Uofficiel borgeravis · Aarhus Kommune er myndighedFor fællesrådProdukterPriserTilmeldSeglPagtLog ind
Kommune-avisen · AarhusBonaLimen i lokalsamfundet

For dig der bor i Aarhus Kommune — byråd, udvalg og dit lokale fællesråd.

Tilmeld

Byrådsmøde 22. april 2026 · punkt 10 · parkering

Beboerparkering zone 4: Udvidelse vedtages — SF og EL imod punkt 2

Ø-gaderne m.fl. udvides i takt med klimatilpasning af Vesterbro Torv. Magistratens indstilling tiltrædes efter By- og Planudvalget; SF og EL tiltræder ikke beslutningspunkt 2.

AI-genereret fra offentlig afskrift

Dokumentdato
Sektion
Byråd
Status
Publiceret

Opsummering

Byråd · nyhed og afskrift fra Aarhus Kommunes FirstAgenda-materiale (signeret byrådsdebat + bilag)

KildeFirstAgenda — Aarhus Byråd 22. april 2026, punkt 10
Signeret afskriftBilag «Byrådsdebat 22.04.2026»
BilagIndstilling, Bilag 1: Kort over området, Bilag 2: Kort over zoneopdelingen, Byrådsdebat 18.03.2026
MetodeOfficiel FA-tekst (ikke Kommune-TV VTT)

Opsummering (neutral)

Byrådet behandlede udvidelse af beboerparkeringszone 4 (bl.a. Ø-gaderne) i sammenhæng med klimatilpasning af Vesterbro Torv og vejene omkring torvet.

Kristian Sommer (S) indledte. SF og EL markerede uenighed om dele af indstillingen; øvrige partier bakkede op efter By- og Planudvalgets erklæring. Rådmand Nicolaj Bang (KF) svarede på spørgsmål om zoneudvidelse og beboerbehov.

Beslutning: Magistratens indstilling tiltrådt i overensstemmelse med By- og Planudvalgets erklæring. SF og EL kunne ikke tiltræde beslutningspunkt 2.

Beslutning

Tilbagesendes Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø med bemærkning, at byrådet i sit møde den 22. april 2026 har vedtaget Magistratens indstilling i overensstemmelse med erklæring fra By- og Planudvalget af 15. april 2026. Socialistisk Folkepartis og Enhedslisten de Rød-Grønnes byrådsgrupper kunne ikke tiltræde indstillingens beslutningspunkt 2.

Uofficiel journalistik baseret på Aarhus Kommunes officielle FirstAgenda-materiale (signeret afskrift + bilag). Erstatter ikke kommunens egne dokumenter — følg kildelinks.

Kilder / læs mere

Afskrift

Borgmesteren

Så går vi til sag nummer 10, som er en sag, som kommer fra By- og Planudvalget, og det er udvidelse af beboerparkeringzone 4. Først indtegnet er Kristian Sommer, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kristian Sommer (S)

Bare en kort bemærkning herfra. I Socialdemokratiet kan vi tiltræde udvalgserklæringen, men jeg har trods alt behov for lige at nævne, at det, at vi etablerer nye parkeringspladser i det her tilfælde, kommer jo på baggrund af, at vi har fjernet nogen i forbindelse med klimatilpasning. Og det skal ikke danne præcedens for, at vi i andre områder i Midtbyen, hvor der er en overbelægning på parkeringstilladelser i forhold til antallet af parkeringspladser, begynder at bygge eller etablere nye parkeringspladser. Vi bliver nødt til i stedet for at insistere på, at det der er svaret på hele den her problematik, både med fremkommelighed, men også med manglende parkeringspladser, jamen det er, at vi skal skabe et bedre alternativ til bilen, så der er flere aarhusianere, der tilvælger offentlig transport og kollektiv transport, frem for at blive bilister. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Liv Gro Jensen, SF. Værsgo.

Liv Gro Jensen (SF)

Det var skønt med en udvalgsbehandling af det her, for så blev det jo tydeligt, at det giver rigtig, rigtig god mening at udvide zonerne, flette dem sammen, fordi der er nogle parkeringspladser, som simpelthen ikke har en særlig høj belægning i den ene zone og i den anden, der er der overbelægning, og der bliver fjernet nogle parkeringspladser. Og det regnestykke, det går rigtig, rigtig, rigtig fint op. Derfor kan vi godt tiltræde at-punkt 1. Der hvor filmen knækker fuldstændig for os, det er med at-punkt 2, hvor der bliver tilført nye, der bliver etableret, der foreslås at blive etableret helt nye parkeringspladser. Der kan faktisk også være en udgift ved at gøre det, uden at man peger på lige præcis, hvor stor den er og hvordan og hvorledes. Det kommer længere fremme, men allerede her skal vi tilkendegive, om vi vil det eller ej. Og der kan vi jo bare sige, at vi selvfølgelig ikke vil tilføre flere parkeringspladser til det her område, end der tilnærmelsesvist fratages. Det er ikke en politik, vi fra SF’s side står inde for.

Borgmesteren

Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.

Gert Bjerregaard (V)

Den her indstilling giver rigtig god mening, og den kan vi jo støtte. Dog med de bemærkninger, som vi har under punktets udvalgserklærings bemærkning, der tiltræder vi indstillingen med en bemærkning om, at en forudsætning er, at vi får de her 25 ekstra parkeringspladser på det areal, Kredsløb har på Langelandsgade 49, tror jeg helt bestemt, det er. Og så er vi jo interesseret i, og det vil vi godt kvittere over for rådmanden også, at man ser på hver gang, at man nedlægger en parkeringsplads, hvordan er det, at vi kan få oprettet i det her tilfælde en ekstra parkeringsplads? Altså i stedet for at begrænse, så se på de muligheder, der er i hvilken som helst område, til gavn både dem, der parkerer lokalt, men ikke mindst også dem, der besøger vores by.

Borgmesteren

Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

I Enhedslisten kan vi tiltræde at-punkt 1, ikke at-punkt 2. For vi kan ikke støtte at etablere flere ekstra parkeringspladser i Aarhus, som der kom frem i udvalgsbehandlingen. Og slet ikke arbejde for at etablere dem, hvis der ikke er afsat økonomi til det. For ligesom med servicerammen er vi også meget snart presset på anlægsudgifter. Der er så meget, vi skal bygge og anlægge, så hellere, så vi, at vi har bygget nogle af de tilgængelighedstiltag, som vi har så hårdt brug for i byen. F.eks. den gangbro, der er ude ved Fiskerivejen og Skovvejen. Så gør man byen tilgængelig for alle. Og det er der altså ikke sat økonomi af til endnu. Det koster 2,5 mio. at bygge den. Vi ved ikke, hvad det kommer til at koste at bygge de parkeringspladser. Og det synes vi godt, vi kan finde, f.eks. fra det her projekt. Vi skal have flere fra bilen over på cykel og i bus. Det ved aarhusianerne også godt. Det er på tide, at kommunen skaber gode rammer til at efterleve det.

Borgmesteren

Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance, værsgo.

Louise Svenstrup (LA)

Ja tak. I Liberal Alliance kan vi tiltræde indstillingen i sin helhed. Vi synes, det er rigtig godt, at man får etableret de her parkeringspladser i et område, der er meget presset på beboerparkering og gæsteparkering, som Venstres ordfører er inde på. Vi synes absolut, at man skal etablere på Kredsløbgrunden, hvis man overhovedet kan. Derudover vil jeg jo bemærke til Enhedslistens ordfører, at man kan jo diskutere, om der er tale om ekstra parkeringspladser, når vi taler om et område, der rent faktisk mangler beboerparkeringspladser. Og derfor vil vi også opfordre rådmanden til at kigge på andre områder i byen, der også er presset på beboerparkering, og se om ikke det var muligt at finde nogle yderligere pladser til dem. Tak.

Borgmesteren

Og så er det rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Nicolaj Bang (KF)

Tak for det. Det her er jo sådan en udmærket lakmustest på byrådets opfattelse af parkeringspladser, og især i det her tilfælde beboerparkeringspladser. Der er jo jævnlig skrevet artikler om, at vi sælger flere beboerparkeringspladser, end vi reelt set har. Og her har vi jo altså et eksempel, hvor vi faktisk i forbindelse med, at vi laver en forandring, flytter lidt rundt på tingene, har en mulighed for relativt nemt at oprette flere af dem i et område, som mangler. Og så er spørgsmålet, vil man have, at beboerne skal ligge og cirkle rundt og lede efter en plads, når de er på vej hjem fra arbejde med et par unger i bilen? Eller vil man have, at vi sørger for, at det behov og det udbud, der egentlig er, passer nogenlunde sammen? Ved siden af det her har vi jo en anden diskussion, der handler om alle dem, der kommer ind og besøger vores by, hvor skal de holde? Der har vi jo i Grøn Mobilitetsplan diskuteret, at der vil vi gerne have, at bilisterne kommer ind i parkeringshuse, så vidt muligt. Det er jo også noget af det, vi kan arbejde på. Men her har vi altså at gøre med beboerparkeringspladser.

Borgmesteren

Rådmanden skal til at runde af.

Nicolaj Bang (KF)

Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne. Værsgo.

Isabella Heilmann (EL)

Jeg vil bemærke til ordføreren for Liberal Alliance, at der jo ikke har været så mange pladser til beboerparkering tidligere, så det er jo netop at tilføre ekstra, og det er netop samme retorik som ordføreren bruger. Den fælles forståelse har vi begge fra den udvalgsbehandling. Så det kan ordføreren gå tilbage og lytte på i KommuneTV.

Borgmesteren

Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance.

Louise Svenstrup (LA)

Jeg vil bare bemærke til ordføreren for Enhedslisten, at det var en lille polemisk bemærkning fra min side. Selvfølgelig er der tale om at tilføre ekstra pladser i forhold til det antal, der er. Men man kan diskutere, hvorvidt det rent faktisk er ekstra, når nu de mangler som beboerparkeringspladser i så høj grad. Så er det jo bare at opfylde et behov. Tak.

Borgmesteren

Tak for polemikken. Og med de bemærkninger, så sender vi sag nummer 10 til, altså godkender vi sag nummer 10 i overensstemmelse med den udvalgserklæring, der ligger, flertallet i udvalgserklæringen. Godt. Jamen, det var det på den åbne dagsorden. Inden vi går til den lukkede, så er der vel ikke andet end at sige, at vi krydser alle sammen fingre for AGF i den her uge, og så lukker vi for radioen, og så lukker vi den her. Jeg ved ikke, om alle krydser fingre. Jeg gør, så det må være for egen regning. Godt. Vi lukker ned og går over til behandlingen af de lukkede sager.

Åbn i Afskrifter →

Speaker index

TalerRolle
BorgmesterenOrdstyrer
Kristian Sommer (S)Byrådsmedlem
Liv Gro Jensen (SF)Byrådsmedlem
Gert Bjerregaard (V)Byrådsmedlem
Isabella Heilmann (EL)Byrådsmedlem
Louise Svenstrup (LA)Byrådsmedlem
Nicolaj Bang (KF)Byrådsmedlem

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 22.04.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.

Udgivet efter dokumentets dato: onsdag den 22. april 2026. Fejl? tbj@bona.city.

← Tilbage til forsiden