Grøn omstilling: SF’s medejerskabsforslag sendes i Magistraten

Afskrift

Borgmesteren

Så går vi til et forslag fra SF, sag nummer 16 om at gøre aarhusianerne til medejere af den grønne omstilling. Her skal jeg bede rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, Det Konservative Folkeparti, om at forelægge sagen. Værsgo.

Nicolaj Bang (KF)

Tak til SF for forslaget om at gøre aarhusianerne til medejere af den grønne omstilling. Det er et forslag, der baserer sig på en grundforståelse af menneskelig motivation, som jeg håber, vil smitte af på partiets skattepolitik, nemlig at vi motiveres af økonomiske incitamenter. Det er positivt, at SF rejser en debat om, hvordan vi får mere vedvarende energi og samtidig sikre lokale opbakning og forankring. For Aarhus Kommune er der ingen tvivl om retningen. Vi står midt i en stor energitransformation, hvor fossile brændsler og biomasse gradvist skal erstattes af grøn elektricitet. Vindmøller passer godt ind i de planer. Vinden blæser typisk mest i efteråret og vinteren, hvor der er større behov for strøm, blandt andet til fremtidens varmepumper. Men vi skal også være ærlige overfor udfordringer. Der er en grundlæggende udfordring i Aarhus, som først og fremmest handler om, at der ikke er ret mange steder, man nemt kan sætte vindmøller op. Vi er en tæt befolket kommune. Vindmøller fylder ikke meget på selve jorden, men afstandskravene er store. Og der er mange hensyn, der skal gå op i en højere enhed. Derfor er det heller ikke sådan, at vi ligger inde med en række oplagte projekter, der bare lige mangler på finansiering eller sagsbehandling. Derfor skal vi passe på med at love mere, end der faktisk er fysisk og planmæssigt grundlag for. Dermed ikke sagt, at der ikke kan være muligheder rundt omkring i erhvervsområder, i områder tidligere udlagt til solceller eller på kommunens egne arealer. Og vi skal selvfølgelig være åbne for at kigge på alle de muligheder, der måtte være. Der findes ikke en enkelt løsning på spørgsmålet om flere vindmøller i Aarhus. Udfordringen er reel. Jeg synes derfor, det er fornuftigt, at Teknik og Miljø dykker ned i forslagets indledende del om juridisk afdækning af, hvorvidt og under hvilke omstændigheder Aarhus Kommune kan agere udvikler for et landvidt vindmølleprojekt. Lad os få fakta på bord. Det er trods alt et nødvendigt udgangspunkt for at finde de løsninger, som vi har brug for. De resterende dele af forslaget fra SF med konkrete bud på, hvordan en given ordning ville skulle strikkes sammen, kan jeg ikke tilslutte mig. Jeg synes således, det er for tidligt at pålægge Teknik og Miljø konkrete handlinger, inden analysen er gjort. Så jeg vil anbefale, at byrådet ikke bakker op om forslaget i sin helhed, i det et pålæg til konkrete handlinger synes en lille smule forhastet. Men jeg kan støtte, at min forvaltning hjælper med at afklare forslagets indledende del, og derfor anviser mulige fremrykkerveje til byrådets efterfølgende retningssætning. Altså at vi forsøger at gøre politik muligt, når vi har fakta på plads. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det på vegne af forslagsstiller Liv Gro Jensen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Liv Gro Jensen (SF)

Tak. I SF vil vi rigtig gerne have flere vindmøller i Aarhus. Nye møller, der kan producere sikker grøn strøm til aarhusianerne. Vi tror på, at flere former for partnerskaber, nye former for partnerskaber, kan bidrage til, at vi får netop flere vindmøller i Aarhus. Og her tænker vi på partnerskabet mellem kommunen og aarhusianerne. Vi vil sikre mulighed for medejerskab for borgerne i vindmølleprojekter i Aarhus. Når de her møller, de snurrer i Aarhus, så skal det også kunne mærkes positivt i aarhusianernes egne pengepunge. Vi må være realistiske. Lokale borgergrupper har ikke nødvendigvis millioner af kroner til at tage den store økonomiske risiko i opstartsfasen af sådan nogle store energiprojekter her. Og det er her, de folkelige projekter for alvor kan blive presset. Derfor foreslår vi i SF, at Aarhus Kommune tager den tunge løft. Kommunen skal bære opstartsrisikoen, og når møllerne de snurrer, så overdrager vi minimum 50 procent af ejerskabet til borgerne. Det er sund fornuft, det er god klimaøkonomi, og det er win-win for både Aarhus og planeten. Og vi mener også, at det skal være en socialt retfærdig model. Naboerne skal have førsteret, andelene skal sælges til kostpris så billigt som muligt, og vi skal sikre finansieringsmodeller, så alle uanset indkomst kan være med. Vi har travlt. Modellen, den vil vi gerne have forelagt her, det er jo sådan set også et krav, inden for tre måneder, så vi har den klar inden budgetforhandlingerne, og kan tage de videre skridt for at realisere projektet. Kære kollegaer, lad os fjerne barriererne, lad os i endnu højere grad gøre den grønne omstilling til et fælles demokratisk projekt, og give gevinsterne tilbage til aarhusianerne.

Borgmesteren

Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet, værsgo.

Borgmesteren

Jamen tak til SF for forslaget. Konklusionen først. Vi kan i Socialdemokratiet tiltræde ad-punkt 1 og punkt 3, så vi forhåbentlig får leveret den her status eller mulighedsrum inden budgetforhandlingerne. Så til substansen i forslaget. Det er jo et utroligt godt forslag fra SF, fordi det der oftest bliver hævdet, er forhindringen med at opsætte vindmøller på land, det er en borgerlig modstand. Altså at borgerne simpelthen ikke vil have landvindmøller. Og i Socialdemokratiet ser vi det her som en klar mulighed for at imødekomme det. Hvis man får en del af gevinsten, jamen så som rådmanden han også sagde, så er der jo et økonomisk incitament til at sige ja. Og det tror vi faktisk rykker noget. Derfor skal vi helt klart arbejde videre med det. Der er også en selvstændig pointe i, at det måske ikke er kommunens ansvar at tage risikoen i at lave de her projekter. Og derfor tror jeg også i Socialdemokratiet, at vi gerne vil have belyst, om der også findes en vej, hvor det kommunen i virkeligheden faciliterer, det er, at der kommer mere medejerskab. Og ikke nødvendigvis, at vi giver en garanti, men at det er ligesom, at det vigtige, vi bidrager med som kommune, det er at sørge for, at vi prioriterer, at det er medejerskab, som spiller en rolle, når vi laver landvindmølleprojekter. Så med de kommentarer, så kan vi støtte forslagets punkt 1 og 3.

Borgmesteren

Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.

Gert Bjerregaard (V)

Ja tak. Man fristes jo altid til at sige, at når et SF rykker tættere på kommunekassen, så er det jo rendyrket socialisme. Og det vil jeg så gøre. Det her har nogle intentioner, som vi sådan set er enige i i Venstre. Det at være grønnere, det at få opstillet vindmøller, hvor menneskerne gerne vil have det, ikke hvor Liv Gro Jensen og SF bestemmer, at de skal være, den del af det, er vi parate til at diskutere. Og vi vil også gerne have en status, som rådmanden også er indvilget i. Men derfra til at sige, at det er kommunekassen, der skal tage risikoen for den grønne omstilling, og at den enkelte borger, hvis det går godt, kan putte gevinsten i lommen. Der er jo ingen sammenhæng. I Venstre ser man det sådan, at tager man risiko, så har man jo chance for at få en gevinst. Men man skal jo ikke både kan stille en gevinst i udsigt og ingen risiko tage. Det gælder jo sådan set ligegyldigt, om man skal sætte solceller eller i det her tilfælde vindmøller op. Vi vil rigtig gerne diskutere, og det skal starte lokalt nedefra, hvor er det, at vi kan lave flere projekter, der trækker i den grønne retning. Altså den diskussion, som vi også havde i sidste byrådsperiode, vi vil ikke være med til at lægge placeringer ned over kommunen, fordi man overordnet set skal nå et mål. Vi ville hellere sige, alle placeringer er sådan set tilgængelige. Der hvorfra, at borgerne gerne vil have vedvarende energi, om det er solceller eller vindmøller, det vil vi gerne diskutere. Og vi er også interesserede i at vide mere om den økonomi, vi kan vinde med projekter, hvor vi får mere grøn energi. Men det at opstarte projekter, som Liv Gro Jensen har ønsker om på Aarhus Havn, hvor man ikke har nogle investorer, der er interesseret i at gå ind, men blot en forening, der har et ønske om at stille en række møller op til stor gene for de borgere, der bor dernede. Det bliver uden Venstre. Vi kan heller ikke lide dem, at man stiller op ude i Vosnæs. Der har man jo ikke brugt på nogen måde den model, hvor man har spurgt borgerne om, hvad siger I til det her? Tværtimod, så har man valgt at tromle.

Borgmesteren

Godt, så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

Thisted Kommune, de vandt klimaprisen for at skabe lokal opbakning til VE-anlæg på land. Thymodellen fik prisen for at styrke nærdemokratiet, fastholde værdiskabelse i kommunen og understøtte foreninger og nabofællesskaber. Og selvom det havde været fedt, hvis Aarhus Kommune havde vundet prisen med geotermi, er det forståeligt, at Thy alligevel vandt, løb med sejren. For fire gange mere vedvarende energi, som modellen i Thisted den indebærer, er ikke ingenting. Og derfor viser vores naboer mod nord virkelig et fantastisk eksempel på, hvordan det skal gøres. Det skal vi absolut følge. Der er nok ikke nogen tvivl om, at vi kan bakke fuldt op om det her forslag i Enhedslisten. Lokalt medejerskab er afgørende for opbakningen til den grønne omstilling. Så tusind tak til SF for det fine forslag. Og apropos Thymodellen er vi meget nysgerrige på, hvor lokalt det her forslag kan være. Vi vil gerne have kvalificeret i en magistratsbehandling, hvordan demokrati også kan spille en essentiel rolle i projektet, som vi ikke ser tydeliggjort endnu. For en naturlig del af borgerejet energi er også, at borgere også selv er med til at bestemme, hvor og hvordan vindmøllerne skal opføres, som de gjorde i Thy. Borgerinddragelsen er nemlig ikke noget, man bare lige kan tjekke af på en boks ved et enkelt borgermøde. Det er noget, der skal ske løbende og følges op på. De, der ønsker at være medejere af projektet og sikres førsteret, skal derfor også være en essentiel stemme i planlægningen. Et andet godt eksempel er, hvis man kigger mod syd. Her er en lille kommune i Tyskland, Reussenkog, blevet et af landets rigeste på at opsætte en borgerejet vindpark med 88 møller. Hvert år indbringer projektet millioner af euro både til borgere og som erhvervsskat til kommunen. Et projekt, der ellers ikke umiddelbart var opbakning til, men de økonomiske fortjener forhindrede landbrugene i at gå nedenom og hjem. Det billigste alternativ, vi har til fossil energi, og bedste mulighed for at øge forsyningssikkerheden af vindenergi. Vi kunne med fire styks 6 megawatt-møller på havnen have nok til at dække 15% af borgernes energiforbrug, og vi ville have vind nok til at udfase biomasse fuldstændig. Jeg tror heller ikke, at vi skal være så skræmte på at opsætte møller. Selv danskerne har hørt opsagten nok til, at statistikkerne siger, at 3 ud af 4 faktisk gerne så mere vedvarende energi i deres kommune. Danskerne har fanget det. Har kommunen også? Og jeg vil gerne lige notere, at til Socialdemokratiets ordfører, at der kommer nok ikke til at være lokale grupper, der tager den risiko. Det kommer altså ikke til at ske, hvis man ønsker lokal medejerskab i den grønne omstilling, så er det her den rigtige vej.

Borgmesteren

Tak for det. Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.

Mahad Yussuf (RV)

Tak for det. Jeg vil gerne sige tak til SF for at rejse den her vigtige forslag her, som vi synes i Radikale Venstre er meget spændende. Den går egentlig lidt på kompromis med i forhold til den måde, vi tilgår den grønne omstilling på. Det, at vi skal skabe et medejerskab hos borgerne, det kan vi godt se en tanke i i Radikale Venstre. Fordi vi er ikke kommet langt nok med den grønne omstilling, og vi har brug for at sætte lidt mere fart på. Og det her er en idé, der ligger på bordet, som vi konkret kan tage fat på. Men det er også en udfordring i forhold til, altså den løser nogle udfordringer i forhold til de gange, hvor vi har haft nogle lignende sager her i byrådssalen, der har omhandlet omkring vindmøller, hvor der har været store borgerprotester imod det. Så tror jeg også, at noget af løsningen kan være i den retning, som SF's forslag peger ind i. Men det rejser samtidig også nogle væsentlige spørgsmål, som vi mener egentligt er vigtigt at få belyst, fordi der er i hvert fald nogle juridiske spørgsmål her, som vi er lidt usikre på, hvorvidt det egentlig kan lade sig gøre det her, fordi det er jo for mig at se ikke noget, vi har prøvet i Aarhus Kommune, så derfor kunne vi også tænke os egentlig at få belyst, nu har Enhedslisten sendt sagen i Magistratsbehandling, er det noget, man gør i andre byer, altså både her nationalt, men også internationalt, og hvilken model er det, der så eksisterer? Men for Radikale Venstre er det afgørende faktisk, at vi får belyst den her sag her, og finder ud af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre, og så prøve at se, om vi kan arbejde videre derfra. Men i hvert fald meget nysgerrige på forslaget, og ønsker at kigge videre på det.

Borgmesteren

Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Louise Svenstrup (LA)

Ja tak. I Liberal Alliance, der mener vi jo, at store vindmøller hører til ude på vandet, ikke på land, fordi genen for borgere er for stor. Vi er dog ret sympatisk indstillet over for den del af SF's forslag, der går på den lokale bestemmelse omkring opstilling af vindmøller, og vi vil jo meget gerne den grønne omstilling i Liberal Alliance, og der kan medejerskab jo være en god vej at gå. Jeg må så sige, at det er jo så nok også det eneste ved SF's forslag, vi er positivt indstillet over for. Fordi vi mener helt grundlæggende ikke, at kommunen skal gå ind og overtage en opgave, som erhvervslivet i dag løser rigtig fint. Det vil være at drive konkurrerende virksomheder, og det skal vi som kommune afholde os fra. Men hvis der er et flertal i byrådssalen, der ønsker at gå den her vej, så er der i hvert fald nogle væsentlige ting, vi synes, man skal tage i betragtning, når man belyser det her forslag. For det første så tales der i forslaget om at sælge andele til kostpris, og der er det i hvert fald vigtigt at medregne den ressourceomkostning, der vil ligge i Teknik og Miljø. Vi kan også være lidt bekymrede for, hvor meget tid ville det egentlig trække ud af Teknik og Miljø at skulle køre sådan et projekt her i en eller anden model. Så det kunne vi også godt tænke os at få et skøn på. Og derudover er der også noget med anlægsrammen. Påvirker det den? Og sidst men ikke mindst, så er der et mellemmenneskeligt element at overveje, forstået på den måde, hvad er det, der skal afgøre, hvorhenne møller efter den her model eventuelt vil kunne opstilles. Er det fordi en eller anden mængde af nogle lokale beslutter sig for, at de kunne sørme godt tænke sig sådan en rigtig stor vindmølle i deres baghave? De har råd og lyst til at investere i det, men hvad så med den resterende del af det lokalområde? Hvordan får de en rimelig stemme ind i det, hvis ikke de ønsker sig sådan en vindmølle? Her tror jeg, at man skal træde ret varsomt, hvis man vælger at lave en model for det her, fordi det kan give ret så store konflikter i et lokalområde. Og så bliver det jo lige pludselig borgere imellem, ikke den kommune, der nu har sagt, at en eller anden må stille en vindmølle op her. Ellers vil vi jo bare sige, at hvis man skal have fart på den grønne omstilling, så ved vi jo alle sammen, hvad der skal til. Det er atomkraft. Der snakker vi jo også gerne om en model for medejerskab. Tak.

Borgmesteren

Jeg tror måske ikke lige… nå men det må være til en anden debat. Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Jeg vil ellers gerne købe en andel. Det tror jeg kunne være en god investering. Også af hensyn til klodens fremtid. Og i Danmarksdemokraterne, der vil vi meget gerne have flere vindmøller. Og vi arbejder faktisk aktivt for at få flere vindmøller. Men de skal bare være ude på havet, hvor vinden den blæser. Og hvor de ikke generer mennesker og natur. Og det er jo den rigtige vej. Der er dog et lille, men vigtigt men i den her forbindelse. Det er jo selvfølgelig, hvis man kan sikre lokalt ejerskab og lokal opbakning, så er vi egentligt også med på den i Danmarksdemokraterne. Vi er nok lidt skeptiske på, om det kan lade sig gøre i Aarhus, om man kan finde placeringerne for det. Men vi synes, det er fint at få belyst, hvad mulighederne er for det, og række ud og se, om der kan komme nogle lokalområder, der kan formå at lave et samarbejde om. Fordi intentionen om også at trække pengene ud i lokalområdet og sikre den lokale medejerskab, det giver rigtig god mening. Men hvis man så skal følge det her forslag til dørs, så er det jo også, som Gert Bjerregaard også er inde på, jo en konsekvens, at man skal stoppe med vindmøllerne ude på Vosnæs. For det er jo det direkte modsatte. Der tilgodeser man primært en enkelt grundejer og hans udviklers pengepung, og går ud over det lokalområde, som bor derude og som har bosat sig derude, og i øvrigt de fleste af dem bor i nabokommunen. Så hvis man også gerne vil søge inspirationen i Thymodellen, så er det jo det direkte modsatte af Vosnæsprojektet. Så det er jo interessant, om både SF og Enhedslisten nu lægger afstand til Vosnæsmøllerne, og i stedet for begynder at bevæge sig ned ad en vej her, hvor man rent faktisk søger lokal opbakning til at få sat vindmøller op i Aarhus Kommune. Så er der rent faktisk noget at snakke om. Vi synes, at rådmandens forelæggelse var fin, og kan også godt støtte op om at få belyst at-punkt 1 med at komme videre med det. Men derfra synes jeg, at vi skal afvente, før vi træffer yderligere beslutninger om, hvor man kan bevæge sig hen på den her dagsorden.

Borgmesteren

Godt. Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak. Jeg køber også gerne andele i det, Louise Svenstrup så fint foreslår. Spøg til side, så fra Dansk Folkepartis side af, er der flere ting i det her, som gør, at vi er noget skeptiske eller nok mere afvisende over for selve forslaget. For egentlig bare at tage fat i den ene af tingene, som nok er det, der er det mest nedslagspunkt, i hvert fald for os, det er det med, at der bliver sat ind som et krav, at vi skal have sat flere landvindmøller ind. Det mener vi er helt klart den forkerte vej at gå. Vindmøllerne skal være placeret ude på havet, hvor de står så fint og ikke generer vores gode danske natur, og ikke er til gene for borgerne derude. Jeg deler heller ikke den holdning, som ordføreren for Socialdemokratiet, Kristian Sommer, får nævnt, om at bare fordi man kan få en andel i noget af det her, her, jamen så lige pludselig forsvinder al den folkelige modstand, som der meget, meget tydeligt er mod placeringer af VE-anlæg rundt omkring. Den køber jeg ikke helt. Nu må vi selvfølgelig se, hvad det ender ud i, men jeg håber da, at man tager det super meget til efterretning, også når det er, at vi diskuterer det gang på gang på gang, at borgerinddragelse og specielt det med, at der skal være fokus på, at det skal ikke være, at der skal ikke sidde nogle borgere derude, som ikke gider at have det, som så bliver påduttet det alligevel. Det synes jeg egentlig, man hører i vidt flæng. Håber bare, at man så også udnytter det og bruger det, når det så kommer. Vi har flere vindmølleanlæg, som allerede er langt i processen. Også nogen, der måske kommer, og nogen, der også er i proces herinde, hvor der er en klar folkelig modstand mod det. Så jeg synes jo egentlig, at man bare skulle tage det direkte med ind, og så sige, jamen der er en folkelig modstand, jamen så nedlægger vi egentlig mange af de her ting. Det var en af nedslagspunkterne, som nok er den mest væsentlige for mig. Jeg deler også det, som Gert Bjerregaard får nævnt omkring gevinstrisiko, og nogle af de her pointer, som også kom derovre fra, men hovedslaget er i hvert fald fra Dansk Folkepartis side, at vi ikke kan støtte forslaget.

Borgmesteren

Tak for det. Inden vi lige tager runde to, der har der været et ønske om en magistratsbehandling fra Enhedslisten side. Så mit udgangspunkt er, at sagen skal en tur i Magistraten. Dog vil jeg sige, at der har været opbakning til ad-punkt 1 og ad-punkt 3, hvor jeg kan tælle et flertal, som er en undersøgelse, hvor man ikke igangsætter konkret handling. Jeg lytter mig til, at der i hvert fald er relativt store dele af byrådet, der i hvert fald ikke ønsker at igangsætte noget, før man ligesom har svaret for undersøgelserne, som ligger i særligt ad-punkt 1. Det gør det en lille smule kompleks, fordi normalt sender vi sager til Magistraten for at få belyst noget, men her er forslaget, at det handler om at belyse noget. Så mit udgangspunkt er indtil videre at sende sagen til behandling i Magistraten, fordi det er det, der er ønsket fra Enhedslisten side. Jeg vil også kunne være i, at man tiltrådte ad-punkt 1 og ad-punkt 3, men vender tilbage til ad-punkt 2 eller sender det i Magistraten. Det kan ordføreren for SF jo også lige vil vende skråen på, og des lige Enhedslistens ordfører. Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet. Værsgo. Kristian Sommer (S9: Tak for ordet. Først vil jeg bare lige fremhæve igen i forhold til den folkelige modstand. Det Enhedslistens ordfører Isabella Heilmann også nævnte, at der er tre ud af fire, der gerne vil have mere vedvarende energi i deres egen kommune. Dertil kan vi jo så tilføje, at der faktisk i Aarhus er opbakning til det foreslåede vindmølleprojekt, der har været på havnen. I forbindelse med det, så også til ordføreren for Enhedslisten, Isabella Heilmann i forhold til at tage risikoen ved at lave de her projekter, jamen Aarhus Vindmøllelaug er netop et eksempel på nogen, der gerne vil tage risikoen. De skal ikke bruge kommunens garanti for at lave det her projekt på havnen. De har alle pengene fra starten. Dem, der tager risikoen, er dem, der har valgt at investere i vindmøllelauget og være en del af det. Det er meget små beløb, som de ofte investerer, fordi der er så mange aarhusianere, der bliver en del af det. Så risikoen er relativt lille, nominelt, men kan jo så være med til at bidrage til noget utroligt stort, som det vil være at få vindmøller på havnen. Og så til byrådets orientering kan jeg jo sige, at kl. 14.00 i dag, der var der frist for bud på at byde ind på de havvindmøller, som staten har sendt i udbud. Og jeg glæder mig i hvert fald personligt til at se, hvor mange, der har valgt at byde ind. Så kan vi jo se, hvor meget havvind vi får. Vi krydser fingre for, at det bliver meget. Og ellers så må vi jo holde fast i, at vi har en rigtig, rigtig høj ambition her i Aarhus om at få endnu mere vedvarende energi, og den skal vi i den grad holde fast i. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Liv Gro Jensen, SF. Værsgo.

Liv Gro Jensen (SF)

Jeg vil faktisk gerne sige tusind tak for modtagelsen af forslaget, fordi den er jo meget nuanceret og rejser en masse opmærksomhedspunkter, og det giver super god mening, for det er vanvittigt kompliceret. Det er en ny rolle, vi ville skulle indtage. Heldigvis er der andre kommuner, der også har gjort det, som vi kan skele til og få noget inspiration fra. Men det her er kompliceret. Bare lige sådan nogle replikker i forhold til det der med, at vi igangsætter handling i Teknik og Miljø. Når jeg kigger på formuleringerne, så kan jeg måske godt se, når der står, at der skal udpeges mindst to konkrete egnede arealer. Der kunne vi godt være mere præcise, fordi det der egentlig er intentionen, det er, at vi får set, hvor er der overhovedet noget, der kan være i spil, som ligger i nærheden af noget, som folk kunne synes var interessant at have ejerskab af. Fordi hvis det er i afsondrede industriområder eller et eller andet, så er det måske sværere at lave projekter, som folk bor i nærheden af og gerne vil være en del af. Så det er jo egentlig mest, hvad man kan kalde det, en screening på, er der overhovedet nogle områder, hvor det her kunne være relevant? Det kan man tage med i betragtning fra Teknik og Miljø, om det er inden for skiven eller ej. I forhold til ressourceforbrug, så ved jeg, at Kristian Sommer jo også tidligere rejste det der med, og gav vide, om vi kan, eller Kredsløb kan, operere i at finde ud af, kan vi rejse vindmøller uden for kommunegrænsen, hvilket jo er noget af den samme logik, som også ville være i spil i forhold til det her. Derfor har vi også sådan peget på det. Og så bare i forhold til ad-punkt 5, der havde jeg svært ved at mærke, om der var flertal for det, fordi det, der var, hvis ikke der er det, det var i hvert fald det, jeg fra juridisk afdeling fik meget klart rådgivning om, at det skulle være en del af den videre behandling. Så det håber jeg meget, at der også er flertal for.

Borgmesteren

Godt. Jeg tænker, vi tager ordførerrunde, og så skal jeg forsøge at lave en eller anden konklusion på det her. Gert Bjerregaard, Venstre, værsgo.

Gert Bjerregaard (V)

Ja, tak. Lad os starte med det sidste. Den her screening, den har jo været foretaget mindst fire gange over de sidste to byrådsperioder. Vi kan bare gå ind og tage de steder, hvor fordele og ulemper ved opstilling af vedvarende energianlæg, det er jo bare at tage det. Så kan man jo så vælge at genopleve de steder, vi har lagt i graven. Det vil jeg advare imod. I Venstre er vi jo tilhængere af den her nationale handlingsplan, hvor der er afsat 55 milliarder til at sætte vindmøller langt ud på vandet. Der hvor vinden blæser, ikke som i Vosnæs, hvor der er evidens for, at det er alt for lidt, man får ud af det, men rent symbolvindmøller, at man stiller op til skade for mange. Så den forening, og det er jo til Kristian Sommer, jeg har hørt meget om den forening gennem de sidste otte år, at der vil etablere vindmøller på Aarhus Havn. Vi må have noget dokumentation, ikke nødvendigvis i aften, men vi må have en tilvejebringelse af den påstand, Kristian Sommer lægger frem her i aften. Jeg ved, at den tidligere rådmand på Teknik og Miljø efterspurgte det, og jeg tror faktisk også, at vi i sidste byrådsperiode i Teknisk Udvalg efterspurgte det. Vi har ikke set, at der er nogen penge, der står bag ved det projekt. Og hvis der var det, så stod der jo også nogen, der var parat til at opføre de her vindmøller, og det har vi heller ikke set noget til. Og derfor tror jeg, at man skal starte ved Aarhus Havn, som har mange indsigelser imod det projekt dernede. Og så lad os få det lagt nede i stedet for at blive ved med at diskutere om de her luftige projekter.

Borgmesteren

Godt, så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.

Mahad Yussuf (RV)

Ja, jeg skal bare gøre det kort, det er bare lige for at præcisere. Altså vi kan godt, hvad hedder det, tiltræde ad-punkt 1 og 3, men vi vil afvente i forhold til, at vi bliver klogere på ad-punkt 2 i forhold til det juridiske. Bare for at gøre det klart.

Borgmesteren

Godt. Jeg vil foreslå til konklusion. Der er et ønske om magistratsbehandling, så jeg synes, at vi skal sende sagen til behandling i Magistraten. Jeg synes dog, at tilkendegivelsen fra både et bredt flertal i byrådet, men også fra rådmanden for Teknik og Miljø, at man faktisk ønsker at lave den indledende afdækning, så i forbindelse med magistratsbehandlingen, så laver man den afdækning, som foreslås. Så når sagen kommer tilbage, så ligger der både en indstilling med juridiske afklaringer, og så kan byrådet tage stilling til det, men så får vi faktisk gennemført det analysearbejde, som gennemføres, så vi ikke får parallelle eller dobbeltbehandlinger af sagen. Så det vil være mit forslag, at vi sender sagen til behandling i Magistraten, og så må Teknik og Miljørådmanden lige korrigere mig, hvis jeg har læst Teknik og Miljørådmandens budskaber forkert. Jeg bliver ikke korrigeret, det er dejligt. Så vi sender sagen til behandling i Magistraten og får svar på 1 og 3, og så ligger der en fremtidig diskussion om, hvis og såfremt juridisk muligt, så må byrådet jo tage stilling til det. Det er der ikke, det kan jeg ikke se, om der er et flertal for endnu. Liv Gro Jensen, SF. Værsgo.

Liv Gro Jensen (SF)

Jeg gentager muligvis mig selv, og det kan, hvad hedder det, der har været gode folk, der går nærmere ind i, men for at kunne lave den her afdækning og sige, om det overhovedet er muligt for Aarhus Kommune at gå ind i, så er jeg blevet rådgivet af gode folk fra Borgmesterens Afdeling til, at ad-punkt 5 er ret vigtigt at have med. Men det kan vi tage i den videre behandling. Bare at juraen er plads, så er vi glade, når den kommer tilbage.

Borgmesteren

Godt. Det vil blive noteret. Det var sag nummer 16, som er sendt til behandling i Magistraten. Så vender vi tilbage til den.

Åbn i Afskrifter →

Speaker index

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 20.05.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.