Klimaplan 2026: Status og klimaregnskab sendes i Natur- og Klimaudvalget

Afskrift

Borgmesteren

Så går vi videre til sag nummer 8, som er status på Klimaplan og klimaregnskab, 2026. Den første indtegnede er her Kristian Sommer, Socialdemokratiet.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. Helt grundlæggende er Aarhus Kommune en ambitiøs grøn kommune. Vi har sat barren utrolig højt, og det går også fremad. Nu sidder vi med en rapport, der viser, at der selvfølgelig er nogle bump på vejen. Og langt hen ad vejen er de fleste bump, de er kommet på baggrund af nogle faktorer, som er udefrakommende. Det er bl.a. carbon capture and storage, fordi der var nogle rammevilkår, som vi ikke kunne se os selv i. Og så er det også grønne vejafgifter, som heller ikke er noget, vi styrer, men som er noget, staten styrer. Det tager vi selvfølgelig til efterretning i Socialdemokratiet, og vi glæder os også til, sammen med de partier, der står bag klimahandlingsplanen, at diskutere, hvordan vi så fremadrettet også i Aarhus er en markant grøn kommune. Hvad der også er værd at notere sig, det er jo, hvad der ikke fremgår af det her regnskab. Nu skal vi senere i dag forhåbentlig jo vedtage en utrolig ambitiøs fremtidens fjernvarmeplan. Den kommer til samlet og reducere noget, der ligner en million tons CO2, fordi vi stopper med at brænde 600.000 tons træpiller af om året. Det er værd lige at stoppe op ved de to ting. Både at vi forhåbentlig viser, at man faktisk godt kan levere grøn fjernvarme, men også at vi samtidig leverer på ting, der gælder inden for regnskabsteknikken. I Socialdemokratiet har vi den holdning, at vi skal gøre begge dele på samme tid, og det er også den linje, vi har lagt fra byrådet, og det er vi utrolig positive overfor. En lille kommentar det er til, at der under den økonomioversigt, der er pålagt i sagen, fremgår, at 7 mio. kr. går til udbygning af vedvarende energi. Og der har vi på baggrund af det spurgt til at få et notat på, hvad der faktisk er op og ned der. Fordi i rapporten og i den indstilling, vi har, der nedjusterer man, hvor meget VE man satser på at udbygge. Og så er det måske underligt at fastholde lige så mange midler. Men det viser sig, at de penge faktisk er omprioriteret til lokalplansbehandling i stedet for. Og så undrer det mig, at man vælger at beholde det inden under klimaøkonomioversigten. Altså, det er 14% af den samlede økonomi, som faktisk ikke går til klima. Og for sådan byrådets oplysning, ville det måske være meget godt at få taget de penge ud, så det ikke ligner, at vi bruger dem på klima, når vi faktisk bruger dem på lokalplaner i stedet for. Men det er en mindre teknisk detalje. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Liv Gro Jensen, SF. Værsgo.

Liv Gro Jensen (SF)

Tak. I min tid her i byrådet, der har jeg presset ret konstant på, at vi øger ambitionerne på klimaområdet i Aarhus. Det ved jeg ikke om, det er nok ikke gået så mange næser forbi. Og det er jo fordi, at Aarhus er en kommune med super gode forudsætninger for at skabe klimahandling. Vi vokser, mange af os bor tæt, vi har en fantastisk dygtig forvaltning, der kan levere på de ambitioner, vi har. Og samtidig så er Aarhus også en kommune med et stort, stort forbrug af energi, af materialer, af transport. Og dermed har Aarhus også en stor CO2-udledning. Så vi har både, vi har, vi har et stort, både konkret, men også moralsk ansvar for at rydde op efter os selv. Og selvom vi i SF også de seneste år har presset på for hele tiden at spænde bardunerne, så har vi også haft grundlæggende en forståelse af, at på en række områder, så var vi i Aarhus meget ambitiøse og tog reelt ansvar. Nu er billedet mere mudret. Jeg vil sige, at vi står i en brydningstid. Vi har et nyt byråd, og vi har de første bump på vejen mod CO2-neutralitet, og dermed også det første realitetstjek af vores byråds klimaambitioner. Kan vi i samlet flok holde ambitionerne høje, eller lader et flertal dem falde, fordi nogen i salen kan synes, det ser svært ud? I SF mener vi ubetinget, at vi skal holde ambitionerne tårnhøje, og vi skal fortsætte med at have dem. Det er vores udgangspunkt, også i de klimaforhandlinger, vi er i gang med, med de øvrige partier her fra byrådet, som er med i klimaforliget. Denne status her giver et billede på, hvilke bump der er for den kommunale klimaindsats. Sagen præsenterer en nedjustering af ambitionerne på alle indsatser, undtagen Molslinjen, som kommunen faktisk ikke har en fortjeneste i at levere på. Og det er utilfredsstillende. Også fordi de såkaldte bump er en uigennemsigtig pærevælling, har jeg lyst til at sige, af rammevilkår, langsom implementering og ikke mindst lokale politiske prioriteringer. Så for os er det vigtigt, at der bliver ryddet op i det, så det står soleklart, hvad vi som byråd kan og skal reagere på lige nu i forhold til den overordnede retning. Carbon capture er faldet for nu, ja. Men det er der intet, der tilsiger, at road pricing er. Intet, der tilsiger, at muligheden for udbygning af vindmøller er. Intet, der tilsiger, at målene for omlægning af landbrugsjord er. Blot for at nævne nogen. Så de ambitioner skal selvfølgelig ikke nedreguleres, som indstillingen desværre ligger op til. Der er stadig år frem mod 2030. Vi har fået den grønneste regering nogensinde, der vel og mærke står med et håndværkertilbud fra den tidligere regering på klimaområdet. Så de står over for ikke at kunne levere på hverken 2030 eller 2035 målet, hvis ikke de accelererer indsatserne på netop transport, arealer og energi. Og regeringsgrundlaget viser netop, at de har intentionerne om at accelerere, blandt andet på road pricing og udbygning af energinettet, så vi får formentlig også muligheden for at accelerere her i Aarhus. Jeg vender tilbage.

Borgmesteren

Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.

Gert Bjerregaard (V)

Ja tak. Sikke en mundfuld. Stort set på alle parametre når vi jo ikke i mål. Det kan vi jo læse i indstillingen her i forhold til vores ambition om CO2-neutralitet. Vi mangler over 40% af den effekt, som skulle bringe os i mål hen mod 2030. Og det tør vi godt at sige højt, det når vi ikke. Det er der flere og flere partier, der abonnerer på. Virkeligheden har meldt sig. Uden det store CO2- fangstanlæg i Lisbjerg, som vi har stillet spørgsmålstegn undervejs. En kæmpe investering. Men det er jo det, der skulle være med til at redde planen, fortrinsvis. Det er ude af spillet p.t. Så er der road pricing, en ting, at vi i Venstre på ingen måde kan støtte. Det var det andet store greb, der skulle til, for at man kunne nå i mål på CO2-neutralitet. Vi har nu peget på andre gode greb, når vi taler mobilitet, der kan bringe os frem mod målstregen. Måske ikke lige i hast til 2030, men mindre kan måske gøre det. I Venstre har vi, vi er skeptiske over for den her tidsplan mod 2030, men vi er også med på at være ambitiøse. Om vi så skal ramme 2035 eller senere, vi ved det ikke. Lad Aarhus blive ved med at være ambitiøse, også når det gælder klimaet. Og det støtter vi hjertens gerne op om. Om vi skal være lige så ambitiøse som den nationale målsætning. Jeg tænker på den nye, røde, firkløverregering. Hvor man må forstå, at SF for alvor skal sætte sit klimaaftryk. Skal vi lade det være målsætningen for Aarhus? Vi ved det ikke. Er det godt nok? Ja, det kunne man jo passende spørge SF om. Liv Gro Jensen tager fat omkring nogle af de udfordringer, der står. Blandt andet road pricing. Der er jo ikke engang i regeringsgrundlaget beskrevet, at man vil have road pricing i de store byer. Alligevel så fortsætter man nu i den tangent, der har været et fatamorgana. Teknik og Miljø har oplyst os i dag, at hvis man skal nå CO2-neutraliteten, så skal vi nok bygge mellem 100 og 150 vindmøller. Det står meget klart, at det må være et fatamorgana, også for Liv Gro Jensen.

Borgmesteren

Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

Ifølge indstillingen når vi ikke i mål med CO2-neutralitetsmålet i 2030, medmindre vi gør noget markant anderledes. Ifølge Enhedslisten kan det stadig nås, og vi bør gøre alt for, hvad vi kan for at sikre klimaansvar. Aarhus bør være en foregangskommune på klima. Vi bør ikke sænke ambitionerne, blot fordi elementer af vores plan ikke flaskede sig. Vi har forpligtet os på at følge op og følge ambitionsniveauet. I stedet bør vi finde alternative løsninger, der hvor det kan lade sig gøre. Vi skal i stedet omjustere, så klimahandlingsplanen forbliver realistisk. Og her har vi den ultimative mulighed for at gøre det. Og ikke blot, at vi kan sikre realistisk CO2-neutralitet, men gå i minus med vores CO2-emissioner. Der er vej endnu med den nuværende klimaplan. 403.000 tons CO2 mangler vi at reducere. Men at være ambitiøse kræver også, at vi ser ud over de direkte CO2-udledninger og også kigger på de indirekte. Scope 3, som er de indirekte forbrugsbaserede udledninger, vurderes at udlede det dobbelte af både scope 1 og 2. Og ærgerligt er det, at datagrundlaget i scope 3 ikke eksisterer i Aarhus, og at vi dermed ikke kan sætte en målsætning på det. Men det betyder altså ikke, at vi ikke skal gøre noget, for der er masser at tage fat på. Det er en nødvendighed at skabe en bæredygtig fremtid for kommende generationer. Midt i en klima- og biodiversitetskollaps skylder vi at handle. Vi skylder at gøre op for årtiers nøl og propaganda for klimabenægtere. Vi skylder at sætte retning både for aarhusianere, men også for det internationale samfund og det globale syd. For klimakampen er ikke en, man kan kæmpe selv. Det kræver ansvar og solidaritet. Vi glæder os til at sætte en grøn retfærdig retning for Aarhus. Og så er vi slet ikke bekendt med det mest misvisende tal om vedvarende energi i regnskabet, som selvfølgelig bliver rettet til. Så tak til Socialdemokratiet for at påpege det.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mahad Yussuf (RV)

Tak for det. Radikale Venstre er stadig meget ambitiøs på vores klimamål. Det er jo nu en realitet, eller ikke en realitet, men i hvert fald tyder det på, at vi ikke når det mål, CO2-neutralitet, inden 2030. Men dermed ikke sagt, så kan vi jo sagtens godt igangsætte alle de tiltag, som vi faktisk har blevet enige om i klimaplanen. Noget af det, som jeg synes, der har været ærgerligt, det er jo selvfølgelig carbon capture-anlægget, som ikke blev en realitet. Men det er jo noget, som vi i den nye regering her, som er den grønneste regering, kan håbe, kan arbejde på at give os. Og så er der en hel masse tiltag, som selvfølgelig giver os muligheder for at få reduceret endnu mere, end vi allerede har i dag. For Radikale Venstre er det jo selvfølgelig afgørende, at både økonomi og målsætning hænger sammen. Men vi er stadig med på hele den her klimaplan og ambitionen om at forsøge at nå så meget, som vi kan nå inden 2030. Om det så hedder 85, 88 procent eller 90 procent. Der er vi klar til at skrue på de knapper, der skal til.

Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Da vi i Danmarksdemokraterne i forbindelse med forhandlingerne om Aarhus Kommunes klimaplan for CO2-neutralitet i 2030 valgte ikke at være en del af det politiske forlig, der var det jo fordi, vi syntes, det var urealistisk at nå målet om CO2-neutralitet i 2030. Det er så også det, der står i indstillingen her, så hvad sagde jeg? Det kunne være rart, hvis byrådet dengang havde lyttet, så var man måske i virkeligheden kommet længere med den grønne omstilling i dag, hvis man lavede et mere langsigtet og fornuftigt perspektiv og fundet nogle gode løsninger. Nu er det her jo en status, og den kan man gøre knap så meget ved. Danmarksdemokraterne kan vi selvfølgelig ikke støtte eller bakke op om indsats E4, som handler om flere VE-anlæg, heller ikke selvom man nedjusterer målsætningen væsentligt frem mod 2030. Vi ser ikke, at der er plads til hverken syv eller flere af de store kæmpe vindmøller i Aarhus Kommune, og vi ser slet ikke behov for at sætte flere af de store sorte jernmarker op i Aarhus Kommune. Og så bare en lille bemærkning, som jeg måske også synes siger lidt om, hvad det er for en forståelse, man har for den her dagsorden med VE-anlæg. Man fremhæver i redegørelsen et projekt uden for Brabrand, der hedder Sol over Brabrand. Det lyder rigtig godt. Et godt lokalt projekt, hvor man lokalt arbejder på at få skabt opbakning og lokal engagement for lokalt engagement op. Men man bruger det her som et argument for at sige, at man kan godt arbejde med modstanden mod solcelleanlæg. Altså ikke for at tale det projekt ned, jeg synes det er rigtig godt, men det er et projekt, hvor borgere arbejder på at få solceller op på en idrætshal. Altså hvis man tror, at det er der, modstanden mod VE-anlæg er, så forstår man jo ikke, hvad det er, det handler om, når vi taler om de store sorte jernmarker ude i vores oplandsbyer og de store vindmøller i oplandet. Det er noget helt, helt andet, end det, som er tilfældet her. Det er godt at få flere solceller op på vores tage. Jeg har ikke mødt ret mange, ud over nogle på Facebook måske, som egentligt synes, at det er en dårlig idé at få flere solceller op på tagene. Men det er ikke at sammenligne, og det er ikke at bruge som et argument for de store konsekvenser, det har for de borgere, der bor i oplandet, hvor de får de rigtige store sorte jernmarker, som et stort flertal i det her byråd, jo desværre inklusive Venstre, vil opsætte ud i vores opland, som vi er meget bekymrede for i Danmarksdemokraterne.

Borgmesteren

Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak. Dansk Folkeparti er heller ikke en del af det klimaforlig, som ligger til baggrund for mange af de her, på baggrund af den her statusrapport, der egentlig ligger der. Og det er vi ikke, fordi vi er imod hverken klima eller grøn omstilling. Vi synes selvfølgelig også, at man skal passe både på natur, vi skal bruge vores energi fornuftigt, vi skal have grøn strøm og alle de her ting. Men vi synes også, at vi heller ikke skal spilde borgernes penge på symbolprojekter og overambitiøse klimaprojekter, som den her plan netop er. Når man læser statusmaterialet, som der ligger på dagsordenen, så bliver det egentlig måske også ret tydeligt, hvorfor. Gert Bjerregaard nævner noget omkring vindmøller og solceller, og ligeledes gør Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne. Jeg tror egentlig, det maler sit tydelige billede på, hvad der er galt med det her overambitionsniveau. Det er, at man bruger en masse penge på en masse gode prestigeprojekter, som i sidste ende ikke kan realiseres. Og nu står vi også for, at forligsparterne må se sig selv i øjnene og se, at det meget meget overambitiøse niveau, som man havde, hvor man nærmest poppede champagneflaskerne og fejrede det, ikke kan lade sig gøre, så står man jo tilbage som borger med en lidt tom fornemmelse. Også fordi der allerede er brugt en masse penge på nogle af de projekter, som ikke længere kan realiseres, men der er stadigvæk brugt en masse penge på det. Så det er jo egentlig bare spildte skattekroner. Jeg synes, det er ærgerligt, at man vælger at fortsætte ad den vej, i stedet for måske at tage til efterretning, at det ikke nytter noget, at vi er overambitiøse, men at vi bare følger de gængse regler, som vi har behov for i kommunen, i stedet for konstant og skal være så fremadskuende, så vi lige pludselig heller ikke kan nå vores mål. Det synes jeg virker lidt fjollet.

Borgmesteren

Godt. Jeg tillader mig lige selv at tage ud for en kort bemærkning. Jeg tror heller ikke længere, at målet om CO2 neutralitet i 2030 er realistisk. Jeg vil så til enhver tid forsvare det byråd, som i 2008 fastsatte den her beslutning. Der var ingen af os, der sad i... Jo, Hüseyin Arac og Gert Bjerregaard. Der var faktisk enkelte, så varme tanker til de byrådsmedlemmer, som også sad i byrådet tilbage i 2008. Jeg mener, at det var en klog beslutning, men vi er ikke nået mål. I høj grad på grund af udefrakommende omstændigheder. Men at have sat det mål tilbage i 2008 har gjort rigtig, rigtig meget godt for den her kommune. Og har været med til at drive en af de mest ambitiøse lokale klimapolitikker frem her i landet. Også været med til at inspirere andre kommuner og andre steder i verden. Det synes jeg er klogt. Og det er den måde Aarhus også ikke bare tager ansvar for, men også sætter et aftryk ud i den større verden. Blandt andet, når nogle af vores klimaindsatser, vandindsatser, også kommer til at fylde i Indien eller på det afrikanske kontinent, eller hvor det nu engang måtte være. Så skulle man ikke have sat det mål, fordi man her i 2026 ville sige, at det ser umådeligt svært ud. Nej, jeg mener fortsat, at den beslutning, som så Gert Bjerregaard fra Venstre og Hüseyin Arac fra Socialdemokratiet traf tilbage i 00’erne, og Bünyamin Simsek, jeg skulle have forberedt den at tale bedre, var det helt rigtigt at gøre. Og det synes jeg er væsentligt også at huske på, når vi diskuterer netop Aarhus Kommunes klimamål og klimahandling gennem tiden. Og så er det Liv Gro Jensen, SF, værsgo.

Liv Gro Jensen (SF)

Ja, først vil jeg lige sige, at det der notat, der belyser, hvad det vil give at stille 100-150 vindermøller op, er ikke noget, nogen i udvalget på noget tidspunkt har bestilt. Vi har bestilt et katalog af mulige handlinger. Hvad søren der lige gør, at man så siger, vi prøver med 150 vindmøller, velvidende at det aldrig nogensinde ville kunne være på Aarhus Kommunes areal, det står for nogle andres regning. Men det betyder ikke, at man ikke kan gøre mere på vindmøller, men selvfølgelig ikke 150. Det er reelt urealistisk og heller ikke klogt, vil jeg sige. Vi kan ikke acceptere den her indstilling som andet lige nu end et blandet øjebliksbillede,s som mangler en række mellemregninger, som uddyber og nærmer, hvorfor de forskellige nedjusteringer på ambitionsniveauer på indsatserne, de er valgt. Hvad skyldes konkret rammevilkår? Hvad skyldes langsom implementering? Hvad skyldes økonomi? Og så videre. Og de her spørgsmål rejste jeg også i Magistraten og bestilt et notat på det, og mig bekendt er det ikke kommet endnu, så vi vil gerne have den i udvalg for at komme det nærmere.

Borgmesteren

Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.

Gert Bjerregaard (V)

De 100 til 150 vindmøller, at det er, det viser jo meget godt det billede, det er, og hvor enormt langt vi er fra det målsætning et ambitiøst byråd har sat. Det må jo så stå for SF's egen regning, hvis man ikke anerkender det. Jeg fik ikke svar på, er det tilstrækkeligt at have en ambition, der er lige så høj som det røde firkløverregering med SF, som er den grønneste parti i den regering, hævder man selv. Er den målsætning, de lægger til grund på national plan, er det det, vi skal lægge på i Aarhus? Eller er det lidt bedre, at vi er nødt til at finde et fælles niveau? Tak til Kristian Sommer. Nu var jeg efter Kristian Sommer tidligere i debatten omkring fremkommelighed og mobilitet og bussluse. Her finder Socialdemokratiet en balance, som jeg tror, vi er nødt til. Ingen har talt om økonomi i den her sag endnu. Det er enorme mængder af penge, vi skal have ind i det, og det må vi godt være ambitiøse på. Men nu er det jo sådan, de er jo ikke uanede, de penge, at vi har, ej heller i Aarhus Kommune. Så vil jeg godt invitere de tre andre borgerlige partier ind, der ikke er med i den her klimaaftale. Måske er virkeligheden kommet til, at der er to partier, jeg hører sådan ret skingre i aften, der sidder ude på den ene fløj. Ja, det er Liv Gro Jensen og SF og Enhedslisten, jeg taler om. Måske er tiden kommet til, at der er tre andre partier, der skal ind og vil med i en klimaplan. Vi er i hvert fald åbne for at prøve at lave en bred aftale, hvis man også bevarer, så at sige, begge ben på jorden, og det er til SF, jeg siger det.

Borgmesteren

Godt. Bare lige en enkelt kommentar. Jeg tænker, at det er bedst, hvis vi ikke kalder hinanden for skingre og den slags. Man kan godt være uenige politisk, men vi er trods alt ikke skingre, tænker jeg. Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. Jeg tillader mig også lige at reflektere lidt over, hvordan det er, vi ligesom skal lægge ambitionerne. Fordi det er jo ikke bare lige til, heller for Socialdemokratiet. Altså det handler jo om, at man hele tiden sætter nogle høje ambitioner, så vi netop sigter efter de høje ambitioner, og det er det, som borgmesteren også redegjorde for, der har gjort, at vi er endt her i dag, at vi har leveret så markant på den grønne omstilling som kommune. Omvendt så bliver vi også nødt til hele tiden at være realistiske i, når vi har den korte tidshorisont, hvad det er, der så faktisk kan lade sig gøre. Fordi hvis vi bliver ved med at sige, at vi i 2030 kan nå at blive CO2-neutrale i Aarhus, jamen så er der jo en masse aarhusianere, som faktisk tror på det. Og der bliver vi nødt til at være ærlige om, hvad det er, der foregår inde i byrådssalen. Og for mig at se, så er der egentlig redegjort relativt klart for i den indstilling, vi har med at gøre, hvorfor det er, at man nedjusterer på f.eks. vindmøller. Der siger man, at altså markedet for vindmøller og solceller er der ikke. Vi kan ikke nå at opstille dem, vi kan ikke nå at opstille transformere nok. Der er ligesom nogle forskellige række tiltag eller ting dér i forhold til markedet, der gør, at man ikke kan levere på det. Omvendt lidt det samme for omlægning af areal. Det er baseret på frivillige aftaler. Der er måske ikke tilført nok finansiering til, at man kan indgå de frivillige aftaler, fordi der er uenighed om, hvordan man skal kompenseres. Det læser jeg egentlig også ret tydeligt af indstillingen, at det er derfor, man nedjusterer den ambition. Og så, som Gert Bjerregaard er inde på, så mangler der jo finansiering, og det er jo også en væsentlig del af, at vi kan stå ved, at vi faktisk leverer på den grønne omstilling. Pt. i de tiltag, der skal få os til 84 procent i 2030, jamen der mangler der 100 millioner kroner i finansiering, og dem har vi ikke fundet endnu. Og det bliver man jo også nødt til at forholde sig til som byråd, at vi skal finde den finansiering, der skal til for at blive en grøn kommune. Til sidst, i udvalgsbehandling, så vil vi også gerne i Socialdemokratiet have svar på, om vi kan skrive de 7 mio. kr., der er afsættes til vedvarende energi, ud af den økonomioversigt, der er, sådan så den bliver retvisende. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Liv Gro Jensen, SF.

Liv Gro Jensen (SF)

Jamen, jeg er enig med Kristian Sommer i, at vi skal være ærlige over for borgerne i forhold til, hvad der sker i byrådssalen. Og det er jo fint, at Socialdemokratiet bekender kulør i den her klimasag og siger, at I tror ikke længere på det. Vi står et andet sted, og vi vil kæmpe videre i forhandlingerne. Og så spørger Venstre, er det den målsætning, regeringen lægger, som vi skal ligge på i Aarhus? Nej, selvfølgelig ikke. Vi har hele tiden ligget over regeringens ambitioner, og det tænker jeg, at vi skal fortsætte med. Det synes jeg er et stærkt lod, vi har her i Aarhus. I forhold til udvalgsbehandling, så vil vi også gerne lige have et notat på, hvor meget bliver der egentlig brugt på klimahandling i Aarhus i de forskellige magistrater. Der er et billede på, at vi bruger rigtig, rigtig mange penge på klima i Aarhus. Det tror jeg, at det her notat vil vise, at det gør vi faktisk ikke, hvis vi sammenligner med alt muligt andet, som vi sætter i gang, som i øvrigt kan være klimaskadeligt i Aarhus. Så det vil jeg gerne have med til udvalgsbehandlingen.

Borgmesteren

Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

Der var ikke nogen, der sagde, at det her just var nemt, så fastholdelse af det her ambitionsniveau er ikke en dans på roser. Det er også noget af det, jeg glæder mig til, når vi skal forhandle senere om klimaplanen. At vi faktisk kan få et ordentligt belyst grundlag for nogle af de tiltag, som kræver at rent faktisk sætte en realistisk ambition, for det er jo fuldstændig fejlslagent at regne med de 100-150 millioner kroner, eller vindmøller. Det er jo, som Liv Gro Jensen siger, er der ingen, der har efterspurgt noget lignende. Altså, vi er en helt anden boldgade på venstrefløjen. Og så forstår jeg simpelthen ikke, at man kan sige, at det er et prestigeprojekt at tage sig af vores fælles fremtid med at fastholde et ambitionsniveau på klima. Det synes jeg virkelig, virkelig er forfærdeligt. Altså det kan jeg slet ikke forstå, fordi det kommer netop alle til gode. Det kommer alle til gode, ikke kun Aarhus, ikke kun det globale. Altså det er fuldstændig, og det er helt rigtigt, at vi skal tænke fornuftigt og klimaøkonomisk. Men det er der jo ikke nogen, der har sagt på venstrefløjen, at vi ikke skal. Overhovedet. Så jeg glæder mig til budget og de kommende forhandlinger.

Borgmesteren

Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet.

Kristian Sommer (S)

Jamen, grunden til, at jeg fik lyst til lige at tage ordet igen, var egentlig for at stille ordføreren for SF det spørgsmål, hvordan man så bekender kulør i SF? Altså hvordan er det, man vil klargøre, hvordan man kommer i mål i 2030, eller måske på et andet tidspunkt? Hvordan vil man finansiere det? Det vil vi gerne blive klogere på i Socialdemokratiet, fordi hvis der er en klimaøkonomisk god tilgang til at være endnu mere grønne, så ser vi også gerne ind i den i Socialdemokratiet. Problematikken er, at det bliver nogle utroligt dyre CO2-besparelser. Altså det bliver dyrt at købe det på den sidste mængde, vi mangler. Der håber vi jo, at man i byrådet er villige til at kigge i lidt andre retninger for at se på, hvordan vi kan reducere CO2 ellers. For eksempel som vi gør senere i dag ved at vedtage fremtidens grønne fjernvarme. Bare lige for at minde om, at 1,1 millioner tons CO2 er markant mere, end klimaplanen nogensinde har skulle reducere. Og det er måske værd at tage med, altså at vi godt kan reducere på andre arenaer end inden for den her regnskabsteknik. Så det kunne jeg gerne tænke mig at svare fra fra SF.

Borgmesteren

Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak, det var en kort kommentar til Isabella Heilmann fra Enhedslisten, der har svært at forstå, at der er nogle af de her projekter, som har været sat i søen, som åbenbart er prestigeprojekter. Det er jo bare et faktum, at nogle af de projekter, der har været sat i søen, har været nogle klimaprojektmæssige prestigeprojekter, fordi man har følt, at det giver god mening nu og her, men hvor vi ligesom godt ved, at det har måske minimal effekt på langt sigt. Der har bl.a. været en sag, som vi også stadigvæk drøfter, om vindmøller på havnen, hvor vi ligesom også godt ved, at der er måske mindre, hvad hedder det, minimal effekt på dem, men det er et stort prestigeprojekt, som flere af partierne herinde egentlig også gerne vil etablere, til stor gene for en masse borgere. Så det er jo egentlig lige så meget de projekter. Der har også været CO2-fangstprojektet, som har været et kæmpe stort prestigeprojekt, fordi man gerne ville have etableret det. Det er så desværre faldet af alle mulige andre årsager. Så der er jo nogle effekter af det her, som bare er prestigeprojekter. Det bliver man jo nødt til at anerkende. Uanset hvor man så står henne. Vi er også både ambitiøse på det ene og det andet, og vi ønsker også en grøn omstilling, så at blive kastet dét i skoen, synes jeg ikke er helt korrekt.

Borgmesteren

Så er det Liv Gro Jensen, der får lige lov at replicere, SF.

Liv Gro Jensen (SF)

Ja tak. Jeg blev spurgt til finansiering. Blandt andet er jeg jo gået fuld on, vil jeg sige, i forhold til at gå til rådmandens belysning af Den Grønne Mobilitetsplan og alle de udfordringer, der er i det økonomiske billede, der er blevet lagt derind. Derudover så kaster vi os også årligt ud i at finansiere jordfond, som også kunne være noget med at købe nogle arealer op, har lige stillet et forslag omkring vedvarende energi, omkring vindmøller osv. Så jeg tænker, lige præcis den her finansieringsdel, den har vi vist os ret ansvarlige overfor år efter år efter år, og gør det selvfølgelig også nu.

Borgmesteren

Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten, De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

At opsætte vedvarende energi er ikke symbolpolitik. Det er klimaøkonomisk, det allerbedste, man kan gøre. Det er noget af det billigste energi, vi har. Jeg bliver sådan helt paf over, at man kan stå og tale det imod og kalde det prestigeprojekter, fordi det reducerer så sindssygt meget. Og det synes jeg faktisk er enormt økonomisk uansvarligt.

Borgmesteren

Godt. Tak for det her. Der pågår som bekendt også klimaforhandlinger. Og det, nu håber vi, at vi kan lande en aftale på den her side af sommerferien, men nu må vi se, om vi er nødt til at se hinanden i øjnene igen også efter sommerferien. Der kommer i hvert fald også et spørgsmål til budget, det er jeg sikker på. Men de faldne bemærkninger af sag nummer 8 sendes til behandling i Natur- og Klimaudvalget, og diskussionen vender vi retur til.

Åbn i Afskrifter →

Speaker index

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 17.06.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.