Klassens time: EL's forslag om obligatorisk genindførelse går i Børn og Unge-udvalget

Afskrift

Borgmesteren

Godt, så går vi til partiforslagene, inden vi behandler de lukkede sager. Det første forslag er et forslag fra Enhedslisten om at indføre en ugentlig klassens time. Jeg skal bede rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom, SF, om at forelægge sagen. Værsgo.

Thomas Medom (SF)

Tak for det. Og jeg tænkte, at det her forslag måske var en anledning til bare lige at minde byrådet om skolernes timebank. Det er jo noget nyt, der er blevet indført med den seneste folkeskolereform, og jeg er ikke sikker på, at alle i byrådet faktisk ved, hvad det er for en størrelse, der er blevet indført, blandt andet på de aarhusianske skoler. Det er de ressourcer, der ligger fra, ud over minimumstimetallet af pauserne, de ressourcer, der ligger ud over det, og derudover ligger der så også yderligere ressourcer, som kan anvendes. Eksempelvis kan man vælge at øge skoledagens længde, have flere timer, man kan også bruge ressourcerne ind i de timer, der er der. Og så er der alle de formål, som mange også ved, at en folkeskole har. Mange af de opgaver, der ligger, som er mangfoldige. Det kan være åben skole, det kan være supplerende undervisning. Det kan være elever, der skal have taget nogle individuelle tests. Det kan være, der skal være en bevægelsesaktivitet. Det kan være, der skal holdes et sensommermarked. Alt muligt andet. Og en del af det, der også ligger i timebanken, det er klassens tid, der i gamle dage hedder klassens time, som ligger med 30 lektioner per årgang. Så vi registrerer ikke længere, det gjorde man engang, men hvordan sådan ned på ugeplan, hvordan lektionerne er fordelt. Det har vi tillid til, man ved ude på den enkelte skole. Men min og Børn og Unges overbevisning er, at i alt overvejende grad, så bruger man klassens tid på den måde, som det bliver foreslået idet her forslag. Der er en ugentlig lektion på årgangene i den aarhusianske folkeskole. Men der er handlefrihed til, at man kan gøre noget andet. Det vil sige, at hvis der er en skoleledelse, hvis der er en skole, der bestemmer sig for, at vi vil gerne have noget af det her i den faglige undervisning, vi vil gerne have et forløb, hvor vi måske puljer nogle timer en uge, og så har mindre en anden uge, så er der den frihed. Min anbefaling vil være, at vi fastholder den frihed på den enkelte skole, og også set i lyset af den frihedsdebat, vi havde så sent som på det seneste byrådsmøde, og ikke lave den her binding af ressourcerne. Hvis byrådet ønsker at gå den vej, som Enhedslisten vil, så er det selvfølgelig en mulighed, og så kan vi, vil vi relativt hurtigt i forvaltningen kunne præsentere en model til at gøre det.

Borgmesteren

På vegne af forslagsstiller Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten – De Rød-Grønne. Værsgo.

Jeppe Ulrich Lomholt (EL)

Jo tak. Det er godt at tale om tingene. Det er ikke alle, der er lige gode til det. Det har jeg nogle ekskærester, der er enige i. Det er noget, man skal lære. Og børn, de er i den læringsfase, ikke også. Og de er i mange læringsfaser. De skal også lære empati, fællesskab, det at være en god ven, eller at være god ved dem, man ikke er venner med. Det er også noget, man skal lære. At have en mening, at turde sige den, at stole på sig selv nok til at lade sig danne en mening om tingene. Det er også noget, man skal lære. Og klassens time er en måde at sætte struktur omkring det og understøtte det på en faglig måde, den sociale og den demokratiske læring. Og det er netop det, altså strukturen i det her, den faste skemalægning og forudsigeligheden, der adskiller det fra klassens tid og timebanken. At klassens tid er verdensklasse, det var også lidt sjovt, okay, der var ikke lige så mange, der grinede der, det har man kunnet se i København, hvor SF faktisk var med til at stille et forslag om at genindføre klassens time, som jo er noget, man har haft før. Det fik også opbakning for Konservative, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, og selvfølgelig også Enhedslisten, som også var med til at stille forslaget. Og det skal nu tilbage på skoleskemaet. Men altså med det sagt, så hører jeg jo, hvad hedder det, rådmanden. Og jeg vil ikke lade som om, at jeg er den endegyldige ekspert på, hvordan tiden og ressourcerne bliver brugt ude i folkeskolen. Jeg er 27 år. Jeg har været barn engang, men det er ved at være et stykke tid siden, så jeg er ikke den bedste til at forstå, hvordan det er at gå i skole. Og jeg er også, altså for den sags skyld, i forhold til det konkrete indhold og den sociale læring, så er jeg jo politiker, så jeg er nok heller ikke den bedste til at forstå det her med ikke at have lyst til at tage ordet. Men det er også derfor, at det forslag, vi egentlig stiller, der har vi prøvet at tage en lidt ydmyg tilgang til det her, der ikke nødvendigvis bare handler om at sige, nu gør vi det her. Men handler om at lave en undersøgelse, hvor der skal tages udgangspunkt i at lytte til dem, der faktisk har bedst forstand på skolen og socialt liv, før vi overhovedet vil gøre noget. Altså lytte til eleverne, lytte til forældrene, lytte til lærerne og pædagogerne. Fordi vi er villige til at lade os overbevise om, at det her ikke er den bedste vej frem. Men vi står ved forslaget, og vi håber, at det vil møde opbakning, både her i byrådssalen og uden for byrådssalen. Og vi håber, at parterne uden for byrådssalen kan byde ind med nogle gode og faglige idéer til den konkrete implementering. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Normalt så påpeger jeg jo, når man indleder eller snakker om personlige forhold, men man må gerne inddrage sin egen ekskæreste i samtalen, har man brug for det. Lad det være sagt. Eva Borchorst Mejnertz, Socialdemokratiet. Værsgo.

Eva Borchorst Mejnertz (S)

Tak for det. Jeg er ikke i tvivl om, at Enhedslistens forslag her er velment. Når det så er sagt, så tænker jeg, at et godt princip kan være at prøve at undersøge, om der er et behov for forslaget. Det er der vist i København, har jeg ladet mig fortælle, og som ordføreren også er inde på. Men er det også tilfældet i Aarhus? Det tror jeg nemlig ikke. Det kan også være en lille smule skørt, når nu vi diskuterer, hvordan vi kan give mere frihed til skolerne, som flere også formentlig vil komme ind på. Så man kan jo overveje at tage det ind i den drøftelse. Da jeg var barn, der talte vi om klassens time, ikke klassens tid. Og vi talte om klasselæreren, ikke om kontaktlæreren, som man gør i dag. Men det betyder ikke, at vi ikke arbejder med det i dag. Jeg har selv tre børn, som har nydt godt af klassens tid på deres skoler og af deres kontaktlærer. Vi har ikke oplevet, at der var behov her, for at vi går ind og er mere styrende. Jeg læser også, at Enhedslisten gerne vil have den her debat og høre de forskellige aktører på området. Det synes jeg egentlig er rigtig, rigtig fint. Jeg har selv taget fat i skolelederforeningen. De oplever bestemt ikke, at der er behov for det her forslag. Jeg har også haft fat i Aarhus Lærerforening. De ser heller ikke behovet. Og så har jeg haft fat i BUPL. De tænker heller ikke umiddelbart, at der er et behov. Men Forældrenes Landsorganisation, FOLA, har oplevet det her behov i København, hvor det også efterspørges af børn og unge og forældre. Så uanset synes jeg bestemt, at det er en drøftelse værd i Børn og Unge-udvalget. Og det er også der, jeg vil anbefale, at vi tager drøftelsen i første omgang. Vi skal nemlig tænke os godt om, før vi sætter gang i nyt bureaukrati og sender det her forslag videre. Vi kan også alternativt afvise forslaget med det samme, og så bare tage drøftelsen i Børn- og Ungeudvalget og tage den i forbindelse med den proces, vi allerede har omkring frihed i skolen. Så det skulle være ordene herfra. Tak.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Mette Bjerre, SF. Værsgo.

Mette Bjerre (SF)

Klassens tid, eller klassens time, bliver brugt på alt muligt vigtigt. Det er her, der er tid til at løse store og små konflikter, som opstår i en klasse. Det er her, der er tid til at planlægge lejrturen, eller til at brainstorme over, hvad man skal lave blå mandag. Det er i klassens tid, at man kan vælge elevrådsrepræsentant og give eleverne tid til at diskutere relevante ting i den sammenhæng. og det er i klassens tid, at man kan arbejde med relationer, samarbejde og dannelse som det primære fokus. Og i Aarhus har vi ikke et krav om, hvordan eller hvor ofte skolerne skal holde klassens tid. Der er afsat timer i timebanken, så hver skole kan prioritere det. Vores indtryk er, at klassens tid eller klassens time findes på skolerne i Aarhus, og at lærerne netop bruger tiden på de her relevante emner, som jeg beskriver. Vi synes, at klassens tid er vigtig. Vi synes, det er vigtigt med tid, som kun handler om klassens sammenhold og om trivsel. Men vi mener ikke, at der er behov for at lægge strammer og rammer ned omkring, hvordan og hvor ofte man holder det på de enkelte skoler. Vi synes, det er godt, at skolerne har friheden til selv at prioritere over timebanken, som de har det i dag.

Borgmesteren

Så er det Martin Christensen, Venstre.

Martin Christensen (V)

Tak for det. Hver morgen spiser jeg morgenmad sammen med min søn Christian. Han går i 3. klasse på Ellevangskolen. Vi får et spejlæg på en rugbrødsmad. Og så gennemgår vi dagen, hvad der skal ske, og jeg fortalte min søn, at i dag skulle jeg ind i byrådssalen, og vi skulle drøfte Enhedslistens forslag om klassens time. Og så siger han: ”men far det har vi jo allerede”. Det er rigtigt. For i virkeligheden er det langt de fleste skoler, de har og arbejder målrettet og seriøst med netop de formål, som Enhedslisten beskriver. Det hedder måske ikke klassens time, så hedder det klassens tid, eller demokrati og medborgerskab. Det kan være trivselsforløb. Alt sammen noget, som passer til elevernes alder, den lokale skolekultur og de udfordringer, man faktisk står med. I Venstre stemmer vi imod det her forslag. Det gør vi ikke, fordi vi er imod trivsel, demokrati og elevinddragelse. Tværtimod. Vi gør det, fordi vi er grundlæggende uenige om vejen hertil. Fordi det er netop den lokale faglighed og det professionelle råderum, som vi ønsker at forsvare. Jeg synes, det er ærgerligt, når Enhedslisten vil gøre én bestemt organisering obligatorisk for alle skoler, alle klasser, alle årgange. Så er det et skridt væk fra den frisættelse, som vi netop har drøftet her i byrådssalen. Og det sender et signal om, at vi i byrådet ved bedre end skoleledelser, lærere og pædagoger ude på skolerne. Aarhus Lærerforening er, som ordføreren fra Socialdemokratiet sagde også, bestemt heller ikke tilhænger af genindførelsen af klassens time som en fast form. De peger i stedet på noget langt vigtigere: hvordan kan vi styrke klasselærerens rolle, relationen til eleverne og tiden til relationsarbejde, der ikke altid kan presses ind i et skema? Det er et synspunkt, som vi i Venstre deler. For trivsel og demokrati opstår ikke, fordi vi står på et fedt skrift i et ugeskema. Det opstår i tillidsfulde relationer, tydelige voksne og en hverdag, hvor der er plads til at gribe det, der faktisk fylder i klasserne lige præcis nu. I Venstre tror vi på, at mere kvalitet ikke skabes med flere krav, men med tillid. Tillid til lærerne, tillid til pædagogerne, tillid til ledelserne og tillid til, at skolerne ved, hvornår der er brug for et klassemøde, og hvornår der er brug for noget andet. Det er en smule absurd, at vi for to uger siden var enige om, at folkeskolen skulle frisættes, og nu har vi et parti, som vil diktere én model for alle folkeskoler i Aarhus.

Borgmesteren

Så er det Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Værsgo. Bünyamin Simsek (KF): Ja, ordet tillid er væsentligt i den her sag. Men jeg synes faktisk, når jeg skal kigge på talen fra Enhedslistens ordfører, så synes jeg, at den var god, konstruktiv, selvreflekterende i forhold til, hvad forslaget egentligt lagde op til, og hvad det var for en viden, man havde på området i forhold til, hvordan det kunne iværksættes. Så det synes jeg, at der får man et lille plus på kontoen. Men jeg savner den refleksion, der var i at være bekymret for kunst i rundkørsler. Og den seriøsitet og den faglige ballast, man efterspurgte der fra Enhedslistens side, trukket ned over det her forslag. Der må jeg sige, der vinder bekymringen for kunst i rundkørslerne fra Enhedslistens side. Den mangler i den her indstilling. Og det kan godt være, at det er forvaltningen, der skal komme med forslag. Det ændrer ikke på, at man lægger op til, at det skal være én model, der kan genindføres af alle klassens time ved alle kommunens skoler. Og det er fuldstændig rigtigt, som både Socialdemokratiets ordfører og Venstres ordfører har været inde på, vi har for i eksempel i udvalget en ganske fin drøftelse af, hvordan vi kan gribe frisættelsen af vores skoler, som der er bred opbakning til. Der er spørgsmål om vi skulle starte med 5 skoler eller 10 skoler, og skal det tage 3 år, skal det tage 4 år at lave den her forsøgsordning? Hvor mange er interesseret? Og igen et andet keyword i her, det er jo det, Eva

Borchorst Mejnertz var inde på

Er der et behov? Nej. Vi ønsker ikke at blive sammenlignet med Københavns Kommune. Der må jeg så konstatere, at vi i hvert fald forhåbentligt på det her område også er i front, hvor vi værner omkring den decentrale beslutningskraft, hvor vi har tillid til vores skolebestyrelse, ledelse, om at sammensætte hverdagen ude på skolerne, som lige netop de ønsker det, i samarbejde med eleverne, lærere, repræsentanter og ledere. Og det er sådan, vi skal arbejde i Aarhus Byråd. Det er det spor, vi skal videre. Og det glæder mig også den måde, rådmanden for området igennem mange år har valgt at fortolke det på og lagt frem. Og derfor, uanset om det går i udvalg eller i Magistraten, for det ender nok i Magistraten, uanset om det kommer i udvalg, så måske skulle man bare sende det i Magistraten fra start af, så bliver det et nej til det her forslag fra Det Konservative Folkepartis side.

Borgmesteren

Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mahad Yussuf (RV)

Jamen, jeg vil også tage fat i der, hvor den Konservative ordfører, hvad hedder det, sluttede af. Det er omkring tillid. I Radikale Venstre, der ser vi jo, at forslaget i sig selv, isoleret set er det jo et ret sympatisk forslag og godt at have sådan en klassens time, men som rådmanden så fint redegør, så har vi jo i dag den her timebank, hvor man kan sørge for at have klassens tid eller medborgerskabstime, eller hvad man kalder det, ude i den lokale skole. Så jeg er langt hen ad vejen enige i de ordførere, der har været før mig. For Radikal Venstre er det afgørende, at det er skolerne selv, der kan tilrettelægge deres egen hverdag og finde den balance, der skal til for, at de kan have, om det skal være en time eller to timer, eller hvor langt, eller hvad de skal kalde det. Det er sådan set ikke op til byrådet at bestemme. Så for os er frisættelse faktisk en nøgleord her i det her forslag. Vi kan heller ikke tiltræde indstillingen eller forslaget.

Borgmesteren

Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Louise Svenstrup (LA)

Ja tak. Fra min skoletid husker jeg klassens time som et rigtig dejligt indslag, hvor den almindelige undervisning blev brudt op, og der var plads til andre aktiviteter og spændende emner. Og derfor gav det mig også et smil på læben, da jeg læste Enhedslistens forslag til vores byrådsmøde i dag. Klassens time er jo et rigtig godt værktøj i værktøjskassen på skolerne, og et værktøj, de helt sikkert skal have mulighed for at bruge, ligesom de jo også har det i dag. Fra mit synspunkt, så har jeg det jo sådan, at hvis vi virkelig vil gøre noget godt for folkeskolen, så skal vi dog ikke tvinge dem til at afholde klassens time. Vi skal for børnenes skyld og for medarbejdernes skyld give skolerne frihed til at indrette undervisningen, så den passer bedst til lige præcis deres børn og deres lokalområder. Det må man sige ikke går hånd i hånd med sådan et one size fits all koncept. Måske er det lig med klassens time, altså glade børn og glade medarbejdere. Måske er det ikke. Det må være op til de enkelte skoler, ikke os herinde på rådhuset. Vi skal ikke i al vores pædagogiske uvidenhed beslutte, hvordan skolerne skal praktisere deres undervisning. Skolerne har som sagt allerede muligheden for at have klassens team, og jeg har fuld tillid til, at de kan forvalte, hvordan de udmønter eller ikke udmønter den ude hos dem selv. Tak.

Borgmesteren

Selv tak, så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Jamen, i Danmarksdemokraterne synes vi egentligt også, det er en væsentlig dagsorden, som Enhedslisten løfter med det forslag her. Men man rammer bare ved siden af skiven, og det er næsten svært at tilføje andre klogere ord end fra de foregående ordførere. Jeg kunne godt tænke mig at tage Jeppe Lomholt med hjem til Martin Christensen og få spejlæg en morgen, og så prøve at høre lidt mere om, hvordan det egentlig foregår ude på skolerne. For der er faktisk en rigtig stor grad af lokalt ejerskab til, hvordan man indretter det, og det er der også et stort politisk ønske om, at der skal være. Og som vi har drøftet på seneste byrådsmøde, et endnu større ønske om, at der skal være endnu mere af det. Og det her forslag fra Enhedslisten, det trækker jo i den forkerte retning, når man taler om obligatoriske klassens time på alle vores folkeskoler i Aarhus. Så derfor vil vi i Danmarksdemokraterne i virkeligheden ikke tilføje så meget mere end det, end at bare sige tak for forslaget, men nej tak til den her tilgang til at detailregulere skolerne.

Borgmesteren

Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak. En skole i København er ikke nødvendigvis den samme som en skole i Aarhus. En skole ude i Malling er ikke nødvendigvis den samme som den, der er ude i Tilst. Sågar en 1. klasse har ikke nødvendigvis det samme behov som en 8. klasse, og sågar 2 forskellige 8. klasser har heller ikke nødvendigvis det samme behov. Derfor synes jeg også, med den dagsorden, som også er blevet sat tidligere, og som også er blevet nævnt flittigt af de andre ordførere, at vi egentlig måske bare skulle prøve at forsøge at køre den i mål i forhold til frisættelse, og lade det være op til den enkelte skole at kunne vide og formidle bedst, hvordan vi bruger den ekstra tid, som der er til rådighed derude. Jeg hører også, at der er jo tid derude, der bliver brugt, både til klassens tid eller til alle andre former for måder at bruge tiden på, som de nu synes er mest fornuftigt. Så det undrer mig lidt, at vi ligesom skal begynde at tage det hele hjem igen og så begynde at komme med et eller andet centraliseret styring. Jeg tror ikke på den her one size fits all model. Jeg tror på, at vi skal styrke de lokale skoler, og vi skal styrke friheden, og det gør man bedst ved at lade de enkelte skoleledere i samspil med klasselærere og kontaktpersoner og hvad det ellers hedder, styre, hvordan det skal være. Så vi kan heller ikke tiltræde forslaget.

Borgmesteren

Godt. Inden vi lige går til runde to, vil jeg forsøge mig med et bud på konklusion, så kan Enhedslistens ordfører sige til, om man synes, det er en god eller en dårlig idé, for man har jo muligheden for at sende sagen i Magistraten og udvalg. Der tegner sig et meget bredt flertal til, at man ikke synes, at man skal indføre en obligatorisk klassens time af hensyn til noget af det, som de mange talere har. Det, der så, jeg lytter mig til i debatten også, som den socialdemokratiske ordfører også var inde på, var, hvordan fungerer det i praksis? Er der ting, som Venstres Ordfører også var inde på, hvor man kan styrke samarbejdet mellem lærere, elever osv. Og spørgsmålet er, om man kan håndtere det i en udvalgsdrøftelse, uden at gå videre med forslaget, så byrådet afviser forslaget. Jeg lytter mig til, at der er et meget bredt flertal, som ikke ønsker at gå videre med det. Men det skal Enhedslistens ordfører have lov til at være med til at bestemme, og det er Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Jeppe Ulrich Lomholt (EL)

Altså, det sjove er, at det, der bliver foreslået der, det er jo faktisk det, som forslaget foreslår. Jeg må sige, at det virker til, at byrådet har læst forslaget forkert, fordi forslaget handler jo faktisk ikke om at indføre klassens time. Forslaget handler om at lave en undersøgelse af behovet for at indføre klassens time og ønsket om at indføre klassens time. Det er også derfor, jeg synes, at det bliver en lidt mærkelig debat, det her. Altså, fordi igen, der bliver sagt, ordet model. Altså ordet model indgår i forslaget her, men ikke i den bøjningsform. Der står modeller. Så det er sådan, altså jeg kunne godt opfordre til, man måske lige nærlæste det en enkelt gang. Men med det sagt, altså den måde, som borgmesteren foreslår, at vi går til det på, synes vi er helt fint, fordi som sagt, så læner det sig rigtig meget op ad, hvad vi lægger op til. Altså det eneste, der så bare ikke kommer med der, hvis det bare kun er en udvalgsbehandling, altså uden noget arbejde omkring det, det er jo så, der kommer til at mangle de her meningstilkendegivelser, fra fx Børne- og ungebyrådet, Aarhus Lærerforening osv. Til det vil jeg også sige, at i forhold til det fagligheden af det, altså man er jo nødt til at undersøge behovet før, at man kan kommentere på behovet. Vi har jo også været i dialog med forskellige parter omkring det her. Ordføreren for Socialdemokratiet nævner for eksempel, at I har snakket med BUPL, som har afvist behovet for klassens time. Men når vi har snakket med BUPL, så har de virket optimistiske omkring det her forslag. Så det er bare det der med, at jeg vil gerne lige minde om, at hvis man tiltrådte det her forslag, så tiltrådte man ikke, at man skulle indføre klassens time, men tiltræder, at man skal lave en undersøgelse af ønsket om at have en struktureret klassens time.

Borgmesteren

Bare til almindelig orientering, altså Enhedslistens forslag, er navngivet forslag om at indføre en ugentlig klassens time. Og en af forslagspunkterne er, at forvaltningen udarbejder modeller for, hvordan klassens time kan implementeres på de enkelte skoler. Så jeg fortænker i hvert fald ikke byrådet i at forstå, at det er det, man ønsker. Jeg er med på, at før man gør det, vil der blive udarbejdet med nogle modeller, men hvis der var et flertal fra byrådet her, ville man jo gå forvaltningsmæssigt, sende et signal til Børne og Ungerådmanden om, at vi nu skal centralisere, tage en central beslutning om at indføre en klassens time. Godt. Ja, ordføreren kan bede om ordet, hvis ordføreren ønsker at tage ordet. Så er det Eva Borchorst Mejnertz, Socialdemokratiet, værsgo.

Eva Borchorst Mejnertz (S)

Jeg tænker også, at det her handler lidt om, hvordan det er, vi normalt arbejder. Og man kan jo til hver en tid, som medlem af et udvalg, bede om at få et tema på dagsordenen. Og få det drøftet med udvalget, og om det kunne være en idé at invitere forskellige parter ind. Det var jo et rigtig godt sted at starte, så vi ikke får produceret for mange forslag, men prøver at arbejde lidt i udvalget, inden vi får stillet forslag. Og der vil jeg i hvert fald sige, at det kunne være rigtig interessant at også drøfte, hvordan kan vi styrke kontaktlærerens rolle. Det ved jeg, det er noget, der betyder noget for Aarhus Lærerforening og Skolelederforeningen. Så vi kan godt bruge det aktivt på den måde. Der er to påstande i forslaget, som skurede lidt hos mig, og som jeg i hvert fald også har brug for, at vi er lidt undersøgende på. Der står nemlig, at elevernes stemme er blevet svækket, og at lærerne er blevet sat i en umulig situation. Det kunne jeg da godt tænke mig at få efterprøvet. Er det faktisk sådan, at eleverne og lærerne føler det i Aarhus? Og så er det sådan, at vi tidligere har været inviteret fra Børn og Unge-udvalget til møde med tillidsrepræsentanterne fra de forskellige skoler i Aarhus. Og det gav netop indsigt i, hvad der rører sig ude på skolerne, og hvad det er, lærerne er optaget af. Så det synes jeg da, at vi skal tage en drøftelse om i udvalg, hvordan vi kan styrke vores arbejde, sådan at vi får stillet nogle rigtig gode forslag. Tak.

Borgmesteren

Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Ja, tak for opsangen om ikke at få læst beslutningsforslaget ordentligt igennem. Nu nævnte borgmesteren selv, hvad der egentlig står i den, så vil jeg heller ikke citere direkte fra det. Når det er så sagt, så ønsker vi heller ikke i Dansk Folkeparti, at der at forvaltningen udarbejder en model for det, qua at vi heller ikke synes, det er en god idé i det hele taget. Så det ender egentlig op med det, vi sagde i første opgang, til trods for den fine opsang fra Enhedslisten.

Borgmesteren

Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Jeppe Ulrich Lomholt (EL)

Jeg læser altså lige den konkrete ordlyd op. At der efterspørges meningstilkendegivelser fra, og så videre, og så videre, og andre relevante parter, om en obligatorisk genindførelse af en ugentligt klassens time, og så videre, og på baggrund af dette skal forvaltningen belyse sagen i Børn- og Unge-udvalget. Altså der er ikke noget der i, at man faktisk indfører det. Endvidere er det næste punkt, at forvaltningen udarbejder modeller for, hvordan klassens time kan implementeres på de enkelte skoler. Det er en undersøgelse, det her. Jeg er bare lidt forvirret over tolkningen. Jeg kan godt forstå, hvis man kigger på titlen, altså forslag om at indføre en ugen i klassens time, okay, fair nok, kunne måske være blevet valgt en bedre titel der, men hvis man lige læser beslutningspunkterne, så er der intet sted, hvor der står, at man indfører klassens time.

Borgmesteren

Ja, jeg ved ikke. Der er forskellige meninger om, hvordan det forslag kan tolkes. Jeg tolker det på én måde, og jeg noterer mig, at Enhedslistens ordfører tolker det på en anden måde. Det er jo fair nok. Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Værsgo. Bünyamin Simsek (KF): Jeg tror ikke, det er første gang, at man føler, at man bliver misforstået i sit politiske budskab. Og det er heller ikke første gang, man vil opleve det. Jeg har oplevet det mange gange, og jeg kommer til at gøre det samme. Jeg kommer til at udtrykke mig i en form på skrift, hvor det ikke er klart og tydeligt i forhold til, hvad budskabet var i mit forslag. Så det synes jeg er helt legalt, at det kan ske. Men jeg tænker, det er vigtigt i hvert fald for det Konservative Folkeparti at sige overfor Enhedslistens ordfører, det er egentlig ikke essensen af, om det er det ene eller det andet. Grundlæggende er vi bare modstandere af at undersøge noget, der handler om at decentralisere magten i byrådet, væk fra de decentrale enheder lokalt, hvor vi ønsker tværtimod at give mere beslutningskraft ud til de decentrale enheder. Så derfor ønsker vi ikke at hverken undersøge eller høre andre om, hvad de synes omkring det her forslag. Og det er derfor, vi afviser det.

Borgmesteren

Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Mahad Yussuf (RV)

Jeg vil egentlig gerne bare sige, at som formand for udvalget, så vil jeg gerne støtte Enhedslisten i, at vi måske kan sende sagen til udvalg for måske at blive klogere på helt præcis, hvad intentionen bag forslaget er, hvis borgmesteren ellers er med på ideen, selvom der er et stort flertal, der afviser forslaget.

Borgmesteren

Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance. Værsgo.

Louise Svenstrup (LA)

Ja, tak. Man fristes jo næsten til at sige, at kommunikation er jo som bekendt en svær ting. Og uanset hvad den præcise intention med forslaget var og ordlyd og så videre, så tror jeg, at det springende punkt for mig bliver, at klassens time bliver et meget snævert fokus. Det er et meget snævert område at kigge på i forhold til at bedre nogle af de problematikker, vi nok godt i det her lokale kan være enige om, at der er i vores folkeskole. Og når det så er sagt, har vi jo i Liberal Alliance overhovedet heller ikke lyst til at tvinge noget som helst ned over skolerne, og det være sig så klassens time eller andet. Og så kan jeg også godt have en bekymring for, at Enhedslisten med det her forslag er i gang med at forsøge at løse et ikke-problem. Et problem, der ikke findes ude i virkeligheden. Og selvom det jo for nogle borgere måske kan opleves som en politisk disciplin at forsøge at løse ikke-problemer, så synes jeg, at vi har andre væsentlige, reelle problemer, vi skulle tage os af i stedet for, både i udvalg og i byrådssalen. Tak.

Borgmesteren

Godt. Jeg lytter mig til et ønske om en udvalgsbehandling fra Radikale Venstre og Enhedslisten. Er det korrekt? Det skal ikke være for min skyld. Men jeg lytter mig til, at der er et ønske her. Så må man få belyst de ting, der er at belyse. Mit klare billede er stadigvæk, at byrådet er af den overbevisning, at man ikke skal hverken indføre eller undersøge modeller for, hvordan det kan indføres, fordi man har andre ting. Men det kan vi jo blive klogere på, når man har haft udvalgsbehandling. Sagen sendes til behandling i Børn- og Unge-udvalget.

Speaker index

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 06.05.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.