Uofficiel borgeravis · Aarhus Kommune er myndighedFor fællesrådProdukterPriserTilmeldSeglPagtLog ind
Kommune-avisen · AarhusBonaLimen i lokalsamfundet

For dig der bor i Aarhus Kommune — byråd, udvalg og dit lokale fællesråd.

Tilmeld

Byrådsmøde 3. juni 2026 · punkt 4 · Venstre-forslag

Flertal afviser Venstres forslag om mere lokal pasning i Lisbjerg

Pasningsgarantien er ifølge forvaltningen overholdt; midlertidig løsning findes. V, LA og DD dissentierer.

AI-genereret fra offentlig afskrift

Dokumentdato
Sektion
Byråd
Status
Publiceret

Opsummering

Byråd · nyhed og afskrift fra Aarhus Kommunes FirstAgenda-materiale (signeret byrådsdebat + bilag)

KildeFirstAgenda — Aarhus Byråd 3. juni 2026, punkt 4
Signeret afskriftBilag «Byrådsdebat 03.06.2026»
BilagIndstilling, Bilag 1: Beslutningsforslag V 16.02.2026, Byrådsdebat 04.03.2026, Sagsfremstilling / beslutningstekst
MetodeOfficiel FA-tekst (ikke Kommune-TV VTT)

Opsummering (neutral)

Venstre havde foreslået at sikre bedre lokal pasning i Lisbjerg i takt med områdets vækst: midlertidige daginstitutioner/pavilloner, fremskyndelse af den permanente institution, større forældreinddragelse og undersøgelse af en skovbørnehave.

Teknik og Miljø samt Børn og Unge anbefalede at afvise forslaget. Begrundelsen i referatet er, at pasningsgarantien er overholdt i garantidistrikt Nord, og at der allerede er etableret en midlertidig løsning på Elsted Byvej 40. Yderligere midlertidige løsninger vil kræve ny finansiering og kan forsinke eller forringe den permanente daginstitution, hvis midlerne tages fra dens anlægsramme.

Beslutning: Magistratens indstilling tiltrådt. Venstre, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne kunne ikke tiltræde og henholdt sig til det oprindelige forslag.

Beslutning

Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø og Magistratsafdelingen for Børn og Unge med bemærkning, at byrådet i sit møde den 3. juni 2026 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 19. maj 2026. Venstres, Liberal Alliances og Danmarksdemokraternes byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingen, men henholdt sig til det oprindelige forslag.

Uofficiel journalistik baseret på Aarhus Kommunes officielle FirstAgenda-materiale (signeret afskrift + bilag). Erstatter ikke kommunens egne dokumenter — følg kildelinks.

Kilder / læs mere

Afskrift

Borgmesteren

Godt, så går vi til sag nummer 4, som er et svar på forslag på Venstre, om sikring af bedre lokal pasning i Lisbjerg. Nogle bemærkninger til den? Mette Bjerre, SF. Værsgo.

Mette Bjerre (SF)

Jeg skulle lige se, om jeg var den eneste, der ville sige noget. Men egentlig bare for at sige, det er jo betryggende at blive genbekræftet i, at vi som kommune overholder pasningsgarantien, og det skal vi, og det skal vi også for børn, der bor i Lisbjerg. Samtidig har vi jo stor sympati for familier i Lisbjerg, som sukker efter pasning tættere på. For det er jo både bedst og nemmest at have pasning i sit lokalområde, så man kan gå eller cykle i børnehave, og så børnene kommer i institution med de børn, de senere skal gå i skole med. Men det er ikke kun i Lisbjerg, at der mangler lokal pasning lige nu. Rigtig dejligt, at forældrene gør opmærksom på det, men det sker altså også andre steder, hvor der er folk, der pendler ud af deres lokalområde med deres børn for at få pasning. Og det skifter jo lidt, hvor i vores kommune det er, at der er for få pasningsmuligheder. Så vi har haft og har stadig et stort ønske om at prioritere midler til at bygge mere, når det lokale behov opstår. Så vi faktisk kan være med og gøre noget ved de her problemstillinger, som i Lisbjerg, men generelt i kommunen. Så det bliver retfærdigt og lige for alle lokalområder. Det stillede vi budgetforslag om sidste år, og det synes vi stadig er vigtigt i år. Så vi håber egentlig, at flere partier vil være med, når man nu er opmærksom på, at der mangler lokal pasning. Og så bare lige en opfordring til rådmanden, som vi også sagde sidst om, virkelig at få prioriteret institutionsbyggeriet her, som er blevet lovet. For det er jo både træls og rigtig ærgerligt, når institutionen i Lisbjerg er blevet udsat flere gange, og nu må den altså ikke udsættes længere. Men med de ord kan vi tiltræde indstillingen.

Borgmesteren

Så er det Martin Christensen, Venstre.

Martin Christensen (V)

Jeg har arbejdet på Lisbjergskolen i mange år. Jeg kender forældre, jeg kender børn derude, og jeg har også snakket med dem denne gang. Og en ting står lysende klart. De ønsker pasning. De ønsker ikke bare pasning, de ønsker lokal pasning, som ordføreren fra SF påpeger. Så er det ikke kun i Lisbjerg, man ønsker det. Det er mange steder i kommunen. Fordi det er vigtigt, at man får et børneliv, der hænger sammen med hverdagen. Og de ønsker i forhold til et børneliv, der hænger sammen, dem skal vi som byråd tage ansvar for. Vi skal tage ansvar for, at byudvikling og velfærd følges ad. Fordi, jeg var derude i sidste uge i Lisbjerg, de oplever fortsat, at deres børn må passes langt væk fra hjemmet, selvom området vokser markant, og det er en reel udfordring i deres hverdag. Så det skal vi simpelthen have blik for her i byrådet, også selvom pasningsgarantien formelt set er opfyldt. Vi har i Venstre foreslået midlertidige løsninger, en fremskyndelse af den permanente institution, bedre inddragelse af forældrene og en undersøgelse af muligheden for skovbørnehave. Og lige præcis det sidste, det er noget, som flere forældre i Lisbjerg har løftet over for os, og som jeg håber, vi kan vende tilbage til i et mere positivt lys. Vi vil i Venstre fortsætte arbejde for, at familierne i Lisbjerg får de pasningsmuligheder, der gør hverdagen lettere, og som understøtter et stærkt lokalsamfund.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre, værsgo.

Mahad Yussuf (RV)

Tak. Jeg vil også lægge mig i slipstrømmen af Venstres ordfører. Jeg synes, at den her sag har været tilbagevendende. Der er nogle forældre ude i Lisbjerg, som har problematiseret, at da de dengang besluttede sig for at flytte til bydelen, der var der en intention om, at det blev oprettet nogle institutioner. Så kan man sige, at omstændighederne ændrede sig, således at vi så har ændret garantidistrikterne, der gør, at de så har længere vej til den nærmeste daginstitution. For Radikale Venstre er det i hvert fald afgørende for, at familiens hverdag kan hænge sammen, og at det ikke skal gå ud over den livskvalitet, som de skal have. Men når det er sagt, så skal vi også måske gentænke, eller hvad hedder det, genbesøge i forhold til hele den udfordring, vi har. Fordi noget af baggrunden for, hvorfor vi egentlig ændrede distrikterne, det var jo på grund af, at der var udfordringer i forhold til at rekruttere personale. Og der kunne vi egentlig godt få os en tanke, at det kunne være måske en måde at tænke tilbage på, hvordan kan vi arbejde lidt bedre. Der bliver gjort en hel masse arbejde i forvejen, men samtidig skal vi også tænke på lidt fremad, alternativer, som Venstres ordfører også har været inde på. Et alternativ kunne være skovbørnehaver, som vi også har fået henvendelse på i Radikale Venstre, men et andet kunne også godt være selvejende institutioner, som kunne være en af mulighederne, hvor forældrene har bedre muligheder for at kunne oprette institutioner i de områder, de bor i. Men det er en udfordring, der bliver ved0 med at, kan man sige, forfølge os. Vi er nødt til på et tidspunkt også at kigge om den struktur vi har, om den er tidssvarende. Men med de ord kan vi også tiltræde indstillingen.

Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Vi er også lidt ærgerlige over den besvarelse her af Venstres gode forslag. Vi havde også gerne set, at der kom nogle enten midlertidige faciliteter, men også havde mulighed for at fremrykke byggeriet derude, som jo i forvejen er blevet udskudt. Og vi er også bekymrede for, om man nu når det til slutningen af 2028, som den nuværende tidsplan hedder. Og af de grunde kan vi så ikke tiltræde indstillingen og henholder os til Venstres forslag. Så jeg vil jeg også sige, at når man kigger ind i efterspørgslen ude i Lisbjerg, så handler det jo også om, at der ikke er en permanent dagtidsbudskapacitet derude, som det her forslag jo handler om. Så når man sidder og kigger på, hvor mange børn kommer der de kommende år, så har det jo også betydning, at man som forælder, når man sidder måske herinde i midtbyen og skal flytte ud, så kigger man måske ikke så meget mod Lisbjerg, fordi man kan se, at der er udsigt til, at man skal have sit barn passet i et andet sted, eksempelvis ovre i Lystrup, og dermed vælger Lisbjerg fra. Så det påvirker også den efterspørgsel, der er fra dagtilbudskapaciteten ude i Lisbjerg, at man ikke lever op til de ønsker, vi har i byrådet om at have de her lokale tilbud. Det synes jeg mangler, når man også laver den her belysning. Det bliver sådan lidt regnskabsteknik, hvor man egentligt ikke forholder sig til, at der er mange forældre, der gerne vil bo ude i vores oplandsbyer herunder Lisbjerg, men som fravælger det, når man ikke har tilstrækkelig kapacitet. Så derfor kan vi ikke tiltræde indstillingen.

Borgmesteren

Så er det Berit Rousing, Socialdemokratiet. Værsgo.

Berit Rousing (S)

Tak skal du have. Jamen først og fremmest så siger vi tak til Venstre for at sætte fokus på pasningssituationen i Lisbjerg. Vi forstår godt et ønske om en mere lokal pasning tæt på hjemmet, og vi anerkender den frustration, som nogle af familierne oplever i hverdagen. Samtidigt med, så viser magistratsbehandlingen at de foreslåede midlertidige løsninger vil være forbundet med betydelige ekstraudgifter og risikere at forsinke den permanente daginstitution yderligere. På den baggrund kan vi ikke støtte forslaget.

Borgmesteren

Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance. Som ordfører, værsgo.

Louise Svenstrup (LA)

Ja, tak. Jeg vil ikke tilføje yderligere til det, der er blevet sagt i salen. Jeg vil bare sige, at vi ønsker heller ikke at tiltræde indstillingen, men henholder os til det originale forslag. Tak.

Borgmesteren

Og så er det Martin Christensen, Venstre. Værsgo.

Martin Christensen (V)

Blot meget hurtigt. En god kollega mindede mig lige om, at jeg måske ikke har sagt det tydeligt nok, men vi tiltræder naturligvis heller ikke, og henholder os til vores eget oprindelige forslag. Så er det på plads.

Borgmesteren

Godt. Og det er noteret, at der er en række partier, der ikke kan støtte forslaget. Måske bare af hensyn til det fremadrettede, hvis man ønsker mere lokal pasning, så vil jeg anbefale, at man også peger på finansiering til, hvordan man vil gøre det. Det vil gøre det lettere for byrådet at træffe beslutninger om, hvis man skal igangsætte midlertidige eller permanente karakterer. Det kan vi jo så tage på et senere tidspunkt, for der er sådan set en berettet frustration rundt omkring. Men det er et prioriteringsspørgsmål. Det tager vi i forbindelse med budgetforhandlingen. Sag nummer 4 er tiltrådt i overensstemmelse med indstillingen.

Åbn i Afskrifter →

Speaker index

TalerRolle
BorgmesterenOrdstyrer
Mette Bjerre (SF)Byrådsmedlem
Martin Christensen (V)Byrådsmedlem
Mahad Yussuf (RV)Byrådsmedlem
Jakob Søgaard Clausen (DD)Byrådsmedlem
Berit Rousing (S)Byrådsmedlem
Louise Svenstrup (LA)Byrådsmedlem

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 03.06.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.

Udgivet efter dokumentets dato: onsdag den 3. juni 2026. Fejl? tbj@bona.city.

← Tilbage til forsiden