Byrådsmøde 20. maj 2026 · punkt 3 · DD-forslag
Tranbjerg: Svar om støjværn ved lokalplan 124 tiltrådt
Danmarksdemokraterne ønskede mulighed for støjværn — byrådet tiltræder svaret efter lokal støjdebat.
AI-genereret fra offentlig afskrift
- Dokumentdato
- Sektion
- Byråd
- Status
- Publiceret
Opsummering
Byråd · nyhed og afskrift fra Aarhus Kommunes FirstAgenda-materiale (signeret byrådsdebat + bilag)
| Kilde | FirstAgenda — Aarhus Byråd 20. maj 2026, punkt 3 |
| Signeret afskrift | Bilag «Byrådsdebat 20.05.2026» |
| Bilag | Indstilling, Bilag 1: Beslutningsforslag DD 02.11.2025, Bilag 2: Aarhus Kommune Lokalplan nr. 124, Bilag 3: 74 Belysning A Pulje til støjbekæmpelse samt støjværn i Tranbjerg |
| Metode | Officiel FA-tekst (ikke Kommune-TV VTT) |
Opsummering (neutral)
Byrådet behandlede svar på forslag fra Danmarksdemokraterne om tillæg til lokalplan nr. 124 med mulighed for opsætning af støjværn i Tranbjerg. Debatten kredsede om afledt vejstøj fra byudvikling og infrastruktur, og om byrådet skylder lokale områder konkrete værktøjer til støjdæmpning.
Flere ordførere bakkede op om at komme videre med støjbekæmpelse lokalt. Forslagsstillerne kaldte det en «lille, men vigtig sejr» for Tranbjerg.
Beslutning: Sag 3 tiltrådt.
Beslutning
Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med bemærkning, at byrådet i sit møde den 20. maj 2026 har vedtaget Magistratens foranstående indstilling af 12. maj 2026.
Uofficiel journalistik baseret på Aarhus Kommunes officielle FirstAgenda-materiale (signeret afskrift + bilag). Erstatter ikke kommunens egne dokumenter — følg kildelinks.
Kilder / læs mere
- FirstAgenda — Aarhus Byråd 20. maj 2026, punkt 3
- FirstAgenda — signeret afskrift: Byrådsdebat 20.05.2026 (bilag)
- FirstAgenda — bilag: Indstilling
- FirstAgenda — bilag: Bilag 1: Beslutningsforslag DD 02.11.2025
- FirstAgenda — bilag: Bilag 2: Aarhus Kommune Lokalplan nr. 124
- FirstAgenda — bilag: Bilag 3: 74 Belysning A Pulje til støjbekæmpelse samt støjværn i Tranbjerg
- FirstAgenda — bilag: Bilag 4: Notat til TU - Støjafskærmning
- FirstAgenda — bilag: Byrådsdebat 03.12.2025
- FirstAgenda — bilag: Sagsfremstilling / beslutningstekst
Afskrift
Borgmesteren
Og så går vi så til sag nummer 3, som er svar på forslag fra Danmarksdemokraterne om tillæg til lokalplan nummer 124 - mulighed for opsætning af støjværn i Tranbjerg. Først indtegnet er her Kristian Sommer, Socialdemokratiet.
Kristian Sommer (S)
Tak for ordet. Når man bliver valgt til byrådet, så er man så privilegeret, at man bliver inviteret ud og mødes med en masse mennesker ude i forskellige lokalsamfund. Og her har jeg også været ude i Tranbjerg og besøgt de borgere, der er pårørt af den støj, som er derude. Derfor en ros til forslagsstiller, Jakob Søgaard Clausen, for at stille det her forslag, for at muliggøre, at vi kan i fremtiden opsætte støjværn i den her lokalplan. Jeg kan forstå, det sådan, at det tidligere er det, der har været hindringen, og nu imødekommer man så den her hindring, for at vi senere kan prioritere midler til at lave støjværn. Og det mener jeg helt klart, at vi skal have et fokus på. Jeg synes også, at der er noget spændende her. Altså er der andre steder, hvor det samme problem gør sig gældende? Er der nogle lokalplaner, som begrænser, at vi kan opsætte støjværn, hvor det samme problem gør sig gældende. Er der nogle lokalplaner, som begrænser, at vi kan opsætte støjværn, hvor der ikke skal andet end en lille justering til, så mener jeg også, at Teknik og Miljø skal dykke ned i det. Men et rigtig godt forslag og en god indstilling, der ligger. Så i Socialdemokratiet kan vi tiltræde den. Tak for ordet.
Borgmesteren
Selv tak. Så er det Albert Rosenkrantz Conradsen, SF.
Albert Rosenkrantz Conradsen (SF)
Tak for ordet. Jamen, i konklusion først, så kan vi også tiltræde indstillingen, og det kan vi, fordi vejstøj ikke er for sjov. Vejstøj dræber mennesker hvert år. Ikke ved at køre ind i nogen, men ved at øge risikoen for forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, dårlig søvn. You name it. WHO estimerede i 2011, at 1 million sunde leveår går tabt i Vesteuropa hvert år på grund af støj fra trafik. 1 million. Nu har jeg ikke været ude i Tranbjerg, som den Socialdemokratiske ordfører, men jeg har været på miljøstyrelsen.dk og fundet deres støjkort. Her vil man se, at landevejen i Tranbjerg faktisk er enormt støjbelastet eller støjbelaster områderne. Så der er jo brug for støjværn her i den ene eller anden form. Men man kan også se på det her støjkort, at mange andre oplandsbyer oplever de samme udfordringer. Vi tror ikke i SF på, at det er bæredygtigt over tid, hverken tids- eller ressourcemæssigt, at lave de her lokalplanændringer og støjbekæmpelse på alle relevante steder i kommunen, fordi der er rigtig, rigtig mange steder, man så kunne gøre det. Pointen her er, at vi i stedet for bør se på roden til støj, og en af de helt store syndere, det er farten, som mange steder i kommunen er for høj. En tommelfingerregel er, at en ændring på 10 km i timen giver en fartnedsættelse på 1 dB. Og nu tænker I måske, at 1 dB, det lyder ikke meget, men støjskalaen her er så dejlig logaritmisk i stedet for lineær, hvilket i sådan lægmandstermer betyder, at et støjfald på 8-10 dB opleves af os mennesker som en halvering af støj. Dermed virker 1 dB jo mere, end man lige skulle synes første gang. Så der er rigtig meget positivt at hente ved at reducere støjbelastningen, og det skal vi bare i gang med, hvis I spørger os i SF. Tak for ordet.
Borgmesteren
Selv tak. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.
Gert Bjerregaard (V)
Ja tak. Støj er skadeligt. Det ved vi. Det er i store mængder rigtig skadeligt. Hele sidste byrådsperiode, ja faktisk også perioden før, der beskæftigede vi os med støj i byrådet her. Der har været stillet forskellige forslag undervejs. Noget af det er lykkes, det er det mindste. Fordi som den her plan fortæller, så kan vi fremadrettet lave støjværn her. Det koster penge, det har vi ikke. Men nu har man i hvert fald givet en forventning om til det her lokale sted i Tranbjerg, at man får muligheden for en støjbekæmpelse. Men det gør det jo ikke, og derfor er det store spørgsmål, hvordan er det, vi får afsat de nødvendige midler? Vi har jo også diskuteret fart, som SF's ordfører har været inde på. Vi har for eksempel i Venstre stillet et forslag om en vedvarende fartnedsættelse igennem Løgten- Skødstrup. En række andre ordførere i det tidligere byråd har også stillet forslag om, hvordan er det, vi gør det klogere og bedre. Og der er vi jo ikke alene herskende. Der har vi politiet, at vi også skal forbi i forhold til det. Så det er en kompleks sag. Vi er glade for den konkrete indstilling. Vi havde nu hellere set, at man kunne have efterlevet det forslag, som Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne fremførte, at vi fik en egentlig støjvold. Vi tror i øvrigt, med alt det jord, at vi skal op af jorden her de næste mange år, at vi er nødt til at se på, om vi ikke kan gøre det bedre i forhold til de plangrundlag, der ligger, sådan at vi s kan gøre det bedre i forhold til de plangrundlag, der ligger, sådan at vi sikrer med behændighed, at vi kan genbruge den jord, som vi graver op, f.eks. i forbindelse med Marselisborgtunnelen, at vi så også kan genanvende det, og så kan få slået to fluer med ét smæk. Det interesserer vi os meget for i Venstre, og vi vil også fremelske den debat, både i udvalget [uklar tale på grund af teknikken]. Men tak til indstillingen. Det er det næstbedste. Vi havde hellere set, at vi kunne have lavet en egentligt støjvold og var gået i gang med det. Jeg har læst indstillingen og kender problemstillingen i forhold til afstandskrav osv. Men der skal vi nok også prøve at udfordre os selv lidt i den retning.
Borgmesteren
Så er det Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Værsgo Bünyamin Simsek (KF): Den problemstilling, Jakob Søgaard Clausen har taget fat i, er jo reel, fordi det er jo forudsætningen, at plangrundlaget skal på plads ude i områderne, for at man kan lave en støjvold. Så det er godt set at sørge for at rydde op i de tekniske forudsætninger for at kunne realisere det. Men som flere af ordførerne, særligt fra de lidt større partier, har været inde på, så hører jeg jo, at man er rigtig optaget af den her problemstilling, og det tror jeg på, man er. Men det er jo nu en gang sådan, at det er handlingen, der gør forskellen. Så det her er jo ikke nogen verdensnyhed for Aarhus Byråd. Man behøver slet ikke kigge på Vejdirektoratet. Man kan bare tage fat i støjhandlingsplanen for Aarhus Kommune, som i hvert fald bliver udarbejdet én gang hver byrådsperiode. Der er det defineret, hvor problemstillingerne er. Hvor er det, at menneskerne størst og flest og mest bliver udsat for trafikstøj? Løsningen ligger jo i at afsætte de nødvendige midler. Og vi kan konstatere i hvert fald, at skiftende byråd ikke har haft den ambition om at levere de nødvendige midler. Men jeg hører særligt SF også at være optaget af den her dagsorden. Så de kommende budgetforhandlinger, hvor der forhåbentlig er et anlægsmæssigt råderum eller det næste igen, så tager man fat i den her opgave og kommer efterslæbet til livs. Der er mange andre greb selvfølgelig i forhold til fartnedsættelse, det er også et godt greb. Men det, der virker, det er jo økonomi til at løse opgaven. Og der er masser af steder, man kan gå ombord, uden at man skal kigge på lokalplaner og ændre ved plangrundlag, hvor man bare kan gå i gang. Det eneste spørgsmål, det er penge, penge, penge. Og derfor er det også et vigtigt fokus, Venstres Gert Bjerregaard sætter på, at det er nemlig et spørgsmål om økonomi og prioritering fra byrådets side. Så handling skal der til. Ordene og tankerne, dem er vi enige om. Men vi er også klar til at sætte handlingen på opgaven, så vi bruger de rapporter, vi bruger den viden til at skabe løsninger, fordi støj er et alvorligt problem.
Borgmesteren
Så er det Metin Lindved Aydin, som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.
Metin Lindved Aydin (RV)
Ja, det er jo tydeligt, at vi er flere partier her i byrådssalen, som har stor opmærksomhed på støj og de sundhedsmæssige konsekvenser, som trafikstøj kan have for borgerne. Og derfor støtter vi forslaget fra Danmarksdemokraterne. Jeg har selv boet klos op ad landevejen i Tranbjerg i en del år, og der er rigtig meget støj på strækningen, så det er noget, der skal løses. Og som ordføreren fra Det Konservative Folkeparti har understreget, så er der jo ikke nogen økonomisk løsning på det her, så det her er jo bare en lille etapesejr. Vi ser frem til den videre proces, og til at de lokale borgere og fællesrådet bliver inddraget i arbejdet.
Borgmesteren
Og så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.
Jakob Søgaard Clausen (DD)
Men også tak herfra, først og fremmest til Teknik og Miljø og rådmanden for besvarelsen og imødekommelsen af vores beslutningsforslag. Og egentligt ikke så meget mere tilføje til de ordførere, der allerede er kommet. Jeg synes egentlig også, det er væsentligt at se på hastighedsnedsættelsen, de steder, hvor lokalområdet også kan se det som en løsning. Man kan også arbejde med asfalt, som er støjreducerende. Slidelagene kan man også justere og skifte rundt omkring. Det er også en del af vores støjhandlingsplan. Men det er også rigtigt, som Bünyamin Simsek siger, at det handler også om økonomi. Det handler om, om byrådet vil prioritere ressourcerne til det. Danmarksdemokraterne har stillet budgetforslag om det ved sidste budgetforhandlinger, uden held til at få det prioriteret. Måske kan vi det nu med den udsigt til anlægsmidler, vi har, men det skal selvfølgelig sættes op over for de mange andre, også vigtige dagsordner, der er i Aarhus. Jeg synes faktisk, at vi er kommet et stykke med støjbekæmpelse i Aarhus fra vejene. Vi er gode til det, når vi laver byudvikling. Der er nogle ret skrappe regler til det, når man laver nye boliger. Det er rigtig godt. Vi gør det, når vi laver nye veje. Der er både nationale og lokale krav til, hvordan støjbekæmpelsen skal være. Det er godt, at vi har strammet det op. Men en helt stor udfordring er steder som her i Tranbjerg, hvor der er eksisterende bebyggelse ved eksisterende landeveje, hvor trafikken er øget. Helt konkret i Tranbjerg er det jo blandt andet et resultat af, at vi har lavet Giber Ringvej, som giver mere trafik den vej ind, som også var tanken. Men omvendt så har det jo også givet flere biler, og dermed mere vejstøj. Og der skylder vi som byråd jo også et ansvar til de lokalområder, som oplever afledte konsekvenser af byudvikling og nye infrastrukturprojekter i Aarhus. Men det her er en lille, men vigtig sejr for at komme videre med støjbekæmpelse i Tranbjerg, og det er vi glad for i Danmarksdemokraterne.
Borgmesteren
Det var godt, og med de bemærkninger, så er sag nummer 3 tiltrådt.
Speaker index
| Taler | Rolle |
|---|---|
| Borgmesteren | Ordstyrer |
| Kristian Sommer (S) | Byrådsmedlem |
| Albert Rosenkrantz Conradsen (SF) | Byrådsmedlem |
| Gert Bjerregaard (V) | Byrådsmedlem |
| Metin Lindved Aydin (RV) | Byrådsmedlem |
| Jakob Søgaard Clausen (DD) | Byrådsmedlem |
Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 20.05.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.