Energiplan og Fremtidens Fjernvarme sendes i Natur- og Klimaudvalget

Afskrift

Punkt 9 — Planforslag: Energiplan 2025-2045

Borgmesteren

Goodie, så går vi til sag nummer 9 og sag nummer 10, som er Planforslag: Energiplan 2025-2045 og Planforslag for Kredsløb Fremtidens Fjernvarme, som vi behandler sammen, men hvor der er dispensationsmuligheder, som lovet til den radikale ordfører, Mahad Yussuf. Første indtegnede er her Kristian Sommer til første runde på maksimalt 3 minutter.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. 600.000 tons træpiller, det er så meget, vi brænder af hvert år på Studstrupværket. For lige at sætte det i perspektiv, så er det den tilvækst, der er i Marselisskovene hvert evig eneste år, gange 350. Det er måske også lidt svært at forholde sig til, så kan jeg jo gøre det meget konkret. Det vil svare til, at vi skulle have skov på 5,5 gange Aarhus Kommunes areal. Og så skulle vi tage al den tilvækst, der var i hele den kæmpestore skov og brænde af hvert evig eneste år. Det er det, vi gør ude på Studstrupværket. Det glæder vi os til i Socialdemokratiet, at vi forhåbentlig med den her indstilling kommer til at afvikle. Det kommer til at spare os for 1 million ton CO2 årligt. Hvis vi skulle spare lige så mange ton CO2-udledning på en anden måde, det kunne fx være med samme økonomi som der var i Carbon Capture and Storage, jamen så ville det koste os ca. omkring en milliard, hvis ikke endnu flere penge. Derudover så kommer også den CO2, vi sparer ved, at vi ikke skal transportere de her store mængder biomasse fra udlandet. Vi kan så notere os i Socialdemokratiet, at den nye regering har sat den målsætning, at vi skal stoppe afbrændingen af alt importeret biomasse, så hurtigt som det er ansvarligt at gøre. Det er vi i Socialdemokratiet utrolig positive overfor, og vi mener også derfor, at den her indstilling kræver en udvalgsbehandling, hvor vi bliver helt kloge på, hvor stor en del af vores halmafbrænding, der er importeret. For hvis regeringen har et mål om at stoppe med at brænde importeret halm af, jamen så mener vi også, at vi skal prøve at gøre det i Aarhus. Vi vil derfor gerne blive kloge på, om vi egentlig importerer vores halm, eller om det kommer fra lokalområdet. Og så vil vi også gerne blive kloge på, hvor meget af den halm, der kommer fra lokalområdet, der i de kommende år måske forsvinder, fordi vi omlægger landbrugsjord til vådområder og naturområder. Derudover mener vi også, at det er vigtigt at blive skarp på, hvad det er for nogle gener, der er ved de nye luft-til-vand-varme-pumper, vi laver i stedet for Studstrupværket. Hvordan kan vi tilgodese de borgere, der bor tæt på de her luft-til-vand-varme-pumper? Kan vi gøre noget for at give tilbage til de områder? Og kan vi også gøre noget for at belyse, hvad det er for en effekt, de har? Altså i miljøkonsekvensmoderingen af de her områder, jamen kan vi så se ind i, om den støj, der kommer fra luft-til-vand-varmepumperne i virkeligheden er lavere end den støj, der bliver produceret af vejene. Jeg kan jo referere fra den tur, vi havde til Silkeborg, hvor vi var ude og se på en luft-til-vand-varmepumpe, som ikke larmede særlig meget. Den larmede, men vejen ved siden af, motorvejen ved siden af, larmede markant mere. Og det mener vi, at vi skal have belyst endnu tydeligere, hvad det er for en konsekvensvurdering, der er der. Det her, det er sindssygt godt for Aarhus. Vi kommer til at reducere så meget CO2, og vi gør det endda på en samfundsøkonomisk ansvarlig måde. Det kommer til at blive billigere for forbrugerne, hvis vi udfaser biomasse. Og derfor er vi utrolig positive i Socialdemokratiet og glæder os til en udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Borgmesteren

På slaget 3. Godt gået. Liv Gro Jensen, SF. Værsgo.

Liv Gro Jensen (SF)

Det var meget flot. Aarhus er allerede en stor kommune, og den har yderligere voksevær., og det samme har det aarhusianske forbrug af varme og især strøm. Og det samlede energiforbrug har dermed også potentialet, eller den udfordring, at det kan sætte et betydeligt aftryk på klima og natur. Så der er rigtig god grund til at tænke sig virkelig godt om her i byrådet, når vi lægger grundstenene til fremtidens energiproduktion og -forbrug. Og vi har her to spændende planer, der tilsammen udgør grundlaget for energiplanlægning og fjernvarmeproduktion i Aarhus, som det ser ud lige nu og i nærmeste fremtid. For vi ser ikke i SF de her to planer som udtryk for fremtidens energiproduktion, og dermed ikke som det fulde billede af, hvordan vi klimavenligt sikrer strøm og varme til aarhusianerne i fremtiden. Men vi ser dem, bl.a. som et svar på, hvordan vi netop udfaser træpillerne fra Studstrupværket og cementerer, at vi ikke ønsker at forlænge aftalen med Ørsted. Det er et svar, der bl.a. lyder på, at vi erstatter træpillernes nuværende varmeandel med store varmepumper og ikke mindst geotermi. Det er super vigtigt, og det er, som den Socialdemokratiske ordfører også var inde på, rigtig stærkt. Men vi skal også hæve ambitionerne for energiplanlægningen og herunder fjernvarmeforsyningen yderligere i det lidt længere sigte. I SF ønsker vi et mere ambitiøst og klimavenligt energimix i Aarhus, end det, som disse planer fremlægger. Hvor der stadigvæk, må vi sige, produceres alt for lidt ægte grøn strøm i Aarhus, og hvor fjernvarmen stadigvæk i for høj grad sikrer os ved at brænde biomasse og affald af. Men først vil vi lige glæde os lidt over det store skridt, som vi i SF har sikret ved en benhård indsats siden 2018, nemlig den her udfasning af træpiller i varmeforsyningen. Det har, som Kristian Sommer lige har været inde på, en enorm stor betydning for klimaet, selvom udledningerne fra afbrænding af træ faktisk teknisk set ikke tæller med i vores aarhusianske klimaregnskab. Men vi hviler ikke i den stolthed, for vores ambition har hele tiden været at få udfaset afbrænding af biomasse helt. Altså også udfasning af afbrænding af halm og det biogene affald. Og der er vi desværre ikke i mål med fjernvarmeplanen. Så vi ønsker at hæve ambitionerne. Kan vi gøre mere på geotermi? På havvandsvarmepumper? Kan solfanger være relevant i en byggekontekst, sådan som Dansk Naturfredningsforening spørger i et høringssvar? Alt det vil vi gerne se nærmere på i en udvalgsbehandling. Og et andet nedslag er, at transformationen af Aarhus på energisiden, som vi er rigtig godt i gang med, i høj grad også kalder på, at vi får mere adgang til ægte grøn strøm i Aarhus. Vi skal i langt højere grad producere grøn strøm selv, så vi ikke kun læner os ind i, at andre kommuner og lande skal løse den udfordring i den grønne omstilling. Og det adresserer energiplanen heller ikke til fulde, altså hvordan vi sikrer mere egenproduktion i form af vindmøller, solceller og batteriløsninger, og heller ikke hvordan vi vil tilgå dét, at vi får brug for meget mere strøm udefra. Hvilke krav kan vi sætte i den proces til den strøm, som vi lader flyde ind i Aarhus? Det vil vi også gerne have belyst i udvalgsbehandlingen. Og vi glæder os til at drøfte de to planer i udvalg.

Borgmesteren

Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.

Gert Bjerregaard (V)

Ja, tak. Når jeg kigger ud ad vinduet ude i Egå, så får jeg ofte øje på en pram, der kommer med træpiller ind til Studstrup. Jeg kommer også til at tænke på nogle af mine byrådskollegaer ved samme lejlighed. Det er faktisk på den gode måde. Tingene har flyttet sig, og det er også den filosofi, vi har i Venstre, at det vi besluttede i går, det er ikke sikkert, det bliver fremtiden. Og derfor er det jo også rettidig omhu at se på, hvad er det, at fremtidens energikilder, hvor er det, de kommer fra? Vi tror, der kommer justeringer undervejs. Det har vist sig igen og igen, at de teknologier, vi har gået med, at der kommer nyt til. Vi hilser det velkommen, at man nu kigger hen mod 2030 og ser på udfasningen af de her træpiller. Vi tror dog et af de mix, vi skal bibeholde også efter 2030 for at få en klog balance, der sikrer en lav pris for forbrugerne, at vi i nogen tid endnu også skal kigge på at brænde halm af. Vi er med på at se på, hvornår det kloge tidspunkt er for udfasning af det. Og derfor er vi også tilfredse med, at der ikke er sat en skarp bagkant på den del. Det er et helt andet regnestykke for klimaet, alene af den årsag at langt det meste af det halm, vi anvender til afbrænding, kommer lokalt fra. Den her plan, den gør jo også på én måde op med CO2-fangstanlæg, som vi har barslet med i Lisbjerg. Vi valgte jo i Aarhus, fordi det var nogle svære udbudsbetingelser at gå efter muligheden for at få etableret et CO2-fangstanlæg i Lisbjerg. Så står vi jo også i en situation, når vi snakker klimamål, klimaplaner om CO2-neutralitet i 2030. Det må jo være endegyldigt, også med den her indstilling. Stendød, at man kan nå det. Med den her bold, der er skudt frem i banen mod 2035, ja, der er det jo ikke engang sikkert, at vi skal gøre brug af det håndtag, der hedder CO2-fangst for at skabe CO2-neutralitet i Aarhus, og frem mod 2030 bliver det jo i hvert fald ikke.

Borgmesteren

Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

Tak for den gode temadrøftelse, vi havde i udvalget, både omkring placering, proces og videre fremgang for fremtidens fjernvarme. Og også en stor tak til Kredsløb for den gode, grundige sagsfremstilling og de ture, som vi i udvalget har været på. Det er alt i alt en god plan. Vi reducerer i CO2 ved at lave luft-til-vand-varmepumper. Vi udfaser træpiller i 2030, laver energimix, så pris bliver til gavn for borgerne, og vi tager et stort skridt mod at være en mere klimavenlig kommune. Borgerindragelse omkring luft-til-vandvarmepumperne i Sabro, Harlev og Studstrup kan vi også kvittere for. Det er fantastisk at have så fint et forsyningsselskab, der arbejder så grundigt med netop dette. Så stor ros til Kredsløb for det. Det er nok alligevel ikke nogen hemmelighed, at vi havde håbet på, at ambitionsniveauet var noget højere. For der er masser, vi kan gøre endnu. Vi skal udfase halm og biomasse fuldstændig. Vi skal have mere af det gode vind og sol, som der heldigvis er stor opbakning til. Og vi får mulighed for at forhandle mere om det i klimaplanen. Geotermi, havvandsvarmepumper, luft- og vandvarme er flere af de skridt, vi bør tage for at sikre en grøn og bæredygtig kommune. Men vi anerkender også, at pris er en væsentlig faktor, når aarhusianerne skruer op for radiatoren. Helt kort kan vi tiltræde, og vi glæder os til at følge med i den videre proces. Vi synes også, at det er nogle gode kommentarer, der er kommet fra høringen, som vi gerne skal kigge ind i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.

Mahad Yussuf (RV)

Tak for det. Først vil jeg gerne kvittere for et grundigt stykke arbejde. Fjernvarmen har været en central del af Aarhus i mange år, og historien viser en fælles infrastruktur og løsninger, der både kan skabe forsyningssikkerhed, effektivitet og grøn omstilling. Det er positivt at planen, begge planer søger at reducere afhængigheden af fossile brændsler, udbygge geotermi og varmepumper, samt sikre varmeforsyningen efter 2030, når aftalen om varmeleverancer med Studstrupværket selvfølgelig ophører. Og det kan vi godt bakke op om i Radikale. Vi deler også ambitionen om et mere bæredygtigt energisystem, og ser stort potentiale i sektorkoblingen mellem el- og varmesystemet. Samtidig skal vi også forholde os til det kritiske del af de her planer her. For det første vil der en betydelig del af den fremtidige varmeforsyning på teknologier som geotermi og store eldrevne varmepumper. Det er lovende teknologier, men det indebærer også teknologiske og økonomiske driftsmæssige risici. Planen forudsætter blandt andet, at en betydelig udbygning af geotermikapaciteten de kommende år. Vi ønsker derfor også en nærmere afklaring på, hvordan forsyningssikkerheden opretholdes, hvis projekterne bliver forsinket eller ikke leverer den forventede kapacitet for eksempel. For det andet lægger planen op til en betydelig udbygning af fjernvarmenettet. Det kan være en fornuftig løsning mange steder, men det er samtidig vigtigt, også at vi har plads til de lokale løsninger, hvor eksempelvis varmepumper eller andre teknologier kan være mere hensigtsmæssige. En stærk energiplan bør derfor understøtte flere veje til den grønne omstilling. For det tredje er forbrugerperspektivet her afgørende. Borgerne skal have tillid til, at den grønne omstilling ikke blot leverer med klimamæssige gevinster, men også rimelige og stabile varmepriser. Det er derfor også vigtigt med gennemsigtighed om økonomiske risici og konsekvenser for forbrugerne. Når vi investerer så stort i en ny infrastruktur, skal borgerne også kunne forstå, hvordan investeringerne påvirker deres varmeregning på både kort og lang sigt. Og endelig savner vi en tydeligere diskussion om de usikkerheder, der følger med de stigende elektrificeringer. Fremtidens fjernvarmesystem bliver i høj grad afhængig af elnettet og udviklingen i elpriserne. Det stiller store krav til koordinering mellem varmeplanlægning og netudbygning. Vi ønsker derfor også klarhed over, hvordan disse afhængigheder kan håndteres i de scenarier, planerne bliver bygget på. For os Radikale Venstre handler varmeplanlægning ikke alene om at blive fossilfri. Vi ønsker også et energisystem, hvor fjernvarme, fleksibelt elforbrug, lokale energifællesskaber og nye teknologier spiller sammen med til gavn for både klimaet og forsyningssikkerheden og forbrugerne. Men vi ser positivt på planens overordnede retning, og vi ønsker samtidig også en grundig afklaring i det økonomiske og som sagt teknologiske og forsyningsmæssige risici, der er inden for de her to store investeringer. Og for Radikale Venstre handler den her beslutning om mere end bare varmeproduktion. Det handler også om at skabe et energisystem, der er grønt, robust og økonomisk ansvarligt, og som kan selvfølgelig leve op til borgernes tillid årtier frem. Men vi ser positivt på retningen, og vi har en række spørgsmål, som jeg lige vender tilbage til i anden runde.

Borgmesteren

Det er orden. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemo… Det er Louise Svenstrup, som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Louise Svenstrup (LA)

Tak for det. Det er ikke nemt, når vi flytter pladser i byrådssalen. Det skulle vi også lade være med. I forhold til fremtidens fjernvarme, så er vi meget positive over for det. Vi synes, det er glædeligt, at vi nedtrapper afbrænding af biomasse i så høj grad og etablerer luft-til- varmepumper. Vi har set et meget gennemarbejdet, grundigt arbejde fra Kredsløbs side, som vi også fik lov til at se i en udvalgsbehandling og stille spørgsmål til Kredsløb. Vi havde en bekymring inden mødet med Kredsløb omkring muligheden for at få tilsluttet de her pumper til elnettet, fordi som ordføreren for de Radikale også var lidt inde på, så er det jo et relativt stort strømforbrug, vi ser ind i her. Og det føler vi os så dog betrygget i af Kredsløb, at det kan vi regne med også inden for tidsrammen, altså 2030. Når lige vi snakker om det her med luft-varmepumperne og udtrapning af biomasse, så vil jeg også lige til sidst bemærke til fremtidens fjernvarme, at vi har ikke i Liberal Alliance et ønske om totalt at udfase biomasseafbrænding, er det som sådan sin egen agenda. Det kan godt være, at vi skal det på sigt, men vi har det ikke som en egen agenda. For os er det væsentligste, at vi kan levere en stabil fjernvarmeproduktion, der er så god for miljøet, som vi kan lave den med en stabil fjernvarmepris, også for forbrugerne. Når vi så kommer til energiplanen, så kan vi ikke se os selv i en energiplan, som vi oplever ikke rigtigt er blevet opdateret på baggrund af den nyeste viden, vi har, kan man sige. Nu aflivede man jo Carbon Capture lige før jul, og vi er også oplyst om, at målene omkring CO2-neutralitet i 2030 heller ikke længere er aktuelle. Vi kommer ikke til at nå det. Vi har svært ved at se os ind i en plan, hvor man ikke har justeret for de her ting. Så derfor så ønsker vi ikke at tiltræde indstillingen til punkt 10, må det være. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Tak for det. I Danmarksdemokraterne, der bakker vi ikke rigtig op om den der grønne bashing af biomassen, som kommer fra både Socialdemokratiet og SF's side. Altså den fremstilling, der kommer fra Kristian Sommer, Socialdemokratiet af biomassen og træpillerne er jo ikke retvisende. Altså det er jo certificeret biomasse, som vi bruger til at fyre med ude på Studstrupværket. Så det er jo restproduktion fra træproduktion, hvor det er det, man bruger til at lave træpillerne af. Og der er krav til genplantning af træer, og til de skove, der producerer træet, det er jo også forvaltet på forsvarlig vis. Så derfor er det ikke at sammenligne med, at vi bare skal rydde en hel masse skove, for at kunne forsyne Aarhus med varmen. Dermed sagt ikke, at det ikke er fornuftigt nok, at man bevæger sig i en anden retning. Det kan være rigtig fint. Man skal bare være klar over, hvad det er for nogle konsekvenser, der følger med. Vi går over til markant mere elbaseret varmeproduktion i Aarhus. Med det følger der jo enormt behov for flere solcelleanlæg og vindmølleanlæg rundt omkring i Danmark. Og det er vi jo åbenlyst bekymrede for i Danmarksdemokraterne, fordi der er jo ikke den store opbakning, som Enhedslistens ordfører nævner i forhold til de store VE-projekter, i hvert fald ikke dem på land. Og samtidig kan vi jo se, at vi har massivt kritisk infrastruktur på elnettet i Danmark. Vi mangler simpelthen el til de store produktionsvirksomheder, og vi kommer også til at mangle det til dele af vores kritiske samfundsinfrastruktur, så det bliver en meget hård prioritering de kommende år. Så det skal man jo også have for øje, når man bevæger sig i den her retning med mere elbaseret varme. Vi synes heller ikke, at der er nogen grund til at få udfaset halmen fra vores varmeproduktion i Aarhus. Jeg tvivler på, at man importerer noget, eller at der bliver importeret en del ude fra Djursland, men jeg tvivler på, at det kommer længere væk fra ude i verden. Og faktisk synes vi egentlig, at der kan være god fornuft i det, at man lokalt producerer noget halm, som optager CO2, når det vokser. Når man så brænder det af, så har man CO2-fangstanlæg koblet på, hvor man fanger CO2'en og putter det ned i undergrunden. Det giver jo faktisk rigtig god mening, samtidig med, at det jo understøtter vores landbrug. Men jeg anerkender også, at der er jo sorte politiske skyer på himlen for en del af dansk landbrug, så det kan jo godt være, at det bliver en fjernvarme, eller en del af vores fjernvarme, som bliver svær at levere de kommende år med halmproduktion, og det må vi jo så se, hvad fremtiden byder på. Den største bekymring for os i Danmarksdemokraterne i forhold til de her to planer, det er jo luft- til-vand-varmepumperne. Altså de her placeringer er jo valgt ude i oplandet, hvor man ligger det ude i naturen. Og det er nogle meget store tekniske anlæg, som der vil blive placeret. Det skal man være meget varsom med. Man skal sikre lokal inddragelse, man skal sikre, at det bliver indarbejdet fornuftigt i lokalområderne. Det synes jeg, Kredsløb har arbejdet rigtig fornuftigt med, men derfor er vi stadig bekymrede for, hvad det kommer til at betyde ude lokalt. Vi hæfter os jo også ved, at en stor del af den kommende fjernvarmeproduktion jo bliver placeret uden for byen, altså uden for der, hvor varmen bliver brugt. Der vælger man at lægge det ud i oplandet. Det er jo en politisk afvejning også, om man ikke i højere grad skal producere varmen tættere på, hvor folk de bor. Og så afslutningsvis vil jeg selvfølgelig sige, at jeg synes, det er fornuftigt, at der er udsigt til billigere fjernvarmepris, som følge af den her plan. Det er jo noget, vi er Danmarksdemokraterne er optaget af, og også noget, vi kommer til at holde både kommunen og Kredsløb op på.

Borgmesteren

Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Værsgo. Tak. For os handler energipolitik først og fremmest om noget meget, meget banalt og noget meget, meget konkret. Det er nemlig, at borgerne skal have varme i radiatorerne, og de skal være til en pris, der er til at betale. Det kan egentlig lyde meget lavpraktisk, men det er egentlig det, der er suverænt det vigtigste for os i Dansk Folkeparti. En energipolitik skal ikke udelukkende blive et stykke grøn symbolpolitik med nogle flotte målsætninger om udfasning af det ene og udfasning af det andet. Det handler i bund og grund om, at vi ligesom forholder os til økonomien i det, forsyningssikkerheden og så almindelige aarhusianernes pengepung og økonomi og hverdag. Derfor er vi også grundlæggende positive over for, at kommunen får en samlet plan for varmeforsyningen. Vi skal selvfølgelig vide, hvordan vi skal forsyne os Aarhus med varme, også efter 2030 og så videre, og så videre. Men vi er også nødt til at være ærlige omkring de store risici, der også kan ligge i blandt andet de her anlæg, som det lægges op til. Planen ligger op til en markant elektrificering af fjernvarmen. Kredsløb går fra at være nettoelproducent til at skulle importere store mængder af el. Det kan være rigtig fint på papiret, men det stiller også enorme krav til bl.a. elnettet og specielt til vores forsyningssikkerhed og til de globale priser, som det også er afhængige af. Vi kommer ikke til at acceptere, at energiplanen vil blive brugt som en løftestang til at plastre naturen og oplandet til med flere vindmøller og flere solceller. For vi deler egentlig også den opfattelse, som Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne får nævnt, at der ikke er den store opbakning, specielt blandt borgerne, til netop de her anlæg ude i oplandet. Dansk Folkeparti støtter fjernvarme, når det er fornuftigt, når det er stabilt, og når det er økonomisk ansvarligt. Vi støtter også, at man løbende ser på nye teknologier, og her kan varmepumper sagtens være en rigtig, rigtig god og fin løsning, men vi skal ikke stoppe eller rive velfungerende løsninger ned, før vi ligesom er 100% sikre på, at de førnævnte tiltag ligesom er på plads. Det er derfor, bum bum bum bum bum bum… For egentlig at opsummere det kort, så handler det egentlig om, at vi skal have sikker og styr på de her ting. Vi kan jo egentlig godt tiltræde den indstilling, som ligger, dog med de klare forbehold, som der er nævnt tidligere. Og så ser vi også frem til de løsninger, der kommer, eller de svar, der kommer efter udvalgsbehandling. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. For lige at starte der, hvor ordføreren for Dansk Folkeparti, Thomas Kastrup Christensen, han sluttede, så har Kredsløb jo været ude og snakke med mange af de borgere, der bor tæt på, der hvor de planlægger at lave de her luft-til-vand-varmepumper. Og indtil videre har den dialog været positiv. Jeg ved, at jeg selv kommer til at deltage i nogle af de kaffesamtaler, Kredsløb skal have med naboerne, for også at få en forståelse for, hvad det er for nogle bekymringer, der er. Det synes jeg, at man som byrådsmedlem har pligt til, sådan sp vi sætter os ordentligt ind i, hvad det er for nogle bekymringer, de har ude lokalt. Så fik jeg også lyst til at kommentere på, at det er grøn symbolpolitik. Der vil jeg bare lige igen referere til, at vi kommer til at reducere 1 million tons CO2, når vi udfaser den her mængde biomasse. Og til ordføreren for Danmarksdemokraterne, så er det korrekt, at hvis det er certificeret biomasse, så er det bedre, end hvis det er ucertificeret. Det gælder stadigvæk, at hvis man brænder biomasse af, så får man det, man kan kalde en CO2-gæld, fordi der går 30 år, før man brænder det af, og man har plantet et nyt træ, til at det træ har suget lige så meget CO2 ind, som det udledte, da vi brændte det af. Så vi opbygger en kæmpestor CO2-gæld ved at brænde biomasse af, og det er lige nu og her, at vi har klimakrisen, og derfor bliver vi også nødt til at handle lige nu. De bekymringer i forhold til tilslutning til nettet har vi også haft i Socialdemokratiet, og derfor er vi utroligt glade for, at regeringen i regeringsgrundlaget klart og tydeligt sætter retning på, hvem det er, der skal have lov til at blive tilkoblet til nettet. Derfor vil vi også gerne i forbindelse med en udvalgsbehandling have tydeliggjort fra Kredsløbs side, om man har været i dialog efter regeringsgrundlaget er landet, om om man får tilslutning til nettet. Det kunne være rart at få opklaret. Derudover så står der også i regeringsgrundlaget, at vi skal være endnu mere ambitiøse på geotermi i hele Danmark. I Aarhus, der er vi langt med geotermi, og derfor vil vi også gerne i en udvalgsbehandling have belyst, om vi kan være endnu mere ambitiøse på, hvor meget geotermi vi får, når nu vi allerede er foran på point. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre.

Gert Bjerregaard (V)

Jeg tror, der ligger allerede noget besvarelse på geotermien, men lad det gå med i en udvalgsbehandling. Jeg tror, at vi er der, hvor vi optimerer inden for den økonomiske ramme, der er fornuftig, og den risiko, der ligger der. Så er man derhenne, hvor man rammer de 20 procent, og det er rigtig fint. Men hvis der findes en lomme mere, så lad os se på det. Det, vi i Venstre er bekymret for, er jo, at man bare siger, jamen I Kredsløb redder lige, ja redder os i den her situation, vi tager ikke et alternativt tilbud ind i en udvalgsbehandling. Der kunne man jo også lige undersøge, hvad ville det betyde, hvis vi spurgte Ørsted om for eksempel havvandsvarmepumper? Kunne det være en mulighed, at de leverer det leverer det? Altså, vi vil blot sikre, at ligesom når vi kontrollerer, om man skal have en varmepumpe i et lokalt sommerhus, om at det nu er rentabelt, at vi gør det klogest, også at vi har noget økonomisk dokumentation for det. Så er vi i Venstre også bekymret for de her store tekniske anlæg, når de skal placeres, der er lagt op til flere placeringer. Vi ikke sikre på, at alle placeringer, der er lagt op til her, er uden problemer. Derfor ser vi også meget ind i, hvad er i grunden den kloge? Vi ved ikke, om det er støjen eller den visuelle støj, der er det værste. Derfor ser vi også frem til, at den borgerinddragelse, der bliver, det vil vi lytte meget til. Så vi er ikke endelig afklaret på det her spørgsmål. Lad os få nogle svar i udvalg, og så vil vi følge situationen.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.

Mahad Yussuf (RV)

Tak for det. Egentligt, nu er sagen sendt til udvalg, og der kunne vi egentlig godt tænke os lige at få besvaret nogle spørgsmål. Det første er, hvor mange ton CO2 forventes i energiplanen, og er det samme begge planer samlet set at reducere årligt frem mod 2045? Og så er jeg lidt i tvivl om i forhold til regnemetoden, fordi Danmarks Naturfredningsforening beregner åbenbart i forhold til reduktionen i CO2 på en anden måde end Teknik og Miljø gør. Og der kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvilket basisår man sammenligner reduktionerne med. Og så egentligt i forhold til, hvad det konkrete mål for vindmøller og solcellekapacitet, der er sådan ret konkret. Og så afslutningsvist, så kunne det godt være, der er jo blevet stillet en hel række spørgsmål i høringssvaret, som der ikke bliver besvaret. Og det kunne vi egentlig godt tænke os, at det blev besvaret i forbindelse med en udvalgsbehandling. Jeg ved godt, at det er ret omfattende mange spørgsmål, der ligger der, men det kunne vi, hvis vi kunne gøre det en indsats for at besvare spørgsmålene, så vil vi være meget tilfredse. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak. Det var egentlig en kort bemærkning til det, Kristian Sommer, Socialdemokratiet får nævnt. I forhold til det med den grønne symbolpolitik, så handler det i bund og grund om for Dansk Folkeparti egentlig, at vi synes helt klart, at det principielt er lidt underordnet, om hvorvidt vi fortsætter med biomassen, eller om vi fortsætter med nogle af de andre løsninger. Det, der er det vigtigste for os i den her, det er forsyningssikkerheden, og det er prisen for den varme, der bliver produceret ude blandt de aarhusianske radiatorer og så videre, og så videre. Så det er ikke, fordi vi skal have en konkret lang samtale, eller en snak eller en diskussion om, om det skal være lige præcis det her CO2-tal, vi reducerer med, eller det her CO2-tal, vi reducerer med. Vi har nogle andre prioriteter, hvor vi ligesom synes, at det må være vigtigt, at aarhusianerne kan få billig grøn strøm. Heldigvis bliver der også lagt op til, at det går hen og ser, at det går hen og bliver billigere, nu sagde jeg strøm, fjernvarme, der kommer ud i radiatoren. Og det er jo det, der er hele hovedpointen i det her. Så i forhold til det med de her store luft-til-vand-varmepumper, som der kommer til at være, så vil jeg bare opfordre, ligesom da vi havde diskussion om vindmøller og andre VE-anlæg, at man ligesom lytter til de borgere, der er derude. Jeg synes, det er mest rigtigt at gøre, at vi ligesom ikke træffer nogle beslutninger hen over hovedet på nogen, og vi ligesom lytter til den borgerdragelse, der kommer. Det er jo almen kendt, at hver gang der kommer de her VE-anlæg, så er der stor folkelig modstand mod dem, og det har der også været i Aarhus af flere omgange til andre anlæg, så lur mig, om der ikke også kommer et eller andet form for at få modstand mod nogle af de her placeringer der er og der synes jeg bare, det er vigtigt at man tager besyv af at de indslag eller indlæg der kommer fra de borgere der er derude at man ligesom lytter til dem og rent faktisk gør noget ved de problemstillinger og så rent faktisk flytter dem hen til de områder hvor der måske er mindst gene eller slet ikke er gene til det og det gælder lige så vel fysisk støj som det man ser, altså når man kigger ud på det, hvis man skal skærme oplandet fra det. Ja.

Borgmesteren

Visuel støj er det ord, ordføreren leder efter. Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne, værsgo.

Isabella Heilmann (EL)

Jeg vil bare sige stort tak til ordføreren fra Socialdemokratiet, fordi vi er fuldstændig enige i det her. Det er overhovedet ikke symbolpolitik. Det er mange tons CO2, vi reducerer med den her plan. Og det er typisk de sorte partier, der ikke tiltræder. Det synes vi er meget ærgerligt, fordi vi er altså nødt til at omstille, vi er nødt til at sætte en slutdato for halm og biomasse, og er nødt til at udfase for tre fjerdedele bakker op om vind og sol. Og det var også noget af det, vi talte om på sidste byrådsmøde, hvor mere lokalt ejerskab er den grønne omstilling af vedvarende energianlæg. Og vi står altså i en klimakrise, klimakollaps, så hvor verden kommer til at se meget anderledes ud. Så det kan simpelthen ikke betale sig ikke at handle.

Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Jeg tror måske bare, vi i de sorte partier her er sådan lidt mere optaget af virkeligheden, og hvad der egentlig er rigtigt. Altså virkeligheden er jo, at det er certificeret biomasse, det er restproduktion, som tidligere sagt. Så det er jo ikke fordi, der er færre træer, der nu bliver fældet, som følge af, at vi laver det her skifte i Aarhus Kommune. Det er jo fair nok, at man gerne vil lave den her skifte, men jeg synes bare, at man skal prøve lige at italesætte det ud fra, hvordan virkeligheden er. Og det er restproduktion, vi bruger til vores fjernvarme, og det giver egentlig rigtig god mening. Og den restproduktion forsvinder jo ikke af at Aarhus Kommune omstiller vores fjernvarmesystem. I forbindelse med udvalgsbehandlingen, der kunne det også være rart, at det egentlig lige bliver beskrevet de her krav, der er til biomassen i dag, herunder hvordan det fungerer med restproduktionen. Vi er også nysgerrige på, hvor stor en del af den strøm, der forventes her til fremtidens fjernvarme, som rent faktisk vil være grøn strøm, de kommende år, i det kommende årti. Og så også nysgerrige på, som jeg også var inde på i mit første indlæg, altså kan vi gøre mere for mere lokal varmeproduktion tæt på, hvor varmen skal bruges, altså inde i den centrale del af Aarhus? Kan vi øge anlægget ude på Aarhus Ø? Kan vi lave noget ude på Aarhus Havn? Og på den måde sikre, at varmen også bliver produceret tæt på de mennesker, der skal bruge den. Også i udvalgsbehandlingen er jeg interesseret i at høre, hvordan det egentlig ser ud med datacentre. Jeg har faktisk ikke hørt noget om det i Aarhus Kommune, men det fylder noget i mange andre kommuner. Og det er jo vigtigt både i forhold til strøm, men også fordi der er en varmeproduktion i forbindelse med dem. Og i forlængelse af det, også en nysgerrighed på, hvordan det egentlig ser ud med restvarme fra lokale virksomheder, om der også, som det ser ud lige nu, er der ikke så meget at hente, men om man ude i fremtiden måske også kan hente endnu mere på den dagsorden, hvor vi fanger noget af den varme op, som i dag bare bliver lukket ud i den fri natur?

Borgmesteren

Så er det Kristian Sommer for sidste bemærkning, Socialdemokratiet, værsgo.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. Det vigtige her er jo også, at det netop bliver billigere for forbrugerne. Det er det rigtige for forbrugerne at gøre, og derfor er det jo en bonus, at vi reducerer så meget CO2. Og så håber jeg også i udvalgsbehandlingen, at vi får belyst, om det kun er restproduktion, vi brænder af ude på Studstrupværket. Det tror jeg simpelthen ikke, at det er rigtigt, det ordføreren for Danmarksdemokraterne siger. Men det kan vi jo få belyst i en udvalgsbehandling. Og så har jeg lyst til lige at kommentere på det her med, at vi herinde i byrådssalen kan have en opfattelse af virkeligheden, som nogle gange ikke harmonerer med den, der faktisk er ude bag de her vinduer. Politikken havde i sidste uge en artikel i deres avis om, at ca. to tredjedele af alle danskere bakker op om vind og sol i deres lokalområde. Samtidig så tror én tredjedel, at folk bakker op om sol og vind. Så der er en fuldstændig diskrepans i forhold til, hvor mange der faktisk bakker op, og hvor mange vi tror, der bakker op. Og den er der jo nogle partier herinde, der puster til, og der vil vi i Socialdemokratiet gerne have tallene og fakta med i debatten. Tak for ordet.

Borgmesteren

Det var så lidt. Og så er det Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Nicolaj Bang (KF)

Tak for det, og tak for en god og lang debat om et forholdsvis teknisk område. Det er godt at mærke, for det er et vigtigt område. Der er selvfølgelig svar på vej på de mange spørgsmål, der er kommet til sagen her. Og energiplanen bliver selvfølgelig opdateret. Der står lidt om det i Bilag 3, men der bliver mere om det i udvalgsarbejdet. Kontrakten mellem Ørsted og Kredsløb om levering af varme fra Studstrupværket slutter i 2030. Det har været planen længe.

Borgmesteren

Jeg skal lige bede om ro i byrådssalen, så rådmanden kan få lov at tale. Ja, det var nu. Tak. Rådmand Nicolaj Bang får lov at fortsætte. Værsgo.

Nicolaj Bang (KF)

Tak for det. Og der har været dialog, Gert Bjerregaard med Ørsted om vand-til-varmepumper. Men som det ser ud nu, er Ørsted mest interesseret i en forlængelse af de eksisterende vilkår. Derfor er det også vigtigt, at byrådet får truffet en endegyldig beslutning, så den dialog eventuelt kan komme ud på den anden side i en mere konstruktiv retning. Tilbage i 2024 bad byrådet Kredsløb om at udarbejde en ny plan for fremtidens fjernvarme, og det er den, vi står med nu. I 2025 var vi nødt til at udskyde et stort Carbon Capture-anlæg, men planen er jo, at det stadig skal gennemføres, blot fem år senere. Vi har fået en ny regering, som har iklædt sig grønne klæder. Nu må vi se, om bukserne holder, når man også skal have pungen frem, for det er jo typisk der, testen virkelig skal stå. Planen har været i høring, den kommer nu tilbage. Og vi har her en plan, der viser en positiv samfundsøkonomi, som ikke lægger op til nye biomassefyrede anlæg, som viser, at man godt kan lave grøn omstilling og have en fornuftig tegnebog i lommen samtidig. Det er den rigtige måde at lave grøn omstilling på i en by, som faktisk viser, at vi gerne vil gå foran. Tak for debatten, og jeg glæder mig til at fortsætte den i udvalget.

Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Det er jo fint, at Kristian Sommer kan henvise til tal, der viser, at folk gerne vil have VE-anlæg i deres baghaver. Jeg vil bare gerne opfordre til, at man prøver at tage ud og snakke med de mennesker, det handler om. Jeg synes, Kristian Sommer skal tage den artikel i Politikken i baglommen, og så tage ud til Vosnæs, til de mennesker, der er flyttet ud i naturen for at bo i fred og ro, som nu skal forholde sig til, at Aarhus Byråd vil plante tre megavindmøller i deres baghave, ødelægge den skønne natur, som de bor i, med industrianlæg, som en kæmpe vindmølle er. Prøv at tage ud og snakke med de mennesker, i stedet for at sidde og kigge i en eller anden artikel i Politikken, som siger noget fra et spørgeskema. Det handler om folks hverdag det her, og det er derfor, det er så vigtigt i en sag, og det er vigtigt, at vi gør det på en ordentlig måde.

Borgmesteren

Kristian Sommer får lov til en meget hurtig replik. Værsgo.

Kristian Sommer (S)

Jeg vil meget gerne tage ud og snakke med borgerne. Jeg håber også, at Jakob Søgaard Clausen vil tage med ud og snakke med de borgere, der bliver berørt af det her anlæg, vi ligger i forbindelse med fremtidens fjernvarme. Og så kan jeg jo også bare sige, at vi skal også huske at snakke med alle de borgere i hele Aarhus Kommune, som ønsker mere vedvarende energi. Tak for ordet.

Borgmesteren

Godt. Tak for en god debat. Det er en kæmpestor sag for Aarhus, det her. Det handler om, hvordan vi sikrer, at der er varmt vand og varme i vores radiatorer, lejligheder og huse fremadrettet, og hvordan vi gør det på en god, ordentlig måde. Måske vil jeg bare lige bruge anledningen bare til at sige et enkelte ting. Der var i debatten en snak om, at nu var CCS for al tid og evighed væk. Det er ikke min opfattelse, at CCS for al tid og evighed, det er klart, at vi skal i dialog med en ny regering, men den ti den glæde. Jeg har stadig forhåbninger til, at vi kan suge CO2 ud af røggassen fra vores kraftvarmeværk. Dertil vil jeg sige, at sådan nogle planer her, og det synes jeg også afspejles i debatten, er jo enormt komplekse, enormt tekniske, men det vidner om, at vi har et forsyningsselskab, synes jeg, i topklasse, så derfor også en stor ros til vores selskab Kredsløb og en stor ros til medarbejdere i Teknik og Miljø og Kredsløb, som har arbejdet med det her. Det er ikke let, og der er ikke alle kommuner, der vil kunne gøre det her. Så ros også den vej. Sagen er blevet sendt til behandling i Natur- og Klimaudvalget, og vi vender retur til den i byrådssalen. Jeg er sikker på, at skulle man have lyst til at deltage i sagen, at formanden åbner op for, at man vil kunne komme ind og blive klogere og stille de spørgsmål, der nu engang skal stilles. Tak for en god debat.

Punkt 10 — Planforslag fra Kredsløb Fremtidens Fjernvarme

Borgmesteren

Goodie, så går vi til sag nummer 9 og sag nummer 10, som er Planforslag: Energiplan 2025-2045 og Planforslag for Kredsløb Fremtidens Fjernvarme, som vi behandler sammen, men hvor der er dispensationsmuligheder, som lovet til den radikale ordfører, Mahad Yussuf. Første indtegnede er her Kristian Sommer til første runde på maksimalt 3 minutter.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. 600.000 tons træpiller, det er så meget, vi brænder af hvert år på Studstrupværket. For lige at sætte det i perspektiv, så er det den tilvækst, der er i Marselisskovene hvert evig eneste år, gange 350. Det er måske også lidt svært at forholde sig til, så kan jeg jo gøre det meget konkret. Det vil svare til, at vi skulle have skov på 5,5 gange Aarhus Kommunes areal. Og så skulle vi tage al den tilvækst, der var i hele den kæmpestore skov og brænde af hvert evig eneste år. Det er det, vi gør ude på Studstrupværket. Det glæder vi os til i Socialdemokratiet, at vi forhåbentlig med den her indstilling kommer til at afvikle. Det kommer til at spare os for 1 million ton CO2 årligt. Hvis vi skulle spare lige så mange ton CO2-udledning på en anden måde, det kunne fx være med samme økonomi som der var i Carbon Capture and Storage, jamen så ville det koste os ca. omkring en milliard, hvis ikke endnu flere penge. Derudover så kommer også den CO2, vi sparer ved, at vi ikke skal transportere de her store mængder biomasse fra udlandet. Vi kan så notere os i Socialdemokratiet, at den nye regering har sat den målsætning, at vi skal stoppe afbrændingen af alt importeret biomasse, så hurtigt som det er ansvarligt at gøre. Det er vi i Socialdemokratiet utrolig positive overfor, og vi mener også derfor, at den her indstilling kræver en udvalgsbehandling, hvor vi bliver helt kloge på, hvor stor en del af vores halmafbrænding, der er importeret. For hvis regeringen har et mål om at stoppe med at brænde importeret halm af, jamen så mener vi også, at vi skal prøve at gøre det i Aarhus. Vi vil derfor gerne blive kloge på, om vi egentlig importerer vores halm, eller om det kommer fra lokalområdet. Og så vil vi også gerne blive kloge på, hvor meget af den halm, der kommer fra lokalområdet, der i de kommende år måske forsvinder, fordi vi omlægger landbrugsjord til vådområder og naturområder. Derudover mener vi også, at det er vigtigt at blive skarp på, hvad det er for nogle gener, der er ved de nye luft-til-vand-varme-pumper, vi laver i stedet for Studstrupværket. Hvordan kan vi tilgodese de borgere, der bor tæt på de her luft-til-vand-varme-pumper? Kan vi gøre noget for at give tilbage til de områder? Og kan vi også gøre noget for at belyse, hvad det er for en effekt, de har? Altså i miljøkonsekvensmoderingen af de her områder, jamen kan vi så se ind i, om den støj, der kommer fra luft-til-vand-varmepumperne i virkeligheden er lavere end den støj, der bliver produceret af vejene. Jeg kan jo referere fra den tur, vi havde til Silkeborg, hvor vi var ude og se på en luft-til-vand-varmepumpe, som ikke larmede særlig meget. Den larmede, men vejen ved siden af, motorvejen ved siden af, larmede markant mere. Og det mener vi, at vi skal have belyst endnu tydeligere, hvad det er for en konsekvensvurdering, der er der. Det her, det er sindssygt godt for Aarhus. Vi kommer til at reducere så meget CO2, og vi gør det endda på en samfundsøkonomisk ansvarlig måde. Det kommer til at blive billigere for forbrugerne, hvis vi udfaser biomasse. Og derfor er vi utrolig positive i Socialdemokratiet og glæder os til en udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Borgmesteren

På slaget 3. Godt gået. Liv Gro Jensen, SF. Værsgo.

Liv Gro Jensen (SF)

Det var meget flot. Aarhus er allerede en stor kommune, og den har yderligere voksevær., og det samme har det aarhusianske forbrug af varme og især strøm. Og det samlede energiforbrug har dermed også potentialet, eller den udfordring, at det kan sætte et betydeligt aftryk på klima og natur. Så der er rigtig god grund til at tænke sig virkelig godt om her i byrådet, når vi lægger grundstenene til fremtidens energiproduktion og -forbrug. Og vi har her to spændende planer, der tilsammen udgør grundlaget for energiplanlægning og fjernvarmeproduktion i Aarhus, som det ser ud lige nu og i nærmeste fremtid. For vi ser ikke i SF de her to planer som udtryk for fremtidens energiproduktion, og dermed ikke som det fulde billede af, hvordan vi klimavenligt sikrer strøm og varme til aarhusianerne i fremtiden. Men vi ser dem, bl.a. som et svar på, hvordan vi netop udfaser træpillerne fra Studstrupværket og cementerer, at vi ikke ønsker at forlænge aftalen med Ørsted. Det er et svar, der bl.a. lyder på, at vi erstatter træpillernes nuværende varmeandel med store varmepumper og ikke mindst geotermi. Det er super vigtigt, og det er, som den Socialdemokratiske ordfører også var inde på, rigtig stærkt. Men vi skal også hæve ambitionerne for energiplanlægningen og herunder fjernvarmeforsyningen yderligere i det lidt længere sigte. I SF ønsker vi et mere ambitiøst og klimavenligt energimix i Aarhus, end det, som disse planer fremlægger. Hvor der stadigvæk, må vi sige, produceres alt for lidt ægte grøn strøm i Aarhus, og hvor fjernvarmen stadigvæk i for høj grad sikrer os ved at brænde biomasse og affald af. Men først vil vi lige glæde os lidt over det store skridt, som vi i SF har sikret ved en benhård indsats siden 2018, nemlig den her udfasning af træpiller i varmeforsyningen. Det har, som Kristian Sommer lige har været inde på, en enorm stor betydning for klimaet, selvom udledningerne fra afbrænding af træ faktisk teknisk set ikke tæller med i vores aarhusianske klimaregnskab. Men vi hviler ikke i den stolthed, for vores ambition har hele tiden været at få udfaset afbrænding af biomasse helt. Altså også udfasning af afbrænding af halm og det biogene affald. Og der er vi desværre ikke i mål med fjernvarmeplanen. Så vi ønsker at hæve ambitionerne. Kan vi gøre mere på geotermi? På havvandsvarmepumper? Kan solfanger være relevant i en byggekontekst, sådan som Dansk Naturfredningsforening spørger i et høringssvar? Alt det vil vi gerne se nærmere på i en udvalgsbehandling. Og et andet nedslag er, at transformationen af Aarhus på energisiden, som vi er rigtig godt i gang med, i høj grad også kalder på, at vi får mere adgang til ægte grøn strøm i Aarhus. Vi skal i langt højere grad producere grøn strøm selv, så vi ikke kun læner os ind i, at andre kommuner og lande skal løse den udfordring i den grønne omstilling. Og det adresserer energiplanen heller ikke til fulde, altså hvordan vi sikrer mere egenproduktion i form af vindmøller, solceller og batteriløsninger, og heller ikke hvordan vi vil tilgå dét, at vi får brug for meget mere strøm udefra. Hvilke krav kan vi sætte i den proces til den strøm, som vi lader flyde ind i Aarhus? Det vil vi også gerne have belyst i udvalgsbehandlingen. Og vi glæder os til at drøfte de to planer i udvalg.

Borgmesteren

Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo.

Gert Bjerregaard (V)

Ja, tak. Når jeg kigger ud ad vinduet ude i Egå, så får jeg ofte øje på en pram, der kommer med træpiller ind til Studstrup. Jeg kommer også til at tænke på nogle af mine byrådskollegaer ved samme lejlighed. Det er faktisk på den gode måde. Tingene har flyttet sig, og det er også den filosofi, vi har i Venstre, at det vi besluttede i går, det er ikke sikkert, det bliver fremtiden. Og derfor er det jo også rettidig omhu at se på, hvad er det, at fremtidens energikilder, hvor er det, de kommer fra? Vi tror, der kommer justeringer undervejs. Det har vist sig igen og igen, at de teknologier, vi har gået med, at der kommer nyt til. Vi hilser det velkommen, at man nu kigger hen mod 2030 og ser på udfasningen af de her træpiller. Vi tror dog et af de mix, vi skal bibeholde også efter 2030 for at få en klog balance, der sikrer en lav pris for forbrugerne, at vi i nogen tid endnu også skal kigge på at brænde halm af. Vi er med på at se på, hvornår det kloge tidspunkt er for udfasning af det. Og derfor er vi også tilfredse med, at der ikke er sat en skarp bagkant på den del. Det er et helt andet regnestykke for klimaet, alene af den årsag at langt det meste af det halm, vi anvender til afbrænding, kommer lokalt fra. Den her plan, den gør jo også på én måde op med CO2-fangstanlæg, som vi har barslet med i Lisbjerg. Vi valgte jo i Aarhus, fordi det var nogle svære udbudsbetingelser at gå efter muligheden for at få etableret et CO2-fangstanlæg i Lisbjerg. Så står vi jo også i en situation, når vi snakker klimamål, klimaplaner om CO2-neutralitet i 2030. Det må jo være endegyldigt, også med den her indstilling. Stendød, at man kan nå det. Med den her bold, der er skudt frem i banen mod 2035, ja, der er det jo ikke engang sikkert, at vi skal gøre brug af det håndtag, der hedder CO2-fangst for at skabe CO2-neutralitet i Aarhus, og frem mod 2030 bliver det jo i hvert fald ikke.

Borgmesteren

Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

Tak for den gode temadrøftelse, vi havde i udvalget, både omkring placering, proces og videre fremgang for fremtidens fjernvarme. Og også en stor tak til Kredsløb for den gode, grundige sagsfremstilling og de ture, som vi i udvalget har været på. Det er alt i alt en god plan. Vi reducerer i CO2 ved at lave luft-til-vand-varmepumper. Vi udfaser træpiller i 2030, laver energimix, så pris bliver til gavn for borgerne, og vi tager et stort skridt mod at være en mere klimavenlig kommune. Borgerindragelse omkring luft-til-vandvarmepumperne i Sabro, Harlev og Studstrup kan vi også kvittere for. Det er fantastisk at have så fint et forsyningsselskab, der arbejder så grundigt med netop dette. Så stor ros til Kredsløb for det. Det er nok alligevel ikke nogen hemmelighed, at vi havde håbet på, at ambitionsniveauet var noget højere. For der er masser, vi kan gøre endnu. Vi skal udfase halm og biomasse fuldstændig. Vi skal have mere af det gode vind og sol, som der heldigvis er stor opbakning til. Og vi får mulighed for at forhandle mere om det i klimaplanen. Geotermi, havvandsvarmepumper, luft- og vandvarme er flere af de skridt, vi bør tage for at sikre en grøn og bæredygtig kommune. Men vi anerkender også, at pris er en væsentlig faktor, når aarhusianerne skruer op for radiatoren. Helt kort kan vi tiltræde, og vi glæder os til at følge med i den videre proces. Vi synes også, at det er nogle gode kommentarer, der er kommet fra høringen, som vi gerne skal kigge ind i udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.

Mahad Yussuf (RV)

Tak for det. Først vil jeg gerne kvittere for et grundigt stykke arbejde. Fjernvarmen har været en central del af Aarhus i mange år, og historien viser en fælles infrastruktur og løsninger, der både kan skabe forsyningssikkerhed, effektivitet og grøn omstilling. Det er positivt at planen, begge planer søger at reducere afhængigheden af fossile brændsler, udbygge geotermi og varmepumper, samt sikre varmeforsyningen efter 2030, når aftalen om varmeleverancer med Studstrupværket selvfølgelig ophører. Og det kan vi godt bakke op om i Radikale. Vi deler også ambitionen om et mere bæredygtigt energisystem, og ser stort potentiale i sektorkoblingen mellem el- og varmesystemet. Samtidig skal vi også forholde os til det kritiske del af de her planer her. For det første vil der en betydelig del af den fremtidige varmeforsyning på teknologier som geotermi og store eldrevne varmepumper. Det er lovende teknologier, men det indebærer også teknologiske og økonomiske driftsmæssige risici. Planen forudsætter blandt andet, at en betydelig udbygning af geotermikapaciteten de kommende år. Vi ønsker derfor også en nærmere afklaring på, hvordan forsyningssikkerheden opretholdes, hvis projekterne bliver forsinket eller ikke leverer den forventede kapacitet for eksempel. For det andet lægger planen op til en betydelig udbygning af fjernvarmenettet. Det kan være en fornuftig løsning mange steder, men det er samtidig vigtigt, også at vi har plads til de lokale løsninger, hvor eksempelvis varmepumper eller andre teknologier kan være mere hensigtsmæssige. En stærk energiplan bør derfor understøtte flere veje til den grønne omstilling. For det tredje er forbrugerperspektivet her afgørende. Borgerne skal have tillid til, at den grønne omstilling ikke blot leverer med klimamæssige gevinster, men også rimelige og stabile varmepriser. Det er derfor også vigtigt med gennemsigtighed om økonomiske risici og konsekvenser for forbrugerne. Når vi investerer så stort i en ny infrastruktur, skal borgerne også kunne forstå, hvordan investeringerne påvirker deres varmeregning på både kort og lang sigt. Og endelig savner vi en tydeligere diskussion om de usikkerheder, der følger med de stigende elektrificeringer. Fremtidens fjernvarmesystem bliver i høj grad afhængig af elnettet og udviklingen i elpriserne. Det stiller store krav til koordinering mellem varmeplanlægning og netudbygning. Vi ønsker derfor også klarhed over, hvordan disse afhængigheder kan håndteres i de scenarier, planerne bliver bygget på. For os Radikale Venstre handler varmeplanlægning ikke alene om at blive fossilfri. Vi ønsker også et energisystem, hvor fjernvarme, fleksibelt elforbrug, lokale energifællesskaber og nye teknologier spiller sammen med til gavn for både klimaet og forsyningssikkerheden og forbrugerne. Men vi ser positivt på planens overordnede retning, og vi ønsker samtidig også en grundig afklaring i det økonomiske og som sagt teknologiske og forsyningsmæssige risici, der er inden for de her to store investeringer. Og for Radikale Venstre handler den her beslutning om mere end bare varmeproduktion. Det handler også om at skabe et energisystem, der er grønt, robust og økonomisk ansvarligt, og som kan selvfølgelig leve op til borgernes tillid årtier frem. Men vi ser positivt på retningen, og vi har en række spørgsmål, som jeg lige vender tilbage til i anden runde.

Borgmesteren

Det er orden. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemo… Det er Louise Svenstrup, som ordfører for Liberal Alliance. Værsgo.

Louise Svenstrup (LA)

Tak for det. Det er ikke nemt, når vi flytter pladser i byrådssalen. Det skulle vi også lade være med. I forhold til fremtidens fjernvarme, så er vi meget positive over for det. Vi synes, det er glædeligt, at vi nedtrapper afbrænding af biomasse i så høj grad og etablerer luft-til- varmepumper. Vi har set et meget gennemarbejdet, grundigt arbejde fra Kredsløbs side, som vi også fik lov til at se i en udvalgsbehandling og stille spørgsmål til Kredsløb. Vi havde en bekymring inden mødet med Kredsløb omkring muligheden for at få tilsluttet de her pumper til elnettet, fordi som ordføreren for de Radikale også var lidt inde på, så er det jo et relativt stort strømforbrug, vi ser ind i her. Og det føler vi os så dog betrygget i af Kredsløb, at det kan vi regne med også inden for tidsrammen, altså 2030. Når lige vi snakker om det her med luft-varmepumperne og udtrapning af biomasse, så vil jeg også lige til sidst bemærke til fremtidens fjernvarme, at vi har ikke i Liberal Alliance et ønske om totalt at udfase biomasseafbrænding, er det som sådan sin egen agenda. Det kan godt være, at vi skal det på sigt, men vi har det ikke som en egen agenda. For os er det væsentligste, at vi kan levere en stabil fjernvarmeproduktion, der er så god for miljøet, som vi kan lave den med en stabil fjernvarmepris, også for forbrugerne. Når vi så kommer til energiplanen, så kan vi ikke se os selv i en energiplan, som vi oplever ikke rigtigt er blevet opdateret på baggrund af den nyeste viden, vi har, kan man sige. Nu aflivede man jo Carbon Capture lige før jul, og vi er også oplyst om, at målene omkring CO2-neutralitet i 2030 heller ikke længere er aktuelle. Vi kommer ikke til at nå det. Vi har svært ved at se os ind i en plan, hvor man ikke har justeret for de her ting. Så derfor så ønsker vi ikke at tiltræde indstillingen til punkt 10, må det være. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Tak for det. I Danmarksdemokraterne, der bakker vi ikke rigtig op om den der grønne bashing af biomassen, som kommer fra både Socialdemokratiet og SF's side. Altså den fremstilling, der kommer fra Kristian Sommer, Socialdemokratiet af biomassen og træpillerne er jo ikke retvisende. Altså det er jo certificeret biomasse, som vi bruger til at fyre med ude på Studstrupværket. Så det er jo restproduktion fra træproduktion, hvor det er det, man bruger til at lave træpillerne af. Og der er krav til genplantning af træer, og til de skove, der producerer træet, det er jo også forvaltet på forsvarlig vis. Så derfor er det ikke at sammenligne med, at vi bare skal rydde en hel masse skove, for at kunne forsyne Aarhus med varmen. Dermed sagt ikke, at det ikke er fornuftigt nok, at man bevæger sig i en anden retning. Det kan være rigtig fint. Man skal bare være klar over, hvad det er for nogle konsekvenser, der følger med. Vi går over til markant mere elbaseret varmeproduktion i Aarhus. Med det følger der jo enormt behov for flere solcelleanlæg og vindmølleanlæg rundt omkring i Danmark. Og det er vi jo åbenlyst bekymrede for i Danmarksdemokraterne, fordi der er jo ikke den store opbakning, som Enhedslistens ordfører nævner i forhold til de store VE-projekter, i hvert fald ikke dem på land. Og samtidig kan vi jo se, at vi har massivt kritisk infrastruktur på elnettet i Danmark. Vi mangler simpelthen el til de store produktionsvirksomheder, og vi kommer også til at mangle det til dele af vores kritiske samfundsinfrastruktur, så det bliver en meget hård prioritering de kommende år. Så det skal man jo også have for øje, når man bevæger sig i den her retning med mere elbaseret varme. Vi synes heller ikke, at der er nogen grund til at få udfaset halmen fra vores varmeproduktion i Aarhus. Jeg tvivler på, at man importerer noget, eller at der bliver importeret en del ude fra Djursland, men jeg tvivler på, at det kommer længere væk fra ude i verden. Og faktisk synes vi egentlig, at der kan være god fornuft i det, at man lokalt producerer noget halm, som optager CO2, når det vokser. Når man så brænder det af, så har man CO2-fangstanlæg koblet på, hvor man fanger CO2'en og putter det ned i undergrunden. Det giver jo faktisk rigtig god mening, samtidig med, at det jo understøtter vores landbrug. Men jeg anerkender også, at der er jo sorte politiske skyer på himlen for en del af dansk landbrug, så det kan jo godt være, at det bliver en fjernvarme, eller en del af vores fjernvarme, som bliver svær at levere de kommende år med halmproduktion, og det må vi jo så se, hvad fremtiden byder på. Den største bekymring for os i Danmarksdemokraterne i forhold til de her to planer, det er jo luft- til-vand-varmepumperne. Altså de her placeringer er jo valgt ude i oplandet, hvor man ligger det ude i naturen. Og det er nogle meget store tekniske anlæg, som der vil blive placeret. Det skal man være meget varsom med. Man skal sikre lokal inddragelse, man skal sikre, at det bliver indarbejdet fornuftigt i lokalområderne. Det synes jeg, Kredsløb har arbejdet rigtig fornuftigt med, men derfor er vi stadig bekymrede for, hvad det kommer til at betyde ude lokalt. Vi hæfter os jo også ved, at en stor del af den kommende fjernvarmeproduktion jo bliver placeret uden for byen, altså uden for der, hvor varmen bliver brugt. Der vælger man at lægge det ud i oplandet. Det er jo en politisk afvejning også, om man ikke i højere grad skal producere varmen tættere på, hvor folk de bor. Og så afslutningsvis vil jeg selvfølgelig sige, at jeg synes, det er fornuftigt, at der er udsigt til billigere fjernvarmepris, som følge af den her plan. Det er jo noget, vi er Danmarksdemokraterne er optaget af, og også noget, vi kommer til at holde både kommunen og Kredsløb op på.

Borgmesteren

Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Værsgo. Tak. For os handler energipolitik først og fremmest om noget meget, meget banalt og noget meget, meget konkret. Det er nemlig, at borgerne skal have varme i radiatorerne, og de skal være til en pris, der er til at betale. Det kan egentlig lyde meget lavpraktisk, men det er egentlig det, der er suverænt det vigtigste for os i Dansk Folkeparti. En energipolitik skal ikke udelukkende blive et stykke grøn symbolpolitik med nogle flotte målsætninger om udfasning af det ene og udfasning af det andet. Det handler i bund og grund om, at vi ligesom forholder os til økonomien i det, forsyningssikkerheden og så almindelige aarhusianernes pengepung og økonomi og hverdag. Derfor er vi også grundlæggende positive over for, at kommunen får en samlet plan for varmeforsyningen. Vi skal selvfølgelig vide, hvordan vi skal forsyne os Aarhus med varme, også efter 2030 og så videre, og så videre. Men vi er også nødt til at være ærlige omkring de store risici, der også kan ligge i blandt andet de her anlæg, som det lægges op til. Planen ligger op til en markant elektrificering af fjernvarmen. Kredsløb går fra at være nettoelproducent til at skulle importere store mængder af el. Det kan være rigtig fint på papiret, men det stiller også enorme krav til bl.a. elnettet og specielt til vores forsyningssikkerhed og til de globale priser, som det også er afhængige af. Vi kommer ikke til at acceptere, at energiplanen vil blive brugt som en løftestang til at plastre naturen og oplandet til med flere vindmøller og flere solceller. For vi deler egentlig også den opfattelse, som Jakob Søgaard Clausen fra Danmarksdemokraterne får nævnt, at der ikke er den store opbakning, specielt blandt borgerne, til netop de her anlæg ude i oplandet. Dansk Folkeparti støtter fjernvarme, når det er fornuftigt, når det er stabilt, og når det er økonomisk ansvarligt. Vi støtter også, at man løbende ser på nye teknologier, og her kan varmepumper sagtens være en rigtig, rigtig god og fin løsning, men vi skal ikke stoppe eller rive velfungerende løsninger ned, før vi ligesom er 100% sikre på, at de førnævnte tiltag ligesom er på plads. Det er derfor, bum bum bum bum bum bum… For egentlig at opsummere det kort, så handler det egentlig om, at vi skal have sikker og styr på de her ting. Vi kan jo egentlig godt tiltræde den indstilling, som ligger, dog med de klare forbehold, som der er nævnt tidligere. Og så ser vi også frem til de løsninger, der kommer, eller de svar, der kommer efter udvalgsbehandling. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. For lige at starte der, hvor ordføreren for Dansk Folkeparti, Thomas Kastrup Christensen, han sluttede, så har Kredsløb jo været ude og snakke med mange af de borgere, der bor tæt på, der hvor de planlægger at lave de her luft-til-vand-varmepumper. Og indtil videre har den dialog været positiv. Jeg ved, at jeg selv kommer til at deltage i nogle af de kaffesamtaler, Kredsløb skal have med naboerne, for også at få en forståelse for, hvad det er for nogle bekymringer, der er. Det synes jeg, at man som byrådsmedlem har pligt til, sådan sp vi sætter os ordentligt ind i, hvad det er for nogle bekymringer, de har ude lokalt. Så fik jeg også lyst til at kommentere på, at det er grøn symbolpolitik. Der vil jeg bare lige igen referere til, at vi kommer til at reducere 1 million tons CO2, når vi udfaser den her mængde biomasse. Og til ordføreren for Danmarksdemokraterne, så er det korrekt, at hvis det er certificeret biomasse, så er det bedre, end hvis det er ucertificeret. Det gælder stadigvæk, at hvis man brænder biomasse af, så får man det, man kan kalde en CO2-gæld, fordi der går 30 år, før man brænder det af, og man har plantet et nyt træ, til at det træ har suget lige så meget CO2 ind, som det udledte, da vi brændte det af. Så vi opbygger en kæmpestor CO2-gæld ved at brænde biomasse af, og det er lige nu og her, at vi har klimakrisen, og derfor bliver vi også nødt til at handle lige nu. De bekymringer i forhold til tilslutning til nettet har vi også haft i Socialdemokratiet, og derfor er vi utroligt glade for, at regeringen i regeringsgrundlaget klart og tydeligt sætter retning på, hvem det er, der skal have lov til at blive tilkoblet til nettet. Derfor vil vi også gerne i forbindelse med en udvalgsbehandling have tydeliggjort fra Kredsløbs side, om man har været i dialog efter regeringsgrundlaget er landet, om om man får tilslutning til nettet. Det kunne være rart at få opklaret. Derudover så står der også i regeringsgrundlaget, at vi skal være endnu mere ambitiøse på geotermi i hele Danmark. I Aarhus, der er vi langt med geotermi, og derfor vil vi også gerne i en udvalgsbehandling have belyst, om vi kan være endnu mere ambitiøse på, hvor meget geotermi vi får, når nu vi allerede er foran på point. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre.

Gert Bjerregaard (V)

Jeg tror, der ligger allerede noget besvarelse på geotermien, men lad det gå med i en udvalgsbehandling. Jeg tror, at vi er der, hvor vi optimerer inden for den økonomiske ramme, der er fornuftig, og den risiko, der ligger der. Så er man derhenne, hvor man rammer de 20 procent, og det er rigtig fint. Men hvis der findes en lomme mere, så lad os se på det. Det, vi i Venstre er bekymret for, er jo, at man bare siger, jamen I Kredsløb redder lige, ja redder os i den her situation, vi tager ikke et alternativt tilbud ind i en udvalgsbehandling. Der kunne man jo også lige undersøge, hvad ville det betyde, hvis vi spurgte Ørsted om for eksempel havvandsvarmepumper? Kunne det være en mulighed, at de leverer det leverer det? Altså, vi vil blot sikre, at ligesom når vi kontrollerer, om man skal have en varmepumpe i et lokalt sommerhus, om at det nu er rentabelt, at vi gør det klogest, også at vi har noget økonomisk dokumentation for det. Så er vi i Venstre også bekymret for de her store tekniske anlæg, når de skal placeres, der er lagt op til flere placeringer. Vi ikke sikre på, at alle placeringer, der er lagt op til her, er uden problemer. Derfor ser vi også meget ind i, hvad er i grunden den kloge? Vi ved ikke, om det er støjen eller den visuelle støj, der er det værste. Derfor ser vi også frem til, at den borgerinddragelse, der bliver, det vil vi lytte meget til. Så vi er ikke endelig afklaret på det her spørgsmål. Lad os få nogle svar i udvalg, og så vil vi følge situationen.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.

Mahad Yussuf (RV)

Tak for det. Egentligt, nu er sagen sendt til udvalg, og der kunne vi egentlig godt tænke os lige at få besvaret nogle spørgsmål. Det første er, hvor mange ton CO2 forventes i energiplanen, og er det samme begge planer samlet set at reducere årligt frem mod 2045? Og så er jeg lidt i tvivl om i forhold til regnemetoden, fordi Danmarks Naturfredningsforening beregner åbenbart i forhold til reduktionen i CO2 på en anden måde end Teknik og Miljø gør. Og der kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvilket basisår man sammenligner reduktionerne med. Og så egentligt i forhold til, hvad det konkrete mål for vindmøller og solcellekapacitet, der er sådan ret konkret. Og så afslutningsvist, så kunne det godt være, der er jo blevet stillet en hel række spørgsmål i høringssvaret, som der ikke bliver besvaret. Og det kunne vi egentlig godt tænke os, at det blev besvaret i forbindelse med en udvalgsbehandling. Jeg ved godt, at det er ret omfattende mange spørgsmål, der ligger der, men det kunne vi, hvis vi kunne gøre det en indsats for at besvare spørgsmålene, så vil vi være meget tilfredse. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak. Det var egentlig en kort bemærkning til det, Kristian Sommer, Socialdemokratiet får nævnt. I forhold til det med den grønne symbolpolitik, så handler det i bund og grund om for Dansk Folkeparti egentlig, at vi synes helt klart, at det principielt er lidt underordnet, om hvorvidt vi fortsætter med biomassen, eller om vi fortsætter med nogle af de andre løsninger. Det, der er det vigtigste for os i den her, det er forsyningssikkerheden, og det er prisen for den varme, der bliver produceret ude blandt de aarhusianske radiatorer og så videre, og så videre. Så det er ikke, fordi vi skal have en konkret lang samtale, eller en snak eller en diskussion om, om det skal være lige præcis det her CO2-tal, vi reducerer med, eller det her CO2-tal, vi reducerer med. Vi har nogle andre prioriteter, hvor vi ligesom synes, at det må være vigtigt, at aarhusianerne kan få billig grøn strøm. Heldigvis bliver der også lagt op til, at det går hen og ser, at det går hen og bliver billigere, nu sagde jeg strøm, fjernvarme, der kommer ud i radiatoren. Og det er jo det, der er hele hovedpointen i det her. Så i forhold til det med de her store luft-til-vand-varmepumper, som der kommer til at være, så vil jeg bare opfordre, ligesom da vi havde diskussion om vindmøller og andre VE-anlæg, at man ligesom lytter til de borgere, der er derude. Jeg synes, det er mest rigtigt at gøre, at vi ligesom ikke træffer nogle beslutninger hen over hovedet på nogen, og vi ligesom lytter til den borgerdragelse, der kommer. Det er jo almen kendt, at hver gang der kommer de her VE-anlæg, så er der stor folkelig modstand mod dem, og det har der også været i Aarhus af flere omgange til andre anlæg, så lur mig, om der ikke også kommer et eller andet form for at få modstand mod nogle af de her placeringer der er og der synes jeg bare, det er vigtigt at man tager besyv af at de indslag eller indlæg der kommer fra de borgere der er derude at man ligesom lytter til dem og rent faktisk gør noget ved de problemstillinger og så rent faktisk flytter dem hen til de områder hvor der måske er mindst gene eller slet ikke er gene til det og det gælder lige så vel fysisk støj som det man ser, altså når man kigger ud på det, hvis man skal skærme oplandet fra det. Ja.

Borgmesteren

Visuel støj er det ord, ordføreren leder efter. Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne, værsgo.

Isabella Heilmann (EL)

Jeg vil bare sige stort tak til ordføreren fra Socialdemokratiet, fordi vi er fuldstændig enige i det her. Det er overhovedet ikke symbolpolitik. Det er mange tons CO2, vi reducerer med den her plan. Og det er typisk de sorte partier, der ikke tiltræder. Det synes vi er meget ærgerligt, fordi vi er altså nødt til at omstille, vi er nødt til at sætte en slutdato for halm og biomasse, og er nødt til at udfase for tre fjerdedele bakker op om vind og sol. Og det var også noget af det, vi talte om på sidste byrådsmøde, hvor mere lokalt ejerskab er den grønne omstilling af vedvarende energianlæg. Og vi står altså i en klimakrise, klimakollaps, så hvor verden kommer til at se meget anderledes ud. Så det kan simpelthen ikke betale sig ikke at handle.

Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Jeg tror måske bare, vi i de sorte partier her er sådan lidt mere optaget af virkeligheden, og hvad der egentlig er rigtigt. Altså virkeligheden er jo, at det er certificeret biomasse, det er restproduktion, som tidligere sagt. Så det er jo ikke fordi, der er færre træer, der nu bliver fældet, som følge af, at vi laver det her skifte i Aarhus Kommune. Det er jo fair nok, at man gerne vil lave den her skifte, men jeg synes bare, at man skal prøve lige at italesætte det ud fra, hvordan virkeligheden er. Og det er restproduktion, vi bruger til vores fjernvarme, og det giver egentlig rigtig god mening. Og den restproduktion forsvinder jo ikke af at Aarhus Kommune omstiller vores fjernvarmesystem. I forbindelse med udvalgsbehandlingen, der kunne det også være rart, at det egentlig lige bliver beskrevet de her krav, der er til biomassen i dag, herunder hvordan det fungerer med restproduktionen. Vi er også nysgerrige på, hvor stor en del af den strøm, der forventes her til fremtidens fjernvarme, som rent faktisk vil være grøn strøm, de kommende år, i det kommende årti. Og så også nysgerrige på, som jeg også var inde på i mit første indlæg, altså kan vi gøre mere for mere lokal varmeproduktion tæt på, hvor varmen skal bruges, altså inde i den centrale del af Aarhus? Kan vi øge anlægget ude på Aarhus Ø? Kan vi lave noget ude på Aarhus Havn? Og på den måde sikre, at varmen også bliver produceret tæt på de mennesker, der skal bruge den. Også i udvalgsbehandlingen er jeg interesseret i at høre, hvordan det egentlig ser ud med datacentre. Jeg har faktisk ikke hørt noget om det i Aarhus Kommune, men det fylder noget i mange andre kommuner. Og det er jo vigtigt både i forhold til strøm, men også fordi der er en varmeproduktion i forbindelse med dem. Og i forlængelse af det, også en nysgerrighed på, hvordan det egentlig ser ud med restvarme fra lokale virksomheder, om der også, som det ser ud lige nu, er der ikke så meget at hente, men om man ude i fremtiden måske også kan hente endnu mere på den dagsorden, hvor vi fanger noget af den varme op, som i dag bare bliver lukket ud i den fri natur?

Borgmesteren

Så er det Kristian Sommer for sidste bemærkning, Socialdemokratiet, værsgo.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. Det vigtige her er jo også, at det netop bliver billigere for forbrugerne. Det er det rigtige for forbrugerne at gøre, og derfor er det jo en bonus, at vi reducerer så meget CO2. Og så håber jeg også i udvalgsbehandlingen, at vi får belyst, om det kun er restproduktion, vi brænder af ude på Studstrupværket. Det tror jeg simpelthen ikke, at det er rigtigt, det ordføreren for Danmarksdemokraterne siger. Men det kan vi jo få belyst i en udvalgsbehandling. Og så har jeg lyst til lige at kommentere på det her med, at vi herinde i byrådssalen kan have en opfattelse af virkeligheden, som nogle gange ikke harmonerer med den, der faktisk er ude bag de her vinduer. Politikken havde i sidste uge en artikel i deres avis om, at ca. to tredjedele af alle danskere bakker op om vind og sol i deres lokalområde. Samtidig så tror én tredjedel, at folk bakker op om sol og vind. Så der er en fuldstændig diskrepans i forhold til, hvor mange der faktisk bakker op, og hvor mange vi tror, der bakker op. Og den er der jo nogle partier herinde, der puster til, og der vil vi i Socialdemokratiet gerne have tallene og fakta med i debatten. Tak for ordet.

Borgmesteren

Det var så lidt. Og så er det Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Nicolaj Bang (KF)

Tak for det, og tak for en god og lang debat om et forholdsvis teknisk område. Det er godt at mærke, for det er et vigtigt område. Der er selvfølgelig svar på vej på de mange spørgsmål, der er kommet til sagen her. Og energiplanen bliver selvfølgelig opdateret. Der står lidt om det i Bilag 3, men der bliver mere om det i udvalgsarbejdet. Kontrakten mellem Ørsted og Kredsløb om levering af varme fra Studstrupværket slutter i 2030. Det har været planen længe.

Borgmesteren

Jeg skal lige bede om ro i byrådssalen, så rådmanden kan få lov at tale. Ja, det var nu. Tak. Rådmand Nicolaj Bang får lov at fortsætte. Værsgo.

Nicolaj Bang (KF)

Tak for det. Og der har været dialog, Gert Bjerregaard med Ørsted om vand-til-varmepumper. Men som det ser ud nu, er Ørsted mest interesseret i en forlængelse af de eksisterende vilkår. Derfor er det også vigtigt, at byrådet får truffet en endegyldig beslutning, så den dialog eventuelt kan komme ud på den anden side i en mere konstruktiv retning. Tilbage i 2024 bad byrådet Kredsløb om at udarbejde en ny plan for fremtidens fjernvarme, og det er den, vi står med nu. I 2025 var vi nødt til at udskyde et stort Carbon Capture-anlæg, men planen er jo, at det stadig skal gennemføres, blot fem år senere. Vi har fået en ny regering, som har iklædt sig grønne klæder. Nu må vi se, om bukserne holder, når man også skal have pungen frem, for det er jo typisk der, testen virkelig skal stå. Planen har været i høring, den kommer nu tilbage. Og vi har her en plan, der viser en positiv samfundsøkonomi, som ikke lægger op til nye biomassefyrede anlæg, som viser, at man godt kan lave grøn omstilling og have en fornuftig tegnebog i lommen samtidig. Det er den rigtige måde at lave grøn omstilling på i en by, som faktisk viser, at vi gerne vil gå foran. Tak for debatten, og jeg glæder mig til at fortsætte den i udvalget.

Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Det er jo fint, at Kristian Sommer kan henvise til tal, der viser, at folk gerne vil have VE-anlæg i deres baghaver. Jeg vil bare gerne opfordre til, at man prøver at tage ud og snakke med de mennesker, det handler om. Jeg synes, Kristian Sommer skal tage den artikel i Politikken i baglommen, og så tage ud til Vosnæs, til de mennesker, der er flyttet ud i naturen for at bo i fred og ro, som nu skal forholde sig til, at Aarhus Byråd vil plante tre megavindmøller i deres baghave, ødelægge den skønne natur, som de bor i, med industrianlæg, som en kæmpe vindmølle er. Prøv at tage ud og snakke med de mennesker, i stedet for at sidde og kigge i en eller anden artikel i Politikken, som siger noget fra et spørgeskema. Det handler om folks hverdag det her, og det er derfor, det er så vigtigt i en sag, og det er vigtigt, at vi gør det på en ordentlig måde.

Borgmesteren

Kristian Sommer får lov til en meget hurtig replik. Værsgo.

Kristian Sommer (S)

Jeg vil meget gerne tage ud og snakke med borgerne. Jeg håber også, at Jakob Søgaard Clausen vil tage med ud og snakke med de borgere, der bliver berørt af det her anlæg, vi ligger i forbindelse med fremtidens fjernvarme. Og så kan jeg jo også bare sige, at vi skal også huske at snakke med alle de borgere i hele Aarhus Kommune, som ønsker mere vedvarende energi. Tak for ordet.

Borgmesteren

Godt. Tak for en god debat. Det er en kæmpestor sag for Aarhus, det her. Det handler om, hvordan vi sikrer, at der er varmt vand og varme i vores radiatorer, lejligheder og huse fremadrettet, og hvordan vi gør det på en god, ordentlig måde. Måske vil jeg bare lige bruge anledningen bare til at sige et enkelte ting. Der var i debatten en snak om, at nu var CCS for al tid og evighed væk. Det er ikke min opfattelse, at CCS for al tid og evighed, det er klart, at vi skal i dialog med en ny regering, men den ti den glæde. Jeg har stadig forhåbninger til, at vi kan suge CO2 ud af røggassen fra vores kraftvarmeværk. Dertil vil jeg sige, at sådan nogle planer her, og det synes jeg også afspejles i debatten, er jo enormt komplekse, enormt tekniske, men det vidner om, at vi har et forsyningsselskab, synes jeg, i topklasse, så derfor også en stor ros til vores selskab Kredsløb og en stor ros til medarbejdere i Teknik og Miljø og Kredsløb, som har arbejdet med det her. Det er ikke let, og der er ikke alle kommuner, der vil kunne gøre det her. Så ros også den vej. Sagen er blevet sendt til behandling i Natur- og Klimaudvalget, og vi vender retur til den i byrådssalen. Jeg er sikker på, at skulle man have lyst til at deltage i sagen, at formanden åbner op for, at man vil kunne komme ind og blive klogere og stille de spørgsmål, der nu engang skal stilles. Tak for en god debat.

Speaker index

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 03.06.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.