Skolemadspulje: Udmøntning sendes i Børn- og Ungeudvalget

Afskrift

Borgmesteren

Og så går vi til sag nummer 18, som er Udmøntning af pulje til skolemad. Første indtegnet er her Matilde Dueholm, Socialdemokratiet. Værsgo.

Matilde Dueholm (S)

Fra Socialdemokratiets side bakker vi op om puljen til udmøntning af skolemad. Vi har afsat 8 mio. kr., så flere skoler kan søge midler til at opstarte eller videreføre en madordning i to år. Skolemad er energi til at koncentrere sig, det er mere overskud til forældrene derhjemme, og så er det fællesskab omkring bordet på skolen. Så er det faktisk også en investering i lighed, for det er ikke alle børn, der har de samme forudsætninger med hjemmefra, og det er heller ikke alle børn, der får en dejlig næringsrig madpakke med hjemmefra. Og derfor skal skolen være et sted, hvor vi udligner noget af den ulighed, for det er svært at lære på tom mave. Derfor er det også helt rigtigt, at vi prioriterer skoler med de største behov først, hvis der er flere ansøgere end midler. Jeg vil gerne kvittere for, at Børne- og ungebyrådet har rejst ønsket om skolemad. Når de unge selv peger på det her, så er det også vigtigt, at vi voksne lytter. Nu giver vi skolerne mulighed for at tænke kreativt, udvikle lokale løsninger og inddrage både forældre og lærere og elever i, hvordan det skal fungere på den enkelte skole. Og vi får også en evaluering, vi kan lære af. Det er en investering i børns sundhed, i deres muligheder for læring og i det fællesskab, som folkeskolen bør være. Derfor bakker vi op og tiltræder indstillingen.

Borgmesteren

Så er det Mette Bjerre, SF.

Mette Bjerre (SF)

Med den her pulje, som skoler kan søge til madordninger, så kan man både søge til at sætte gang i en ordning, til at drifte en ordning eller til at udvikle det og lignende. Så det er en meget bred pulje, og det er vi rigtig tilfredse med. Puljen kan ikke sørge for, at alle skoler kan få en skolemadsordning, og puljen kan heller ikke sørge for, at der bliver ved med at være madordninger i mere end to år. Men vi synes, at det var et fint kompromis, der blev lavet til budgetforhandlingerne, så der er penge til at lave skolemadsordninger, men det samtidig også er helt frivilligt, om skolerne vil være med. Der var 15 skoler, som søgte om at være med i det nationale skolemadsforsøg, og 6 kom med, så der er i hvert fald interesse for skolemad blandt vores skoler her i kommunen, som vi håber nu kan blive løftet ved den her pulje. Skolemad har været på dagsordenen både i medierne i Folketinget, i Børne- og ungebyrådet og her i byrådet af flere omgange. Vi er mange, som kigger misundeligt på vores nabolandes skolemadsordninger og kan se, hvorfor det også vil være godt for danske børn med et godt sundt måltid med hver dag i skolen. Skolemad kan gøre en forskel, fordi alle børn bør få et godt måltid med i løbet af en lang skoledag, fordi det fælles måltid, som man spiser sammen, er med til at danne os i forhold til madkultur. Og skolemad mindsker uligheden mellem børn af rige forældre og børn af forældre med færre penge. I Aarhus er vi på vej. Mange af vores skoler har velfungerende kantiner, flere har, og flere og flere får produktionskøkkener, så det bliver muligt selv at producere mad. Men skolemad koster tid og penge, og i SF mener vi ikke, at den i forvejen økonomisk trængte folkeskole kan eller skal tage de her penge fra vores eksisterende budgetter. Der må nye midler til, så det ikke bliver et valg imellem undervisning eller mad. Ideelt set, så blev den nye forsøgsordning fra Folketinget udvidet og gjort permanent, så alle skoler i Danmark kan få en skolemadsordning betalt af den fælles kasse der. Men indtil da, så er den her pulje et godt skridt på vejen, og vi kan tiltræde indstillingen.

Borgmesteren

Så er det Martin Christensen, Venstre.

Martin Christensen (V)

Tak for det. Venstre tiltræder også den her indstilling, men vi gør det fordi, at forslaget rummer noget helt afgørende, nemlig frivillighed. Når vi taler om skolemad, så er det et område, hvor jeg igennem længere tid har fået mange forskellige meldinger fra skolerne. Nogle steder så fungerer ordningen ganske fornuftigt, mens andre oplever store udfordringer, både med kvaliteten af mad, og med det praktiske bøvl, der følger med. Det er ikke småting, når en skoledag skal hænge sammen, og når lærer og pædagog i forvejen har rigeligt at se til. Derfor er min og Venstres grundlæggende bekymring den samme her, som vi ser på andre områder, nemlig central styring. Når beslutninger om mad, organisering og hverdagens praksis træffes alt for langt væk fra klasselokalet, så risikerer vi at ramme forbi virkeligheden. Og virkeligheden er, at skoler er meget forskellige. Både i kultur, behov og kapacitet. Og netop derfor er det positivt, at den her model bygger på frivillighed. At skolerne selv kan vælge til eller fra. At de kan vurdere, om skolemad giver mening hos dem, og om de har rammerne til at få det til at fungere i praksis. Det giver fleksibilitet, og det giver ansvar tilbage til dem, der kender hverdagen bedst. Så selvom jeg og Venstre fortsætter at være opmærksomme på udfordringer, og selvom vi fortsat mener, at centralstyring sjældent er vejen til bedre løsninger, så er det her et skridt i den rigtige retning, fordi det respekterer forskellighed, fordi det giver skolerne valgfrihed, og fordi det giver mulighed for at bygge videre på de steder, hvor skolemad faktisk fungerer, uden at tvinge det ned over alle andre. Derfor tiltræder Venstre indstillingen.

Borgmesteren

Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Jeppe Ulrich Lomholt (S)

I Enhedslisten, der går vi ind for at finansiere gratis skolemad i alle kommunens skoler. Det er jo så ikke det, altså det her forslag handler om. Der er tale om en pulje på to år, som kan hjælpe med at finansiere enkelte lokale ordninger. Når de to år så er gået, er skolerne altså efterladt med regningen. Der mangler lidt tryghed, vedrørende fremtiden. Der mangler, synes vi, også lidt politisk vision ved, hvordan de her ordninger skal se ud, og hvad de skal bruges til. For os er der fx kæmpe forskel på en ordning med og uden brugerbetaling, og på en ordning, som man frit kan vælge fra, kontra en, der er fælles for alle elever. Det fremgår af forslaget, at pengene kan prioriteres til skoler, der har produktionskøkkener uden driftsaftaler. Det synes vi er en god tanke, så det kan vi jo godt bakke op om. Men med henblik på det, vi opfatter som uklarheder i forslaget, så vil vi gerne sende det til behandling i udvalg, så der kan blive forhåbentlig skabt lidt mere klare rammer for, idé om, hvordan pengene skal prioriteres, og på, hvad der skal ske, efter skolerne ikke længere har adgang til at søge penge fra puljen. Hvis vi kan få afklaret sidstnævnte, så tror vi også på, at der vil være flere skoler, der vil være tilbøjelige til at søge penge fra puljen, da det kan jo ellers virke som lidt af en økonomisk risiko. For hvis man først har skolemad, og både børn, forældre og personale er glade for det, så kan man jo føle sig som skole lidt forpligtet til at blive ved med at have det. Og det kan jo være et problem, hvis det i praksis viser sig at være en større udfordring, når man ikke længere får nogen støtte til det.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.

Mahad Yussuf (RV)

Skolemad, det er jo noget, vi har diskuteret også i sidste byrådsperiode, som også har fyldt meget under den sidste kommunalvalg. Jeg vil sige det på den måde, i Radikale Venstre, der er vi jo stort fortaler for, at vi har skolemad på vores skoler. Det skal naturligvis være på frivillig basis, hvilke skoler, der har brug for skolemad. Og der synes jeg egentlig, at den her indstilling her, som er afledt fra budgetforliget, er en god landingsbane. Det er en udmøntning af midlerne, og den måde, man har gjort det på, synes jeg også er en god måde. Alle skoler, specialskoler, med undtagelse af dem, der er med i de nationale prøvehandlinger, kan søge de her midler. De skaber en lige adgang og lokale løsninger, der fungerer for skolerne. Og det er også klogt, at midlerne fordeles på baggrund af nogle konkrete faglige vurderinger af skolernes vilkår og behov. Og det er også for Radikale Venstre, er det meget vigtigt, at man også prioriterer de her socioøkonomiske faktorer, der gør, at hvis der er flere ansøgninger, end der er midler til, at er det, man kigger på først og fremmest. Så overordnet set, så synes vi i Radikale Venstre, at det er en god indstilling og en god model, der er fremlagt her og kan tiltræde indstillingen.

Borgmesteren

Så er det Michael Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Michael Christensen (LA)

Tak for det. Jeg vil sige, selvom det her nok ikke er født i vores baghave, så tiltræder vi selvfølgelig, da det udspringer af budget 2026. Men jeg er også nødt til at sige, at jeg forstår simpelthen ikke venstrefløjens lyst, ja nærmest afhængighed nogle gange i at bestemme over vores egne børn. Ja, bestemme over, hvor de går i skole, bestemmer over, hvordan de bliver passet. Ja, og nu bestemmer jeg over, hvad de skal spise. For mig og for Liberal Alliance er det meget klart, det er ikke kommunens opgave. Lad os nu bruge vores energi og kommunens penge, altså andre menneskers penge, til skolerne, så de selv kan vurdere, hvordan de penge bliver brugt bedst. Så er jeg også nødt til at sige, at i indstillingen står der, at man vil tilgodese elever med socialøkonomisk udsathed. Og det har jeg sådan set ikke noget imod. Men jeg har noget imod det, når der er, at der også står, at analysen skal bygge på, hvad vi har lyst til i fremtiden. Derfor synes jeg også, at vi bør kigge ind i, at vi måske også giver til nogle andre skoler, så vi kan få bygget en analyse op på et mere bredt grundlag. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Jeg skulle forstå på Enhedslisten, var det et ønske om en udvalgsbehandling, eller ville man kunne svare på spørgsmålet på skrift eller i udvalget, så vi kunne vedtage den i dag? Eller er der et ønske om en udvalgsbehandling? Så gør vi det.

Jeppe Lomholt (EL)

Udvalgsbehandling. Jeg tror, det ville være svært at svare på på skrift, fordi det er også bare noget omkring det her med, også som Michael Christensen nu nævner, hvad skal vi bruge dataen til? Hvor indhenter vi dataene fra? Der føler vi i Enhedslisten, at der er brug for en diskussion af, hvordan ordningen skal udmøntes.

Borgmesteren

Okay, vi sender den til behandling i Børn og Unge-udvalget. Tidligere har det jo været praksis, at der skulle fem mandater til at sende en sag i udvalget, men det var en prøveperiode, og gruppeformåndskredsen har fastholdt, at man gerne vil have, at det er tre, og det er derfor, at Enhedslisten selv kan sende sagen til behandling i Børn og Unge-udvalget. Men bare lige en opfordring om, om at nogle af tingene kan man sådan set godt afklare i en udvalgsbehandling, og så vedtage nogle af sagerne, bare til fremadrettet praksis. Og jeg tænker, at vi lige kommer til at tage en sag op i gruppeformåndskredsen omkring byrådsmøderne og sådan noget, men det kan vi vende tilbage til. Godt, med de bemærkninger er sag nummer 18, sendt til behandling i Børn og Unge-udvalget.

Åbn i Afskrifter →

Speaker index

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 04.03.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.