Byrådsmøde 18. marts 2026 · punkt 16 · parkering
Beboerparkering zone 4: Udvidelse sendes i By- og Planudvalget
Udvidelse til Ny Munkegade ifm. klimatilpasning af Vesterbro Torv. Debat om bilvaner, midlertidighed og beboerhensyn — sagen går i udvalg.
AI-genereret fra offentlig afskrift
- Dokumentdato
- Sektion
- Byråd
- Status
- Publiceret
Opsummering
Byråd · nyhed og afskrift fra Aarhus Kommunes FirstAgenda-materiale (signeret byrådsdebat + bilag)
| Kilde | FirstAgenda — Aarhus Byråd 18. marts 2026, punkt 16 |
| Signeret afskrift | Bilag «Byrådsdebat 18.03.2026» |
| Bilag | Indstilling, Bilag 1: Kort over området, Bilag 2: Kort over zoneopdelingen, Udvalgserklæring |
| Metode | Officiel FA-tekst (ikke Kommune-TV VTT) |
Opsummering (neutral)
Byrådet behandlede udvidelse af beboerparkeringszone 4 (Ø-gaderne m.v.) — bl.a. til Ny Munkegade nord for Kaserneboulevarden — i forbindelse med klimatilpasning af Vesterbro Torv.
Isabella Heilmann (EL) og Liv Gro Jensen (SF) pegede på mobilitet og risiko for at «opbevare flere biler». Kristian Sommer (S) og Gert Bjerregaard (V) bakkede op om beboerhensyn og midlertidige greb. Nicolaj Bang (KF) forklarede, at forslaget adresserer konkrete tryk i området.
Beslutning: Sagen fremsendes til By- og Planudvalget.
Beslutning
Fremsendes til By- og Planudvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 18. marts 2026.
Uofficiel journalistik baseret på Aarhus Kommunes officielle FirstAgenda-materiale (signeret afskrift + bilag). Erstatter ikke kommunens egne dokumenter — følg kildelinks.
Kilder / læs mere
- FirstAgenda — Aarhus Byråd 18. marts 2026, punkt 16
- FirstAgenda — signeret afskrift: Byrådsdebat 18.03.2026 (bilag)
- FirstAgenda — bilag: Indstilling
- FirstAgenda — bilag: Bilag 1: Kort over området
- FirstAgenda — bilag: Bilag 2: Kort over zoneopdelingen
- FirstAgenda — bilag: Udvalgserklæring
- FirstAgenda — bilag: Notat MTM 26.03.2026
- FirstAgenda — bilag: Byrådsdebat 22.04.2026
- FirstAgenda — bilag: Sagsfremstilling / beslutningstekst
Afskrift
Borgmesteren
Så går vi til sag nummer 16, som er udvidelse af beboerparkeringzone 4, Ø-gaderne. Første indtegnet er her Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.
Isabella Heilmann (EL)
I Enhedslisten kan vi tiltræde at-punkt 1, ikke at-punkt 2, for det giver ikke mening at udbygge nye parkeringspladser, når vi har mål om at ændre vaner fra en mere bilistorienteret by til en by med fokus på cyklisme og kollektiv trafik. Særligt når vi taler om et område, der ligger så centralt, som det gør i byen. Og derudover så mangler vi altså at høre, hvad fællesrådene siger. Og det forstår jeg ikke, hvorfor der ikke ligger et notat derfra. Vi ser os uforstående overfor, at der er indskrevet etablering af nye parkeringspladser i indstillingen. Det er vi altså ikke med på. Vi skal ikke udvide arealet til parkeringspladser. Det er ikke den retning, vi skal gå i som byråd.
Borgmesteren
Så er det Liv Gro Jensen, SF.
Liv Gro Jensen (SF)
Ja, tak. For mig at se, er det en lidt diffus indstilling, som rådmanden for Teknik og Miljø lægger frem. Jeg læser det politiske budskab, sådan at bare rolig, selvom Vesterbro Torv skal omlægges, så sikrer rådmanden jer plads til at parkere fortsat. Og det lykkes rådmanden måske med. Det skal jeg ikke vurdere, det må andre gøre. Men i forhold til at skulle tage stilling til den her sag, så er jeg grundlaget ret tyndt. Fordi det er svært at gennemskue, om der er lavet en beregning på, hvor mange pladser der udgår, og hvor mange der kommer ind. Jeg kan ikke umiddelbart finde sådan en beregning i hvert fald. Og mig bekendt har det heller ikke været en del af projektet, at for hver p-plads, der bliver til et regnvandsbed, så skal vi finde en ny plads, tværtimod. For os er det sådan set fint nok at tilpasse beboerparkeringszonerne. Det lyder til, at der er nogle skråparkeringspladser, som kan bruges bedre. Men igen er det noget svært at gennemskue, hvor mange pladser det drejer sig om i de forskellige zoner, og hvor stort pres der er på zonerne. Det vil være meget rart en anden gang med et mere gennemsigtigt beslutningsgrundlag. At der etableres nye pladser på et areal giver ikke så meget mening. Det er også uklart for mig, hvorfor det ikke koster noget at anlægge. Er det, fordi der er parkeringspladser i forvejen, eller hvad er det, der foregår? Hvis ikke, hvad bliver det her areal brugt til nu? Skal Kredsløb måske bruge det til noget andet, end at opbevare parkerede biler? Jeg vil gerne have den her sag i udvalg, hvor vi får nogle mere konkrete tal på, hvad der er op og ned i forhold til parkeringspladser, beboerlicenser, og hvad der er op og ned i forhold til Kredsløbs areal. Hvad bliver det brugt til? Kan vi som kommune bare beslaglægge et selskabsareal til parkeringspladser? Eller tage andre formål for den sags skyld? Så vi er nødt til at bede om et bedre beslutningsgrundlag fra rådmanden og gerne have den i udvalg.
Borgmesteren
Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet.
Kristian Sommer (S)
Da jeg voksede op her i Aarhus, der boede jeg på Marselisborg Allé og kan tydeligt huske sådan nogle aftener, hvor mine forældre kom hjem og godt kunne ligge og køre rundt i en time, to timer, og lede efter en parkeringsplads. Og det husker jeg tydeligt mine forældres store frustration med. Og der tror jeg i virkeligheden, det siger noget om, hvad det er, vi jo også beslutter her. Altså vi forholder os jo til den virkelighed, der er i Aarhus i dag. Der er utrolig mange aarhusianere, som stadigvæk ejer en bil. Og for mig at se, så giver det ikke mening at lave nogle begrænsninger på, hvordan man kan parkere i den her by, hvis vi ved, at folk har en bil. Det vi skal gøre, det er at skabe alternativer, så folk de ændrer vaner, og det er vi godt i gang med, og det skal vi blive ved med. Det vi forholder os til her, er jo i virkeligheden, at vi har fjernet nogle parkeringspladser, og nu etablerer vi så nogle nye, så vi sikrer, at folk ikke skal ligge og køre unødigt rundt efter en parkeringsplads, og jo i virkeligheden også udlede CO2 i den henseende. Så i Socialdemokratiet kan vi tiltræde begge punkter, men den kommer i udvalg, så vi glæder os også til at få det bedre belyst i udvalget. Men jo sådan helt grundlæggende en idé om, at vi skal forholde os til den virkelighed, der er, og så må vi arbejde i de retninger, som vi gerne vil. Men lige nu og her, så kan vi egentlig godt se behovet for ekstra parkeringspladser.
Borgmesteren
Så er det Gert Bjerregaard, Venstre.
Gert Bjerregaard (V)
Jamen, det ender jo med, at Kristian Sommer bliver bilisternes talsmand. Og det er faktisk positivt ment. Kristian Sommer har et blik for, at den parkeringspolitik, at vi har haft og står på nu, er udfordret. Ikke mindst for dem, der bor her i byen. Vi er tilfredse med rådmandens indstilling. Nu var jeg lidt efter rådmanden tidligere, her er der stor ros til rådmanden. Der blev taget noget væk. Vi skal skynde os at få noget genplaceret, og vi støtter indstillingen varmt. Så vil jeg sige, at det her bliver så startsignalet. Vi har allerede drøftet det lidt, hvad er det, vi skal til at stå på af en ny parkeringspolitik til den virkelighed, at vi bygger til, og på den måde, at der fortsat er borgere, der har brug for bilen. Og det håber jeg, at det her kan være startskuddet til. Tak til rådmanden, og tak for indstillingen.
Borgmesteren
Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.
Isabella Heilmann (EL)
Vi er også ærgerlige over, at Socialdemokratiet vælger at gå med på den her. I valgkampen så lød det ellers på Kristian Sommer, som om, at han var en del af cyklisternes kandidat, en del af cyklisternes parti. Det synes jeg ikke afspejler sig her i salen. Så står jeg ikke hvor 1-2 timer, det er der da ikke nogen, der kører rundt i byen for at finde en parkeringsplads. Det har jeg endnu til gode at høre. Jeg bor selv i mit byen. Jeg har selv familie, venner, som besøger mig, som sagtens kan finde en parkeringsplads. Og man løser jo ikke det her problem ved at etablere endnu flere parkeringspladser. Man ændrer jo ikke vaner, så det ser jeg mig meget uforstående over for.
Borgmesteren
Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet.
Kristian Sommer (S)
Jeg skal berolige ordførende for Enhedslisten, Isabella Heilmann ved at sige, at jeg også går rigtig meget op i cyklisters forhold, og mener jo, at der er utrolig mange steder, hvor vi kan gøre mere for cyklister. Men jeg tror i virkeligheden, det det handler om, er jo ikke at lave politik på baggrund af, der hvor vi gerne vil hen. Vi skal jo lave politikken på baggrund af, der hvor vi står i dag, og så har vi nogle intentioner om, hvad det er for nogle vaner, vi gerne vil ændre. Men indtil vi får ændret de vaner, og indtil vi laver de tiltag, der skal til for, at vi faktisk får folk til at ændre vaner, så mener jeg ikke, at vi skal begrænse folks mulighed i at finde en parkeringsplads. Det, der er vigtigt for os i Socialdemokratiet, det er, at vi ikke laver nogle politiske beslutninger, som i virkeligheden er med til at sikre, at vi fastholder os et sted, hvor det er bilen, som er ens hovedmåde at transportere sig på. Så man kan sige, det gode i den her sag er jo også, at det virker til at være nogle løsninger, som ikke er sådan voldsomt store, som ikke kræver store anlægssummer, og som man så i virkeligheden også kan rulle tilbage igen den dag, hvor der ikke er behov for de her parkeringspladser. Og det er jo den rækkefølge, man skal gøre det i, at vi gør det fleksibelt, sådan at når vi lykkes med at få flere til at enten cykle, gå eller tage kollektiv transport, så har vi ikke sat os selv i en situation, hvor vi har lavet alle mulige parkeringspladser, som så ikke kan blive til f.eks. grønne arealer. Og så i forhold til fortællingen der, jo min mor og far kørte rundt i en til to timer. Jeg kan jo sige, at det var ikke hver dag, men det skete et par gange, og det var tilbage i 2010-2012, så det er jo også ved at være nogle år siden, og man er et andet sted i dag. Men jeg tror, det er i hvert fald vigtigt at have for øje, at der er nogen, der ender med at køre rundt efter en parkeringsplads, hvis vi ikke sikrer, at man har muligheden for også at parkere inde i midtbyen. Tak for ordet.
Borgmesteren
Så er det Isabella Heilmann, for sidste bemærkning.
Isabella Heilmann (EL)
Det er helt rigtigt, vi er et andet sted i dag, og jeg synes netop ikke, at det er at tænke langsigtet at etablere de her nye parkeringspladser, fordi det kan godt være, at vi skal forholde os til en virkelighed, som vi er nu. Men vi er også nødt til at for rent faktisk at etablere en byudvikling, som fungerer at tænke frem i tiden. Og det er jo også problemet med, at vi kun er valgt for fire år af gangen. Og det er et problem, at vi ikke kan tænke mere langsigtet ud, end vi gør. Og det synes jeg, vi skal tænke os meget grundigere om, når vi behandler sager som denne i byrådet. Og så er det rigtigt. Vi skal jo både have løsninger, der ændrer vaner for dem, der bor i byen, men for mig at se, så mangler vi også at have nogle vaneændrings, ja, skabe nogle initiativer, der også sørger for, at udefrakommende heller ikke fræser rundt i vores midtby hele tiden.
Borgmesteren
Så er det Gert Bjerregaard, Venstre.
Gert Bjerregaard (V)
Ja tak. Jeg tror, at de fleste er klar over, at vi er blevet yderligere udfordret, siden Kristian Sommer sad på bagsædet, og hans forældre kørte rundt i 2010 og ledte efter en parkeringsplads. To timer der, altså, jeg kender jo også folk, der bor her, som er udfordret præcis på samme måde. Jeg vil også sige, at to timer er i den øverste del. Man er i toppen der. Men der er rigtig mange, hver eneste dag, de kommer hjem efter klokken 16.30, så ligger de jo og søger efter en parkeringsplads. Det er jo ikke godt for miljøet. Vi har et eksempel her på sidst byrådsmøde, Frydenlund Centret. Der har man lavet en parkeringsnorm på 0,125 parkeringsplads. Det kan man jo regne ud, at det aldrig kommer til at ske. På basis af, at man havde en forventning om, at der kommer en Letbane lige om lidt, altså det er den, der hedder Letbane etape 2, som vi i øvrigt har afsat 0 kroner til, stort set. Det skal vi gøre anderledes, og vi er nødt til at kalde virkeligheden, og så i fællesskab sætte de parkeringsnormer fremadrettet, der passer til virkeligheden.
Borgmesteren
Godt, så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet, sidste bemærkning.
Kristian Sommer (S)
Altså man kan sige, jeg tror i virkeligheden, at det her spørgsmål indrammer ret fint, hvad det er for nogle forskelle, der er mellem vores partier. Fordi spørgsmålet er jo, om man vil skabe en gene for folk, der ejer en bil. Og der tror jeg, at det, der jo i virkeligheden er spørgsmålet, det er, hvordan vi skaber det så attraktivt, ikke at eje en bil, at folk ikke føler et behov for det. Det er den politik, vi gerne vil arbejde med i Socialdemokratiet. Og så kan man jo spørge ordføreren for Enhedslisten, Isabella Heilmann, hvad konsekvensen er ikke at lave de her parkeringspladser er. Fordi som ordføreren fra Venstre, Gert Bjerregaard, han siger, det bliver jo ikke, at folk sælger deres bil. Det bliver, at de ligger og kører rundt efter en parkeringsplads et andet sted. Og der tror jeg, vi skal være gode til at tænke de her ting på den virkelighed, folk faktisk har, i stedet for der, hvor vi gerne vil hen. I Socialdemokratiet er vi megaklar på at lave god politik, der får os et andet sted hen. Men lige som det står til nu, så bliver vi nødt til at sikre at folk ikke bare ligger og kører efter parkeringspladser i et helt andet område end der hvor de bor. Tak for ordet.
Borgmesteren
Så er det Liv Gro Jensen, SF.
Liv Gro Jensen (SF)
Ja, for ikke så lang tid siden der blev spurgt om der er et byrådsmøde nogensinde hvor vi ikke snakker om parkeringspladser og at lukke Aarhus ned. Og der kunne jeg sige, nej, det er der faktisk ikke. Men der fyrer jo alt muligt igennem luften, og jeg kan blive i tvivl om, hvem der er Gert Bjerregaard og, hvem der er Kristian Sommer, men sådan er der så meget. Flere parkeringspladser giver flere biler. Sådan er det. Det, der kan for alvor konkurrere med bilen, det er den kollektive transport, samtidig med, at vi begrænser adgangen, altså vi også skaber noget regulering. Pisk og gulerod går hånd i hånd. Jeg vil sige, at der er et utal af analyser, der peger på lige præcis det. Det har vi gennemgået i sidste periode. Jeg deler dem gerne. Men derudover vil jeg sige, at jeg synes, det kunne være virkelig fedt, hvis vi snakker parkeringsnormer, når vi snakker om parkeringspolitik. For lige nu er der en tendens til, at vi ved hver enkelt lokalplan skal snakke om, skal der lige være 10 parkeringspladser mere her? SF siger nej, og Enhedslisten siger også nej, og så kører debatten derfra. Jeg synes, vi skal gøre det i forbindelse med en parkeringspolitik, i stedet for ved hver enkelt sag.
Borgmesteren
Gert Bjerregaard, Venstre, sidste Bemærkning.
Gert Bjerregaard (V)
Tak. Jeg synes, at i modsætningen til Liv Gro Jensen, at det er jo interessant, at tingene er ved at flytte sig. Og jeg har stor ros til Kristian Sommer og Socialdemokratiet. Nå ja, men det er ikke andet end på sin plads at give den, fordi man har set de udfordringer, der er. Og det skal man anerkende. Og vi glæder os til, at vi kommer til at lave en bred aftale omkring det her. Der må SF også prøve at bøje sig ind mod den.
Borgmesteren
Så er det rådmand for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, Det Konservative Folkeparti.
Nicolaj Bang (KF)
Ja, men altså. Modsætninger mødes, så sød musik opstår. Det her har jo været et forsøg fra min side på at adressere det problem, vi jævnligt bliver konfronteret med i pressen, netop, at vi har mange steder, hvor der simpelthen er for få beboerparkeringspladser. Og det giver en masse udfordringer med plads og biler, der kører rundt i vores små gader osv. Det er også et udtryk for, at når vi laver ændringer i byrummet, så skal vi gøre os umage. Her har jeg insisteret på, at vi skulle vende alle sten, for at se, om vi kunne kompensere, i virkeligheden i det her tilfælde, overkompensere for de gener, som vi i det her tilfælde har påført bilisterne. Jeg håber på at kunne bruge samme insisteren, når vi skal anlægge nye cykelstier, når vi skal have plads til flere busbaner, sådan så vi får en by, der hænger sammen, uanset hvilken type transport man benytter sig af. Tak til roserne fra Venstre og de kloge ord, der fulgte med omkring en ny parkeringspolitik. Tak til Socialdemokratiet. Det er jo interessant at opleve, at trods vores politiske stikpiller, som jo flyver gennem en aften som den her, at der dog er store overlap, når det kommer til at finde gode løsninger for byens borgere. Tak for ordet.
Borgmesteren
Selv tak. Og med de faldne bemærkninger om sag nummer 16, så bliver den sendt til behandling i By- og Planudvalget.
Speaker index
| Taler | Rolle |
|---|---|
| Borgmesteren | Ordstyrer |
| Isabella Heilmann (EL) | Byrådsmedlem |
| Liv Gro Jensen (SF) | Byrådsmedlem |
| Kristian Sommer (S) | Byrådsmedlem |
| Gert Bjerregaard (V) | Byrådsmedlem |
| Nicolaj Bang (KF) | Byrådsmedlem |
Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 18.03.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.