Servicerammen 2026: Indstilling tiltrådt efter debat om loft og prognoser

Afskrift

Borgmesteren

Så går vi til sag nummer 8, som er Overholdelse af servicerammen 2026. Her vil jeg selv lige indlede med et par bemærkninger. Først og fremmest synes jeg, at vi skylder offentligheden en forklaring på, hvad en serviceramme egentlig er. Det er jo kommunal lingo, når det er sværest. Servicerammen er jo et loft over, hvor meget kommunerne må bruge på serviceudgifter. Et loft, som hvert år aftales mellem staten og kongerigets kommuner. Og hvis man bruger mere end loftet, så risikerer man økonomisk straf, sanktion og lidt forenklet, hvis man bruger mere, så tager staten pengene, og så er man sådan set lige vidt. Serviceramme betyder altså også, at selvom man skulle have penge, så kan man ikke bruge dem, hvis man overskrider sin ramme. Den situation står Aarhus ikke i endnu, men som indstillingen ligger op til, er det bedre, hvis man på tværs af forvaltninger solidarisk holder lidt igen med forbruget i år. At vi sparer lidt op på nogle områder, udskyder forbrug, i stedet for at opleve en sanktion, som vil tage pengene fra os i sidste ende. Og det vil kunne ske, hvis man ikke er påpasselig. Det her er ikke en spareøvelse. Vi skal netop undgå en spareøvelse, som vi ellers risikerer på bagkant. Vi er tidligt på året, og derfor er det også naturligt, at der er noget usikkerhed om, hvordan vi præcis ender i forhold til serviceudgifterne, når 2026 er gået. Men det er trods alt lidt nemmere at holde lidt igen over næsten et år, end at vi står i efteråret og skal sænke udgifterne meget markant på ganske få måneder. Vi kommer til at følge udviklingen ganske nøje, både i Aarhus og på tværs af afdelingerne, men også på landsplan. Og rykker forventningerne, så kommer vi selvfølgelig til at tage en dialog om, hvad vi så skal gøre. Men her og nu er budskabet fra min side også relativt klart, opgaven for rådmænd og direktør er at foreslå opsparing og forbrug udskud der, hvor det har mindst mulig effekt på borgerne og for hverdagens velfærd. Og så vil jeg overgive sagen til byrådets behandling. Og første indtegnet er her, nu skal jeg se, Christian Budde, nej undskyld, Thomas Medom som ordfører for SF, værsgo.

Thomas Medom (SF)

Jamen det er en dybt beklagelig situation at stå i. Det her, det er ikke en besparelse. Men nogle steder er jeg helt overbevist om, at det vil blive oplevet som en besparelse. Udfordringen er selvfølgelig, at hvis ikke vi handler, så er der en stor risiko for, at vi får en sanktion, vi mister pengene permanent. Og hvis vi ikke lykkes med at rokke ved noget, der ligner et ret solidt og meget bredt flertal i Folketinget bag budgetlov, så risikerer vi også at stå i den her situation i mange år i træk, og så vil det i endnu højere grad også opleves som en besparelse. Men det er rettidigt at handle, det er også rettidigt at fordele udgiften på en måde, hvor Sociale Forhold og Beskæftigelse ikke skal bidrage på lige fod med de andre magistratsafdelinger. Der er nogle helt særlige udfordringer, hvor vi jo også står i en virkelighed lige nu med et ganske voldsomt sparekatalog og omstillingskatalog, som gør, at det havde ikke været rimeligt at lægge den her udfordring oveni. Jeg tror, det er rigtig vigtigt at være opmærksom på, at Aarhus Kommune også har en meget, meget stor økonomi, og at man heller ikke skal træde for hårdt på bremsen. Vi har haft en virkelighed, hvor nogle afdelinger har haft meget, meget store opsparinger. Vi har også stadigvæk et par stykker, der har en til min smag rigelig stor opsparing i forhold til, hvad vi egentlig har besluttet, at pengene skal bruges til. Så jeg tror, det er noget med også at følge situationen meget, meget tæt. Det betyder også, at vi så har mulighed for at handle, både hvis der skal trædes hårdere på bremsen, eller hvis man kan løsne lidt op igen. Selvfølgelig skal vi anstrenge os for, at det er udgifter, der kan være et indkøb, der kan udskydes, at der er et eller andet, som måske godt bare kan vente til næste år, og at det ikke er et decideret serviceforringelse i den borgernære velfærd. Man må også sige, at når vi er oppe i så stort et millionbeløb, så er det ikke noget, som er omkostningsfrit. Det kommer til at kunne mærkes, og det er dybt beklageligt, at der er så stram styring af kommunerne. Det er svært at forsvare for de mennesker, der også har forventet, at der er nogle budgetter, man kan arbejde med nu, og nu er vi så nødt til at bremse op, så det er en beklagelig situation. Men vi tiltræder indstillingen.

Borgmesteren

Så er det Christian Budde, Venstre.

Christian Budde (V)

Ja tak. Venstre kan egentlig langt hen ad vejen, jeg skal undlade igen til alt, hvad SF's ordfører har nævnt, men vi anerkender også, at det her, det er vel på jysk, at man kan betegne som en ganske træls situation. Vi skal heller ikke lægge skjul på, at det her, det kommer til at kunne mærkes både blandt vores medarbejdere, men selvfølgelig også blandt de borgere, vi sidder her for at varetage den stærkeste mulige omsorg for. Så der bliver en konsekvens blandt børnene, blandt de ældre. Det er træls. Når det er sagt, så kan vi ikke anvise en klogere eller bedre medicin i Venstre. Så vi kommer til at bakke op om de tiltag, der bliver peget på her. Og så har byrådet jo en kollektiv opgave i at prøve at skubbe til den nye regering, vi måtte få. I den her kommende tid kan vi jo være så heldige at løbe på den afgående finansminister, måske også Venstres kommende statsminister. Og i hvert fald har vi jo et kollektivt ansvar for at prøve at hjælpe en nye regering med at løsne de her stramme tøjler, som der er i øjeblikket på den kommunale velfærd. Fordi det her er uhensigtsmæssigt, og det er rigtig træls. Men opbakningen til indstillingen. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Sarah Jarsbo (EL)

Tak for det. Det her handler jo i virkeligheden om noget større end regneark og rammer. Det handler om, hvor meget vi som samfund må investere i vores fælles velfærd. Og servicerammen ved vi godt, og det er blevet nævnt, er ikke opstået i Aarhus. Den er fastsat af staten, og den begrænser, hvor mange penge kommunerne må bruge på skoler, dagtilbud, ældrepleje og sociale indsatsområder. Lige nu forhandler regeringen og KL netop eller i hvert fald meget snart om de økonomiske rammer for kommunerne, og hvert år står kommunerne i samme situation. Behovene vokser, men rammen følger ikke med. Det betyder, at vi selv i en by som Aarhus, hvor vi bliver flere borgere, flere børn og flere ældre, så bliver kommunerne holdt fast i en økonomisk spændetrøje. For Enhedslisten er det en grundlæggende udfordring, som vi mener bør udfordres. Vi mener, at kommunerne skal have mulighed for at investere i velfærden, når behovet er der, og når borgerne og byrådet ønsker det. I stedet risikerer vi år efter år at diskutere besparelser og prioriteringer inden for rammer, som vi lokalt ikke selv har sat. Derfor stemmer Enhedslisten også for, som det eneste parti, eller vi stemmer netop som det eneste parti, imod budgetloven på Christiansborg. Vi vil bruge enhver anledning til at sige klart, at problemet er ikke vores velfærd, problemet er de politiske rammer omkring den. Aarhus er en by i vækst. En by i vækst har brug for at kunne investere i mennesker, i fællesskaber og i vores velfærd. Derfor håber Enhedslisten også, at KL i de kommende forhandlinger vil presse på for rammer, der faktisk følger behovene i vores kommuner. For hvis vi skal skabe en stærk velfærd og samtidig udvikle vores by ansvarligt ind i fremtiden, så kræver det, at kommunerne får frihed til at investere i det, der betyder allermest, og det er vores borgere og de mennesker, der bor her.

Borgmesteren

Selv tak, så er det Nicolaj Bang, Konservative Folkeparti, som ordfører. Værsgo.

Nicolaj Bang (KF)

Tak for det. Det her er, som Christian Budde meget rammende siger, en træls situation. Vi står her i en situation, hvor vi på grund af noget, der føles som udefrakommende, ikke er i stand til at løfte de opgaver, vi har besluttet os for. Og det kommer til at ramme borgerne. På Teknik og Miljøs område er det mig, magtpålæggende, at sørge for, at den genopretningsplan, vi lavede for kun et halvt år siden på ejendomsområdet, ikke kommer til at stramme yderligere til, så vi rammer tilbage i den opstramning, hvor vi kiggede på leverpostej på væggene og vinduerne, og vi har jo lige haft sager omkring virkelig dårlig rengøring rundt omkring. Det kan vi ikke byde vores borgere. Derfor kommer jeg også til at lægge op til, at vi holder hånden over nogle af de her områder. Det betyder så også, at der er noget andet, der må holde for. Så det er, med de meget præcise ord, træls, det her. Og med de ord tiltræder vi modvilligt indstillingen.

Borgmesteren

Så er det Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre som ordfører.

Metin Lindved Aydin (RV)

Ja, og Radikale Venstre tiltræder solidarisk indstillingen, ligesom alle andre. Men jeg føler også, at der må være et behov for transparens om det, vi gør, fordi det, vi gør, det kommer til at kunne mærkes i hele kommunen. Og jeg kommer til at gentage noget af det, jeg har sagt i Magistraten, og som også er sagt i pressen. Det beløb, der fremgår i indstillingen, som det ældreområdet skal bære, er ikke det fulde beløb, som området rammes af. Som byrådet er bekendt med, skal Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg indfase ældreloven, sådan som det fremgår af notatet på sagen. Og det betyder, at ældreområdet reelt ikke skal holde for med godt 50 millioner, som fremgår af indstillingen, men i stedet omkring 100 millioner. Det vil sige det dobbelte beløb. Og det er dog en forskel. Og det synes jeg er vigtigt, at vi er åbne omkring. Jeg påtager mig opgaven og ansvaret for at få den del til at hænge sammen, men det må være fair over for alle, at der hersker åbenhed om prioriteringerne. Og prioriteringerne, som vi gør, de er solidariske, men de er ikke lige. Og så må vi erkende, at den opgave, vi skal løse i kommunen, ikke står mål med de økonomiske rammer, som regeringen og KL har forhandlet sig frem til. Og derfor må vi i fællesskab gøre den nye regering, som vi snart får, opmærksom på problemstillingen, vi især står med på nogle af de store velfærdsområder. I den kommende uge vil jeg forelægge en oversigt over de mulige indsatser, der eventuelt kan sættes på hold i Sundhed og Omsorg, for at nå de cirka 100 mio. kroner. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Michael Christensen, Liberal Alliance, som ordfører. Værsgo.

Michael Christensen (LA)

Tak for ordet. Og tak til mine kollegaer i de andre magistrater for at løfte i fællesskab. For som rådmand for Kultur og Borgerservice sagde i sidste uge, vi er én kommune. Men beslutningen om at indføre tvungen opsparing i de resterende magistralafdelinger ændrer ikke på den virkelighed, vi står med på social- og beskæftigelsesområdet. Vi skal fortsat spare et trecifret millionbeløb. Flere og flere aarhusianere får behov for støtte fra socialområdet, og det er en af årsagerne til, at andre områder nu desværre må holde igen. Vi er i en situation, at problemstillingen på socialområdet er voksende og vokser endnu hurtigere, viser alle prognoser på trods af spareplaner og opbremsninger. Vi er nødt til at finde varige løsninger på socialområdet nu. Et samlet byråd har erkendt, at socialområdet kalder på opmærksomhed og prioriteringer, både nu og de kommende år. Og at udfordringen på området er af så stor en strukturel karakter. Derfor håber jeg på, at vi også leverer til de fremtidige budgetforhandlinger. Det er en opgave, vi er nødt til at løse i fællesskab på tværs af magistratsafdelingerne. For en ting er sikkert, finder vi ikke varige løsninger, så står vi her igen næste år. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Og så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Det er som om, at økonomien er begyndt at skride i Aarhus Kommune. Altså, det er jo ikke ret længe siden, vi har offentliggjort et ret omfattende og voldsomt sparekatalog på social- og beskæftigelsesområdet igen, igen. Det er jo ikke første gang. Og nu kommer det her så med servicerammen, at Aarhus Kommune simpelthen ryger så meget over. Vi vidste godt, at vi så ud til at gå til grænsen, da vi lavede vores budget i efteråret. Men nu står vi her og allerede har udsigt til så voldsom overskridelse af rammen. Det vidner jo altså også om, at der er nogle problemer med økonomistyringen i Aarhus Kommune. At man ikke har bedre styr på det, og ikke bedre prognoser for, hvordan udgifterne udvikler sig. Så synes jeg også, det manglede borgmesteren måske lige at få med i sit indlæg, at det her er jo også et resultat af de årlige økonomiforhandlinger mellem kommunerne og regeringen. Og der er det jo den afgående finansminister Nicolai Wammen, der står i spidsen for det. Og derfor har det også været spændende at se både borgmester og kulturrådmand og andre fremtrædende Socialdemokrater gå på gaden og føre valgkampagne for den finansminister, der har lavet den aftale, der gør, at vi nu ser ind i de her ret massive både besparelser på socialområdet, men også at vi skal reducere udgifterne på de øvrige velfærdsområder i Aarhus. Der tror jeg, at vi har brug for at sætte lidt hårdere ind imod regeringen. Og nu kommer der jo forhåbentlig en borgerlig regering lige om lidt efter valget. Man kan måske godt være lidt bekymret for, at det så heller ikke kommer til at ændre sig meget, hvad angår styringen af kommunerne. Så derfor kalder de også på, at vi ser mere indad. Og siger, at der er en ramme, og ligegyldigt hvor meget vi råber og skriger, så kan det godt være, at den bliver svær at udfordre, og så skal vi bruge pengene mere fornuftigt. Så det kalder jo på en lidt mere langsigtet plan, hvor vi reducerer i vores bureaukrati og administration, så vi kan prioritere vores nære velfærdstilbud, og især socialt området og børn- og ungeområdet, som vi også har lovet hinanden ret store løft på. Så det her kalder jo på, at vi i den grad omprioriterer midler i Aarhus Kommune i en mere langsigtet plan, og vi ikke skal ud i sådan nogle lappeløsninger her hvert år.

Borgmesteren

Tak for det, og tak for relevante bemærkninger. Bare lige et par enkelte pointer fra min side. Aarhus Kommune har stadigvæk en sund økonomi, om ikke så længe skal byrådet forholde sig til regnskab for 2025. Aarhus er stadigvæk en økonomisk sund kommune. En del af udfordringen med servicerammen, som jeg sådan deler på tværs af partierne, den situation vi er i nu, skyldes grundlæggende, at vi har fået mange flere penge. Altså vi har haft en regering, som faktisk har investeret mere i vores velfærd, og det betyder for første gang i mange år, at vi kommer op og er tæt på servicerammen. Det er bl.a. fordi vi har lagt nogle budgetter, som også Danmarksdemokraterne har været en del i, at lægge budgetter for Aarhus Kommune fire år ad gangen, som bruger flere penge på velfærd. Det er grundlæggende godt, synes jeg, at vi har lavet de budgetaftaler. Samtidig er det, der er sket jo, at udgifterne på socialområdet desværre har udviklet sig eksplosivt. Og det håndterer vi jo både med omstillingsplan, spareplaner, og vi kommer også til at skulle diskutere tilførsel af økonomi. Men det er jo de to ting, at vi faktisk har fået flere penge fra et Folketing til at bruge på velfærd, som gør, at vi er kommet tættere på en serviceramme. Og det giver os en ny udfordring. Og om ikke så længe, så vil byrådet se en budgetprocedure, jeg lægger frem, hvor jeg også kommer til at præsentere servicerammen som et nyt styringsmål for Aarhus Kommune. Og så har jeg lyttet mig til på vandrørene. Danmarksdemokraterne kommer til at blive repræsenteret i Kommunernes Landsforenings bestyrelse, og så glæder jeg mig jo til, at vi får fantastiske økonomiaftaler fra nu af, når vi nu får Danmarksdemokraterne ind og forhandle på vegne af de danske kommuner. Og med de ord, så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Jeg får jo desværre kun ét medlem af KL's bestyrelse. Det er også værd at sige med, at man jo også øger servicerammen, når der kommer flere midler ud til kommunerne. Men ellers er jeg jo så egentlig enig i borgmesteren i, at vi skal bruge det her som et styringsværktøj fremadrettet. Jeg tror, det min kritik går på, og min uforståenhed er, at det er jo ikke første omstillingsplan, vi laver på socialområdet. Borgmesteren har siddet i stolen og lavet et par stykker af dem, da han var rådmand, og også med en forventning om, at nu skulle vi altså til at have styr på økonomien. Så det er uforstående, at de udgifter stiger så voldsomt, og man ikke er bedre til at forudse den udvikling. Men det jeg egentligt tog ordet for, det er bare lige for at sige, at jeg ophæver også mit forbehold og tiltræder indstillingen.

Borgmesteren

Godt, og jeg deler sådan set frustrationen over, kan man sige, prognoseusikkerheden, og det synes jeg, vi skal komme nærmere også. Jeg tror, det der, set fra min stol, er den særligt store udfordring, det er ustyrbarheden. Altså, det er sådan nogle udgifter, vi har svært ved at styre, også på botilbud og botilbudsområdet, hvor vi jo også ser private botilbud med meget, meget, meget høje takster. Også botilbud, hvor jeg synes, at der er nogle mennesker med lidt speciel moral, som driver de botilbud. Og der er en lang række ustyrbare forhold, og så er der selvfølgelig også ting, vi skal gøre bedre selv. Jeg tror, det er almen kendt, det her, at problemet omkring tabt arbejdsfortjeneste, hvor rigtig mange forældre er nødsaget til at gå hjem, fordi deres børn har det svært, er dybt problematisk for dem som familie, og så boner det også ud i vores kasser. Så er der masser af ting at tage fat på. Desværre er der ikke nogen sindssygt nemme greb, men de diskussioner vender vi også tilbage til i forbindelse med budget. Tak for en ordentlig og super debat, og med de bemærkninger er sag nummer 8 tiltrådt.

Åbn i Afskrifter →

Speaker index

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 04.03.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.