Hjemmepasning: Bredt parti-forslag sendes i Børn- og Ungeudvalget

Afskrift

Borgmesteren

Så går vi til sag nummer 3, som er et svar på forslag fra Venstre, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Moderaterne og Alternativet om tilskud til hjemmepasning. Og første indtegnet er her Anna Thusgård, Socialdemokratiet. Værsgo.

Anna Thusgård (S)

Tak for det. Jeg kan forstå, at den her sag for nogle af byrådets partier er en easy swing, og jeg kan også forstå, at Venstres ordfører, da den her sag sidst blev behandlet her i byrådssalen, havde svært ved at forstå, hvorfor vi her i Aarhus Kommune ikke allerede har indført et tilskud til hjemmepasning. For mig og for Socialdemokratiet falder det ikke helt så lidt. På det seneste møde, hvor de her forslag blev behandlet, der åbnede vi en dør, der gennem længere tid har været noget mere lukket. Vi har set frem til magistratsbehandlingen, og på at få opklaret de bekymringer, som vi gentagende gang har rejst, i forbindelse med byrådets behandling af dette forslag, og forslag tidligere af samme karakter. Forslaget har gode takter. Der er ikke nogen tvivl om, at nogen familie vil blive glade for at få et tilskud i de situationer, hvor de vælger at hjemmepasse et barn. Desværre må vi også konstatere, at indstillingen fra rådmanden ikke maner vores bekymringer vedrørende forslag helt til jorden. Der er fortsat ikke tvivl om, at forslaget har slagsider. Ligestilling og beskæftigelse er tidligere drøftet og fortsat en bekymring. Integration af børn af EU- og EUS-borgere er fortsat en bekymring. Og så er der hele spørgsmålet omkring økonomi og indvirkning på kommunens daginstitutioner. Og på den baggrund kan vi ikke for nuværende støtte forslaget. Selvom indstillingen fra rådmanden adresserer flere af de bekymringer, så har vi brug for at gå et spadestik dybere. Forslagsstiller taler om frihed og fleksibilitet. Det fremgår også af indstillingen fra rådmanden, at tilskud til hjemmepasning giver børnefamilierne mulighed for øget fleksibilitet. Tilbage står jo, at der er tale om øget frihed og fleksibilitet for de borgere, der kan stå udenfor beskæftigelse og stadig klare sig for et mindre tilskud. Og selvom jeg er godt klar over, at man for det her tilskud kan få også en del mere end et par sko, ja, så er der jo ikke tale om et beløb, vi kan være bekendt og bede nogen om at leve af. Forslaget tilgodeser således de familier, der er i forvejen, har en stærk økonomi, der muliggør, at en af forældrene kan gå derhjemme. Og vi vil gerne i en udvalgsbehandling have svar på, hvilken socioøkonomisk profil de borgere, der gør brug af hjemmepasning har, de borgere, der forventes at benytte sig af tilbuddet. Vi vil gerne have undersøgt erfaringerne vedrørende tilskud til hjemmepasning for EU og EUS- borgere i de kommuner, vi sammenligner os med? Børn og Unge vurderer, altså magistratsafdelingen vurderer, at der kan opstå integrationsmæssige udfordringer. Er det også nogle bekymringer, man ser? Er det nogle erfaringer, man har for de kommuner, vi sammenligner os med, og som i forvejen har tilskud til hjemmepasning? Og hvordan vil forslaget komme til at påvirke vores daginstitution? Er der særlige hensyn at tage til de børn, der starter i eller vender tilbage til institutionerne efter at have været hjemmepasset i en periode? Efter at have været hjemmepasset og fraværende i op til et år? Det har jeg også brug for, at vi får klarere belyst og diskuteret u udvalget, og på den baggrund og med de bemærkninger, ønsker vi at sende sagen til behandlingen i udvalget.

Borgmesteren

Tak for det. Så er det Mette Bjerre, SF. Værsgo.

Mette Bjerre (SF)

Jamen, først og fremmest, så vil jeg egentlig takke for en rigtig sober indstilling, som opridser fordele og ulemper ved hjemmepasning. Og for at lave en model, som formentlig vil være udgiftsneutral. For os, der er det ikke bare en diskussion om økonomi. Det er en diskussion om ideologi. Hvilket samfund vi hver især som partier gerne vil understøtte. Og for at starte med det, som nok ikke er nogen overraskelse, så støtter vi ISF stadig ikke et kommunalt tilskud til hjemmepasning. I SF forstår vi fuldt ud ønsket om at være mere sammen med sine børn. Det er jo også derfor, vi lige på landsplan har foreslået at forlænge barslen med en måned, så alle børn kan være mere sammen med deres forældre. Fordi for os at se, er der bedre veje til familietid for alle familier end hjemmepasning. Vi tænker i, at vi skal skabe endnu bedre daginstitutioner. Man skal mærke minimumsnormeringerne i enhver institution. Vi ønsker som sagt en længere barsel, og vi ønsker at give forældre ret til at være hjemme med syge børn, uden at miste løn til det. Nu ser vi økonomien, og tallene for tilskud er, som vi regnede med, lave, hvis man sammenligner med en lønindkomst. De fleste mennesker vil umuligt kunne leve af tilskuddet. Det kræver, at man har en partner, som tjener penge nok, til at man næsten kan forsørge familien alene. Så det vil i praksis blive tilskuddet til de familier, hvor en forælder allerede tjener penge nok. Det er ulige, hvem der har råd til at gå hjemme på den her sats. Og det stiller ofte kvinder anderledes, fordi det typiske er den forælder med den laveste indkomst, der vælger at gå hjemme, og det er i dagens Danmark altså oftest en kvinde. Vi skaber et tilskud, som øger de sociale skel i samfundet, så de rigeste får endnu mere, men de fattigste bliver ladt tilbage med institutioner, som potentielt presses økonomisk. Vores anden grundlæggende indvending er af en principiel karakter. Hvad er det for nogle udgifter, en kommune skal støtte? For os at se, at det er en kommunal kerneopgave at drive gode, fælles daginstitutioner, som sikrer, at alle børn får de bedste udviklingsmuligheder, mens deres forældre er på arbejdsmarkedet. Man må hjertens gerne gå hjemme med sine børn. Men kommunen skal ikke betale for det. Vi skal betale for gode fælles daginstitutioner. Så det ridser vores standpunkt op. Så vi kan altså tiltræde At punkt 1 om at afvise forslaget. Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Mathilde Hjort Bressum, Venstre. Værsgo.

Mathilde Hjort Bressum (V)

Jeg tror på, at hårdt arbejde og vedholdenhed vil altid betale sig i sidste ende. Og det synes jeg faktisk også, at dele af den her indstilling er et symptom på. Det er i hvert fald, jeg tæller, jeg tror det er femte gang, vi taler om tilskudshjemmepasning i Aarhus Byrådssal efterhånden, i den tid, som jeg har været valgt til Aarhus Byråd. Det har været noget, jeg har slået på tromme for, lige siden jeg blev valgt for første gang. Også noget af det, jeg stillede op for og gik til valg på ved seneste kommunalvalg, og noget jeg har været med til at bære ind i budgetforhandlingerne, både sammen med Venstre, men også med en række andre partier, der sidder her i byrådssalen i dag. Det her er altså en indstilling, som er symptomet på vedholdenhed, på hårdt arbejde, og faktisk også et ønske om at sikre, at der er mere fleksibilitet til de børnefamilier, som bor i Aarhus Kommune. Jeg er tilhænger af hjemmepasning. Jeg mener, at familier, der bor i Aarhus, de skal have muligheden for at tilvælge det tilbud, der måtte passe dem bedst. Det vil jeg ikke agere smagsdommer over, om det skal være en kommunal institution, om det skal være en skovbørnehave, om det skal være et privat dagtilbud hos en dagplejer, eller om det skal være hjemmet. Det mener jeg grundlæggende set skal være op til den enkelte familie selv at bestemme. Så jeg kan undre mig over, at der er andre, der mener, at de har en bedre løsning, eller i højere grad er i stand til at træffe en beslutning på vegne af familier, som ikke selv er i den familie. Det synes jeg grundlæggende er problematisk. Derfor mener jeg i dag også, at man skal bakke op om indstillingen. Så At punkt 2 at være med til at sende tilskud til hjemmepasning. Forvaltningen anbefaler indstillingen, at man afviser forslaget med argumenter om ligestilling og beskæftigelse. Jeg vil gerne udfordre den præmis. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er en kommunal opgave at regulere, hvem i familien, der går hjemme, og hvorfor man bedre ved, hvordan et familieliv bliver levet som kommune, end man gør som familie. Det vil jeg også godt bede de ordførere i dag, der har fremført de argumenter, forholde sig til i anden runde. Den anden del af indstillingen nævner jo, at det her i dag, man anskuer, at det vil omfatte 231 børn i 2027. Jeg tror også, man skal passe på med at sige, at det her kommer til at flytte alle aarhusianere ud af arbejdsmarkedet. 231 aarhusianere, som ønsker at gøre brug af det her tilbud. Det er en nicheordning, det er ikke en arbejdsmarkedsreform, vi er i gang med at indføre her. Det tror jeg lige, man er nødt til at holde sig lidt for øje. I forhold til økonomien, så ser jeg det faktisk som et relativt konservativt skøn. Jeg konstaterer i hvert fald, at man i andre omkringliggende kommuner har et noget højere tilskud til hjemmepasning, end det man foreslår i Aarhus Kommune. Men vi vil gerne tiltræde indstillingen i dag, og være med til at indføre et tilskud til hjemmepasning.

Borgmesteren

Tak for det. Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Jeppe Ulrich Lomholt (EL)

Tak. Enhedslisten, vi tiltræder punkt 1, om at afvise forslaget. Jeg vil gerne takke ordføreren for Socialistisk Folkeparti for at fint at have opridset nogle bekymringer i forhold til ligestilling økonomisk i det her, som vi er fuldstændig enige i. Desværre så kan jeg ikke sætte mig ned endnu, fordi jeg har noget andet at sige, så jeg skal nok bruge tiden. Men noget, der nemlig ikke er blevet nævnt endnu, det er det her med, at i forslaget der står der, at der stilles i lovgivningen krav til danskkundskaber. Men det er jo faktisk ikke det, der bliver stillet krav til egentligt. Det, der egentlig er i lovgivningen og i forhold til, hvordan vores by er inddelt, hvor vi har nogle såkaldte udsatte boligområder. Det, det reelt betyder, det er, at alle, der bor i Gellerup, Toveshøj eller Bispehaven, de har ikke ret til at passe deres barn hjemme. De er forpligtede til at skrive deres barn op til en vuggestue eller en børnehave, ellers så tvinges de til et obligatorisk læringstilbud, og hvis de ikke møder op til det, så mister de deres børneydelser. Sådan er det i dag for alle, der bor i de områder. Det er fuldstændig uafhængigt af, hvor gode de er til dansk. Det gælder også for dem, der kun kan tale dansk. Det vil være gældende for et hvert medlem af det her byråd, som flyttede ud til en af de områder. Ja, og uafhængigt af, om det er almenbolig, eller dyr ejerbolig derude. Vi kan ikke bakke op om, at vi har en ordning i kommunen, hvor man kan blive ekskluderet fra den, adgang til den, på baggrund af, hvor man bor. Og især ikke, når dem, der ekskluderes, er folk, der kommer fra områder med lav gennemsnitsindkomst. Det er jo netop dem, også i forlængelse af, hvad Mette Bjerre har sagt, der vil have brug for et tilskud, for faktisk at kunne have råd til at passe deres børn hjemme, hvilket de i forvejen ikke må. Så ja, altså, lovgivningen her, den er meget, meget kritisabel. Den er direkte diskriminerende. Hvis der endda bliver lavet om på den lovgivning, så vil Enhedslisten gerne genbesøge spørgsmålet om finansiering af hjemmepasningen, og hvordan man eventuelt ville kunne gøre det på en måde, som kunne tilgodese lige præcis de grupper, der ville få mest ud af det økonomisk. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Lotte Friis Böing, Det Konservative Folkeparti. Lotte Friis Böing (KF): Tak skal du have. Ja, jeg synes jo, det er ærgerligt, at vi står her i dag og igen diskuterer det her spørgsmål, som efterhånden har været diskuteret mange gange. Jeg ved jo, at nogle af de første tilbage i 2022, september måned, da vi diskuterede det første gang, der var opbakningen jo heller ikke vanvittigt stor omkring det her. Jeg synes, det er enormt problematisk, at man hører ordførere fra både Socialdemokratiet og SF snakke om, at det her er et forslag, der gør det, at det kun er for de få, fordi at midlerne er mindre. Men på nuværende tidspunkt ville det være for endnu færre mennesker, så på den her måde ved at indføre et hjemmepasningstilskud, ville give flere mennesker mulighed for at kunne gøre det. Det er jo ikke ligefrem, fordi det er et forslag, der går ind og ændrer eller går imod familien. Tværtimod så går vi ind og støtter de familier, der på nuværende tidspunkt er derude og vil få den mulighed for at kunne gå hjemme med deres børn lidt længere tid. Jeg synes, det er enormt ærgerligt, at vi kigger på de ligestillingsmæssige konsekvenser frem for familielivet. Familielivet er trods alt, eller familierne generelt er trods alt, dem, der holder vores samfund oppe. Og hvis vi skal kunne give dem de bedst mulige rammer og bedst mulige vilkår for at fungere, så er det vigtigt, at vi også giver dem velfriheden til at bestemme, hvordan deres børn har det bedst. Derfor vil vi gerne tiltræde forslaget om, at det skal indføres. Derudover synes vi også, at det er lidt problematisk i forhold til de her tilskudsordninger, der er lavet på nuværende tidspunkt, eller udregnet, at den skulle sættes ned fra de 3-5-årige, og ikke kun være høj for de 0-3-årige. Fordi vi jo ikke mener, som I også selv giver udtryk for, at også er en stor tilslutning til børnehaverne. Derfor ved vi også, at der automatisk vil være færre der. Derfor giver det ingen mening for os, at tilskuddet så skulle sættes ned i den periode. Men alt andet lige vil vi gerne tiltræde det område.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.

Mahad Yussuf (RV)

Vi har haft den her diskussion rigtig mange gange, som flere ordførere har nævnt. Jeg tror, det er femte gang, vi diskuterer den her forslag her i byrådet. Og så kommer de ideologiske ståsteder frem, frem for at kigge nøgternt på selve forslaget, hvad det går ud på. For det går netop ud på at give den enkelte familie friheden til at tilrettelægge deres egen hverdag, til hvordan de skal leve, om de skal have deres børn i institution, eller om det giver mening at holde dem lidt længere derhjemme. Jeg synes ikke, at vi skal have kun en one-size-fits-all til alle familier. Vi synes, det skal give lidt mere frihed til familierne. Nu vil jeg ikke tage at holde en lang ordførertale, fordi alt det, der bliver sagt, både fra Venstre og Konservative, er jeg fuldstændig enig i. Vi er selvfølgelig medforslagsstiller på forslaget her, men jeg vil blot sige, at vi tiltræder At-punkt 2 om at indføre det her forslag. Så tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Louise Svenstrup (LA)

Ja, tak. Selvom forslaget har været behandlet mange gange før, er jeg glad for, at vi igen får det på dagsordenen, fordi i Liberal Alliance mener vi, det er rigtig vigtigt. Hjemmepasning er en mulighed, man tilbyder i andre kommuner og har gjort i flere år, og det skal vi selvfølgelig også i Aarhus af mange af de årsager, der allerede er blevet nævnt her i dag af de andre ordførere. Frihed til at indrette sit eget liv, det er en grundlæggende rettighed for sådan et liberalt menneske som mig. Og vi må bare erkende, at børnefamilierne i dag er pressede. Det kan være svært at få hverdagen til at hænge sammen for mange, når begge forældre arbejder fuld tid, og hverdagen bliver en logistikøvelse. Her er hjemmepasning en kærkommen mulighed. En mulighed for at vælge tid med sine små børn. En mulighed for ro, for nærvær og for at nyde børnenes udvikling skridt for skridt. Det kan være forskellen på at skulle skynde sig ind ad døren med indkøbsposerne i hverdagen, for at nå at lave aftensmad og bad og putning. Og til at have tid til og overskud, til at tage godt imod de lidt ældre søskende, der måske også er i familien, når de kommer hjem, spille et spil, have besøg af legekammerater, faktisk være til stede. I indstillingen kan man jo også se, at ordningen, som den er lagt an her, er udgiftsneutral, hvilket er glædeligt, om end vi kunne have ønsket os lidt højere satser. Men lad os bare starte her. Jeg kan faktisk ikke få øje på et eneste argument for, at man ikke skulle gøre hjemmepasning til en mulighed i Aarhus Kommune. Og hvis jeg skal være lidt fræk, vil jeg sige, at det kunne Børn og Unge måske heller ikke rigtigt, da man har valgt at bruge henholdsvis ligestilling og beskæftigelse som de primære modargumenter. Det sidste argument om beskæftigelse skyder man faktisk lidt selv i sænk igen længere ned i indstillingen ved at nævne, at hjemmepasning må forventes at have en positiv betydning for rekrutteringsvanskelighederne for pædagoger. Hvem ved, måske det går cirka lige op i den sidste ende, så? Ligestillingsargumentet gjorde mig simpelthen et decideret harm. Hvad i alverden ligner det at mene, at Aarhus Kommune ikke skal tilbyde hjemmepasning, fordi data fra andre kommuner viser, at det ofte er kvinder, der går hjemme med børnene. Siden hvornår er ligestilling blevet lig med, at kommunen begrænser familiernes valgmuligheder? Og siden hvornår er det et problem, at forældre selv træffer beslutninger om, hvad der er bedst for deres børn og deres familieliv? For mig er det helt omvendt. Jeg har fuld tillid til, at aarhusianske forældre er i stand til at tage beslutninger, som de voksne og ansvarlige mennesker er. Vi skal ikke detailstyre familieliv, vi skal ikke opdrage på forældrene. Vi skal give dem mulighed for og frihed til at indrette deres eget liv, som de finder bedst. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti. Det er Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Undskyld, værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Tak for det. Og tak til rådmanden for, at vi nu står her med en indstilling, som vi jo længe har efterlyst, der jo netop baner vejen for, at man rent faktisk godt kan indføre tilskud til hjemmepasning i Aarhus, også med en udgiftsneutral model. Det har vi arbejdet for længe, også i Danmarksdemokraterne, og synes det er rigtig vigtigt. Derfor er vi jo også kede af, at Socialdemokratiet nu har skiftet holdning. At man ganske før kommunalvalget meldte ud, at nu var man klar til at imødekomme de aarhusianske forældre, som gerne vil gå hjemme med deres børn lidt længere. Det sagde man jo i valgkampen, og da vi behandlede forslaget her sidst, og nu har man så umiddelbart ændret holdning. Det er vi jo ærgerlige over i Danmarksdemokraterne. Den gode nyhed er jo selvfølgelig, at der er nu Folketingsvalg, og lige om lidt får vi en borgerlig regering. Og en af de 50 ting, som vi vil indføre på de første 100 dage, det er, at vi vil indføre et tilskud til hjemmepasning i alle kommuner. Og det er jo fordi, man som borgerlig går ind for frihed til familierne, og ved, at det rent faktisk betyder noget, at forældre får lov til at være lidt mere sammen med deres børn, især i de første år. Vi synes, det er ærgerligt, at man bliver ved med at køre rundt i suppen og finde nogle enkelte hår. Det kan godt være, at der er noget med ligestilling i det her. Det kan også godt være, at der er noget med sprogudfordringer. Men så lad os da få set, hvor stor udfordringen er. Altså det er 230 børn, det handler om. Det er jo ikke sådan, at det tyder på, at alle kvinder i hele Aarhus Kommune valfarter hjem og vil være sammen med deres børn, og ikke ude ved samlebåndet, som man gerne vil i Socialdemokratiet. Så hvorfor ikke prøve det af, og så se med en grundig evaluering, som også var det, Socialdemokratiet ønskede, dengang man bakkede op om forslaget for tre måneder siden? Det kunne vi Danmarksdemokraterne godt tænke os. I forbindelse med udvalgsbehandling, der synes vi, at det er væsentligt at få belyst den her meget store administrative udgift, som Børn og Unge vil lægge ned over det. 1,3 millioner til 231 børn, det er meget voldsomt, og det kan næppe være rigtigt, at det skal være så administrativt tungt. Jeg ved godt, at man i Børn og Unge er en tung administrativ tanker, som ikke er glad for at reducere i det administrative. Men 1,3 millioner til så få børn, det må kunne gøres mere effektivt, og den model bliver vi nødt til at få belyst. Og så er vi stadig lidt ærgerlige over, at man ikke er tydeligere i sådan en indstilling på den her. Med alle de gode effekter, altså hvorfor er det, at der er fokus på de konsekvenser, der kan være, og som jeg også anerkender, der sagtens kan være, men hvad med alle de gode effekter, der er ved, at forældre er lidt mere sammen med deres børn? Hvad betyder det på nogle af de andre udfordringer, vi har? Trivsel blandt børn og unge, tabt arbejdsfortjeneste ved børn, der ikke kommer i skole. Hvad betyder det i det lange løb, at forældre får mulighed for at være lidt mere sammen med deres børn? Det synes jeg, man skulle prøve at dykke lidt mere ned i i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Borgmesteren

Så er det Thomas Kastrup Christensen, beklager, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak. Dansk Folkeparti kan ikke tiltræde punkt 1 i indstillingen om at afvise det her forslag. Tværtimod mener vi, at det er helt rimeligt, at Aarhus Kommune fortsætter med at arbejde med muligheden, eller kommer til at arbejde med muligheden for hjemmepasning. For os i Dansk Folkeparti handler det helt grundlæggende om tillid til familierne, tillid til de forældre, der er derude. Forældrene kender nemlig deres egne børn bedst. Nogle trives rigtig godt i vores skønne daginstitutioner med de dygtige pædagoger, vi har, mens der er andre familier, som måske har behov for at synes, at deres børn skal være hjemme lidt længere, og derfor synes jeg, at vi som kommune skal have mulighed for at tilbyde dem muligheden for hjemmepasning. For Dansk Folkeparti handler det ikke om enten institution eller om hjemmepasning. Det er jo ikke sådan, at vi lige pludselig smider flere tusind børn eller hele Aarhus Kommunes børn hjem til forældrene. Det handler egentlig om valgfrihed og fleksibilitet ude hos familierne. Der vil jeg egentligt gerne nikke genkendende til det, som Mette Bjerre fra Socialistisk Folkeparti nævner. Jeg tror nemlig, at det her kommer til at handle om ideologi. Der er nogen inde i byrådssalen her, der mener, at det handler mere om, at kommunen åbenbart ved bedst for børnene, mens Dansk Folkeparti i hvert fald 100% er på den side, der mener, at det trods alt er familierne, der kender deres børn bedst, og ikke kommunen, der skal detailstyre, hvem der skal passe børnene. Dermed vil jeg egentlig også hurtigt sparke den til hjørnet med argumentet om ligestilling. Jeg synes egentlig, at ordføreren fra Liberal Alliance kommer fint omkring det. Det giver simpelthen ingen mening, at blot fordi, at der er en sandsynlighed for, at der er flere kvinder, der tager imod det her tilbud, jamen så skal vi afvise det på baggrund af, at så er der en skævvridning i det. Det synes jeg simpelthen er noget vås, og ikke noget, vi kan ligge til grund for en indstilling. Det må jo trods alt handle om familien, og det må trods alt i sidste ende handle om, hvad er bedst for børnene, og ikke så meget alt muligt andet hurlumhej rundt omkring det. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Anna Thusgård, Socialdemokratiet. Værsgo.

Anna Thusgård (S)

Tak. Jeg tror egentlig bare, at jeg tager ordet for lige at prøve at tale lidt om ligestilling, for der er flere ordførere, der problematiserer, at det overhovedet skulle være et emne at tage op i den her diskussion. Og det synes jeg sådan set er ret validt at tale om ligestilling, også i en situation, eller også vedrørende et forslag som det her. Der er ikke nogen tvivl om, at struktur betyder noget. Det betyder noget, når vi snakker om ligeløn, når vi snakker om pensionsopsparinger, når vi snakker om lige muligheder på arbejdsmarkedet, selvfølgelig betyder det noget. Og derfor er ligestilling en af de bekymringer, vi rejser. Jeg håber også, I hører, at vi jo rejser faktisk flere bekymringer, både fra Socialdemokratiet, fra SF og fra Enhedslisten. Det er jo ikke sådan, at vi hænger hatten kun på, at det her, det er et ligestillingsmæssigt, at der også er ligestillingsmæssige udfordringer. Men vi er jo også nødt til, vi er jo også nødt til at kigge på, hvad det for nogle konsekvenser det her har, ikke kun for de få familier, der vælger det, men for de kvinder, som i høj grad vælger at benytte sig af tilskud til hjemmepasning. Jeg forstår sådan set godt, at man vil give mulighed for frit valg, og jeg forstår sådan set også godt intentionen om, at man skal have mulighed for fleksibilitet. Men vi er jo nødt til at se på de konsekvenser, der kommer af de forslag, vi vedtager. Og her vil vi gerne rejse en bekymring og også se nærmere ind på, hvad er det her, eller hvad for nogle effekter kan der komme af et forslag? Så sådan set bare en forundring over, at der er nogle partier her i salen, der er fuldstændig ligeglade med strukturelle ligestillingsudfordringer.

Borgmesteren

Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten – De Rød-grønne.

Jeppe Ulrich Lomholt (EL)

Tak. Jamen, jeg synes også, at det er fuldstændig validt at snakke om ligestilling. Altså både den økonomiske del, som faktisk er den, der ligesom foregår en diskussion herinde omkring, men også den del, som jeg synes, at de andre partier vælger at overse. Altså, jeg kunne godt tænke mig at lige høre, altså nu Venstre, Liberal Alliance, Radikale Venstre, er jo alle liberale partier. Og noget jeg godt kan lide ved liberalismen som ideologi, det er jo ideen om, at individet bestemmer over individet. Og i det her tilfælde, at forældre bedst ved, hvad der er godt for deres børn. Jeg kan tilskrive mig det 100%. Jeg er også liberal, liberal socialist dog. Men kan I så ikke være venlige og forholde jer til, at jeg bor i Trillegården. Trillegården er på Aarhus Kommunes liste over områder på kanten til at være et udsat boligområde. Hvis den lige gled over den grænse, og jeg fik et barn, så kan jeg ikke passe mit barn derhjemme. Det må jeg ikke. Det er ulovligt. Og hvis vi laver den her ordning, hvor man giver tilskud til dem, der må passe deres børn derhjemme, så må jeg ikke få det tilskud, på grund af, hvor jeg bor. Er det ligestilling? Er det retfærdigt? Giver det mening? Det er gældende for mig, det er gældende for mine naboer, mine naboer, de kommer, der er nogen, de kommer vist fra Åbenrå, og så er der nogen andre, der kommer fra Afghanistan, ikke også? Der er nogen, der kan dansk, der er nogen, der ikke kan dansk. Det er ikke danskkundskaber, man stiller krav til her. Det handler om, hvor man bor. Det er dybt, dybt problematisk. Så jeg bliver sådan lidt ærgret, når der bliver sagt, at der ikke er nogen gode argumenter imod det her, fordi der er en fundamental ligestillingsproblem her. Og det er ikke noget, jeg vil klandre forslagsstillerne for, at ligesom at have skrevet de intentioner ind. Det er noget, der ligger i lovgivningen. Men derfor bør vi sige nej tak på basis af den lovgivning.

Borgmesteren

Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance.

Louise Svenstrup (LA)

Jeg bliver simpelthen forundret over den måde, der bliver talt om kvinder i den her sal i forhold til den her sag. Det kommer jo til at fremstå som om, at der sidder partier i det her lokale, der mener, at kvinder er uintelligente, forstår sig ikke på økonomi og pension og den slags, må man forstå. Og det kan jeg simpelthen ikke forstå, at det er en diskussion, vi helt reelt skal have i 2026. De kvinder, der vælger at gå hjemme med deres børn, altså med streg under vælger, når de kan få tilskud til hjemmepasning, det er jo ikke noget, de er tvunget til. Det er ikke noget, deres væmmelige onde mænd har sagt, at de skal. Og så kuldsejler det hele deres økonomi, og når manden så er blevet træt af dem, så går han fra dem og gifter sig med en ny ung kone. Altså, det er jo ikke virkeligheden. Det er jo voksne, ansvarlige mennesker, der er fuldt ud i stand til at tage beslutninger på deres egen families vegne, der vælger at hjemmepasse. Det må jeg sige, at jeg finder meget påfaldende, at det er det, vi skal diskutere. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Lotte Friis Böing, Det Konservative Folkeparti. Lotte Friis Böing (KF): Tak. Ja, med fare for faktisk at gentage Louise, ny trykkede vi ind stort set samtidig. Det, jeg netop også faktisk meget kort vil sige, det var, at de her kvinder tager jo et valg om, at det her er noget, de ønsker for deres familie og for deres børn, for at skabe bedst mulig tryghed for deres børn. De er godt klar over, at når man træder ud af arbejdsmarkedet, så bliver der ikke indbetalt på pension. Der bliver ikke oparbejdet de samme goder, som du gør, når man er på arbejdsmarkedet. Det er et aktivt valg, man tager. Og det er oftest noget, der bliver ordnet inden for familiens vægge, ved at manden eventuelt indbetaler til konens pension. Det er ikke noget, som vi som politikere skal begynde at være ansvarlige og bestemme over, om det skal kunne lade sig gøre eller ej. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak. Jeg havnede lige midt i en meget, meget vigtig kvindekamp blandt mine kvindelige ordførere her også. Jeg vil dog lige påpege det, som der egentlig allerede er blevet sagt kort af de to ordførere til højre for mig. Jeg har meget, meget svært ved at forstå, hvorfor det er, at vi som byråd, og jeg har meget, meget svært ved at forstå, hvorfor Socialdemokratiet specifikt meget gerne vil bestemme eller rejse en bekymring på, hvorfor det er, at de ved bedre, end hvad den enkelte familie vil. Jeg har meget været stolt af at forstå valgfriheden i, om man vælger at gøre det her eller ikke gøre det her. Det kan jeg så forstå, at det ved Socialdemokratiet åbenbart bedre end den enkelte familie. Det har jeg en grundlæggende bekymring for, hvis det er det, der er holdning, der kommer derovrefra.

Borgmesteren

Så er det Mathilde Hjort Bressum, Venstre.

Mathilde Hjort Bressum (V)

Tak. Jeg tænker sådan lidt, at nogle gange må det være udmattende at have sådan et ønske eller et behov for at bestemme over andre menneskers liv. Altså, helt ærligt, jeg kan have virkelig svært ved at forstå det. Hvis man læser indstillingen her, altså forvaltningen anslår selv, det er 231 mennesker, man anslår, ønsker at bruge det her tilbud. Det er ganske, ganske få familier, som immervæk selv vælger det. At en mor eller en far selv aktivt vælger, jeg kunne godt tænke mig at hjemmepasse mit eget barn. Jeg kan simpelthen ikke forstå problematikken i det. Jeg kan ikke forstå, at man blæser det her op til sådan et stort luftkastel, og det skulle simpelthen fjerne alle aarhusianere væk fra arbejdsmarkedet og skabe de største strukturelle ligestillingsudfordringer. Jeg kan ikke forstå det. Og det mener jeg, at man er nødt til at forholde sig til, både i Socialdemokratiet, men også i SF. Derudover så synes jeg faktisk, at det er ganske problematisk, at man få uger op til et kommunalvalg fra Socialdemokratisk side, jo siger, at det her er man meget nysgerrig på. Det er noget, man gerne vil undersøge, og man er faktisk også villig til at give nogle indrømmelser. Og nu står man så her ganske få måneder efter et kommunalvalg og blankt afviser forslaget, som man selv hidtil har været nysgerrig på og egentlig gerne ville bakke op om. Jeg tænker også tilbage på en budgetforhandling, vi havde, hvor vi jo fandt en god landingsbane for den her model, fordi der netop var nogle ideologiske uenigheder, men hvor vi blev enige om, at SF skulle komme tilbage med en udgiftsneutral model for det. Det anerkender og accepterer jeg faktisk, at SF forsøger at gøre i dag. Den håndsrækning vil vi gerne tage i venstre. Jeg synes, at man skal godkende indstillingens At-punkt 2, men jeg må så også sige, at det er mærkeligt, at Socialdemokratiet lige pludselig er vendt på en tallerken få måneder efter et kommunalvalg er det nu. Det er underligt, og det mener jeg, at man er nødt til at komme et ordentligt svar på, hvorfor man har gjort i dag.

Borgmesteren

Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Jeppe Ulrich Lomholt (EL)

Jeg prøver en sidste gang, fordi der bliver talt meget, nu bliver der talt om, at der er nogen, der gerne vil styre andres liv, og det er jo så også de røde, der gerne vil styre de andres liv. Så jeg vil bare spørge igen, vil de partier, som støtter, at man skal have den her ordning, vil de være venlige og forholde sig til, at der i lovgivningen også bliver styret, hvem der må hvad med deres liv, og at hvis vi implementerer den her ordning, at vi er med til at lave en styring af folks liv, hvor vi siger, at dem, der bor i de her tre boligområder, uafhængigt af deres etnicitet, uafhængigt af deres danskkundskaber, uafhængigt af deres økonomi, at de har ikke ret til at passe deres børn hjemme, og de har ikke ret til at modtage penge fra den her ordning? Jeg vil virkelig, virkelig gerne høre fra de liberale partier, som går op i, at folk selv skal styre og have kontrol over deres eget liv. Er det noget, I kan bakke op om, eller vil I ligesom os i Enhedslisten kritisere den lovgivning?

Borgmesteren

Godt. Bare lige en enkelt bemærkning, bare lige til taletiden, eller til talereglerne. Vi tiltaler… der er ikke direkte tale i byrådssalen, og når man henviser til andre ordførere, det er lige svipset et par gange her, så bruger man efternavn. Eller man henviser til ordføreren fra X parti. Bare lige som en opmærksomhed. Godt, så er det Anna Thusgård, Socialdemokratiet. Værsgo.

Anna Thusgård (S)

Mange tak til ordføreren fra Venstre. Jeg mindes ikke, at jeg har sagt, at alle kvinder bliver trukket ud af det aarhusianske arbejdsmarked ved at indføre sådan en ordning. Det mener jeg overhovedet ikke, at jeg har sagt. Hvis der er nogen, der har hørt det, så vil jeg gerne i hvert fald på det kraftigste understrege, det mener jeg ikke. Og så for at svare på det, der også bliver spurgt om. Da den her sag blev behandlet sidst i byrådssalen, der rejste Socialdemokratiet nogle bekymringer og sagde samtidig, at vi var nysgerrige på en ordning, vi var klar til at snakke om det, vi ville gerne have den belyst i en magistratsbehandling, og det har vi nu fået gjort. Det jeg så stilfærdigt siger i dag er, at der stadig er nogle bekymringer. Vi kan se nogle fordele i forslaget, vi kan stadig se nogle bekymringer, og det vil vi gerne diskutere yderligere i en udvalgsbehandling. Så jeg tror ikke, jeg kan følge påstanden om, at vi skulle være vendt på en tallerken. Vi står sådan set bare fast på, at der er nogle bekymringer i et forslag, som vi også kan se nogle positive takter i, og det ser vi frem til at behandle nærmere. Tak.

Borgmesteren

Så er det Mette Bjerre, SF. Værsgo.

Mette Bjerre (SF)

Tak. Livlig debat. Bare sådan, i mit helt stille siger, at hvis man ikke ønsker, at debatten bliver taget igen og igen, så kan man jo lade være med at blive ved med at stille forslaget. Så slipper vi for den. Men det var egentlig ikke det, der var min hovedpointe. Det var, at man må gerne hjemmepasse i dag. Det kommer til at lyde som om, at vi vil forbyde at passe sine børn derhjemme. Det må man gerne. Man må i hjertens gerne gå hjem med sine børn. Det vi diskuterer, det er, hvorvidt kommunen skal betale noget for det. Så det er det, der er debatten. Og det mener vi ikke, man skal. Ligesom vi ikke mener… kommunen bruger mange penge på, at der kører busser. Og jeg vælger at cykle i stedet for. Det betyder ikke, at jeg skal så have penge for ikke at tage bussen. Det er lidt det samme. Man behøver ikke at bruge velfærdstilbuddene. Det gør man simpelthen ikke. Men det betyder ikke, at vi skal betale dem, der vælger ikke at gøre det. Og der er masser af frihed. Man har masser af frihed til at vælge alle mulige forskellige pasningsformer i Aarhus. Der er blevet nævnt, hvad hedder det, naturbørnehaver, der blev nævnt dagpleje og alt sådan noget. Det må man hjertens. Masser af frihed. Man må gerne gå hjemme. Vi synes bare ikke, at man skal få penge for det.

Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Det her er et gigantisk løftebrud fra Socialdemokratiets side. Man har vendt på en tallerken, og nu kan jeg jo citere fra den ordførertale, der kom fra Socialdemokratiet i oktober, da vi diskuterede det. Den ligger heldigvis på sagen, så kan man jo gå ind og læse det. Det her er fra

Socialdemokratiets ordfører

Vi synes, at forslaget forsøger at tage højde for nogle af vores bekymringer i forhold til sprog og en udgiftsneutral model. Derfor er vi indstillet på at tiltræde forslaget, når det er belyst, hvordan det kan gøres.” Det er belyst nu. Der er ikke kommet noget som helst nyt, som ændrer på den indstilling og det forslag, som vi lavede i sin tid. Tværtimod så har magistratsafdelingen belyst, hvordan man kan indføre modellen i Aarhus, så den er udgiftsneutral, som Socialdemokratiet, før kommunalvalget gerne ville tiltræde. Så i forhold til Enhedslistens ordfører, så er forskellen jo, at man med vores forslag og med den lovgivning, der er, har fokus på børnene. Det er jo sådan set det, der er forskellen. Og fordi der er nogle områder, hvor man ikke kan tilbyde det her i, det er fordi, der er fokus på børnene. Fordi vi ved, at der er nogle børn, der vokser op i det her land i parallelsamfund. Og det ved jeg godt, at man i Enhedslisten ikke anerkender, at der er massive problemer med parallelsamfund i Aarhus Kommune. Det har vi hørt gentaget en gang i byrådssalen. Men det er jo derfor, man har den lovgivning i Danmark. Og det er derfor, det er også er sund fornuft, at der er nogle steder, hvor børnefamilier ikke skal have mulighed for at passe deres børn hjemme. Fordi det er faktisk bedre for dem, at de kommer ind i danske institutioner, får danske værdier og lærer det danske sprog, hvis de skal have nogle gode forudsætninger for at klare sig i Danmark.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.

Mahad Yussuf (RV)

Ja, det er bare lige et par hurtige replik. Én til Enhedslisten, Radikale Venstre er jo ikke med i den lovgivning omkring, hvor man tvinger børn til at være i institutioner i det område, der i hvert fald er i parallelsamfundslovgivningen. Den anden ting, jeg egentligt ville sige, det var i forhold til SF. Vi betaler jo skat, for at vi kan få vores børn passet med en lille egenbetaling. Skal vi så til at kigge på at få en skattenedsættelse i forhold til, når man siger, at man kan passe børnene derhjemme? Og så er det jo i øvrigt også, så passer det jo heller ikke. Hvis jeg er veluddannet og har en god indkomst, så har jeg netop råd til, at min partner kan gå derhjemme, eller jeg kan gå derhjemme, hvis min kone tjener mere end mig. Den mulighed er der jo mange familier, der ikke har. Så selvom det er et lille tilskud, så betyder det meget for rigtig mange mennesker.

Borgmesteren

Godt. Så er det rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom, SF. Værsgo.

Thomas Medom (SF)

Tak for en livlig debat. Jeg glæder mig til at dykke ned i de spørgsmål, der er stillet. Der er stillet mange gode spørgsmål, vi skal dykke ned i i udvalgsbehandlingen. Nogle af dem blev allerede stillet på magistratsmødet, hvor vi har været ved at grave lidt i noget af det. Jeg kan da allerede dele, at Københavns Kommune ikke har en systematisk statistik omkring integrationsudfordringer forbundet med hjemmepasning, men de oplever dog, at der er en del unge mødre fra 3. verdens lande, som de kan se problemstillinger, når de når til sprogvurdering, hvor der er en overrepræsentation af familier, der har hjemmepasset. Der er i hvert fald noget ny viden, som vi ikke havde før spørgsmålet blev stillet. Et af de andre spørgsmål, der også er blevet stillet, er i forhold til de administrative udgifter, hvorfor de bliver vurderet så stort. Det er jo fordi, at det også er en relativ håndholdt sagsbehandling, der skal laves på hver eneste ansøgning. Der er for det første både tilsyn, der skal oprettes, og så skal man jo både ind og undersøge, om der bliver modtaget overførselsindkomster, man skal i gang med at undersøge, også i forhold til forskellige paragrafer i lov om aktiv socialpolitik ovre i MSB. Man skal også have lavet en undersøgelse af, om man har været i syv af de otte seneste år i landet. Man skal også i kontakt med alle tidligere kommuner, som man har haft ophold i, for at se i forhold til tilskud, og der skal beregnes indtægtsgrundlag og størrelse på tilskud. Bare for at nævne nogle af de ting, der gør, at det nu en gang er den vurdering på de administrative udgifter, der er. Så er der kritik af sådan balancerne i indstillingen, om man skulle have lagt mere vægt på de positive fra forvaltningens side, fra Danmarksdemokraternes side. Jeg synes egentlig, der er et rigtig fint bud på en balanceret indstilling her, både hvor, med alle de usikkerheder, der nu er i økonomien, er et bud på, hvordan man kan indføre det. Så kan økonomien både tippe til den ene og til den anden side, men der er jo også en fremhævning af både tilfredshed for brugere i forhold til den enkelte families behov og fleksibilitet på positivsiden. Og så er der jo så også listet alle de argumenter op, som er på negativsiden. Og hvor man måske bare lige i parentes bemærket skal huske, at første gang, vi diskuterede det her i byrådet, hvor det var en Venstrerådmand, der besvarede indstillingen og lagde op til at afvise det, der vurderede man jo, at ordningen ville koste et gigantisk millionbeløb, og der var jo i øvrigt ikke skyggen af at antyde noget positivt omkring hjemmepasning. Så det synes jeg også er værd at have med. Men tak for debatten. Jeg glæder mig til udvalgsbehandlingen.

Borgmesteren

Godt. Med de bemærkninger er sag nummer 3 sendt behandling i Børn- og Unge-udvalget. Vi vender retur med ikke en helt lige så lang diskussion kan jeg allerede afsløre nu. Den bliver kortere.

Åbn i Afskrifter →

Speaker index

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 04.03.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.