Solceller langs veje: RV's undersøgelsesforslag i Magistraten for Teknik og Miljø

Afskrift

Borgmesteren

Så går vi til sag nummer 11, som er et forslag fra Radikale Venstre om at undersøge mulighed for solenergiproduktionen langs større veje. Og her skal jeg bede rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, Det Konservative Folkeparti om at ligge for. Værsgo

Nicolaj Bang (KF)

Tak for det, og tak for forslaget. Der er bred enighed om, at vedvarende energi spiller en helt central rolle i den grønne omstilling. Og at vi som kommune skal fortsætte med at tænke i nye løsninger, der kan understøtte den dagsorden. Det fremsatte forslag ligger i en naturlig forlængelse af den retning, vi allerede arbejder i. Det gælder både med klimaindsats E4 om udbygning af vedvarende energi med solceller og vindmølle, men også i forhold til kommuneplantillæg og det administrationsgrundlag, vi arbejder efter. Samtidig er det positivt, at forslaget peger på muligheden for at udnytte arealer langs større veje. Det er nemlig arealer, som ofte i forvejen er præget af infrastruktur, og hvor anmeldelsesmulighederne generelt er begrænset. Som det også fremgår af beslutningsforslaget, så handler det i første omgang om at få et bedre og mere strategisk beslutningsgrundlag, og ikke om at tage stilling til de konkrete projekter, apropos den forgangne diskussion. Det er, når det er sagt, så er der nogle væsentlige opmærksomhedspunkter, som vi skal have med i et eventuelt videre arbejde. For det første har Vejdirektoratet råderet, og i praksis vetoret, inden for statens vejbyggelinjer, typisk 50 meter fra midten af en motorvej. Det sætter nogle rammer for, hvad der kan lade sig gøre. For det andet vil etableringen af et solcellelandlæg langs vejene påvirke bilisternes oplevelse af landskabet. Derfor vil det også være nødvendigt med konkrete vurderinger fra sted til sted, så vi sikrer, at landskabsoplevelsen ikke forringes og hensyn til omgivelserne fortsat vægter tungt. På den baggrund anbefaler jeg på Teknik og Miljøs vegne, at forslaget tiltrædes og at det indgår i det videre arbejde med planlægning af den vedvarende energi. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det på vegne af forslagsstiller Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre.

Metin Lindved Aydin (RV)

Ja, det er jo lige før, man skulle sige, at jeg frafalder yderligere. Tak for det, rådmand. Tilbage i 2021, der tegnede jeg et forslag til en overdækning af E45 med solceller, og præsenterede det sammen med Jesper Kjeldsen som en løsning på både en støjproblematik og et bidrag til den grønne omstilling og den vedvarende energiproduktion. Det her forslag bidrager også til den grønne omstilling og vedvarende energi. Og så kan vi der, hvor der i forvejen er etableret infrastruktur, som f.eks. en motorvej, altså der, hvor vi har forgrebet os på et område, og hvor der er en anden robusthed end så mange andre steder, finde plads til de her ting, som også fylder. I forlængelse af de planer, vi har for vedvarende energianlæg, vil vi gerne anbefale byrådet, at vi beder Teknik og Miljø, undersøge, om der er mulighed for og mening i at etablere solcelleanlæg langs vores større veje i kommunen. Det handler ikke om at udpege konkrete projekter, heller ikke om, at der aktuelt er en businesscase, der holder vand, for det er der måske i fremtiden. Slut.

Borgmesteren

Kristian Sommer, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. I Socialdemokratiet mener vi også, at vi skal fokusere på at få endnu mere vedvarende energi i Aarhus Kommune. Vi har et centralt ansvar over for de omkringliggende kommuner, og i virkeligheden jo hele Danmark, at vi også løfter vores andel af det areal, der er påkrævet for, at vi får mere vedvarende energi, og derfor synes vi, at forslaget er utrolig godt, og vil også gerne tiltræde forslaget, som det er. Lige et par ekstra pointer. I By- og Planudvalget har der været lidt diskussioner af, om det giver mening at kigge på solceller på sådan helt generel plan. Der vil jeg bare oplyse byrådet om, at der lige for meget kort tid siden har været et nyt anlæg i Syddjurs Kommune på 97 megawatt, hvor man simpelthen er lykkedes med at lave det relativt for nyligt, på den baggrund, at man indopererer batterier, og man derfor får en økonomisk business case. Der har været diskussioner om, at der ikke længere er en business case i solceller, og det får jo os som politikere til ikke rigtigt at kigge den vej. Og den forestilling bliver jeg så bare nødt til at mane til jorden. Der er en business case i solceller med batterier. Derfor synes jeg også, at vi i Aarhus Kommune skal begynde at kigge i den retning. Og det kan vi jo passende i forbindelse med det her forslag, men også ud over det. Kigge i retning af solceller allerede nu, fordi batteriteknologien, den er på vej. Vi kan sagtens finde en business case i det. Det kan man i hvert fald i Syddjurs, og derfor tænker jeg også, at man kan det her i Aarhus. Så en god intention i forslaget, som vi bakker om i Socialdemokratiet. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Albert Rosenkrantz Conradsen, SF.

Albert Rosenkrantz Conradsen (SF)

Ja, tak for ordet. Ikke overraskende, så er opstillingen af vedvarende energi noget, som vi grundlæggende bifalder i SF, og det er en god idé at anvende nogle af de her arealer, som ordføreren siger, at vi har forgrebet os på til mindre gunstig anvendelse. Fordi de jo for eksempel er stærkt støjforurenet. En undervurderet effekt af at have solceller på marker, det er jo, at landbrugsjorden jo så ikke længere kan dyrkes. Og det betyder jo så, at de så heller ikke bliver gødet, og de udleder heller ikke lige så meget kvælstof til vores hav, som de ville have gjort, hvis de var som almindelig landbrugsjord. Så opsætning af solceller kan faktisk tjene flere gode formål samtidig. Den konkrete indstilling vil, som vi forstår det, tilføje et princip om nærhed til vores største vejkorridor, til de principper, som allerede er gældende i temaplanen, nemlig nærhed til motorvej og infrastruktur. Og det smager jo sådan lidt af det samme for os, og der er jo også nogle overlappende steder i de områder, som indstillingen her peger på, eller forslaget her peger på, og så temaplanen for vedvarende energianlæg, som der bliver refereret til. Men når det er sagt [uklar tale på grund af teknikken] som går i retning mod mere vedvarende energi, og i en magistratsbehandling, så vil vi gerne blive klogere på det nye i forslaget her, relativt til den her energitemaplan, samt hvordan det kan bringe os videre mod at etablere mere vedvarende energi i Aarhus Kommune. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.

Gert Bjerregaard (V)

Ja tak. Vi synes vældig godt om forslaget her. Det er jo sådan, at byrådet har jo vedtaget i 2019, så lå sagen stille indtil, tror jeg, i 2024, så fik man endelig ansat nye medarbejdere i Teknik og Miljø, som så skulle tage sig af nye lokalplaner for solcelleanlæg, bare for at beskrive hastigheden fra ønsker fra byrådet til det, vi når til. Og det er jo ingenting indtil videre. Fordi jeg tror også, der er flere ordførere omkring businesscasen i den. Jeg synes, det er interessant at se på den nye teknologi, at der er i forhold til lagringen af den energi, der bliver produceret gennem solceller. Vi har også [uklar tale på grund af teknikken] slået på tromme for, at man åbner op for de områder, der måtte være lokal opbakning til. Så vi står ikke fast på, at det er et nærmere bestemt udvalg af lokalplanområder, at der kan være solceller i. Men vi siger så også samtidigt, hvis der ikke er stemning for det lokalt, at man skal have de her store solcelleanlæg, så bliver det jo så ikke med Venstres stemme. Til oplysning, så er det godt til det her forslag at have en status på, for det er der, vi mener, vi skal starte. Hvor mange solceller har vi sat på de kommunale tage i Aarhus? Hvor langt er vi der? Ja, det er lige så stille, som det er i byrådssalen nu. Det er formentlig 0. Skulle vi ikke starte med at gribe i egen barm, og så se efter at komme i gang med at walk the talk, altså gå i gang med at få etableret solceller der, hvor det åbenlyst er en fordel, og så lad os prøve at se en status på det. Til den her sag, så kunne der også følge en status omkring andre vedvarende energiformer. jeg tænker her på de her megavindmøller, man ønsker på Aarhus Havn. Hvad er status på det? Vi lige får at vide. Vi havde et møde, generalforsamlingen i Aarhus Havn her for kort tid siden, der stillede jeg det også, og nu har jeg brug for noget på skrift. Hvad er Aarhus Havns tilgang til de her megamøller? Hvad er status på, hvornår vi skal tage endelig stilling til, om vi skal gå videre med det her vanvittige projekt omkring de her vindmøller, Venstre er imod. Og så kunne vi også lige få en status på Vosnæsmøllerne, som er også, ja, hovedrystende.

Borgmesteren

Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

Tak for det fine forslag fra Radikale. Det vil vi meget, det vil vi rigtig gerne kigge nærmere på, særligt i forbindelse med de kommende forhandlinger om klimaplanen. Og vi vil gerne have en videre undersøgelse af, hvilke solceller der er mulige at etablere, og en faglig vurdering af, om det er de rigtige steder, der er udvalgt. Vi har særligt fokus på de nyetablerede naturområder, der er ved Giber Ringvej, som derfor eventuelt skal ske i samspil med opsætning af den vedvarende energi, som altså sagtens kan lade sig gøre, men som skal gøres rigtigt. Og solceller på kommunale tage er vi også klar på at snart få etableret. Og derudover er det vigtigt, at vi i de kommende forhandlinger sætter fokus på samspillet mellem sol- og vindenergi. Vind er noget af det allerbedste energiinfrastruktur, vi har i dag. Arealmæssigt giver det også super god mening at etablere. Og så er det vigtigt for os, at vi også har borgerejet energi, der dur hele døgnet. Så tak for forslaget. Vi glæder os til at kigge yderligere på det i Magistraten.

Borgmesteren

Så er det Michael Christensen som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Michael Christensen (LA)

Tak for det. Og tak til de Radikale for forslaget. Det er altid vigtigt, at vi bruger vores penge mest fornuftigt, især på den grønne energi. Vi skal bruge pengene der, hvor det er mest effektivt - ikke kun nu, men også om 20 år. Men vi skal altså ikke bare mere end to måneder tilbage, hvor flere partier, herunder Liberal Alliance netop foreslog, at vi skulle undersøge mulighederne for fremtidig energi i Aarhus, blandt andet med kernekraft. Men det forslag indeholdt jo også indstillinger, hvor vi ønskede at få belyst andre fremtidige energiformer og infrastruktur dertil. Dengang var svaret fra mange af de ordførere, der i dag hilser det her forslag fra Radikale varmt velkommen, at det var dyrt, dumt og urealistisk. Det synes jeg er ærgerligt. Men jeg synes også, det er ærgerligt, at et ellers ret fint forslag fra Radikale Venstre skal gå ind og detailstyre præcis, hvor og hvordan fremtidige energiformer skal være. I Liberal Alliance ønsker vi energi fra både sol, vind og uran, og vi kan derfor ikke tiltræde forslaget.

Borgmesteren

Jeg skal lige forstå, om Liberal Alliance kunne tiltræde forslaget?

Michael Christensen (LA)

Nej, det kan vi ikke.

Borgmesteren

Godt, tjek. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

I Danmarksdemokraterne synes vi også, at det er et rigtig dårligt forslag fra Radikale Venstre, og også ærgerlige over, at er der så bred opbakning til det i byrådet. Der er jo sådan lidt proces i det, altså byrådet har jo udlagt de arealer, man gerne vil lave solcelleanlæg på i Aarhus Kommune. Det har man jo kørt en større proces på tidligere og udtaget arealerne. Vi har lige vedtaget en ny kommuneplan, der også siger, hvor det kan være henne. Men nu vil man lige pludselig gerne begyndt at kigge på en hel masse andre arealer. Jeg synes også, det er en meget særlig logik, at man for eksempel tog ud til Giber Ringvej, og så vil man sige til Mårslet, Tranbjerg, Hasselager og de borgere, der bor derude, at nu har I fået den her vej, som larmer rigtig meget og ødelægger det naturområde, der var før. Nu vil vi også gerne sætte nogle store sorte jernmarker op i jeres baghave. Det er en spændende måde at behandle mennesker på, når man ellers har nogle planer for, hvor man gerne vil lave det henne. Så kan vi også konstatere, at der ikke er en interesse for at sætte de her store sorte jernmarker op i Aarhus Kommune. Det kan godt være, at Socialdemokratiet har en bedre indsigt i business cases, end de udviklere, som har trukket sig fra at sætte jernmarkerne op. Det skal jeg jo ikke kunne sige. Jeg vil bare konstatere, at der ikke rigtig er nogen stor efterspørgsel på det. Og det hænger jo nok sammen med, at det er jo både begrænset, hvor meget solen skinner i det her land samlet set, så derfor producerer de jo ikke så meget strøm. Men også fordi vi jo rent faktisk har nogle ansvarlige partier i Folketinget, deriblandt Danmarksdemokraterne, som jo har afsat en del midler til nye havvindmøllepakker, som kommer til at producere grøn strøm til 3 millioner danske husstande. Så der kommer grøn strøm i stikkontakten i fremtiden. Det er ikke de her små symbolske solcelleprojekter rundt omkring, som kommer til at gøre forskellen i det. Så jeg synes, det her er en forkert vej at gå, og det bliver træls for de lokalområder, som ellers troede, man kunne forholde sig til de arealudlægger, man laver i Aarhus Byråd, det kan man så heller ikke mere. Så derfor kan vi i Danmarksdemokraterne, ikke støtte op om det her forslag fra Radikale Venstre.

Borgmesteren

Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak. Vi i Dansk Folkeparti kan heller ikke støtte op omkring det her forslag. Det bliver jo fremstødt som en fin og nips og en lille ting, vi lige kan gøre ude ved de her veje, hvor vi alligevel har dem i forvejen, hvor vi lige kan sætte nogle solceller op. Jeg forestiller mig lidt, når vi læser det her, der kommer sådan en lang, tynd stribe af solceller langs vejene derude, og det ved vi jo godt, det er jo ikke det, som der kommer til at ske. Man kommer jo til at tage meget af vores naturskønne områder og plastre dem til med solceller. Man kommer til at tage god landbrugsjord, som vi også har behov for – også i Aarhus Kommune, kommer man til at plastre til med solceller. Så det er jo ikke små områder. Det kommer til at være kæmpestore områder, man kommer til at plastre til med det her. Og det mener vi simpelthen ikke er den rigtige vej frem i Dansk Folkeparti. Og så nævner Jakob Søgaard Clausen også nogle fremragende eksempler på det, der foregår ude ved Giber Ringvej, at det ville da være fuldstændig vanvittigt at begynde at genere de borgere, der allerede i forvejen er voldsomt generet af nogle af de her infrastrukturprojekter, som der også er derude. Vi støtter simpelthen ikke, at man skal plastre både naturskønne områder, men også god landbrugsjord til med de her solceller, i daglig munde kaldt jernmarker. Når det så er sagt, så er der også nogle ting, som vi måske ønsker at få belyst, når nu sagen også skal videre. Det er egentlig, hvor store regner man med, at de her parker egentlig skal blive? Hvor skal de placeres? Jeg ved godt, at der er nogle forslag til nogle veje, men vil det være alle vejene, eller vil det være områder, hvor man bare lægger det ud til vejen, men så bliver det kæmpe områder stadigvæk? Eller hvad er intentionen i det her? For det kommer til at betyde sindssygt meget for de borgere, der er derude. Og så vil jeg også gerne kvittere for det, Gert Bjerregaard fra Venstre også får nævnt, at selvfølgelig skal det her ikke ske, så længe at der er nogle lokale folk og nogle borgere derude, der ikke ønsker det. Så må vi som byråd da have den største respekt for, at vi er til for borgerne. Og hvis borgerne ikke ønsker det, så skal vi da heller ikke tvinge dem til at have dem derude.

Borgmesteren

Godt. Der har været et ønske om en magistratsbehandling. Men først, så er det Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Metin Lindved Aydin (RV)

Jamen, jeg vil bare lige takke Gert Bjerregaard for opbakningen til undersøgelsen af etablering af solceller langs vores større veje. Det er vi glade for i Radikale Venstre. Og så synes jeg, at både Venstre og Liberal Alliances ordførere, de afsporer debatten, når vi skal til at drøfte solceller på kommunale bygninger, vindmøller på Aarhus Havn, vindmøller ved Vosnæs og en drøftelse om kernekraft. Stil nu egne partiforslag, og så forhold jer til det forslag, der ligger her. Og så lige i forhold til de ubekvemligheder, som borgere, der bor tæt på solcelleanlæg og vindmølle og alt muligt andet, de kommer til at opleve. Hvis ikke vi fikser den grønne omstilling, så er vi på den.

Borgmesteren

Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. Også en kommentar til ordføreren fra Danmarksdemokraterne og ordføreren fra Dansk Folkeparti. Altså det her er jo til gavn for alle borgere i Aarhus. Vi har jo en generel dagsorden om, at vi skal sikre den grønne omstilling, fordi ellers kommer vi til at skulle lave markant mere klimatilpasning, end vi allerede er i gang med. Og det her forslag taler jo netop ind i det. Det gør det generelt set også at lave mere vedvarende energi. Personligt synes jeg, at solceller er flotte. Jeg synes også, at vindmøller er flotte. De bevidner, at vi laver en grøn omstilling, som er central for, at vi kommer til at kunne bo i Aarhus, også om 20, 30 og 40 år. Det er sindssygt vigtigt. Derudover kan jeg også fortælle, at det er med til at sænke priserne på strøm. Det tænker jeg også, at I er interesseret i. Lige nu har vi en begyndende oliekrise, fordi der er problemer, som vi ikke kan styre i Aarhus Kommune. Det vi kan styre, det er, at vi kan opstille mere vedvarende energi. Det kan vi jo gøre. Det kan vi jo gøre med det samme, hvis vi vil. Der er faktisk også projekter i Aarhus, som for eksempel dem, der har lavet det i Syddjurs, de gerne vil byde ind på. Greenvolt Danmark hedder de. Vi kan tage ud og besøge dem sammen, Søgaard, Jakob Søgaard Clausen, ordføreren fra Danmarksdemokraterne, hvis du vil det. Det vil jeg i hvert fald meget gerne være med til. De kan få en forrentning på 5-10%. I modsætning til atomkraft, så er det faktisk en ret god forrentning. Atomkraft er ikke muligt at forrente indtil 2045. Der ligger en ret tydelig analyse fra Energistyrelsen. Den kan ordføreren fra Liberal Alliance vælge at læse, hvis han vil. Så får han svar på sine spørgsmål. Og til sidst så også bare et behov for at sige, jamen intentionen er jo, at vi kigger på, om det her kan lade sig gøre. I den proces, tænker jeg også, vi snakker med borgerne derude, og så må vi jo høre, hvad det er for nogle bekymringer, de har. Og så kan vi jo eventuelt også snakke med dem om, at solceller faktisk ikke er særlig farlige. De er pæne at kigge på, og de kan også godt passe ind i naturen. Tak for ordet.

Borgmesteren

Ingen direkte tale i byrådssalen. Gert Bjerregaard, Venstre, værsgo.

Gert Bjerregaard (V)

Ja tak. Jamen i Venstre, der vil vi faktisk godt komme både de Radikale og også Danmarksdemokraterne i møde. I dag er det jo sådan, at der er opfundet teknologi, hvor man faktisk kan have solceller, man etablerer lodret i skel ved motorvejen eksempelvis. Måske kan vi lave et støjværn, Jakob Søgaard Clausen. Og så kan vi samtidig imødekomme forslaget her. Jeg synes, at den her teknologi bevæger sig. Og nu må man ikke tage det ilde op, og det er ikke den siddende rådmands skyld alene, at vi ikke er nået længere i forhold til solcellerne. Men den teknologi her går så stærkt, både med batterier, som Kristian Sommer siger, men det er jo også i forhold til teknologien på, hvordan vi kan suge den her sol og energi ned til os. Så inden det her bliver til noget, inden vi har en aftale med Vejdirektoratet og staten omkring det her, så er der jo kommet endnu flere ting. Så jeg synes, det er rettidigt omhu at undersøge det her, give det nogle muligheder. Vi kan ikke basere os på fremtidens nye teknologier, og der tænker jeg ikke mindst også på det store kraftværk, man vil have placeret ude i Studstrup i 2045. Vi er nødt til at lave løsninger inden, og det vil vi gerne være med til i Venstre.

Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Puha. Det her er jo ren symbolpolitik fra Socialdemokratiets side. Måske vi skal få nogle fakta på bordet, nu hvor man er optaget af det. Kan Socialdemokratiets ordfører redegøre for, hvor meget mindre vi skal investere i klimatilpasning, hvis man laver solcelleanlæg på de hektar, der er udlagt i klimaplanen? Hvor mange kroner mindre klimatilpasning bliver der behov for i Aarhus Kommune ved at opsætte de solceller? Kan man redegøre for det? Jeg tror, man får svært ved, for man ved jo godt, hvad svaret er. Det gør nul forskel. Nu vil jeg læse op hvad Aarhus Kommunes egen klima- og energichef har sagt: CO2-udledningen i Aarhus Kommune bliver kun relativt lidt påvirket af ændringerne, af at solcelleanlæggene har udsigt til ikke at komme. Ifølge beregninger fra Energistyrelsen vil ændring CO2-udledningen være relativt lille. Så der er ikke så stor en reduktion af CO2, vi går glip af ved ikke at få solcelleparkerne. Og det er jo fordi, at den grønne strøm kommer i vores stikkontakter. Og I ved det jo godt. Forligspartierne ved jo godt, at den grønne strøm er ikke nødvendig at få produceret på de sorte jernmarker i Aarhus Kommune. Man ved godt, at de store nationale havvindmøllepakker kommer til at producere strøm, og de kommer til at løse den udfordring, vi har med at få nok grøn strøm ind i vores stikkontakter. Og det er derfor, at det her er jo ren og skær symbolpolitik fra Socialdemokratiets side, og det synes jeg, man skal afholde sig fra. Man kommer til at ødelægge nogle lokalområder. Man kan jo også sætte lidt solceller op på vores tage. Det er rigtig fint. Man kan også sætte dem op på nogle støjværn, hvis man kan lave nogle gode projekter for det. Fred være med det. Men det er jo ikke det, der kommer til at løse en grøn omstilling, og det kommer til at gøre nul forskel, at man laver de her sorte jernmarker i Aarhus Kommune, og det skulle man måske tage, om ikke andet så bare anerkende, at det er ren og skær symbolpolitik.

Borgmesteren

Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Ja, endnu en gang viser Radikale Venstre, at de er virkelighedsfjern, og de ikke vil de borgere, der ikke nødvendigvis bor inde i midtbyen, eller andre steder, det godt. Jeg synes, det er en flabet tilgang at sige, at man bare må suck it up for at sige det, som det er, hvis man er borger til et nærtstående VE-anlæg. Jeg synes, det er mangel på respekt for de borgere, der bor derude og på dem, der rent faktisk bliver påvirket af de her ting. Det synes jeg, at man skal tage med, og jeg synes også, vi skal gøre en stor dyd ud af at lytte til borgerne, når de kommer med nogle af de her ting. Og hvis de ikke gider have dem, så skal vi heller ikke placere dem, uanset hvor meget man så har en intention om at gøre det. Vi er vel til for at gøre det bedste for aarhusianerne. Jeg synes, det er en mærkelig tilgang til det. Og så til Kristian Sommer fra Socialdemokratiet. Jeg ved selvfølgelig ikke, hvad hans æstetik, eller hvad man skal sige, er, men jeg deler godt nok ikke opfattelsen af, at solceller er flotte overhovedet faktisk. Jeg tror heller ikke, at størstedelen af aarhusianerne [uklar tale på grund af teknikken] flotte. Jeg tror, det er en måde at afspore det en lille smule og sige, jamen uha, nu har jeg købt et flot hus ud til et stort, fint, naturskønt område. Hvad kunne gøre det bedre? Nå ja, det ville de være bedre, hvis der lige var 10 hektar med solceller derude. Det er der jo ingen mennesker, ingen, der siger. Så den stråmand tror jeg godt, vi kan pakke lidt væk. Og i forhold til, om vi putter et VE-anlæg op eller et solcelleanlæg op på den enkelte mark, gør jo ikke, at den enkelte strøm for den aarhusianske familie bliver billigere. Det er jo ikke det, der sker. Så den fortælling kan vi også godt pakke væk. Og til sidst så havde jeg noget med, at der er en masse andre måder, man kan gøre det billigere at være aarhusianer på, men det, lad os bare tage det en anden god gang.

Borgmesteren

Godt, så er det Kristian Sommer, sidste indlæg, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kristian Sommer (S)

Jeg kan jo så berige ordføreren fra DF og ordføreren fra Danmarksdemokraterne med, at Epinion lavede en undersøgelse i forbindelse med kommunalvalget om, om aarhusianerne bakkede oppe om vindmøller på havnen. Det gør et flertal af aarhusianerne. De synes, at det er en god idé med vindmøller på havnen. Så hvis I går op i borgerinddragelse, så vil I også gå op i, at vi skal have vindmøller på havnen. I forhold til solceller, så kan vi jo fortælle, at der har været udbud i forhold til 6 gigawatt strøm med havvindmøller, som der ikke var nogen, der bød på. Energiø Bornholm er også udskudt på ubestemt tid. Hvis vi skal gøre noget nu og her for den grønne omstilling, så kan vi jo netop gøre noget lokalt med solceller. Det tager ikke mere end 1-2 år, hvis vi er hurtige og opfører nye solcelleparker. Det er det, man har gjort i Syddjurs, så eventuelt kan vi jo også kigge den retning. Og til sidst en pointe om, at vi jo hele tiden bliver nødt til at lave mere vedvarende energi, hvis det kan lade sig gør. Fordi det er også om at sende et signal til resten af Danmark og resten af verden om, at det faktisk godt kan lykkes at lave en CO2-neutral kommune, hvor levestandarden er høj. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Liv Gro Jensen, SF.

Liv Gro Jensen (SF)

Det var bare til Danmarksdemokraternes ordfører, som jo er begejstret med fakta. Det er jo virkelig, virkelig dejligt. Et, så kan man sige, at de der belysninger, der er lavet af, at vedvarende energi, at de anlæg, vi sætter op, ikke har nogen CO2 [uklar tale på grund af teknikken] i 2030, det skyldes jo noget regnskabsteknisk. Det skyldes jo, at man forudsætter, at den strøm, der kommer i griddet, den ligesom er grøn. Og der kan du kigge længe efter, Jakob Søgaard Clausen, undskyld den direkte tale, at den skulle være 100% grøn i stikket i 2030. Det vil være sådan, at solceller, vindmøller og andet, det fortrænger fossile udledninger i 2030. Så det er simpelthen ren og skær regnskabsteknisk. At Jakob Søgaard Clausen så begynder at koble, hvor meget klimatilpasning kan vi undgå ved at rejse solceller i Aarhus Kommune, det er meget, meget, meget forsimplet logik. Jeg tænker, vi bliver overvældet af, hvor store konsekvenser klimapåvirkningerne eller klimaudfordringerne de har her i Aarhus. Vi er nogle af dem, der bidrager allermest til den, så selvfølgelig skal vi også bidrage til at rydde op i det. I forhold til, når den bliver magistratsbehandlet, så for ikke at komme i en situation, hvor Vejdirektoratet siger, at vi har arealreservationer på det og det og det, der må I ikke rejse solceller, så kunne det være interessant også at tænke midlertidighed ind i det. Hvis nu der er en arealreservation på omkring 30 år, så kunne man selvfølgelig godt rejse nogle solceller allerede nu, og så fjerne dem igen, når Vejdirektoratet skal bruge det. Så det er bare for at få det med ind i belysningen. En sidste lille ting, det er jo også den sikkerhedsmæssige dagsorden, som vi jo ikke snakker særlig meget om i det her, at vi har brug for energi, der er spredt rundt omkring i vores kommune, så vi ikke er så sårbare. Vi har brug for masser af grøn strøm i den grønne omstilling, men også for at ruste os i de krisetider, vi står i. Så alt i alt, så synes vi, at det her er et forslag, der kan bidrage til det, så det er vi tilfredse med.

Borgmesteren

Så er det Gert Bjerregaard, Venstre.

Gert Bjerregaard (V)

Ja tak. Først til Kristian Sommer. Det snuptag med to år, og så kan vi have solceller. Jeg refererer lige igen til, at vi startede debatten, byrådet har sagt ja i 2019 til solceller, og at vi skulle producere nogle lokalplaner, så vi kunne imødekomme dem, der har ønsket at opstille det. Der er ingen snuptag på to år for at etablere det her, men debatten er god i forhold til de muligheder, vi får fremadrettet. Til borgmesteren kunne jeg jo spørge om, hvornår skal byrådet forhandle den her klimaplanen, som alle ved deres fulde fem må have konstateret, er fuldstændig kuldsejlet. Altså, den del, at vi havde en forventning om, at vi havde CO2-neutralitet i 2030, det er væk. Og det kunne vi godt tænke os i Venstre, at borgmesteren svarer på, inden debatten er afsluttet. Og så kan jeg ikke nå mere.

Borgmesteren

Så skal jeg bede ordføreren runde af. Tak for det. Så er det Metin Lindved Aydin, som ordfører for Det Radikale Venstre. Sidste indlæg. Værsgo.

Metin Lindved Aydin (RV)

Ja, henvendt til Thomas Christensen, apropos stråmænd. Jeg vil simpelthen gerne have frabedt mig, at jeg eller nogen andre her i salen beder naboer til fremtidige VE-anlæg bare at skulle suck it up. Høringsprocesser og borgerinddragelse skal jo ikke aflyses, bare fordi vi foreslår en undersøgelse af mulighederne for etablering af vedvarende energi. Men altså jeg vil rigtig gerne bidrage til, at vi finder løsninger på fremtidens problemer. Klimakrisen banker på, den er præsent, og det ser vi selvfølgelig forskelligt på på tværs af partierne. Det må bare være sådan. Jeg vil rigtig gerne, at vi finder løsninger. Tak til SF's ordfører for både fakta og nuancer, som har været fraværende.

Borgmesteren

Og inden jeg giver ordet til rådmanden fra Teknik og Miljø, bare sige, at bare en opmærksomhed på, at vi kalder heller ikke hinanden virkelighedsfjerne i byrådssalen. Det er helt legitimt at være meget politisk uenige, men vi forsøger at holde en god og ordentlig tone også over for hinanden, trods forskellige politiske ståsteder og standpunkter. Godt. I forhold til Gert Bjerregaards spørgsmål om klimaplan, jeg mener, der er indkaldt til, jeg kan ikke huske den eksakte dato, men i slutningen af juni eller anden halvdel af juni er der indkaldt til et forligskredsmøde. Jeg tror, Teknik og Miljø arbejder på at opdatere et grundlag, så man har noget at diskutere ud fra, som blev bestilt i forbindelse med sidste forligskredsmøde. Så det mener jeg er tidshorisonten. Så er det rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Nicolaj Bang (KF)

Tak for det, og tak for en lang og omfangsrig debat. Det var Gert Bjerregaard, der som vanligt lige fik mig op ad stolen med et indlæg, der sådan lidt virkede som om jo er designet til at tegne et billede af, at alting går vældig langsomt i Teknik og Miljø. Jeg skal ikke kunne afvise, at der er nogle ting, vi kan gøre hurtigere, og det arbejder vi på. Men i det konkrete tilfælde, så er det ikke helt rigtigt. Jeg er også glad for, at han blødte op i sit andet indlæg. Men Gert Bjerregaard har som udvikler nok også en rimelig god fornemmelse af, hvordan markedet i virkeligheden ser ud.

Borgmesteren

Jeg bliver nødt til lige at afbryde her. Vi inddrager ikke hinandens civile erhverv i taler i byrådssalen.

Nicolaj Bang (KF)

Det beklager jeg.

Borgmesteren

Det er lidt vigtigt. Tak.

Nicolaj Bang (KF)

Med Gert Bjerregaards store erfaring på området, hvad hedder det, fornemmer jeg også, at der må være en forståelse for, hvordan markedet ser ud. Og som markedet ser ud i øjeblikket, så er der en meget lav efterspørgsel på solceller. Den simple årsag er, at man ikke kan tjene penge på det med de priser, der er på energi i øjeblikket. Det er også derfor, at rigtig mange af vores planlagte solcelleparker i øjeblikket er sat på pause af vores udviklere. Vi er også præget lidt af, at vi har en lignende føring fra Energinet, som løber ned igennem flere af de planlagte områder, hvilket ikke gør opgaven nemmere. I forhold til de kommunale tage, så har vi en ambition om, at 71.000 kvm inden 2029 skal have solceller på tagene. Men noget af det, vi er stødt ind i, er faktisk de nationale regler. Aarhus var en af de første kommuner til at forsøge at lave en juridisk workaround. Det har givet os lidt flere solceller på tagene, men ikke så mange, som vi ønsker. Jeg ved, at den afgående regering, som Venstre jo var en del af, var i gang med at gøre reglerne nemmere, men nåede så at udskrive valg, inden vi kom dertil, og derfor står vi, hvor vi gør. Men den gode nyhed er, at der er ny teknologi på vej, som er lettere solceller, som kan sættes nemmere op. Det kan forhåbentlig sætte lidt fart på processen, og måske i virkeligheden også hjælpe os til at øge ambitionsniveauet, hvis ellers det der marked vil hjælpe os lidt på vejen. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Jeg er bare nødt til lige at holde borgerinddragelsesfanen en lille smule højt her, og lige fortælle byrådet, hvad det er, man er i gang i. Altså, det er et halvt år siden byrådet har stået her og vedtaget en kommuneplan, hvor enhver borger i den her kommune kan gå ned på præcis sit lokalområde og se, hvad byrådet planlægger med, der skal komme ud i fremtiden. Nu står man så her, og bare siger, hov der var nogle arealer her, som en eller anden Radikal ordfører en aften har siddet lige og kigget på et kort og tegnet nogle streger og sagt, skal vi ikke se, om vi kan lave solceller der? Det er ikke en ordentlig måde at lave borgerinddragelse på i Aarhus Kommune. Og det undergraver de planer, vi har lavet for, hvordan man laver borgerinddragelse, hvordan man laver tidlig borgerinddragelse i den her kommune. Så det synes jeg bare lige, at man skal tage med sig videre, når man gør det her. Og så regnskabsteknisk, eller ej, Liv Gro Jensen, altså jeg forholder mig bare til det, Aarhus Kommunes egen klimachef har sagt. Det der er virkeligheden, det er, at Folketingets partier jo har vedtaget udbud af nye statslige havvindmøllepakker, som kommer med tilskud. Det er det, der gør forskellen. Det er, at man har sagt, at vi vil have dem ud på havet og stå. Og koblingen i øvrigt i forhold til klimatilpasning var ikke en, Danmarksdemokraterne lavede. Det var en Socialdemokratiet lavede for at godtgøre, at man skal have de her solcelleanlæg, og vi fik ikke noget svar på, hvor mange penge vi sparer i klimatilpasning, hvis vi sætter de her solceller op.

Borgmesteren

Godt. Tak for debatten her. Hvad hedder det, bare til orientering, i forhold til Jakob Søgaard Clausens konklusion, så har byrådet jo ikke besluttet noget endnu, også i forhold til kommuneplaner. Så nu bliver sagen sendt til behandling i Magistraten, så får man et beslutningsgrundlag, som man kan se på. Så må man se, om byrådet ønsker at gå ned ad den her vej, hvor man kan udpege arealer, og hvad der kunne være af eventuelle bindinger kommuneplansmæssigt, lovgivningsmæssigt, hvad det nu måtte være. Men det arbejde vil Teknik og Miljø hjælpe os med at blive klogere på. Med de bemærkninger er sag nummer 11 sendt til i Magistraten. Vi lukker den åbne del af byrådsmødet og går til de lukkede sager. Det betyder også et farvel til Stiftens journalist Søren Willumsen, som skriver.

Åbn i Afskrifter →

Speaker index

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 06.05.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.