Regnskab 2025 og kontrolindsats: Byrådet godkender — DD-forbehold på to punkter

Afskrift

Punkt 2 — Aarhus Kommunes Regnskab 2025

Borgmesteren

Så går vi til behandlingen af sag nummer 2, 3 og 11. Nogen ønsker ordet til den? Det gør Anna Thusgård, Socialdemokratiet. Værsgo.

Anna Thusgård (S)

I S kan vi tiltræde indstillingerne til sagerne 2, 3 og 11, der med godkendt årsberetning til en regnskab til revision og så videre. Men alligevel bare lige et par korte bemærkninger. Det grundlæggende et sundt regnskab, der ligger foran os. Det er en stor økonomi, vi er ansvarlige for, og overordnet set er det jo opmuntrende læsning. Betyder det så, at alt er perfekt? Desværre, fristes man til at sige. Regnskabet for 2025 viser nogle af de udfordringer, vi også tydeligt ser i 2026. Det gælder på ejendomsområdet og på det specialiserede socialområder, og det er jo langt fra tilfredsstillende. Til gengæld er det min opfattelse, at byrådet ser konstruktivt ind i at finde holdbare løsninger på netop de områder, og det ser vi frem til fortsatte diskussioner om. Det er jo nu en gang vores opgave at få det bedste ud af de midler, vi har. Det kræver prioriteringer og vedvarende fokus på at få mest muligt ud af fællesskabets midler. Aarhus Ejendomme er jo efterhånden lidt en historie for sig, og beslutningen om oprettelsen af en så stor administration er stadig spæd. Og selvom de positive resultater sådan for alvorlig lader vente lidt på sig, så ser vi jo, at byrådet arbejder konstruktivt på en genopretning. Og det er vigtigt, at vi som byråd holder fokus og følger udviklingen tæt. Om serviceudgifterne så fremgår det at vi i 2025 endte med at bruge færre midler på serviceudgifter end vi kunne inden for rammen og det fremgår at det til dels skyldes den opmærksomhed der i 2025 var på at sikre at vi ikke overskred servicerammen. Det er jo selvfølgelig en meget meget vigtig opmærksomhed som vi også bærer med os ind i 2026 og også i de kommende år, men det nytter selvfølgelig ikke noget at vi bruger færre penge på service end vi har mulighed for, alene i frygten for at komme til at overskride. Og den balance den skal vi være skarpe på. Og så er der også Aarhus-målene, bare lige et par enkelte bemærkninger. Flere og flere danskere bliver hvert år også til aarhusianere, og det forstår vi jo godt, for det er jo sandt at sige en dejlig kommune. Vi forstår godt, hvorfor man ønsker at bosætte sig her, men det stiller jo også stadig større krav til os, til byudvikling, til serviceniveau og til økonomistyring. Som kommunen vokser, så er det afgørende, at vi har øjnene på bolden. Hvordan sikrer vi, at Aarhus også i fremtiden er landets dejligste kommune. I den forbindelse ser vi særligt frem til den fortsatte diskussion om justering af Aarhus-målene, og jeg vil lade det være ordene i første runde.

Borgmesteren

Så er det Mette Bjerre, SF. Værsgo.

Mette Bjerre (SF)

Tak og tak for årsberetningen og regnskab. Jeg vil altså ikke love helt korte kommentarer. Jeg synes, der er mange ting, jeg godt ville kommentere, selvom man kunne sige meget mere. På rigtig mange måder går udviklingen i den rigtige retning. Trygheden stiger, levealderen stiger, vi får flere arbejdspladser. Ja selv, valgdeltagelsen stiger. Vi har også et historisk højt niveau for selvforsørgelse blandt seks-byerne, kun overgået i Københavns Kommune. Jeg kan ikke lade være med at tænke, gad vide om det er en uventet sideeffekt af det ekstreme prisniveau, vi har på boliger i kommunen, så måske ikke kun godt. Økonomien er også i god udvikling, men ikke alt for stor opsparing i fem af vores seks magistratsafdelinger. Og selvom det er sjovest at snakke om det, der går godt, så er det jo nyttigst at fokusere på det, som ikke går så godt, og som vi skal gøre noget ved. Antallet af fuldtidsansatte per borger falder igen efter et lille opsving i 2022. Nu er det på det laveste niveau i mands minde. Det går ud over den borgernære velfærd, det går ud over velfærdspersonalet, som har alt for travlt. Aarhus Kommunes CO2-udledning er steget siden 2020. Det lille fald, vi så under coronaårene, det skyldtes desværre ikke grøn omstilling, det skyldtes nok nedlukning. Og den stigende udledning er i skarp modstrid til de ambitiøse klimaforpligtelser, Aarhus har påtaget sig. Klimaambitioner vi kun når, hvis vores vaner ændres i en mere klimavenlig retning. En af de andre politiske retninger, vi sætter med budgettet, som vi følger her, det handler om, at flere børn og unge skal trives i lokale fællesskaber. Og for at opnå det mål, så arbejder man i Børn og Unge på skolerne i dagtilbud under overskriften Bredere børnefællesskaber. Den nyeste status viser desværre, at segregeringsgraden på skoleområdet fortsat stiger. Altså, der er stadig flere, som bliver visiteret til specialtilbud og ikke går i deres lokale folkeskole. Børn skal have det skoletilbud, der passer til dem, så det er ikke et problem, at nogle børn går i specialklasse eller specialskole. Men når procentdelen stiger år efter år, så tyder det på, at vi skal gøre noget anderledes, så den lokale skole kan blive det bedste tilbud for flest mulige. Her ser vi PLUS-klasser og lignende som en del af løsningen, og heldigvis kan vi også se, at segregeringsgraden ved overgang fra børnehaver til skole er faldende, og det er et godt tegn. Vi ved jo også alt for godt, at Sociale Forhold og Beskæftigelse kæmper med stigende udgifter. Det ser vi også i det her regnskab. Selvom vi nu har lavet en aftale, så er alle problemer jo desværre ikke løst, og vi skal fortsat have fokus derpå. Min sidste pointe, det handler om, at aarhusianerne skylder kommunen flere penge. Helt simpelt, fordi der er blevet indkrævet færre penge, end der er kommet ind som ny gæld. Det er selvfølgelig ærgerligt, når folk ikke får betalt deres parkeringsbøder eller biblioteksbøder, men vi har historisk været rigtig gode til at kræve de her restancer ind. Vi kan gøre mindre selv, men vi håber selvfølgelig, at kampagnen Betal Nu kommer til at gøre en lille forskel. Desværre er Gældsstyrelsen åbenbart slet ikke så optimistiske i forhold til, hvor mange af de penge, vi kan få ind af restancerne. Faktisk siger de, at vi skal forvente, at mere end halvdelen af de samlede 500 millioner aldrig kommer ind. Det synes vi er dybt bekymrende. Vi er selv noget mere optimistiske omkring, hvor mange penge, der ville kunne hentes ind. Hvis Gældstyrelsen ikke henter pengene ind, så må der i hvert fald komme en eller anden kompensation til os, som kommunen får i manglende midler. Med de bemærkninger og lidt over tid, kan vi tiltræde regnskabet, sagerne i relation til regnskabet og kontrolindsatsen.

Borgmesteren

Alt forladt og tilgivet. Jeg tænker, at nu klumper vi nogle ret store sagskomplekser sammen, så lidt slack var på sin plads. Martin Christensen, Venstre, værsgo.

Martin Christensen (V)

Tak for det. Vi tiltræder også de tre punkter. Og vi kan fra Venstres side godkende årsberetningen og regnskabet for 2025. Det er et solidt regnskab, og det er positivt, at økonomien samlet set er i balance, selvom der fortsat er pres på flere områder. Men vi vil gerne lige dvæle med nogle forhold, som også fremgår tydeligt af bilagene, bl.a. om Aarhus Kommunes selskaber og udvikling i Aarhus Ejendomme. Her ser vi en fortsat stigende gæld og et økonomisk pres, som påvirker hele organisationen. Det er et område, vi bliver nødt til at have skarpere blik på, når vi går ind i budgetforhandlingerne. Vi hæfter os også ved udfordringerne omkring rekruttering. Aarhusberetningen beskriver, at flere områder er under pres, og der er behov for en sammenhængende udviklingsplan for at styrke arbejdsmiljøet og fastholde medarbejdere. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre kvalitet i kernevelfærden fremadrettet, at vi arbejder med rekruttering og fastholdelse. Det er positivt at læse, at 86 procent af borgerne i Aarhus føler sig trygge, og at trygheden endda er steget siden sidste år. Det viser, at fællesskabet i byen står stærkt. Men samtidig peger årsberetningen også på en bekymrende udvikling blandt unge kvinder, hvor 22,1% af kvinderne i aldersgruppen 16-24 føler sig ensomme. Det er et signal, som vi skal tage alvorligt, når vi arbejder videre med trivsel og fællesskaber i budget 26. Derfor vil Venstre gerne signalere, at vi går ind i budgetarbejdet med en særlig nysgerrighed på, hvordan får vi styrket økonomien i Aarhus Ejendomme, hvordan får vi vendt udviklingen i rekruttering og fastholdelse, og hvordan investerer vi klogt i trivsel og fællesskaber? Regnskabet viser, at Aarhus står stærkt, men der er også områder, hvor vi skal være mere langsigtede og mere konsekvente i vores prioriteringer. Og det er det, vi tager med ind i budget 2026. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne. Værsgo.

Sarah Jarsbo (EL)

Jamen, vi tiltræder også de forskellige indstillinger. Regnskabet er på mange måder en status på, hvordan vi faktisk prioriterer. Ikke bare, hvad vi siger, vi vil, men også, hvad vi viser, at vi har prioriteret. Og bag tallene, der gemmer der sig virkelige mennesker, og det vil vi bare godt lige pointere endnu en gang. Altså dem, som står derude og har brug for støtte. Medarbejdere, der hver dag får vores velfærd til at hænge sammen, og borgere, der er afhængige af, at vi prioriterer rigtigt. Vi anerkender fuldt ud, at der er styr på økonomien, og at vi kan sende regnskabet videre til revision. Men vi vil også gerne sige, at økonomisk styring ikke kan stå alene som succeskriterium. For hvis balancen i regnskabet betyder ubalance i menneskers liv, så er det ikke godt nok. Vi kan se, at presset på især det sociale område fortsætter, og at behovene vokser, men at rammerne ikke følger med. Og det er ikke en lokal tilfældighed. Og vi nævner det igen og igen. Det er et resultat af nationale rammer, som vi gentagende gange har kritiseret fra Enhedslistens side af, og det håber vi, at der vil være flere, der vil være med til at presse på for at få ændret. Det ændrer ikke på, at vi i Aarhus har et ansvar netop for at bruge det råderum, vi har til at prioritere mennesker først. Og for Enhedslisten er det afgørende, at vi ikke ser regnskabet som en afslutning, men som et afsæt for dette. Et afsæt til at spørge, hvordan investerer vi bedre i forebyggelse? Hvordan styrker vi velfærden, før problemerne vokser sig større? Og hvordan sikrer vi, at økonomien arbejder for mennesker og ikke omvendt? Det arbejde fortsætter vi, og det er det, vi ser frem til at tage ansvar for i det kommende budget og fremover. Tak for ordet.

Borgmesteren

Tak. Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mahad Yussuf (RV)

Tak for det. Vi kan også godt tiltræde indstillingens at-punkter. Aarhus Kommunes regnskab viser en by, der er i bevægelse og en by, der er i fremgang. Men vi står også over for nogle udfordringer, som kræver, at vi sætter nogle tydelige politiske retninger på. Fra Radikale Venstres side vil vi gerne anerkende, at Aarhus Kommune har en sund økonomi. Regnskabet viser balance og overskud ovenikøbet. Det er positivt. Men når det er sagt, så står vi over for en række udfordringer, som kræver rettidig omhu. Særligt på det specialiserede socialområde og ejendomsområdet er under pres. Det er ikke noget nyt, det har vi set tidligere, men de er blevet tydeligere, og derfor kalder det på, at vi handler rettidigt, og finder nogle langsigtede løsninger. Hvis jeg skal knytter nogle kommentarer til nogle enkelte punkter i årsberetningen, så viser det jo det, at vi er en by, der er i vækst. Vi får flere borgere, 5.000 nye borgere hvert år, flere arbejdspladser, flere i beskæftigelse. Med andre ord, der er gang i den økonomiske vækst. Men udover den økonomiske vækst, så må vi også stille os selv spørgsmålet, om vi får alle med i vores by. For det skal ikke være, at en by, hvor vi bliver opdelt og vi bor segregeret, så skal vi investere i uddannelse, trivsel og fællesskab. Og vi tror på, at den bedste investering, i Radikale Venstre, er i mennesker. Vi glæder os også over, at trivslen blandt børn og unge er i positiv udvikling. Men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig for mange, der mistrives. Vi ved, at mistrivsel tidligt i livet kan få konsekvenser resten af livet. Vi tror også på indsatsen omkring, eller arbejdet omkring bredere børnefællesskaber kan bidrage til at vende den udvikling, så færre børn mistrives og færre har behov for et specialpædagogisk tilbud. Derfor skal vi sætte fart på at arbejde med bredere børnefællesskaber endnu mere, end vi gør i dag. Vi skal styrke samarbejdet mellem skole, dagtilbud og sociale indsatser. Og vi skal turde investere i det langt tidligere end vi gør. Som jeg nævnte, så er også socialområdet under pres, og det er jo desværre et område, som har været under den udvikling i mange år. For Radikale Venstre, så mener vi, at løsningen ikke er at spare os ud af problemerne. Løsningen er, at vi skal arbejde langt tidligere, mere forebyggende. Sundhed og Omsorg, vores ældreområde, der står vi også midt i nogle store reformer på sundhedsområdet. De giver muligheder, men de giver også usikkerheder. Flere ældre lever længere og sundere, men det betyder også, at flere har komplekse behov. For Radikale Venstre mener vi, at værdighed skal være styrende og ikke systemet. Det handler om selvbestemmelse, sammenhæng og kvalitet, og det handler om, at medarbejdere at man tiltrækker og fastholder dem og giver dem gode arbejdsvilkår. På den grønne dagsorden, så mener vi også, at Aarhus har en meget ambitiøs klimamål. Vi skal sætte fart på meget mere på vedvarende energi, bedre kollektiv trafik, bedre cykelstier og grønne løsninger i det hele taget. Så vender jeg lige tilbage i anden runde.

Borgmesteren

Det er i orden. Så er det Nicolaj Bang, som ordfører for det Konservative Folkeparti, som jeg kom til at snyde før. Værsgo, Nicolaj Bang.

Nicolaj Bang (KF)

Det går nok. Vi kan klare det. Det her er jo et regnskab, som i det store hele ser fornuftigt ud, men også et regnskab, der viser sorte skyer på f.eks. socialområdet, hvor vi har en potentielt løbende udfordring. Det viser også, at der er områder, hvor vi har brug for fortsat fokus, netop ejendomme, som vi kommer til at skulle tale mere om, om ikke så længe ikke. Der er et underskud hos Teknik og Miljø, som primært skyldes Aarhus Ejendomme. Så har vi de økonomiske sektorer, kollektiv trafik og Østjyllands Brandvæsen, som nogenlunde holder deres budget. Den økonomiske sektor, MTM Skattefinansieret, som er vores almindelige drift, har et mindre underskud på 8 mio., som vi er i gang med at håndtere med en overtallighedsproces. Men det er Aarhus Ejendomme, der er den store udfordring, vi står over for. Den økonomiske sektor har som forventet i vores genopretningsplan et underskud på 123 millioner. Så på den måde er det forudsigeligt. Det svarer til den forventning, der var lagt ind. Men der er en stor gæld fra sidste år, der er økonomiske udfordringer i Aarhus Ejendomme, som vi skal have rettet op på og som kræver svære politiske prioriteter. Det kommer vi til at skulle tale meget mere om, både i den kommende periode og forhåbentlig også i budget. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Til konklusionen først, så kan vi også tiltræde alle tre sager. I sag 3 i forhold til diverse med regnskabet, der kan vi dog ikke tiltræde at. 18 og 46. Men 46 er i forhold til klimaafgifter. Det har vi i Danmarksdemokraterne jo haft en vedvarende modstand imod. Altså blandt andet så går man jo ind og laver klimaafgifter på vores oksekød og saftevand helt ude på plejehjemmene. Og det har jo konkret betydet, at der har været helt op mod 30 procent mindre oksekød på menuen til vores ældre ude på plejehjemmene. Og det bakker vi i Danmarksdemokraterne fortsat ikke op om. Så derfor tiltræder vi ikke den. Den anden, nummer 18, det er i forhold til renovering af gange og cykeltunnel ved universitetet, som i og for sig er et fint projekt. Det er alligevel 2,3 millioner, som man vælger at prioritere med indstillingen her, for at ændre lidt på arkitekturen, som skal spille sammen med det projekt, der er deroppe. Men når man sætter det op i forhold til de andre projekter, vi har i den her by, som enten er blevet udskudt, eller som vi langvarigt har haft ønsker om i oplandsbyer, forskellige byområdeprojekter, lyskryds, veje, cykelstige og andre ting, som i den grad er vigtigt, så er det måske en forkert prioritering, i hvert fald i Danmarksdemokraters øjne. Så derfor kan vi heller ikke tiltræde punkt 18. Så synes jeg også, at det er godt, at det er nu blevet tydeliggjort, hvor stort et administrationsforbrug vi har i Aarhus Kommune. Som det fremgår, så ligger vi jo markant over landsgennemsnittet. Det er sådan, at hver gang man har 1000 borgere, så har man næsten én administrativ medarbejder mere i Aarhus Kommune i sammenligning med landsgennemsnittet. Altså for 1000 borgere, så er der én administrativ medarbejder mere end landsgennemsnittet. Det er et voldsomt højt tal, og der er en stor opgave for os i byrådet at få nedbragt antallet af administrative medarbejdere per 1000 borgere, så vi ikke ligger så langt over landsgennemsnittet. Og så til den sidste sag i forhold til kontrol med socialt snyd, så viser det jo, at det faktisk er en ret god investering at investere i, at vi øger vores kontrolteam og deres gode arbejde. Det har vi i Danmarksdemokraterne foreslået og fået igennem i budgetforlig af flere omgange. Og helt konkret kan vi jo se, at det nu har rekordstort provenu for de indtægter, der kommer fra kontrolteamet. 29,5 millioner kroner har man kradset ind fra borgere, der har snydt eller har fejl i nogle af deres ydelser ved Aarhus Kommune. Og der er jo endda en vurdering på, at hvis vi investerer, så får vi dobbelt investeringen tilbage igen. Altså investerer vi 2,5 millioner, så er vurderingen, at vi kan få 5 millioner tilbage i kommunekassen. Så det er en rigtig god investering, som vi Danmarksdemokraterne selvfølgelig også kommer til at forfølge i de kommende budgetforhandlinger.

Borgmesteren

Så er det Anna Thusgård, Socialdemokratiet.

Anna Thusgård (S)

Tak, og tak for nogle interessante betragtninger rundt om i salen. Flere som vi sagtens kan tilslutte os. Særligt SF er vi grundlæggende meget enige med. Vi er opmærksomme på gældsafskrivningen, og synes det er noget voldsomt at se ind i afskrivning på 264 mio. kr., så det giver rigtig, rigtig god mening, at vi overvejer, om vi har yderligere inddrivelsesmuligheder, og som SF også giver udtryk for, en opmærksomhed på, om vi ikke andet så i hvert fald i nogen grad kan opnå en kompensation for de her voldsomme afskrivninger. Vi er også opmærksomme på, at kommunens klimapåvirkning, vi tjener jo flere penge på CO2- afgifter i 2025, men samtidig udleder vi også mere CO2 per borger end året før. Og vi er opmærksomme på, at der er blevet lavet en række indsatser med henblik på at nedbringe udledningen, og det glæder vi os til at fortsætte at se effekter af. Vi har jo fortsat klimaforhandlinger senere i foråret, og det er vigtigt for Socialdemokratiet, at vi fortsat er ambitiøse, når vi taler om den grønne omstilling. Og når vi nu snakker effekter, så er det jo dejligt at se, at vi har gang i en række effektfulde investeringsmodeller. Det tegner rigtig, rigtig godt og giver bestemt opmuntring til, at vi fortsætter ned ad denne sti. Og så, når vi er ved investeringsmodeller, vil jeg også lige som det sidste i den her omgang knytte et par bemærkninger til kontrolteamet under sag 11. Vi ser en positiv udvikling i nettoprovenu, og det er rigtig godt, fordi vi vil jo grundlæggende ikke snydes. Når virkeligheden viser, at det er svært at få økonomien til at hænge sammen, så bliver det endnu desto vigtigere, at vi kommer social snyd til livs, for det er en hån mod de mennesker, der har brug for fællesskabets hjælp, at andre omgås reglerne og snylter på kommunen, så det er dejligt kontrolindsatsen har effekt. Spørgsmålet bliver, kan vi endnu mere, og vi vil gerne kvittere for rådmandens notat på sagen herom, og glæder os til fortsatte drøftelser. Og så, ja, bare for at slutte, hvor jeg startede, så kan vi tiltræde indstillingerne i de tre sager.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre, værsgo.

Mahad Yussuf (RV)

Ja, jeg skal bare lige have det sidste med i forhold til kontrolindsatsen i sag 11, som vi synes egentlig også, vi også kan tiltræde. Vi kan se, at det selvfølgelig giver noget i forhold til den business case, som ordføreren fra Danmarksdemokraterne har været inde på, at når vi investerer i det her område, så får vi også en del tilbage. Desværre er det jo også et område, som vi ikke har indfriet den potentiale, der er. Så derfor tror vi også på, at der er mere at hente her. Så der håber vi, at vi kan fortsat have fokus på det her område. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Sarah Jarsbo (EL)

Jeg vil også lige tilknytte en bemærkning til netop kontrolindsatsen. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også lige får nævnt fra vores side af, at det er tydeligt at se, at indsatsen i stigende grad også målrettes de sager, der har størst økonomisk effekt. Og det kan på papiret egentlig give god mening, men for os er det også afgørende, at det ikke udvikler sig til et system, hvor økonomisk gevinst ligesom bliver det primære succeskriterium. Vi hæfter os også ved, at der i afgørelserne ikke skelnes mellem fejl og bevidst snyd. Det kalder på en skærpet opmærksomhed netop på retssikkerheden. For der er forskel på, om man begår en fejl i et komplekst system, eller om det er bevidst for at snyde. Og den bemærkning vil vi bare gerne lige have med på vejene af, hvordan vi møder de mennesker, der er derude.

Borgmesteren

Tak. Selv tak. Og tak for nuancerede kloge bemærkninger, som der helt sikkert vil blive arbejdet videre med. Et par enkelte kommentarer fra min side. Bare en ros til de medarbejdere, der knokler med regnskab. Det er jo en sag, vi ser her i byrådet, men der ligger utrolig mange timer arbejde bag det her. Så en kvittering til alle dem, der har brugt i læssevis af timer på at få tingene til at passe. Og også lave så, jeg ved godt, det ikke er det mest overskuelige materiale, men så overskueligt et materiale som muligt. Så tak til dem for det. Og så måske også bare en note på, at selvom, hvis man kun læste avisartikler, ville man tro at Aarhus Kommunens økonomi hang i laser. Det gør den ikke. Vi har grundlæggende en sund økonomi, hvor der er styr på pengene, men der er selvfølgelig områder med klare udfordringer, som flere af ordførerne har været inde på. Det er jo selvfølgelig emner, som vi i den grad kommer tilbage til at diskutere i alle mulige sammenhænge. Med de ord er sagerne 2, 3 og 11 tiltrådt.

Punkt 3 — Diverse sager i relation til Aarhus Kommunes regnskab 2025

Borgmesteren

Så går vi til behandlingen af sag nummer 2, 3 og 11. Nogen ønsker ordet til den? Det gør Anna Thusgård, Socialdemokratiet. Værsgo.

Anna Thusgård (S)

I S kan vi tiltræde indstillingerne til sagerne 2, 3 og 11, der med godkendt årsberetning til en regnskab til revision og så videre. Men alligevel bare lige et par korte bemærkninger. Det grundlæggende et sundt regnskab, der ligger foran os. Det er en stor økonomi, vi er ansvarlige for, og overordnet set er det jo opmuntrende læsning. Betyder det så, at alt er perfekt? Desværre, fristes man til at sige. Regnskabet for 2025 viser nogle af de udfordringer, vi også tydeligt ser i 2026. Det gælder på ejendomsområdet og på det specialiserede socialområder, og det er jo langt fra tilfredsstillende. Til gengæld er det min opfattelse, at byrådet ser konstruktivt ind i at finde holdbare løsninger på netop de områder, og det ser vi frem til fortsatte diskussioner om. Det er jo nu en gang vores opgave at få det bedste ud af de midler, vi har. Det kræver prioriteringer og vedvarende fokus på at få mest muligt ud af fællesskabets midler. Aarhus Ejendomme er jo efterhånden lidt en historie for sig, og beslutningen om oprettelsen af en så stor administration er stadig spæd. Og selvom de positive resultater sådan for alvorlig lader vente lidt på sig, så ser vi jo, at byrådet arbejder konstruktivt på en genopretning. Og det er vigtigt, at vi som byråd holder fokus og følger udviklingen tæt. Om serviceudgifterne så fremgår det at vi i 2025 endte med at bruge færre midler på serviceudgifter end vi kunne inden for rammen og det fremgår at det til dels skyldes den opmærksomhed der i 2025 var på at sikre at vi ikke overskred servicerammen. Det er jo selvfølgelig en meget meget vigtig opmærksomhed som vi også bærer med os ind i 2026 og også i de kommende år, men det nytter selvfølgelig ikke noget at vi bruger færre penge på service end vi har mulighed for, alene i frygten for at komme til at overskride. Og den balance den skal vi være skarpe på. Og så er der også Aarhus-målene, bare lige et par enkelte bemærkninger. Flere og flere danskere bliver hvert år også til aarhusianere, og det forstår vi jo godt, for det er jo sandt at sige en dejlig kommune. Vi forstår godt, hvorfor man ønsker at bosætte sig her, men det stiller jo også stadig større krav til os, til byudvikling, til serviceniveau og til økonomistyring. Som kommunen vokser, så er det afgørende, at vi har øjnene på bolden. Hvordan sikrer vi, at Aarhus også i fremtiden er landets dejligste kommune. I den forbindelse ser vi særligt frem til den fortsatte diskussion om justering af Aarhus-målene, og jeg vil lade det være ordene i første runde.

Borgmesteren

Så er det Mette Bjerre, SF. Værsgo.

Mette Bjerre (SF)

Tak og tak for årsberetningen og regnskab. Jeg vil altså ikke love helt korte kommentarer. Jeg synes, der er mange ting, jeg godt ville kommentere, selvom man kunne sige meget mere. På rigtig mange måder går udviklingen i den rigtige retning. Trygheden stiger, levealderen stiger, vi får flere arbejdspladser. Ja selv, valgdeltagelsen stiger. Vi har også et historisk højt niveau for selvforsørgelse blandt seks-byerne, kun overgået i Københavns Kommune. Jeg kan ikke lade være med at tænke, gad vide om det er en uventet sideeffekt af det ekstreme prisniveau, vi har på boliger i kommunen, så måske ikke kun godt. Økonomien er også i god udvikling, men ikke alt for stor opsparing i fem af vores seks magistratsafdelinger. Og selvom det er sjovest at snakke om det, der går godt, så er det jo nyttigst at fokusere på det, som ikke går så godt, og som vi skal gøre noget ved. Antallet af fuldtidsansatte per borger falder igen efter et lille opsving i 2022. Nu er det på det laveste niveau i mands minde. Det går ud over den borgernære velfærd, det går ud over velfærdspersonalet, som har alt for travlt. Aarhus Kommunes CO2-udledning er steget siden 2020. Det lille fald, vi så under coronaårene, det skyldtes desværre ikke grøn omstilling, det skyldtes nok nedlukning. Og den stigende udledning er i skarp modstrid til de ambitiøse klimaforpligtelser, Aarhus har påtaget sig. Klimaambitioner vi kun når, hvis vores vaner ændres i en mere klimavenlig retning. En af de andre politiske retninger, vi sætter med budgettet, som vi følger her, det handler om, at flere børn og unge skal trives i lokale fællesskaber. Og for at opnå det mål, så arbejder man i Børn og Unge på skolerne i dagtilbud under overskriften Bredere børnefællesskaber. Den nyeste status viser desværre, at segregeringsgraden på skoleområdet fortsat stiger. Altså, der er stadig flere, som bliver visiteret til specialtilbud og ikke går i deres lokale folkeskole. Børn skal have det skoletilbud, der passer til dem, så det er ikke et problem, at nogle børn går i specialklasse eller specialskole. Men når procentdelen stiger år efter år, så tyder det på, at vi skal gøre noget anderledes, så den lokale skole kan blive det bedste tilbud for flest mulige. Her ser vi PLUS-klasser og lignende som en del af løsningen, og heldigvis kan vi også se, at segregeringsgraden ved overgang fra børnehaver til skole er faldende, og det er et godt tegn. Vi ved jo også alt for godt, at Sociale Forhold og Beskæftigelse kæmper med stigende udgifter. Det ser vi også i det her regnskab. Selvom vi nu har lavet en aftale, så er alle problemer jo desværre ikke løst, og vi skal fortsat have fokus derpå. Min sidste pointe, det handler om, at aarhusianerne skylder kommunen flere penge. Helt simpelt, fordi der er blevet indkrævet færre penge, end der er kommet ind som ny gæld. Det er selvfølgelig ærgerligt, når folk ikke får betalt deres parkeringsbøder eller biblioteksbøder, men vi har historisk været rigtig gode til at kræve de her restancer ind. Vi kan gøre mindre selv, men vi håber selvfølgelig, at kampagnen Betal Nu kommer til at gøre en lille forskel. Desværre er Gældsstyrelsen åbenbart slet ikke så optimistiske i forhold til, hvor mange af de penge, vi kan få ind af restancerne. Faktisk siger de, at vi skal forvente, at mere end halvdelen af de samlede 500 millioner aldrig kommer ind. Det synes vi er dybt bekymrende. Vi er selv noget mere optimistiske omkring, hvor mange penge, der ville kunne hentes ind. Hvis Gældstyrelsen ikke henter pengene ind, så må der i hvert fald komme en eller anden kompensation til os, som kommunen får i manglende midler. Med de bemærkninger og lidt over tid, kan vi tiltræde regnskabet, sagerne i relation til regnskabet og kontrolindsatsen.

Borgmesteren

Alt forladt og tilgivet. Jeg tænker, at nu klumper vi nogle ret store sagskomplekser sammen, så lidt slack var på sin plads. Martin Christensen, Venstre, værsgo.

Martin Christensen (V)

Tak for det. Vi tiltræder også de tre punkter. Og vi kan fra Venstres side godkende årsberetningen og regnskabet for 2025. Det er et solidt regnskab, og det er positivt, at økonomien samlet set er i balance, selvom der fortsat er pres på flere områder. Men vi vil gerne lige dvæle med nogle forhold, som også fremgår tydeligt af bilagene, bl.a. om Aarhus Kommunes selskaber og udvikling i Aarhus Ejendomme. Her ser vi en fortsat stigende gæld og et økonomisk pres, som påvirker hele organisationen. Det er et område, vi bliver nødt til at have skarpere blik på, når vi går ind i budgetforhandlingerne. Vi hæfter os også ved udfordringerne omkring rekruttering. Aarhusberetningen beskriver, at flere områder er under pres, og der er behov for en sammenhængende udviklingsplan for at styrke arbejdsmiljøet og fastholde medarbejdere. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre kvalitet i kernevelfærden fremadrettet, at vi arbejder med rekruttering og fastholdelse. Det er positivt at læse, at 86 procent af borgerne i Aarhus føler sig trygge, og at trygheden endda er steget siden sidste år. Det viser, at fællesskabet i byen står stærkt. Men samtidig peger årsberetningen også på en bekymrende udvikling blandt unge kvinder, hvor 22,1% af kvinderne i aldersgruppen 16-24 føler sig ensomme. Det er et signal, som vi skal tage alvorligt, når vi arbejder videre med trivsel og fællesskaber i budget 26. Derfor vil Venstre gerne signalere, at vi går ind i budgetarbejdet med en særlig nysgerrighed på, hvordan får vi styrket økonomien i Aarhus Ejendomme, hvordan får vi vendt udviklingen i rekruttering og fastholdelse, og hvordan investerer vi klogt i trivsel og fællesskaber? Regnskabet viser, at Aarhus står stærkt, men der er også områder, hvor vi skal være mere langsigtede og mere konsekvente i vores prioriteringer. Og det er det, vi tager med ind i budget 2026. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne. Værsgo.

Sarah Jarsbo (EL)

Jamen, vi tiltræder også de forskellige indstillinger. Regnskabet er på mange måder en status på, hvordan vi faktisk prioriterer. Ikke bare, hvad vi siger, vi vil, men også, hvad vi viser, at vi har prioriteret. Og bag tallene, der gemmer der sig virkelige mennesker, og det vil vi bare godt lige pointere endnu en gang. Altså dem, som står derude og har brug for støtte. Medarbejdere, der hver dag får vores velfærd til at hænge sammen, og borgere, der er afhængige af, at vi prioriterer rigtigt. Vi anerkender fuldt ud, at der er styr på økonomien, og at vi kan sende regnskabet videre til revision. Men vi vil også gerne sige, at økonomisk styring ikke kan stå alene som succeskriterium. For hvis balancen i regnskabet betyder ubalance i menneskers liv, så er det ikke godt nok. Vi kan se, at presset på især det sociale område fortsætter, og at behovene vokser, men at rammerne ikke følger med. Og det er ikke en lokal tilfældighed. Og vi nævner det igen og igen. Det er et resultat af nationale rammer, som vi gentagende gange har kritiseret fra Enhedslistens side af, og det håber vi, at der vil være flere, der vil være med til at presse på for at få ændret. Det ændrer ikke på, at vi i Aarhus har et ansvar netop for at bruge det råderum, vi har til at prioritere mennesker først. Og for Enhedslisten er det afgørende, at vi ikke ser regnskabet som en afslutning, men som et afsæt for dette. Et afsæt til at spørge, hvordan investerer vi bedre i forebyggelse? Hvordan styrker vi velfærden, før problemerne vokser sig større? Og hvordan sikrer vi, at økonomien arbejder for mennesker og ikke omvendt? Det arbejde fortsætter vi, og det er det, vi ser frem til at tage ansvar for i det kommende budget og fremover. Tak for ordet.

Borgmesteren

Tak. Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mahad Yussuf (RV)

Tak for det. Vi kan også godt tiltræde indstillingens at-punkter. Aarhus Kommunes regnskab viser en by, der er i bevægelse og en by, der er i fremgang. Men vi står også over for nogle udfordringer, som kræver, at vi sætter nogle tydelige politiske retninger på. Fra Radikale Venstres side vil vi gerne anerkende, at Aarhus Kommune har en sund økonomi. Regnskabet viser balance og overskud ovenikøbet. Det er positivt. Men når det er sagt, så står vi over for en række udfordringer, som kræver rettidig omhu. Særligt på det specialiserede socialområde og ejendomsområdet er under pres. Det er ikke noget nyt, det har vi set tidligere, men de er blevet tydeligere, og derfor kalder det på, at vi handler rettidigt, og finder nogle langsigtede løsninger. Hvis jeg skal knytter nogle kommentarer til nogle enkelte punkter i årsberetningen, så viser det jo det, at vi er en by, der er i vækst. Vi får flere borgere, 5.000 nye borgere hvert år, flere arbejdspladser, flere i beskæftigelse. Med andre ord, der er gang i den økonomiske vækst. Men udover den økonomiske vækst, så må vi også stille os selv spørgsmålet, om vi får alle med i vores by. For det skal ikke være, at en by, hvor vi bliver opdelt og vi bor segregeret, så skal vi investere i uddannelse, trivsel og fællesskab. Og vi tror på, at den bedste investering, i Radikale Venstre, er i mennesker. Vi glæder os også over, at trivslen blandt børn og unge er i positiv udvikling. Men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig for mange, der mistrives. Vi ved, at mistrivsel tidligt i livet kan få konsekvenser resten af livet. Vi tror også på indsatsen omkring, eller arbejdet omkring bredere børnefællesskaber kan bidrage til at vende den udvikling, så færre børn mistrives og færre har behov for et specialpædagogisk tilbud. Derfor skal vi sætte fart på at arbejde med bredere børnefællesskaber endnu mere, end vi gør i dag. Vi skal styrke samarbejdet mellem skole, dagtilbud og sociale indsatser. Og vi skal turde investere i det langt tidligere end vi gør. Som jeg nævnte, så er også socialområdet under pres, og det er jo desværre et område, som har været under den udvikling i mange år. For Radikale Venstre, så mener vi, at løsningen ikke er at spare os ud af problemerne. Løsningen er, at vi skal arbejde langt tidligere, mere forebyggende. Sundhed og Omsorg, vores ældreområde, der står vi også midt i nogle store reformer på sundhedsområdet. De giver muligheder, men de giver også usikkerheder. Flere ældre lever længere og sundere, men det betyder også, at flere har komplekse behov. For Radikale Venstre mener vi, at værdighed skal være styrende og ikke systemet. Det handler om selvbestemmelse, sammenhæng og kvalitet, og det handler om, at medarbejdere at man tiltrækker og fastholder dem og giver dem gode arbejdsvilkår. På den grønne dagsorden, så mener vi også, at Aarhus har en meget ambitiøs klimamål. Vi skal sætte fart på meget mere på vedvarende energi, bedre kollektiv trafik, bedre cykelstier og grønne løsninger i det hele taget. Så vender jeg lige tilbage i anden runde.

Borgmesteren

Det er i orden. Så er det Nicolaj Bang, som ordfører for det Konservative Folkeparti, som jeg kom til at snyde før. Værsgo, Nicolaj Bang.

Nicolaj Bang (KF)

Det går nok. Vi kan klare det. Det her er jo et regnskab, som i det store hele ser fornuftigt ud, men også et regnskab, der viser sorte skyer på f.eks. socialområdet, hvor vi har en potentielt løbende udfordring. Det viser også, at der er områder, hvor vi har brug for fortsat fokus, netop ejendomme, som vi kommer til at skulle tale mere om, om ikke så længe ikke. Der er et underskud hos Teknik og Miljø, som primært skyldes Aarhus Ejendomme. Så har vi de økonomiske sektorer, kollektiv trafik og Østjyllands Brandvæsen, som nogenlunde holder deres budget. Den økonomiske sektor, MTM Skattefinansieret, som er vores almindelige drift, har et mindre underskud på 8 mio., som vi er i gang med at håndtere med en overtallighedsproces. Men det er Aarhus Ejendomme, der er den store udfordring, vi står over for. Den økonomiske sektor har som forventet i vores genopretningsplan et underskud på 123 millioner. Så på den måde er det forudsigeligt. Det svarer til den forventning, der var lagt ind. Men der er en stor gæld fra sidste år, der er økonomiske udfordringer i Aarhus Ejendomme, som vi skal have rettet op på og som kræver svære politiske prioriteter. Det kommer vi til at skulle tale meget mere om, både i den kommende periode og forhåbentlig også i budget. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Til konklusionen først, så kan vi også tiltræde alle tre sager. I sag 3 i forhold til diverse med regnskabet, der kan vi dog ikke tiltræde at. 18 og 46. Men 46 er i forhold til klimaafgifter. Det har vi i Danmarksdemokraterne jo haft en vedvarende modstand imod. Altså blandt andet så går man jo ind og laver klimaafgifter på vores oksekød og saftevand helt ude på plejehjemmene. Og det har jo konkret betydet, at der har været helt op mod 30 procent mindre oksekød på menuen til vores ældre ude på plejehjemmene. Og det bakker vi i Danmarksdemokraterne fortsat ikke op om. Så derfor tiltræder vi ikke den. Den anden, nummer 18, det er i forhold til renovering af gange og cykeltunnel ved universitetet, som i og for sig er et fint projekt. Det er alligevel 2,3 millioner, som man vælger at prioritere med indstillingen her, for at ændre lidt på arkitekturen, som skal spille sammen med det projekt, der er deroppe. Men når man sætter det op i forhold til de andre projekter, vi har i den her by, som enten er blevet udskudt, eller som vi langvarigt har haft ønsker om i oplandsbyer, forskellige byområdeprojekter, lyskryds, veje, cykelstige og andre ting, som i den grad er vigtigt, så er det måske en forkert prioritering, i hvert fald i Danmarksdemokraters øjne. Så derfor kan vi heller ikke tiltræde punkt 18. Så synes jeg også, at det er godt, at det er nu blevet tydeliggjort, hvor stort et administrationsforbrug vi har i Aarhus Kommune. Som det fremgår, så ligger vi jo markant over landsgennemsnittet. Det er sådan, at hver gang man har 1000 borgere, så har man næsten én administrativ medarbejder mere i Aarhus Kommune i sammenligning med landsgennemsnittet. Altså for 1000 borgere, så er der én administrativ medarbejder mere end landsgennemsnittet. Det er et voldsomt højt tal, og der er en stor opgave for os i byrådet at få nedbragt antallet af administrative medarbejdere per 1000 borgere, så vi ikke ligger så langt over landsgennemsnittet. Og så til den sidste sag i forhold til kontrol med socialt snyd, så viser det jo, at det faktisk er en ret god investering at investere i, at vi øger vores kontrolteam og deres gode arbejde. Det har vi i Danmarksdemokraterne foreslået og fået igennem i budgetforlig af flere omgange. Og helt konkret kan vi jo se, at det nu har rekordstort provenu for de indtægter, der kommer fra kontrolteamet. 29,5 millioner kroner har man kradset ind fra borgere, der har snydt eller har fejl i nogle af deres ydelser ved Aarhus Kommune. Og der er jo endda en vurdering på, at hvis vi investerer, så får vi dobbelt investeringen tilbage igen. Altså investerer vi 2,5 millioner, så er vurderingen, at vi kan få 5 millioner tilbage i kommunekassen. Så det er en rigtig god investering, som vi Danmarksdemokraterne selvfølgelig også kommer til at forfølge i de kommende budgetforhandlinger.

Borgmesteren

Så er det Anna Thusgård, Socialdemokratiet.

Anna Thusgård (S)

Tak, og tak for nogle interessante betragtninger rundt om i salen. Flere som vi sagtens kan tilslutte os. Særligt SF er vi grundlæggende meget enige med. Vi er opmærksomme på gældsafskrivningen, og synes det er noget voldsomt at se ind i afskrivning på 264 mio. kr., så det giver rigtig, rigtig god mening, at vi overvejer, om vi har yderligere inddrivelsesmuligheder, og som SF også giver udtryk for, en opmærksomhed på, om vi ikke andet så i hvert fald i nogen grad kan opnå en kompensation for de her voldsomme afskrivninger. Vi er også opmærksomme på, at kommunens klimapåvirkning, vi tjener jo flere penge på CO2- afgifter i 2025, men samtidig udleder vi også mere CO2 per borger end året før. Og vi er opmærksomme på, at der er blevet lavet en række indsatser med henblik på at nedbringe udledningen, og det glæder vi os til at fortsætte at se effekter af. Vi har jo fortsat klimaforhandlinger senere i foråret, og det er vigtigt for Socialdemokratiet, at vi fortsat er ambitiøse, når vi taler om den grønne omstilling. Og når vi nu snakker effekter, så er det jo dejligt at se, at vi har gang i en række effektfulde investeringsmodeller. Det tegner rigtig, rigtig godt og giver bestemt opmuntring til, at vi fortsætter ned ad denne sti. Og så, når vi er ved investeringsmodeller, vil jeg også lige som det sidste i den her omgang knytte et par bemærkninger til kontrolteamet under sag 11. Vi ser en positiv udvikling i nettoprovenu, og det er rigtig godt, fordi vi vil jo grundlæggende ikke snydes. Når virkeligheden viser, at det er svært at få økonomien til at hænge sammen, så bliver det endnu desto vigtigere, at vi kommer social snyd til livs, for det er en hån mod de mennesker, der har brug for fællesskabets hjælp, at andre omgås reglerne og snylter på kommunen, så det er dejligt kontrolindsatsen har effekt. Spørgsmålet bliver, kan vi endnu mere, og vi vil gerne kvittere for rådmandens notat på sagen herom, og glæder os til fortsatte drøftelser. Og så, ja, bare for at slutte, hvor jeg startede, så kan vi tiltræde indstillingerne i de tre sager.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre, værsgo.

Mahad Yussuf (RV)

Ja, jeg skal bare lige have det sidste med i forhold til kontrolindsatsen i sag 11, som vi synes egentlig også, vi også kan tiltræde. Vi kan se, at det selvfølgelig giver noget i forhold til den business case, som ordføreren fra Danmarksdemokraterne har været inde på, at når vi investerer i det her område, så får vi også en del tilbage. Desværre er det jo også et område, som vi ikke har indfriet den potentiale, der er. Så derfor tror vi også på, at der er mere at hente her. Så der håber vi, at vi kan fortsat have fokus på det her område. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Sarah Jarsbo (EL)

Jeg vil også lige tilknytte en bemærkning til netop kontrolindsatsen. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også lige får nævnt fra vores side af, at det er tydeligt at se, at indsatsen i stigende grad også målrettes de sager, der har størst økonomisk effekt. Og det kan på papiret egentlig give god mening, men for os er det også afgørende, at det ikke udvikler sig til et system, hvor økonomisk gevinst ligesom bliver det primære succeskriterium. Vi hæfter os også ved, at der i afgørelserne ikke skelnes mellem fejl og bevidst snyd. Det kalder på en skærpet opmærksomhed netop på retssikkerheden. For der er forskel på, om man begår en fejl i et komplekst system, eller om det er bevidst for at snyde. Og den bemærkning vil vi bare gerne lige have med på vejene af, hvordan vi møder de mennesker, der er derude.

Borgmesteren

Tak. Selv tak. Og tak for nuancerede kloge bemærkninger, som der helt sikkert vil blive arbejdet videre med. Et par enkelte kommentarer fra min side. Bare en ros til de medarbejdere, der knokler med regnskab. Det er jo en sag, vi ser her i byrådet, men der ligger utrolig mange timer arbejde bag det her. Så en kvittering til alle dem, der har brugt i læssevis af timer på at få tingene til at passe. Og også lave så, jeg ved godt, det ikke er det mest overskuelige materiale, men så overskueligt et materiale som muligt. Så tak til dem for det. Og så måske også bare en note på, at selvom, hvis man kun læste avisartikler, ville man tro at Aarhus Kommunens økonomi hang i laser. Det gør den ikke. Vi har grundlæggende en sund økonomi, hvor der er styr på pengene, men der er selvfølgelig områder med klare udfordringer, som flere af ordførerne har været inde på. Det er jo selvfølgelig emner, som vi i den grad kommer tilbage til at diskutere i alle mulige sammenhænge. Med de ord er sagerne 2, 3 og 11 tiltrådt.

Punkt 11 — Kontrolindsatsen 2025

Borgmesteren

Så går vi til behandlingen af sag nummer 2, 3 og 11. Nogen ønsker ordet til den? Det gør Anna Thusgård, Socialdemokratiet. Værsgo.

Anna Thusgård (S)

I S kan vi tiltræde indstillingerne til sagerne 2, 3 og 11, der med godkendt årsberetning til en regnskab til revision og så videre. Men alligevel bare lige et par korte bemærkninger. Det grundlæggende et sundt regnskab, der ligger foran os. Det er en stor økonomi, vi er ansvarlige for, og overordnet set er det jo opmuntrende læsning. Betyder det så, at alt er perfekt? Desværre, fristes man til at sige. Regnskabet for 2025 viser nogle af de udfordringer, vi også tydeligt ser i 2026. Det gælder på ejendomsområdet og på det specialiserede socialområder, og det er jo langt fra tilfredsstillende. Til gengæld er det min opfattelse, at byrådet ser konstruktivt ind i at finde holdbare løsninger på netop de områder, og det ser vi frem til fortsatte diskussioner om. Det er jo nu en gang vores opgave at få det bedste ud af de midler, vi har. Det kræver prioriteringer og vedvarende fokus på at få mest muligt ud af fællesskabets midler. Aarhus Ejendomme er jo efterhånden lidt en historie for sig, og beslutningen om oprettelsen af en så stor administration er stadig spæd. Og selvom de positive resultater sådan for alvorlig lader vente lidt på sig, så ser vi jo, at byrådet arbejder konstruktivt på en genopretning. Og det er vigtigt, at vi som byråd holder fokus og følger udviklingen tæt. Om serviceudgifterne så fremgår det at vi i 2025 endte med at bruge færre midler på serviceudgifter end vi kunne inden for rammen og det fremgår at det til dels skyldes den opmærksomhed der i 2025 var på at sikre at vi ikke overskred servicerammen. Det er jo selvfølgelig en meget meget vigtig opmærksomhed som vi også bærer med os ind i 2026 og også i de kommende år, men det nytter selvfølgelig ikke noget at vi bruger færre penge på service end vi har mulighed for, alene i frygten for at komme til at overskride. Og den balance den skal vi være skarpe på. Og så er der også Aarhus-målene, bare lige et par enkelte bemærkninger. Flere og flere danskere bliver hvert år også til aarhusianere, og det forstår vi jo godt, for det er jo sandt at sige en dejlig kommune. Vi forstår godt, hvorfor man ønsker at bosætte sig her, men det stiller jo også stadig større krav til os, til byudvikling, til serviceniveau og til økonomistyring. Som kommunen vokser, så er det afgørende, at vi har øjnene på bolden. Hvordan sikrer vi, at Aarhus også i fremtiden er landets dejligste kommune. I den forbindelse ser vi særligt frem til den fortsatte diskussion om justering af Aarhus-målene, og jeg vil lade det være ordene i første runde.

Borgmesteren

Så er det Mette Bjerre, SF. Værsgo.

Mette Bjerre (SF)

Tak og tak for årsberetningen og regnskab. Jeg vil altså ikke love helt korte kommentarer. Jeg synes, der er mange ting, jeg godt ville kommentere, selvom man kunne sige meget mere. På rigtig mange måder går udviklingen i den rigtige retning. Trygheden stiger, levealderen stiger, vi får flere arbejdspladser. Ja selv, valgdeltagelsen stiger. Vi har også et historisk højt niveau for selvforsørgelse blandt seks-byerne, kun overgået i Københavns Kommune. Jeg kan ikke lade være med at tænke, gad vide om det er en uventet sideeffekt af det ekstreme prisniveau, vi har på boliger i kommunen, så måske ikke kun godt. Økonomien er også i god udvikling, men ikke alt for stor opsparing i fem af vores seks magistratsafdelinger. Og selvom det er sjovest at snakke om det, der går godt, så er det jo nyttigst at fokusere på det, som ikke går så godt, og som vi skal gøre noget ved. Antallet af fuldtidsansatte per borger falder igen efter et lille opsving i 2022. Nu er det på det laveste niveau i mands minde. Det går ud over den borgernære velfærd, det går ud over velfærdspersonalet, som har alt for travlt. Aarhus Kommunes CO2-udledning er steget siden 2020. Det lille fald, vi så under coronaårene, det skyldtes desværre ikke grøn omstilling, det skyldtes nok nedlukning. Og den stigende udledning er i skarp modstrid til de ambitiøse klimaforpligtelser, Aarhus har påtaget sig. Klimaambitioner vi kun når, hvis vores vaner ændres i en mere klimavenlig retning. En af de andre politiske retninger, vi sætter med budgettet, som vi følger her, det handler om, at flere børn og unge skal trives i lokale fællesskaber. Og for at opnå det mål, så arbejder man i Børn og Unge på skolerne i dagtilbud under overskriften Bredere børnefællesskaber. Den nyeste status viser desværre, at segregeringsgraden på skoleområdet fortsat stiger. Altså, der er stadig flere, som bliver visiteret til specialtilbud og ikke går i deres lokale folkeskole. Børn skal have det skoletilbud, der passer til dem, så det er ikke et problem, at nogle børn går i specialklasse eller specialskole. Men når procentdelen stiger år efter år, så tyder det på, at vi skal gøre noget anderledes, så den lokale skole kan blive det bedste tilbud for flest mulige. Her ser vi PLUS-klasser og lignende som en del af løsningen, og heldigvis kan vi også se, at segregeringsgraden ved overgang fra børnehaver til skole er faldende, og det er et godt tegn. Vi ved jo også alt for godt, at Sociale Forhold og Beskæftigelse kæmper med stigende udgifter. Det ser vi også i det her regnskab. Selvom vi nu har lavet en aftale, så er alle problemer jo desværre ikke løst, og vi skal fortsat have fokus derpå. Min sidste pointe, det handler om, at aarhusianerne skylder kommunen flere penge. Helt simpelt, fordi der er blevet indkrævet færre penge, end der er kommet ind som ny gæld. Det er selvfølgelig ærgerligt, når folk ikke får betalt deres parkeringsbøder eller biblioteksbøder, men vi har historisk været rigtig gode til at kræve de her restancer ind. Vi kan gøre mindre selv, men vi håber selvfølgelig, at kampagnen Betal Nu kommer til at gøre en lille forskel. Desværre er Gældsstyrelsen åbenbart slet ikke så optimistiske i forhold til, hvor mange af de penge, vi kan få ind af restancerne. Faktisk siger de, at vi skal forvente, at mere end halvdelen af de samlede 500 millioner aldrig kommer ind. Det synes vi er dybt bekymrende. Vi er selv noget mere optimistiske omkring, hvor mange penge, der ville kunne hentes ind. Hvis Gældstyrelsen ikke henter pengene ind, så må der i hvert fald komme en eller anden kompensation til os, som kommunen får i manglende midler. Med de bemærkninger og lidt over tid, kan vi tiltræde regnskabet, sagerne i relation til regnskabet og kontrolindsatsen.

Borgmesteren

Alt forladt og tilgivet. Jeg tænker, at nu klumper vi nogle ret store sagskomplekser sammen, så lidt slack var på sin plads. Martin Christensen, Venstre, værsgo.

Martin Christensen (V)

Tak for det. Vi tiltræder også de tre punkter. Og vi kan fra Venstres side godkende årsberetningen og regnskabet for 2025. Det er et solidt regnskab, og det er positivt, at økonomien samlet set er i balance, selvom der fortsat er pres på flere områder. Men vi vil gerne lige dvæle med nogle forhold, som også fremgår tydeligt af bilagene, bl.a. om Aarhus Kommunes selskaber og udvikling i Aarhus Ejendomme. Her ser vi en fortsat stigende gæld og et økonomisk pres, som påvirker hele organisationen. Det er et område, vi bliver nødt til at have skarpere blik på, når vi går ind i budgetforhandlingerne. Vi hæfter os også ved udfordringerne omkring rekruttering. Aarhusberetningen beskriver, at flere områder er under pres, og der er behov for en sammenhængende udviklingsplan for at styrke arbejdsmiljøet og fastholde medarbejdere. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre kvalitet i kernevelfærden fremadrettet, at vi arbejder med rekruttering og fastholdelse. Det er positivt at læse, at 86 procent af borgerne i Aarhus føler sig trygge, og at trygheden endda er steget siden sidste år. Det viser, at fællesskabet i byen står stærkt. Men samtidig peger årsberetningen også på en bekymrende udvikling blandt unge kvinder, hvor 22,1% af kvinderne i aldersgruppen 16-24 føler sig ensomme. Det er et signal, som vi skal tage alvorligt, når vi arbejder videre med trivsel og fællesskaber i budget 26. Derfor vil Venstre gerne signalere, at vi går ind i budgetarbejdet med en særlig nysgerrighed på, hvordan får vi styrket økonomien i Aarhus Ejendomme, hvordan får vi vendt udviklingen i rekruttering og fastholdelse, og hvordan investerer vi klogt i trivsel og fællesskaber? Regnskabet viser, at Aarhus står stærkt, men der er også områder, hvor vi skal være mere langsigtede og mere konsekvente i vores prioriteringer. Og det er det, vi tager med ind i budget 2026. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne. Værsgo.

Sarah Jarsbo (EL)

Jamen, vi tiltræder også de forskellige indstillinger. Regnskabet er på mange måder en status på, hvordan vi faktisk prioriterer. Ikke bare, hvad vi siger, vi vil, men også, hvad vi viser, at vi har prioriteret. Og bag tallene, der gemmer der sig virkelige mennesker, og det vil vi bare godt lige pointere endnu en gang. Altså dem, som står derude og har brug for støtte. Medarbejdere, der hver dag får vores velfærd til at hænge sammen, og borgere, der er afhængige af, at vi prioriterer rigtigt. Vi anerkender fuldt ud, at der er styr på økonomien, og at vi kan sende regnskabet videre til revision. Men vi vil også gerne sige, at økonomisk styring ikke kan stå alene som succeskriterium. For hvis balancen i regnskabet betyder ubalance i menneskers liv, så er det ikke godt nok. Vi kan se, at presset på især det sociale område fortsætter, og at behovene vokser, men at rammerne ikke følger med. Og det er ikke en lokal tilfældighed. Og vi nævner det igen og igen. Det er et resultat af nationale rammer, som vi gentagende gange har kritiseret fra Enhedslistens side af, og det håber vi, at der vil være flere, der vil være med til at presse på for at få ændret. Det ændrer ikke på, at vi i Aarhus har et ansvar netop for at bruge det råderum, vi har til at prioritere mennesker først. Og for Enhedslisten er det afgørende, at vi ikke ser regnskabet som en afslutning, men som et afsæt for dette. Et afsæt til at spørge, hvordan investerer vi bedre i forebyggelse? Hvordan styrker vi velfærden, før problemerne vokser sig større? Og hvordan sikrer vi, at økonomien arbejder for mennesker og ikke omvendt? Det arbejde fortsætter vi, og det er det, vi ser frem til at tage ansvar for i det kommende budget og fremover. Tak for ordet.

Borgmesteren

Tak. Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mahad Yussuf (RV)

Tak for det. Vi kan også godt tiltræde indstillingens at-punkter. Aarhus Kommunes regnskab viser en by, der er i bevægelse og en by, der er i fremgang. Men vi står også over for nogle udfordringer, som kræver, at vi sætter nogle tydelige politiske retninger på. Fra Radikale Venstres side vil vi gerne anerkende, at Aarhus Kommune har en sund økonomi. Regnskabet viser balance og overskud ovenikøbet. Det er positivt. Men når det er sagt, så står vi over for en række udfordringer, som kræver rettidig omhu. Særligt på det specialiserede socialområde og ejendomsområdet er under pres. Det er ikke noget nyt, det har vi set tidligere, men de er blevet tydeligere, og derfor kalder det på, at vi handler rettidigt, og finder nogle langsigtede løsninger. Hvis jeg skal knytter nogle kommentarer til nogle enkelte punkter i årsberetningen, så viser det jo det, at vi er en by, der er i vækst. Vi får flere borgere, 5.000 nye borgere hvert år, flere arbejdspladser, flere i beskæftigelse. Med andre ord, der er gang i den økonomiske vækst. Men udover den økonomiske vækst, så må vi også stille os selv spørgsmålet, om vi får alle med i vores by. For det skal ikke være, at en by, hvor vi bliver opdelt og vi bor segregeret, så skal vi investere i uddannelse, trivsel og fællesskab. Og vi tror på, at den bedste investering, i Radikale Venstre, er i mennesker. Vi glæder os også over, at trivslen blandt børn og unge er i positiv udvikling. Men vi er ikke i mål endnu. Der er stadig for mange, der mistrives. Vi ved, at mistrivsel tidligt i livet kan få konsekvenser resten af livet. Vi tror også på indsatsen omkring, eller arbejdet omkring bredere børnefællesskaber kan bidrage til at vende den udvikling, så færre børn mistrives og færre har behov for et specialpædagogisk tilbud. Derfor skal vi sætte fart på at arbejde med bredere børnefællesskaber endnu mere, end vi gør i dag. Vi skal styrke samarbejdet mellem skole, dagtilbud og sociale indsatser. Og vi skal turde investere i det langt tidligere end vi gør. Som jeg nævnte, så er også socialområdet under pres, og det er jo desværre et område, som har været under den udvikling i mange år. For Radikale Venstre, så mener vi, at løsningen ikke er at spare os ud af problemerne. Løsningen er, at vi skal arbejde langt tidligere, mere forebyggende. Sundhed og Omsorg, vores ældreområde, der står vi også midt i nogle store reformer på sundhedsområdet. De giver muligheder, men de giver også usikkerheder. Flere ældre lever længere og sundere, men det betyder også, at flere har komplekse behov. For Radikale Venstre mener vi, at værdighed skal være styrende og ikke systemet. Det handler om selvbestemmelse, sammenhæng og kvalitet, og det handler om, at medarbejdere at man tiltrækker og fastholder dem og giver dem gode arbejdsvilkår. På den grønne dagsorden, så mener vi også, at Aarhus har en meget ambitiøs klimamål. Vi skal sætte fart på meget mere på vedvarende energi, bedre kollektiv trafik, bedre cykelstier og grønne løsninger i det hele taget. Så vender jeg lige tilbage i anden runde.

Borgmesteren

Det er i orden. Så er det Nicolaj Bang, som ordfører for det Konservative Folkeparti, som jeg kom til at snyde før. Værsgo, Nicolaj Bang.

Nicolaj Bang (KF)

Det går nok. Vi kan klare det. Det her er jo et regnskab, som i det store hele ser fornuftigt ud, men også et regnskab, der viser sorte skyer på f.eks. socialområdet, hvor vi har en potentielt løbende udfordring. Det viser også, at der er områder, hvor vi har brug for fortsat fokus, netop ejendomme, som vi kommer til at skulle tale mere om, om ikke så længe ikke. Der er et underskud hos Teknik og Miljø, som primært skyldes Aarhus Ejendomme. Så har vi de økonomiske sektorer, kollektiv trafik og Østjyllands Brandvæsen, som nogenlunde holder deres budget. Den økonomiske sektor, MTM Skattefinansieret, som er vores almindelige drift, har et mindre underskud på 8 mio., som vi er i gang med at håndtere med en overtallighedsproces. Men det er Aarhus Ejendomme, der er den store udfordring, vi står over for. Den økonomiske sektor har som forventet i vores genopretningsplan et underskud på 123 millioner. Så på den måde er det forudsigeligt. Det svarer til den forventning, der var lagt ind. Men der er en stor gæld fra sidste år, der er økonomiske udfordringer i Aarhus Ejendomme, som vi skal have rettet op på og som kræver svære politiske prioriteter. Det kommer vi til at skulle tale meget mere om, både i den kommende periode og forhåbentlig også i budget. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Til konklusionen først, så kan vi også tiltræde alle tre sager. I sag 3 i forhold til diverse med regnskabet, der kan vi dog ikke tiltræde at. 18 og 46. Men 46 er i forhold til klimaafgifter. Det har vi i Danmarksdemokraterne jo haft en vedvarende modstand imod. Altså blandt andet så går man jo ind og laver klimaafgifter på vores oksekød og saftevand helt ude på plejehjemmene. Og det har jo konkret betydet, at der har været helt op mod 30 procent mindre oksekød på menuen til vores ældre ude på plejehjemmene. Og det bakker vi i Danmarksdemokraterne fortsat ikke op om. Så derfor tiltræder vi ikke den. Den anden, nummer 18, det er i forhold til renovering af gange og cykeltunnel ved universitetet, som i og for sig er et fint projekt. Det er alligevel 2,3 millioner, som man vælger at prioritere med indstillingen her, for at ændre lidt på arkitekturen, som skal spille sammen med det projekt, der er deroppe. Men når man sætter det op i forhold til de andre projekter, vi har i den her by, som enten er blevet udskudt, eller som vi langvarigt har haft ønsker om i oplandsbyer, forskellige byområdeprojekter, lyskryds, veje, cykelstige og andre ting, som i den grad er vigtigt, så er det måske en forkert prioritering, i hvert fald i Danmarksdemokraters øjne. Så derfor kan vi heller ikke tiltræde punkt 18. Så synes jeg også, at det er godt, at det er nu blevet tydeliggjort, hvor stort et administrationsforbrug vi har i Aarhus Kommune. Som det fremgår, så ligger vi jo markant over landsgennemsnittet. Det er sådan, at hver gang man har 1000 borgere, så har man næsten én administrativ medarbejder mere i Aarhus Kommune i sammenligning med landsgennemsnittet. Altså for 1000 borgere, så er der én administrativ medarbejder mere end landsgennemsnittet. Det er et voldsomt højt tal, og der er en stor opgave for os i byrådet at få nedbragt antallet af administrative medarbejdere per 1000 borgere, så vi ikke ligger så langt over landsgennemsnittet. Og så til den sidste sag i forhold til kontrol med socialt snyd, så viser det jo, at det faktisk er en ret god investering at investere i, at vi øger vores kontrolteam og deres gode arbejde. Det har vi i Danmarksdemokraterne foreslået og fået igennem i budgetforlig af flere omgange. Og helt konkret kan vi jo se, at det nu har rekordstort provenu for de indtægter, der kommer fra kontrolteamet. 29,5 millioner kroner har man kradset ind fra borgere, der har snydt eller har fejl i nogle af deres ydelser ved Aarhus Kommune. Og der er jo endda en vurdering på, at hvis vi investerer, så får vi dobbelt investeringen tilbage igen. Altså investerer vi 2,5 millioner, så er vurderingen, at vi kan få 5 millioner tilbage i kommunekassen. Så det er en rigtig god investering, som vi Danmarksdemokraterne selvfølgelig også kommer til at forfølge i de kommende budgetforhandlinger.

Borgmesteren

Så er det Anna Thusgård, Socialdemokratiet.

Anna Thusgård (S)

Tak, og tak for nogle interessante betragtninger rundt om i salen. Flere som vi sagtens kan tilslutte os. Særligt SF er vi grundlæggende meget enige med. Vi er opmærksomme på gældsafskrivningen, og synes det er noget voldsomt at se ind i afskrivning på 264 mio. kr., så det giver rigtig, rigtig god mening, at vi overvejer, om vi har yderligere inddrivelsesmuligheder, og som SF også giver udtryk for, en opmærksomhed på, om vi ikke andet så i hvert fald i nogen grad kan opnå en kompensation for de her voldsomme afskrivninger. Vi er også opmærksomme på, at kommunens klimapåvirkning, vi tjener jo flere penge på CO2- afgifter i 2025, men samtidig udleder vi også mere CO2 per borger end året før. Og vi er opmærksomme på, at der er blevet lavet en række indsatser med henblik på at nedbringe udledningen, og det glæder vi os til at fortsætte at se effekter af. Vi har jo fortsat klimaforhandlinger senere i foråret, og det er vigtigt for Socialdemokratiet, at vi fortsat er ambitiøse, når vi taler om den grønne omstilling. Og når vi nu snakker effekter, så er det jo dejligt at se, at vi har gang i en række effektfulde investeringsmodeller. Det tegner rigtig, rigtig godt og giver bestemt opmuntring til, at vi fortsætter ned ad denne sti. Og så, når vi er ved investeringsmodeller, vil jeg også lige som det sidste i den her omgang knytte et par bemærkninger til kontrolteamet under sag 11. Vi ser en positiv udvikling i nettoprovenu, og det er rigtig godt, fordi vi vil jo grundlæggende ikke snydes. Når virkeligheden viser, at det er svært at få økonomien til at hænge sammen, så bliver det endnu desto vigtigere, at vi kommer social snyd til livs, for det er en hån mod de mennesker, der har brug for fællesskabets hjælp, at andre omgås reglerne og snylter på kommunen, så det er dejligt kontrolindsatsen har effekt. Spørgsmålet bliver, kan vi endnu mere, og vi vil gerne kvittere for rådmandens notat på sagen herom, og glæder os til fortsatte drøftelser. Og så, ja, bare for at slutte, hvor jeg startede, så kan vi tiltræde indstillingerne i de tre sager.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre, værsgo.

Mahad Yussuf (RV)

Ja, jeg skal bare lige have det sidste med i forhold til kontrolindsatsen i sag 11, som vi synes egentlig også, vi også kan tiltræde. Vi kan se, at det selvfølgelig giver noget i forhold til den business case, som ordføreren fra Danmarksdemokraterne har været inde på, at når vi investerer i det her område, så får vi også en del tilbage. Desværre er det jo også et område, som vi ikke har indfriet den potentiale, der er. Så derfor tror vi også på, at der er mere at hente her. Så der håber vi, at vi kan fortsat have fokus på det her område. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Sarah Jarsbo (EL)

Jeg vil også lige tilknytte en bemærkning til netop kontrolindsatsen. Jeg synes, det er vigtigt, at vi også lige får nævnt fra vores side af, at det er tydeligt at se, at indsatsen i stigende grad også målrettes de sager, der har størst økonomisk effekt. Og det kan på papiret egentlig give god mening, men for os er det også afgørende, at det ikke udvikler sig til et system, hvor økonomisk gevinst ligesom bliver det primære succeskriterium. Vi hæfter os også ved, at der i afgørelserne ikke skelnes mellem fejl og bevidst snyd. Det kalder på en skærpet opmærksomhed netop på retssikkerheden. For der er forskel på, om man begår en fejl i et komplekst system, eller om det er bevidst for at snyde. Og den bemærkning vil vi bare gerne lige have med på vejene af, hvordan vi møder de mennesker, der er derude.

Borgmesteren

Tak. Selv tak. Og tak for nuancerede kloge bemærkninger, som der helt sikkert vil blive arbejdet videre med. Et par enkelte kommentarer fra min side. Bare en ros til de medarbejdere, der knokler med regnskab. Det er jo en sag, vi ser her i byrådet, men der ligger utrolig mange timer arbejde bag det her. Så en kvittering til alle dem, der har brugt i læssevis af timer på at få tingene til at passe. Og også lave så, jeg ved godt, det ikke er det mest overskuelige materiale, men så overskueligt et materiale som muligt. Så tak til dem for det. Og så måske også bare en note på, at selvom, hvis man kun læste avisartikler, ville man tro at Aarhus Kommunens økonomi hang i laser. Det gør den ikke. Vi har grundlæggende en sund økonomi, hvor der er styr på pengene, men der er selvfølgelig områder med klare udfordringer, som flere af ordførerne har været inde på. Det er jo selvfølgelig emner, som vi i den grad kommer tilbage til at diskutere i alle mulige sammenhænge. Med de ord er sagerne 2, 3 og 11 tiltrådt.

Åbn i Afskrifter →

Speaker index

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 22.04.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.