store herlighedsværdi, vi mister ved at have så mange parkeringspladser derude. Til Dansk Folkepartis ordfører vil jeg sige, at der er brug for parkeringspladser herude, og svaret, vi har fået fra forvaltningen, svarer jo også klart på det her. De siger, at der er en tværmagistratslig arbejdsgruppe på vej, og den synes jeg da helt klart, at vi skal lytte til, så kan vi få det på en meget mere helhedsorienteret måde, end det, vi har her. Det vil jeg også anbefale, at han gør.
Borgmesteren · Borgmesteren
Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne.
Sarah Jarsbo · EL
Tak for det. Nu har jeg ikke en ordførertale fra Isabella, men jeg ved, at vi er enige på det her område. Jeg bliver bare nødt til at slå ned over for den stråmand, der bliver sagt fra DF's ordfører. Det her er ikke en hetz på biler. Det er simpelthen et spørgsmål om, hvordan vi vil udvikle vores by, samtidig med, at den vokser og vi er flere, der skal have plads i den by.
Det handler om at bygge gode byrum før bilrum. Det er ikke en hetz på biler. Tværtimod så betyder det, at de biler, der rent faktisk har et ærinde i vores by, eller de, der rent faktisk er afhængige af en bil, kan komme frem, og den fremkommelighed gøres nemmere for dem. Ja, tak for ordet.
Borgmesteren · Borgmesteren
Selv tak, og med de faldne bemærkninger er sag nummer 11 tiltrådt i overensstemmelse med den udvalgserklæring, der ligger på sagen.