Gellerup og Bispehaven: EL's stop-for-nedrivning sendes i Social- og Beskæftigelsesudvalget

Afskrift

Borgmesteren

Så går vi til sag nummer 4, som er et svar på et forslag fra Enhedslisten om et fuldt stop for nedrivningerne i Gellerup og Bispehaven. Det er en diskussion, vi har haft mange gange, og den er helt fair og helt legitim, men bare en opmærksomhed på, at det er en diskussion, vi har haft mange gange. Første indtegnede er Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne. Værsgo.

Isabella Heilmann (EL)

Omdannelserne i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven, den har slået fejl. I nogen grad kan man sige, at udviklingen i området går positivt fremad, men man må i høj grad tilskrive beskæftigelses- og integrationsindsatsen det. Samtidig må man konkludere, at hvis succeskriteriet for omdannelserne har været at gøre livet surt for beboerne derude, er det jo lykkedes. Store dele af Gellerup fungerer faktisk, men når man igangsætter sådanne indsatser, radikaliserer og stigmatiserer man jo bare yderligere. Dertil er spørgsmålet om nationalitet i borgerjournaler, som forvaltningen vurderer, vil kræve en lovændring. Og det vil vi gerne have en uddybelse af. Sådan som jeg læser det, er det blot et spørgsmål om et kan, skal stå heri. Og derfor er en udvalgsbehandling for at afsøge de lovgivningsspørgsmål, vi har stillet, på sin plads. Samt må status på de sociale indsatser til videre drøftelse i udvalget eventuelt med henblik på at opjustere de her implementer andre former for integrationsindsatser med videre. Alt i alt at tvinge mennesker fra hus og hjem er ikke den rigtige løsning. Desværre heller ikke første gang vi støder på renoveringer, nedrivninger og opkøb som forsøg på at drive mennesker fra hus og hjem. I 70'erne var det saneringsbølgen bare rettet mod en anden gruppe, nemlig arbejdere. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Bünyamin Simsek (KF): Enhedslisten vurdering af, hvad der er, der er slået fejl, er ganske enkelt forkert. Det, der er slået fejl i Gellerup og Toveshøj, det er ligestilling. Det er, at der findes imamråd og shariaråd, der bestemmer, om kvinder kan skilles. Det er, at børn og unges drøm om at få en uddannelse og en fremtid, den gnist er slukket. Det var derfor, at de meget udskældte tidligere byråd i 2008 besluttede at lukke den folkeskole, der lå i Gellerup, fordi det var den laveste karaktergennemsnit, man fik i folkeskolens afgangsprøve år efter år efter år, og det ville man simpelthen ikke se til fra Aarhus Byråds side, fordi det kunne vi ikke byde børn og unge som en fremtid. Senest har rådmanden for Kultur og Borgerservice Jesper Kjeldsen vist handling og slået ned på kønsopdelt svømning, hvor mænd ikke kan få adgang til at føre tilsyn, fordi der er kvinder, der bader. Jeg ved ikke, hvad lokationen er, skal jeg lige sige her, men jeg formoder og gætter på, at det nok er lige der omkring et eller andet sted. Og måske er det min fordom. Det meget udskældte parti, Socialdemokratiet, af gode grunde, som har taget ansvaret og får skud fra hoften fra sine nære venner i den røde fløj, de skal have ros igen for at stå fast på den opgave, man er gået ind i. Det skal SF også, og det skal de partier, der tager ansvar på en svær beslutning. Det her er jo stik mod alle partiers ideologi. Gå ind og definere, hvordan et område skal være med så kraftige tiltag, der bliver besluttet, som man har stået ved. Og når man har gjort det, så er det fordi, at mennesket kommer før bygningerne. Børn og unge kommer før bygningerne og religion. Og ligestilling kommer før religion. Så det vil jeg gerne rose, at man igen står fast og ikke ryster på hånden. Og så at tro, at en problemstilling, der er skabt gennem 40 år, med et snuptag kunne løses på 10 år, det er utopi. Det er at være blåøjet. Det tager rigtig mange år at løse opgaven. Opgaven går den rigtige vej, men vi er langt fra målet. Det er jeg enig i, og det er vi enige i i Det Konservative Folkeparti.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mahad Yusuf (RV)

Tak for det. Man kan også godt sige til den Konservative ordfører, det er rigtigt nok, der er nogle problemer, men vi skal også overholde lovgivning. S simpelt kan det også siges. Vi har haft den diskussion her rigtig mange gange, her i byrådssalen her. Det er en kompleks sag, fordi der er nogle sociale problemer. Der er problemer i de områder, som vi taler om. Men jeg tror, at vi oftest er uenige i, hvordan vi løser det. Og det er jo det, vi egentlig skal adressere. Radikale Venstre har jo ikke gået med på den her lovgivning her, som er under lup i EU. Men vi vil gerne være med til at finde løsningerne. Men vi finder ikke løsningerne ved, at vi river folks boliger ned. Vi finder ikke løsningerne ved, at vi tvinger folk ud af områderne. Vi finder løsningerne netop ved at samarbejde med de folk, det netop handler om. Det er en god måde at gøre det på. Ved første behandling af sagen her, der spurgte jeg en række spørgsmål i forhold til, hvordan det egentlig står til ude i områderne. Altså, hvad er status? Har vi fået flere i arbejde? Har vi fået flere unge i uddannelse? Har vi fået færre kriminalitet? Alle de indikatorer, som vi måler på. Det har jeg så fået svar på, og jeg vil anerkende, at der er en positiv udvikling. Men er det nok efter 8 år siden, vi har været i gang? Det mener jeg ikke, og det mener Radikale Venstre ikke. Noget af det, hvor jeg synes, det er positivt, det er, at folk, der kommer i arbejde, den er stigende. Det er positivt. Vi er i højkonjunktur, og det betyder, at det er nemmere at få et arbejde. Så det vil jeg gerne anerkende. Den anden del, som jeg synes, hvor det måske er gået den negative retning, det er i forhold til den beboersammensætning, vi ønsker i området. Den har vi slet ikke formået at gøre. Tværtimod, så tror jeg, vi har flyttet problemerne andre steder hen i byen. Hvis vi kigger på bare egenskoleandelen, så er den faktisk faldet i forhold til, hvad den tidligere har været. Der kan man så spekulere i, hvad årsagen til det er. Men i Radikale Venstre, der står vi der, hvor vi stod ved første behandling af sagen. Vi vil gerne løse sociale problemer med sociale værktøjer, frem for at rive folks boliger ned. Nu er sagen jo sendt til udvalg. Jeg vil sige, at vi tiltræder ikke at-punkt 1 fra Magistraten omkring at afvise forslaget fra Enhedslisten, men tiltræder at-punkt 2 om, at der udarbejdes status på arbejdet derude i udsatte boligområder, ude i Gellerup, Toveshøj og Bispehaven. Et spørgsmål der kunne blive sendt med i udvalget, som jeg støtter, det er jo, de folk, der er flyttet ud af området, hvordan har vi fulgt? Hvordan er det egentlig gået med deres udvikling? Har de fået kommet i arbejde? De samme spørgsmål, som jeg stillede i førstebehandlingen. Tak for ordet.

Borgmesteren

Godt. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.

Gert Bjerregaard (V)

Ja tak. Som borgmesteren var forbi, så er det jo en diskussion, vi har haft tit. I 2006, tror jeg det var, på det tidspunkt var jeg rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der tog vi fat bredt i byrådet om en ny plan for vestbyen. En plan, der skulle gøre op med 30 års forfejlet strategi. Hyldemeter på hyldemeter var der af projekter for at få folk i beskæftigelse, for at få dem integreret. Vi måtte erkende, det er ikke lykkedes. Og det blev på én gang et signal om, at vi ønskede at gøre det her anderledes. Vi ønskede en ny beboersammensætning. Vi ønskede andre boligtyper. Vi ønskede, at det ikke blev dem og os og et parallelsamfund, som i høj grad var eksisterende. Er vi så nået i mål, hvor vi står nu? Ja, vi har jo ikke skabt forandringen fuldstændig, men jeg synes, der er nogle klare signaler og forbedringer i området. Vi skal passe meget på, når vi laver udflytning fra Vestbyen til andre områder, at vi ikke skaber de samme problemer der. Det har vi været forbi. Jeg ved, der er opmærksomhed på det, både på socialområdet og på børn- og ungeområdet. Og her tænker jeg ikke mindst også på i forhold til området ved Tilst. Hvordan er det, at vi gør det bedre i det her område, så vi ikke ender det samme sted, som vi startede med tilbage i 2006? Vi synes, det er et forfejlet forslag. Vi kan ikke støtte forslaget, der ligger her i aften. Vi vil gøre op med alt, der kan være med til at skabe et parallelsamfund. Og det her er jo kun et forsøg på at sætte en kæp i hjulet på den udvikling, som et bredt flertal ønsker i byrådet. Og tak til dem, der bakker op om det. Og jeg vil også godt lige bruge lejligheden til at sige tak til, at Socialdemokratiet nu har fundet vejen også til at gøre op med den kønsopdelte svømning. Tak til rådmanden for det. Vi har så i dag i pressen meldt ud, at vi ønsker skærpet tilsyn på det her område, så man ikke bare fortsætter, selvom byrådet igen og igen har sagt, at vi ikke ønsker, at foreningerne skal gøre det, altså de 22 foreninger skal køre det som et fortsat projekt. Så vi støtter ikke forslaget fra Enhedslisten.

Borgmesteren

Tak for det. Så er det Anna Thusgård, Socialdemokratiet. Værsgo.

Anna Thusgård (S)

Bare ganske kort. Vi har jo været forbi emnet mange gange før, og det er nok ikke til nogens store overraskelse, at vi i Socialdemokratiet ikke har skiftet standpunkt siden magistratsbehandlingen. Prøv at hør, vi har jo ikke igangsat de her omdannelsesplaner for at genere nogen. Tværtimod så handler det jo om at skabe blandede bydele. Det handler om at gøre op med de parallelsamfund, som vi ikke på andre måder er lykkedes med at få bugt med. Og ikke alene derfor er det fra os et venligt, men også bestemt nej tak til Enhedslistens forslag. Men dertil kommer også, at vi jo er forpligtet til at overholde lovgivningen. Det er jo sådan set det, som er meldingen, både fra regeringen og fra KL. Og så kommer der jo også, at vi stadig afventer de danske domstoles stillingssagen til spørgsmålet. Så jeg synes egentlig ikke, at der er så meget mere til sagen, som den er. Nu skal vi selvfølgelig have en udvalgsbehandling, og det ser vi da frem til. En stilfærdig bemærkning, vi er jo i færd med at skabe bydel med et varieret udbud af boliger. Gode boliger. Vi omdanner til bydele, hvor tryghed ikke har hjemme, men hvor aarhusianere i al deres forskellighed kan finde hjem. Projekterne har mange år på bagen, og vi ser frem til at føre dem til dørs. Så i virkeligheden kan vi jo følge indstillingen fra forvaltningen og ser frem til den status og de politiske drøftelser om det videre arbejde, som vi skal have i de berørte områder.

Borgmesteren

Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak. Jeg vil give Enhedslisten ret, så langt i, at problemerne ikke sidder i murstenene. Jeg vil så mene, at det sidder helt klart i kulturen og det, der hersker ude i store dele af Gellerup. Når det så er sagt, så synes jeg egentlig, at den burde være ret nem at køre i mål, den her, med at afvise Enhedslistens forslag. Lovgivningen er ret klar i forhold til, hvad vi som kommune skal agere. At man så vælger at hive noget frem, som en dansk domstol har bedt EU-domstolen om at tage stilling til engang på et eller andet tidspunkt, så må vi vente en, afvente dom, der kommer på det tidspunkt. Det ændrer ikke på, at vi som kommune skal overholde dansk lovgivning, og det er egentlig også det, som forvaltningen skriver her. Så derfor synes jeg egentlig, at det burde være ret nemt, i stedet for at skal blive ved med at sylte på den her, at vi egentlig bare lægger op til, at vi afviser det. Jeg kan så forstå, at den skal i udvalg, så vi skal have den endnu en gang ind og diskutere det igen på sigt. Det synes jeg ikke er særlig hensigtsmæssigt, i og med at det ligesom ikke er… at det vil være i strid mod dansk lovgivning at gøre sådan. Når det er så sagt i forhold til det første, jeg nævnte med, at problemerne sidder ikke nødvendigvis i mursten, men det sidder i kulturen derude, så vil jeg meget gerne være med på, at vi får lavet en anden form for strategi på det, som ikke strider imod lovgivningen. Vi skal stoppe blandt andet for de særhensyn, der er til nogle former for kultur, specielt den islamiske kultur, vi skal stoppe med de her integrationsprojekter også videre, og så videre. Og så tror jeg helt sikkert, at der vil være mulighed for, at vi som kommune også kan være med til at påvirke det i en positiv retning, og rent faktisk også hjælpe med enten at få stoppet tilflytning af de her type mennesker, som helt tydeligvis ikke vil kommunen, eller i bedste fald få dem til at flytte ud af kommunen, fordi de lige pludselig ikke længere er attraktivt at sidde i Aarhus Kommune.

Borgmesteren

Der er lidt uro i byrådssalen. Jeg skal bede om ro i byrådssalen. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Danmarksdemokraterne er også helt tydelige på at afvise beslutningsforslaget fra Enhedslisten, og derfor synes jeg også, at det er en fin indstilling, der kommer fra rådmanden om at afvise det og fortsætte med at få lavet belysninger frem mod de politiske forhandlinger. Der er meget at gøre endnu med opgøret med parallelsamfundene i Aarhus. De er der stadig. De er stadig store. De er stadig stærke. Der er stadig kriminelle indvandrerbander, som hærger vores by og som lever godt i det skjulte. Samtidig med, at vi ser nogle af de her religiøse særhensyn, der finder vej til vores offentlige faciliteter, og har været der i mange år. Det vi har set nu med religiøs kønsopdelt svømning, som jo direkte er i strid med lovgivningen, det er jo bare en lille flig af meget af det, der foregår rundt omkring. Vi ved også, at der er moskéer, der praktiserer i ulovlige lokaler flere steder i kommunen. Vi ved, at der sker privat undervisning, koranundervisning af børn i Aarhus Kommune. Vi har børn, der bliver sendt på genopdragelsesrejse i udlandet. Der er rigtig store problemer, og jeg ved godt, at man i Enhedslisten og Radikale Venstre ikke anerkender den slags, og synes, det åbenbart er fjong, og ikke kommer med nogen idéer til, hvordan man kan stoppe det. Men der er vi jo faktisk en god kreds af partier, der sidder i et forlig, hvor Enhedslisten og Radikale Venstre jo så også har valgt at stå udenfor. Og det er jo egentligt meget befriende, for det gør, at vi faktisk kan få sat nogle flere initiativer i verden for at få bekæmpet parallelsamfund. I Danmarksdemokraterne har vi en god lang liste af gode, konkrete forslag, som vi tager med ind til forligskredsmøderne, i håb om at få sat i verden, så vi i den grad kan få bekæmpet parallelsamfundet i Aarhus, modsat den tilgang, man har fra Enhedslistens side.

Borgmesteren

Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

Uanset om vi bryder med lovgivning eller ej, så har vi en pligt for at skabe gode lokalsamfund. Og faktum med de her omdannelser, det er altså, at man generer. Man generer og man diskriminerer. Og det løser altså ikke noget at radikalisere yderligere, bruge ord som remigration og have fokus på bestemte befolkningsgrupper. Det handler om at skabe gode lokalsamfund sammen med de her sociale indsatser. Det er også derfor, vi kræver den her udvalgsbehandling, sammen med de juridiske spørgsmål. Og derfor synes vi egentlig også, at punkt 2 i indstillingen er rigtig fin, vi vil også gerne have den her status, men man løser altså intet ved at rive boliger ned.

Borgmesteren

Godt, så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.

Mahad Yussuf (RV)

Hver eneste gang vi har den her diskussion her, så synes jeg bare, at Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne har bare en fortælling om, at muslimerne gør det her, muslimerne gør det her. Jeg har bare et simpelt spørgsmål til ordføreren: Det er, vi har buddhistiske templer, vi har hinduer, der bruger lokaler til at praktisere deres religion, bare et simpelt spørgsmål, ja eller nej, har vi ikke religionsfrihed her i Danmark eller ej? I Aarhus. Det er bare et svar, ja eller nej. Hvis vi har det, så forstår jeg ikke den her fortælling, du hele tiden har behov for, at bare svine muslimer til, hver eneste gang, du får ordet, du får chancen til det. Så ja eller nej?

Borgmesteren

Ingen direkte tale i byrådssalen. Og hold den gode tone. Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Nu er det sådan, at vi som kommune og alle os som byrådsmedlemmer har den forpligtelse, at vi skal overholde dansk lovgivning. Uagtet hvordan og hvorledes man så må have et andet politisk ståsted, så har vi en pligt til at overholde lovgivningen. Det vil jeg egentlig gerne påminde ordføreren fra Enhedslisten om. Jeg vil også meget gerne skabe gode lokalsamfund. Jeg vil også rigtig gerne skabe gode lokalsamfund, både ude i Gellerup og i resten af Aarhus. Men det nytter jo ikke noget, hvis vi begynder at have en forestilling om, at der ikke sker eller er store problemer derude, for det er der. Og vi kan ikke skabe gode lokalsamfund, så længe der hersker så store parallelsamfund, så store skel blandt mennesker, som der foregår lige præcis i de områder. Og det ærgrer mig, at vi gang på gang på gang skal høre den samme sang fra Enhedslisten og Radikale Venstre om, at der ikke er de store problemer, og vi skal også huske at gøre sådan og bum bum bum, uden rent faktisk at forholde sig til, at det her er altså et kæmpe problem. Det skaber hamrende meget utryghed for den almindelige aarhusianer.

Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen. Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Vi har religionsfrihed i Danmark, og derfor har jeg heller ikke snakket om muslimer. Jeg tror, den Radikale ordfører hører, hvad den Radikale ordfører vil. Jeg har sagt, at vi har nogle moskéer i Aarhus, som opererer i ulovlige lokaler. Den ene forening er politianmeldt, den anden har fået påbud, to gange, af Teknik og Miljø for ulovlig benyttelse af kommunale faciliteter. Jeg forholder mig til, at vi har unge børn, der kommer i koranskoler i Aarhus Kommune. Jeg forholder mig til, at der er en far, der lige er blevet dømt for at have sendt hans døtre på genopdragelsesrejse i Somalia. Jeg forholder mig til, at der nu er to foreninger, som har tilbudt religiøs kønsopdelt svømning ulovligt i kommunale faciliteter i Aarhus Kommune. Så religionslighed har vi. Vi har lov til at være frie i, hvad vi tror på, men det giver os ikke ret til at bryde de danske regler og love, og det er det, som vi i Danmarksdemokraterne forholder os til.

Borgmesteren

Så er det Anna Thusgård, Socialdemokratiet.

Anna Thusgård (S)

Jeg vil også bare gerne stemme i koret, at vi selvfølgelig gerne vil have gode, sunde lokalsamfund i hele vores kommune. Men jeg får også lyst til at spørge sådan lidt nysgerrigt ind til, om Enhedslisten synes, at det er et godt og sundt lokalsamfund, når vi oplever parallelsamfund i det omfang, som vi har set i de områder, som vi nu har gang i omdannelsesplaner i. Det er jo ikke sådan, at omdannelsesplanerne var Aarhus Kommunes første forsøg på at imødegå parallelsamfund, som vi har oplevet. Det er jo sådan set noget af det sidste, man er kommet til. I en eller anden grad også i afmagt i, og selvfølgelig er det ikke mursten alene, der afgør succesen i et lokalsamfund. Men det har selvfølgelig også noget at skulle have sagt. Så tror jeg egentligt bare sådan en nysgerrighed på, om den interesse i at skabe gode lokalsamfund ikke også burde række til, at man kunne indgå i en konstruktiv dialog om, hvordan vi så lykkes i de områder, hvor vi nu har gang i omdannelsesplanerne.

Borgmesteren

Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Jeppe Ulrich Lomholt (EL)

Altså i Enhedslisten, der anerkender vi jo selvfølgelig, at Gellerup og Toveshøj har brug for en kærlig hånd, men det er det, man har brug for derude. Man har brug for en kærlig hånd, man har ikke brug for en hård hånd. Men grunden til, at jeg egentlig tog ordet, var bare, at jeg bliver lidt nysgerrig, fordi Thomas Kastrup Christensen bliver ved med at italesætte det her behov for at overholde dansk lovgivning. Men ordføreren har jo også stillet forespørgsel, og fred være med det, man må spørge om hvad som helst i forhold til tolkning og muligheden for at opkræve penge for tolkning i kommunen, hvor forvaltningen jo har svaret, at det, der ikke er lovlig grundlag for, at man kan gøre, altså vil det være i modstrid med loven. Alligevel så går ordføreren ud i pressen og fremsætter et ønske om, at det stadigvæk skal koste penge på trods af det. Så hvornår skal man overholde loven? Hvornår skal man ikke overholde loven? Er det bare, når det handler om, at det er godt for muslimer eller dårligt for muslimer? Hvordan fungerer det?

Borgmesteren

Godt, nu begynder vi… som sagt indledningsvist, det er en diskussion, vi har haft en del gange. Den er fair. Det er en stor og vigtig diskussion. Vi begynder også at bevæge os ud i kanterne af diskussionen nu. Bare til byrådets kollektive opmærksomhed. Så er det Mahad Yussufs sidste indlæg, Radikale Venstre, værsgo.

Mahad Yussuf (RV)

Jamen det er også bare lige for at give en hurtig replik til Jakob Søgaard Clausen. Altså, det er jo ikke første gang, at Jakob Søgaard Clausen taler om moskéer og muslimer i den her byrådssal her. Det jeg sådan set opponerer imod, det er, at man bare skærer alle over én kam. Man skal selvfølgelig overholde lovgivningen. Man skal overholde de lokaler, man er i, og hvis det er ulovligt, så skal man selvfølgelig overholde lovgivningen. Det siger sig selv. Det er ikke det, jeg bestrider. Det jeg bestrider, det er, at man insinuerer og siger, jamen, de her meget farlige muslimer, de her bander her. Jo, der er kriminalitet, dem skal vi bekæmpe som vi kan, men man kan jo ikke bare strege over med én bred pensel over alle borgere med anden etnisk baggrund, som er muslimer i den her. Det er jo det, du gør lige præcis i dit indlæg.

Borgmesteren

Stadig ingen direkte tale i byrådssalen. Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti. Sidste indlæg, værsgo.

Thomas Kastrup Christensen (SF)

Ja, det var egentlig for kort at kommentere på det, Jeppe Ulrich Lomholt siger om mig, det jeg har været ude at sige i pressen. Jeg synes også, at jeg skal overholde dansk lovgivning. Det synes jeg også, at jeg gør. Det jeg er ude at sige, det er, at jeg ville ønske, at vi som kommune havde de muligheder for at kunne indkræve egenbetaling. Hvis man nu havde nærlæst artiklen, i stedet for kun at læse overskrifter, så man kan få en god social medievideo ud af det her, det synes jeg ikke klæder byrådet, men det må stå for ordførerens egen hånd på det, så nævner jeg rent faktisk, at jeg ønsker, at vi har lovgivning til at kunne indføre egenbetaling på det. Jeg har ikke stillet et beslutningsforslag her, velvidende at det er ulovligt, og stemt for det og sagt, at det her skal vi gøre. Det har jeg ikke gjort på noget tidspunkt. Så derfor synes jeg, at det er rimelig usmageligt at bringe noget op, der er så faktuelt forkert. Og det klæder hverken Enhedslisten, og det klæder heller ikke det her byråd overhovedet.

Borgmesteren

Godt. Så er det Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Bünyamin Simsek (KF): Jeg har det egentligt ikke særlig godt med at snakke om religionen forud for problemstillingen. Det gør vi så, når vi debatterer i politik. Det er en del af virkeligheden. Jeg vil bare gerne anerkende Danmarksdemokraternes konstatering af problemstillingen, og det er det, den Radikale ordfører egentlig bør gøre, fordi der er intet af de eksempler, Danmarksdemokraternes ordfører kommer med, der er urigtige. Det er jo sande og rigtige problemstillinger, og derfor handler det om, at man er nødt til at erkende problemstillingens tilstedeværelse for at skabe en løsning. Det nytter ikke noget bare at benægte og være et offer. Man skal anerkende problemstillingen her, så man kan finde løsninger i fællesskab. Det er det, jeg synes, der er vigtigt i den her problemstilling. Jeg synes, byrådet er på vej til at finde en løsning. Og det er nemt at være imod noget, det er nemt at sige nej til noget. Alle dem, der siger nej og er imod nedrivning og de planer, som et flertal støtter op omkring, de må komme med bedre løsninger, som vi andre kan forholde os til og kan overbevise os om, at det er det rigtige. Indtil videre har vi kun set forslag, som har været velafprøvet gennem 40 år, som er mislykkes.

Borgmesteren

Godt. Nu har Enhedslistens ordfører markeret igen, og Enhedslistens ordfører har sådan set principielt ret til at tage ordet tre gange, men vi har så en gentleman agreement i byrådet om, at typisk så har man jo én ordfører på en sag, og Enhedslistens nye byrådsgruppe deler en gang imellem, og det skal Enhedslisten selv have lov at bestemme. Men hvis vi skal til at ændre praktis, skal vi nok til at have den drøftelse i gruppeformandskrisen. Jeg vil gerne give ordføreren ordet, hvis ordføreren ønsker det, men vi skal tilbage til en anden praksis. Ganske kort, Isabella Heilmann, Enhedslisten - De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

Meget kort, bare nævne, at vi i kommunen jo også egentlig ville ønske, at vi havde lovgivning, der var anderledes på flere områder. Vi var for nyligt på et udvalgsseminar i Natur- og Klimaudvalget, hvor vi fik at vide, at lovgivning ikke var til at etablere den eksisterende natur, som forvaltningen egentlig ønsker. Så det sagt, så er lovgivningen og kommunens interesser ikke altid stemmer overens. Og vi kommer til at stå fast på vores værdier til den dag, vi ikke står her i byrådet, og det har vi ret til.

Borgmesteren

Så er der rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Michael Christiansen, Liberal Alliance. Værsgo.

Michael Christensen (LA)

Tak for det. Jeg skal prøve ikke at gentage alt for meget, hvad der er blevet sagt. Det er tredje gang på to år, at vi står her og skal tage stilling til et forslag fra Enhedslisten om at stoppe udviklingen i Gellerup. Og uden at jeg skal tale for alle andre, så kan jeg nok sige, at svaret nok bliver det samme som alle de andre gange. Derfor vil jeg måske også lige henstille en lille smule til, at vi har jo planlagt i Social- og Beskæftigelsesudvalget at tage diskussionen omkring udsatte boligområder og blive belyst. Og jeg synes faktisk, at den tid, vi står i lige nu med en beskæftigelsesreform, omstillingsplan, spareplaner, at vi måske skulle bruge tiden på noget lidt bedre. Så jeg vil lige bede Enhedslisten om at tænke en ekstra gang om, om det virkelig er nødvendigt at tage en udvalgsbehandling på den her. Tak.

Borgmesteren

Jeg tror, der er et ønske om en udvalgsbehandling. Så det har man mulighed for, selvom jeg nu deler opfattelsen af, at det her er rimelig diskuteret. Godt med de bemærkninger, så bliver sag nummer fire sendt til behandling i Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Åbn i Afskrifter →

Speaker index

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 06.05.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.