Afskrift · Byrådsmøde 22. april 2026 · punkt 5 + 12 · frisættelse
Frisættelse af skoler og dagtilbud: Magistratens prøvehandling og V-forslag i Børn og Unge-udvalget
Lang debat om lokal frihed vs. bindinger. Begge sager — Magistratens prøvehandling (op til 5+5) og Venstres treårsforsøg — sendes samlet i Børn og Unge-udvalget.
AI-genereret fra offentlig afskrift
Opsummering
Byråd · nyhed og afskrift fra Aarhus Kommunes FirstAgenda-materiale (signeret byrådsdebat + bilag)
| Kilde | FirstAgenda — Aarhus Byråd 22. april 2026, punkt 5–12 |
| Signeret afskrift | Bilag «Byrådsdebat 22.04.2026» |
| Bilag | Indstilling, Sagsfremstilling / beslutningstekst, Beslutningsforslag V 10.04.2026, Sagsfremstilling / beslutningstekst |
| Metode | Officiel FA-tekst (ikke Kommune-TV VTT) |
Opsummering (neutral)
Byrådet behandlede Magistratens prøvehandling om frisættelse af op til fem dagtilbud og fem skoler (punkt 5) sammen med Venstres beslutningsforslag om et treårigt frisættelsesforsøg på op til 10 skoler og 10 dagtilbud plus model for lokal «nulstilling» af støttefunktioner (punkt 12).
Thomas Medom (SF) som rådmand for Børn og Unge indledte prøvehandlingen. Martin Christensen (V) forklarede Venstres forslag. Debatten kredsede om lokal beslutningskraft, bureaukrati, lighed mellem tilbud og medarbejdertrivsel — med indlæg fra S, SF, EL, RV, LA, DD og DF.
Beslutning: Begge sager fremsendes til Børn og Unge-udvalget til samlet/videre behandling (ingen endelig vedtagelse af forsøgsdesign i salen).
Beslutning
- Punkt 5: Fremsendes til Børn og Unge-udvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 22. april 2026.
Sagen blev behandlet sammen med sag 12.
- Punkt 12: Fremsendes til Børn og Unge-udvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 22. april 2026.
Sagen blev behandlet sammen med sag 5.
Uofficiel journalistik baseret på Aarhus Kommunes officielle FirstAgenda-materiale (signeret afskrift + bilag). Erstatter ikke kommunens egne dokumenter — følg kildelinks.
Kilder / læs mere
- FirstAgenda — Aarhus Byråd 22. april 2026, punkt 5
- FirstAgenda — Aarhus Byråd 22. april 2026, punkt 12
- FirstAgenda — signeret afskrift: Byrådsdebat 22.04.2026 (bilag)

- FirstAgenda — bilag: Indstilling
- FirstAgenda — bilag: Sagsfremstilling / beslutningstekst
- FirstAgenda — bilag: Beslutningsforslag V 10.04.2026
- FirstAgenda — bilag: Sagsfremstilling / beslutningstekst
Afskrift
Punkt 5 — Frisættelse af dagtilbud og skoler
Borgmesteren
Godt, så går vi til sag nummer 5 og sag nummer 12, som handler om henholdsvis en sag fra Børn og Unge om frisættelse af dagtilbud og skoler, og et forslag fra Venstre om frisættelse og nulstilling på udvalgte folkeskoler og dagtilbud. Og nu skal vi lige diskutere lidt proces. For ved et forslag, der stilles, så er det normalt rådmanden for den pågældende magistratsafdeling, der forelægger sagen. Og det vil jeg egentlig også foreslå, at vi gør i sagen her, hvis rådmanden ellers er enig i den betragtning, og så kan forslagsstiller få lov, og så tager vi den sædvanlige partirunde. Den er købt. Det er det, vi gør. Så vil jeg give ordet til rådmanden for Børn og Unge, Thomas Medom, SF. Værsgo.
Thomas Medom (SF)
Tak for det. Jeg synes, det er stærkt, at det lader til, at der er bred politisk nysgerrighed og vilje til at arbejde med frisættelse af vores skoler og vores dagtilbud for de beslutninger og rammer og bindinger, hvad der ellers kan være, som ikke giver mening eller som kan ændres. Vi skal selvfølgelig løbende være nysgerrige på, er der noget, der kan skabe mere værdi i arbejdet for vores børn og unge, for medarbejderne, den pædagogiske kvalitet, undervisningen, lokale beslutningskraft, mindre administrativ bøvl, mere tid til kerneopgaven og hvad der ellers kan komme frem. Jeg er også glad for, at Venstre har spillet konkret ind til den byrådsindstilling, vi allerede har talt omkring i udvalget. Den indeholder en konkretisering. Der er også nogle dilemmaer i den og noget, hvor vi er nødt til at kunne arbejde videre. Men jeg synes, det er velkomment også at få en diskussion af de understøttende funktioner, og for den sags skyld også om, hvordan vi tager læring og evaluerer. Børn og Unges byrådsindstilling tager udgangspunkt i en proces, der skal starte nedefra, hvor man skal være undersøgende og nysgerrig på, hvor bøvler det for de enkelte daginstitutioner, for de enkelte lokale tilbud. Hvor kan vi gøre noget anderledes? Hvor kan vi understøtte? Vi skal have udvalget tæt på, sørge for at involvere og tage dilemmaerne og give os tid til også at tale med hinanden om dem. Jeg ser ikke noget til hinder for, at forslagene godt kan spille sammen, i hvert fald et stykke hen ad vejen. Og jeg kunne godt forestille mig, at der var nogle tilbud, der også syntes det er interessant at arbejde med drift- og støttefunktioner i en frisættelsestankegang. Men det er klart, det kræver nogle mellemregninger og proces. Der er også nogle politiske beslutninger, der er forlig. Der er også nogle økonomiske hensyn, som vi også får brug for at belyse yderligere i det fremadrettede. Især hvis vi går op på en faktor, hvor det er op til omkring 20 procent af Børn og Unges tilbud, der vil skulle være med. Så vil det også kunne rokke noget ved de tilbud, der er tilbage, ved de organisationer, der er involveret. Så om vi måske skal give os tid til en lidt mere involverende proces, og ikke have alle svarene på omfang. Det tror jeg måske, at det kloge næste skridt er at blive klogere på, hvad er det egentlig, man har lyst til lokalt, og hvad bøvler. Og så kan vi jo se, hvor meget skal vi involvere, eller hvor meget skal omfanget være, og så tror jeg selvfølgelig, at det er helt afgørende, at vi både får beskrevet samarbejdet med blandt andet Teknik og Miljø, og også med Borgmesterens Afdeling på de steder, hvor de er understøttende funktioner. Grundlæggende så synes jeg, at der er læring at tage. Der har været interessante ting i de frikommuneforsøg, der har været i Holbæk, der har været i Esbjerg, der er også udmærkede eller spændende erfaringer fra Sundhed og Omsorg. Jeg synes, det vil være en fejl ikke at se, om vi ikke kan få nogle af de samme gevinster, nogle af de samme opdagelser, også på børneområdet, med alle de dilemmaer, der også er i arbejdet på den her måde. Og procesmæssigt er jeg enig med borgmesteren i, at det er en lille smule kompliceret, hvad det kloge vej er frem. For på den ene side kunne Venstres forslag jo godt tåle en magistratsbehandling og få belyst økonomi. På den anden side kan man måske håndtere det i en udvalg og få belyst og få lavet en proces, der kan vej frem. Det vil jeg i hvert fald godt være indstillet på at give et forsøg. Og så måske give sig tid til også, at det kræver mere end et enkelt udvalgsmøde. Bliver der brug for en magistratsbehandling for at komme helt i mål, så kan jeg også være i den proces.
Borgmesteren
Bare til processen inden jeg giver ordet videre til Venstres ordfører. Altså man kan godt henvise sagen til udvalg, så vil det kræve, at man bruger lidt tid i udvalget og får beskrevet de juridiske, de økonomiske konsekvenser af forslaget og også nogle af de ting, som rådmanden er inde på. Hvis sagen kommer ufuldstændigt tilbage, så bliver den i hvert fald sendt til Magistraten af mig, så det vil det i hvert fald kræve. Nu til Venstres ordfører, Martin Christensen. Værsgo.
Martin Christensen (V)
Tak for det. Folkeskolen og daginstitutioner i Aarhus er i de senere år blevet mødt af en lang række indsatser, initiativer og strukturelle ændringer. Kendte voksne, PLUS-klasser, mellemformer, arbejde med bredere børnefællesskaber, organisering i administrative fællesskaber og samarbejde med Aarhus Ejendomme er blot nogle af de områder, hvor der er stillet nye krav og forventninger til skoler og dagtilbud. Fælles for de her indsatser er, at de er rullet ud bredt og ensartet på tværs af skoler og daginstitutioner, uanset lokale forskelle, uanset elevsammensætning og kontekst. Og det rejser et helt grundlæggende spørgsmål: Har vi i tilstrækkelig grad givet plads til, at den enkelte skole og daginstitution kan finde de løsninger, der virker bedst i virkeligheden? Hvis vi vil styrke kvaliteten i folkeskolen og dagtilbud, så kræver det, at vi tør tage skridtet fra styring til tillid. Frisættelse handler ikke om fravær af retning, men om at flytte beslutningskraften tættere på praksis ud til de mennesker, der hver eneste dag står med ansvaret ude ved vores børn. I Venstre drømmer vi om dagtilbud og folkeskoler, hvor medarbejdere og ledere har frihed til at løse kerneopgaven, hvor fagligheden får plads og hvor vi frisætter institutionerne fra unødvendigt bureaukrati. Vores forslag kommer med forslag til frisættelse, og det handler om, at vi gerne vil signalere, at vi er ambitiøse med det her forslag. Men det skal være den lokale ledelse, medarbejdere og bestyrelse, der bestemmer, hvordan frisættelsen skal forløbe. Så vil jeg her til slut gerne rose rådmanden Thomas Medom, både i forhold til den positive måde, du har taget imod, undskyld, rådmanden har taget imod indstillingen. Men også Thomas Medoms meldinger i pressen i dag, hvor Thomas Medom siger, at vi skal ikke ud i et politisk hundeslagsmål. Jeg er rørende enig. Det her emne er simpelthen for vigtigt til, at der skal gå politisk fnidder i det. Lad os sætte os sammen på tværs af politiske partier og finde den gode løsning for Børn og Unge i Aarhus. Og om det skal være udvalg først eller Magistraten, det vil jeg lade kloge hoveder bestemme. Jeg tror nu godt, at vi kan finde ud af det i udvalget, så det vil jeg anbefale. Tak for ordet.
Borgmesteren
Selv tak. Så er det Eva Borchorst Mejnertz, Socialdemokratiet. Værsgo.
Eva Borchorst Mejnertz (S)
Tak for det. Først vil jeg sige, at intentionen i begge forslag er god. Vi deler ønsket om mindre bureaukrati, mere faglig frihed og mere tid til børnene. Det er en ambition, vi i Socialdemokratiet bakker op om. Men når det er sagt, så er det ikke nok at sige frisættelse, hvis vi ikke samtidig er helt skarpe på, hvad det konkret betyder. I indstillingen fra Børn og Unge er det interessant, men det er også en meget bred og til dels uklar indstilling. Der bliver nævnt muligheden som ændret ansættelsesregler, arbejdsgange og organisering, men hvad er det præcis, vi ønsker at frisætte fra. Og hvad er det reelle råderum, når lovgivning, retssikkerhed og nationale krav stadig gælder? For vi må ikke ende i en situation, hvor forventningerne lokalt bliver større end de muligheder, vi faktisk kan levere. Samtidig er der også den økonomiske dimension. Der lægges op til, at det skal koste 1,5 million årligt inden for eksisterende rammer. Det betyder jo, at de penge ikke går til børnene, men til det organisatoriske omkring det, at få sådan et forsøg og prøvehandlinger op at stå. Derfor skal fordelene stå mål med udgiften. Så er spørgsmålet, hvis udfordringen i virkeligheden er mangel på ressourcer, hvor meget løser frisættelsen så? Når vi ser på Venstres forslag, så går det i en mere konkret retning, men det peger også bagud mod en organisering, vi tidligere har valgt at ændre. Administrative fællesskaber og Aarhus Ejendomme er jo ikke opstået tilfældigt. De er blandt andet indført for at frigøre ressourcer og sikre en mere ensartet og effektiv drift. Hvis vi begynder at rulle det tilbage, hvor stopper det så? Og hvad betyder det for økonomien og for ligheden mellem skolerne? For vi risikerer, at de i praksis bliver de mest ressourcestærke enheder, der får mest ud af sådan en model. Derfor mener vi i Socialdemokratiet, at det rigtige næste skridt er at se de to forslag i sammenhæng. Vi vil gerne have den behandlet grundigt i Børn- og Ungeudvalget, og vi mener, at Venstres forslag også kræver en magistratsbehandling, så vi får belyst både økonomi og konsekvenserne ordentligt. For vi er åbne for forandring, vi er åbne for frisættelse, men vi vil have, at det sker på et oplyst grundlag og med blik for både kvalitet, retssikkerhed og fællesskab. Tak for ordet.
Borgmesteren
Så er det Mette Bjerre, SF.
Mette Bjerre (SF)
Værsgo. Vi synes, det er to rigtig spændende sager. Vi kan fuldstændig bakke op om indstillingen fra Børn og Unge og vil meget gerne kvittere Venstres Forslag, som vi synes spiller rigtig fint sammen med den her indstilling. Vi har allerede gode erfaringer med frisættelse i Sundhed og Omsorg. Arbejdsglæden steg. Og noget af det mest interessante for mig var, at meget af det, man ønskede sig frihed til, det kunne man i princippet allerede gøre som leder, men man var ikke klar over det. Og det i sig selv er en pointe, der er værd at tage med. For os handler det grundlæggende om to ting. Det handler om, at medarbejdere og ledere slipper at få noget af det bøvl, der stjæler tid fra kerneopgaven. Og så handler det om at vise tillid til de lokale ledere, medarbejdere og sådan set borgerne. Så beslutningen tages tættere på hverdagen og tættere på de borgere, det handler om, hvis de kan lade sig gøre. Venstres forslag peger på noget vigtigt om understøttende funktioner og ledelsesrum omkring dem. Og jeg tænker, det er oplagt at tage nogle af de tanker og point med videre. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at frisættelse for én institution eller skole ikke må unødigt gå ud over skoler og institutioner, som ikke er med i forsøget. Hvis for eksempel pedellen kommer tilbage til en skole, hvordan hænger økonomien så sammen for resten? Vi har set, at frisættelse fra unødigt bureaukrati kan noget godt inden for Sundhed og Omsorg. Vi har også erfaringer med, at det desværre ikke giver meget store ændringer på børneområdet i andre kommuner, så vi må ikke tro, at frisættelsen kan løse alle problemer. Men det er et godt skridt, og vi er spændte på, hvor mange skoler og daginstitutioner, som har lyst til at være med. Så jeg er i tvivl om, hvordan det ender i forhold til, om de følges ad i en udvalgsbehandling, så man kan prøve at indarbejde nogle af tingene fra Venstres forslag, eller om der er behov for noget andet. Men det var egentlig vores indstilling til det.
Borgmesteren
Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten – De Rød-Grønne. Værsgo.
Jeppe Ulrich Lomholt (EL)
Tak. Det meste af vores tanker er allerede blevet sagt af de forskellige partier. Jeg har ikke rigtig syntes, at jeg har været uenig i noget som helst, der har blevet sagt indtil videre faktisk. Så jeg vil prøve at undgå at gentage alt for meget. Og så vil jeg sige, at jeg synes, det er meget heldigt, at de her to forslag er kommet på samme tid, fordi de mangler, der er i det ene forslag, bliver meget godt dækket ind af det andet. For eksempel så det her spørgsmål om, hvad frisætter man fra, der er jeg glad for, at Venstre har kommet med nogle bud på det. Og også nogle gode bud, synes vi, i Enhedslisten. For eksempel det her med, hvad hedder det, rengøringspersonale, hvor vi jo kan konstatere, at der har været mangelfuld rengøring på mange skoler. Vi er en smule kritisk over for økonomien i det her, men ikke mere kritiske end at vi gerne vil arbejde videre med det, hvilket vi også har signaleret i udvalget. Og ja, så vil jeg lade jer slippe for at høre en gentagelse af pointerne fra SF og Socialdemokratiet, så jeg sætter mig ned igen. Tak.
Borgmesteren
Så er det Mahad Yussuf, Det Radikale Venstre.
Mahad Yussuf (RV)
Jeg skal også gøre det kort. Langt hen ad vejen er jeg egentlig enig med både Socialdemokratiets ordfører og Venstre. Vi har snakket rigtig meget om frisættelse i det her, i byrådssalen her, og oftest så er det jo et område, vi har forskellige måder at se på. I Sundhed og Omsorg har man arbejdet med frisættelse i de sidste, nogle år i forhold til, og der har de egentlig haft nogle gode erfaringer derfra. For Radikale Venstre, der handler om tillid til vores pædagoger, vores lærere og vores ledere. Det er dem, der kender børnenes og deres institutions hverdag bedst. Derfor skal vi egentlig give dem den fulde fleksibilitet, som vi overhovedet kan give. Det er i hvert fald forslaget fra rådmanden, eller fra Børn og Unge. Hvis jeg vender mig op mod forslaget fra Venstre, synes jeg også, der ligger nogle gode takter i det. Der er meget konkret i forhold til rengøring, som vi også synes er meget nysgerrige på og positivt indstillet over for. Men det griber også ind i et område, som jeg tror, det var Socialdemokratiets ordfører, der var inde på, som kigger lidt bagud i forhold til hele ejendomsområdet. Og det synes vi ikke helt, i Radikale Venstre, måske er vejen at gå, fordi jeg synes, der også er lidt forskel på forskellige virkeligheder i forhold til i vores institutioner. Så derfor tænker vi lige at behandle den, om det er så i udvalg eller magistratsbehandling, det må borgmesteren jo afgøre, for at belyse den her sag så godt som vi kan, inden vi i hvert fald kan, hvad der er muligt og hvad der ikke er muligt. Men i Radikale Venstre er vi i hvert fald nysgerrige på Venstres forslag og bakker noget af det op.
Borgmesteren
Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance.
Louise Svenstrup (LA)
Ja tak. Liberale Alliance ser jo selvfølgelig meget positivt på den her frisættelsesdagsorden i sådan en forsøgsordning med folkeskolen og daginstitutioner i vores kommune. Og vi takker SF og Venstre for at bringe det til bordet. Vi mener jo grundlæggende, at mere frihed til de lokale ledelser og medarbejdere er vejen til bedre kvalitet og stærkere faglighed. Vi er dog samtidig lidt nysgerrige på de konkrete rammer for frisættelsen, ligesom nogle af de andre partier, der har kommenteret, også har nævnt. Vi anerkender, at det kræver en lidt større diskussion og behandling i udvalg og måske Magistrat at lande der, men vi ser meget frem til at få noget, der er lidt mere konkret end det, vi kan se i indstillingerne. Vi kunne måske også i den forbindelse opfordre til at overveje en temadrøftelse generelt set omkring folkeskole, institutionsområdet, omkring frisættelsesdelen, men man kunne meget passende også trække sådan noget som skolevægring ind i diskussionen. Det er jo to meget væsentlige områder i vores velfærdstilbud. Jeg vil ligesom Jeppe også springe over og træde mere rundt i det, der allerede er blevet sagt. Så derfor vil jeg slutte med at sige, at som rådmanden også var inde på, så synes vi, at det er rigtig vigtigt, at man tænker på, og kigger på, hvad der ellers er af gode erfaringer rundt omkring. Sundhed og Omsorg, er blevet nævnt. Frisættelse af vores plejehjem, det er oplagt. Men der er jo også andre kommuner, der har arbejdet med det her område, så vi måske ikke behøver at opfinde den dybe tallerken. Så jeg vil slutte med, at frisættelse handler jo i sidste ende om tillid. Det handler om tillid til faglighed, til ledelsen og til, at de bedste løsninger ofte findes lokalt, ude på skolerne, ude i daginstitutionerne. Og hvis vi tør at give den frihed, så kan vi skabe bedre kvalitet og trivsel, både for vores medarbejdere og for børnene. Det er i hvert fald også den erfaring, man har gjort sig i Sundhed og Omsorg. Tak.
Borgmesteren
Selv tak, og jeg vil blot minde ordføreren om, at udover en god tale, så at når man påtaler kollegaer, så er det med fulde navn, Jeppe Ulrich Lomholt. Tak. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne, værsgo.
Jakob Søgaard Clausen (DD)
Tak for det, og tak for to gode sager fra rådmanden og fra Venstre. I Danmarksdemokraterne bakker vi også fuldt op om den her frisættelsesdagsorden, og synes det er dejligt, at det nu også kommer på folkeskole- og dagtilbudsområdet. Vi er jo også nysgerrige på, hvor stort et omfang skal vi være, antallet af institutioner. Jeg tror godt, at ambitionsniveauet måske kan være lidt større end det, som rådmanden lægger op til. Og herunder også, hvor hurtigt der kan gå, før vi kan komme i gang. Der er lang tid til 1. januar. Så er vi også optaget af, at når man laver sådan et projekt her, så vil vi jo på den ene side gerne kunne følge det, og også have nogle gode erfaringer for det, i forhold til, om vi skal rulle det ud. Men jo også omvendt ikke få skabt et for stort kontrol- og evalueringsregime rundt omkring det, så vi ligesom ender med at modgå de intentioner, vi gerne vil, så man lokalt skal dokumentere, hvordan man bliver frisat. Og det er jo selvfølgelig sådan et klassisk dilemma, og der er nogle gode erfaringer henne fra den tid i Sundhed og Omsorg, man har kørt med det på plejehjemmene og stadigvæk gør. Så det er selvfølgelig også helt oplagt at tage det med ind. Så er vi jo også nysgerrige på, hvor langt byrådet tør at gå. Hvad er det for nogle områder, hvor man tør at give slip? Jeg synes også, det er oplagt egentlig at give slip på noget af det, der har været på ejendomsområdet, som Venstre helt oplagt peger på. For det er noget af det, der bliver presset på folkeskolerne og ude i dagtilbuddene, hvor lederne bruger rigtig meget af deres tid på ting, som i virkeligheden ikke handler om deres kerneopgaver. Og der er det relevant at se, om vi har skruet det forkert sammen nogle steder, og at der ud af sådan en proces her kan komme nogle gode forslag til, hvordan man kan gøre det anderledes i fremtiden. Og det samme gælder jo for alle mulige andre områder, klimakrav og andet. Gode intentioner kommer her fra byrådet, men som måske også lægger nogle unødvendige benspænd ude lokalt. Så det er vi også nysgerrige på, at man får dykket lidt ned i det, i forbindelse med udvalgsbehandlingen og drøftelserne i Børn og unge-udvalget.
Borgmesteren
Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.
Thomas Kastrup Christensen (DF)
Tak. Jeg synes, begge forslag også er meget rammende og en god setting at få diskuteret de her ting. Det glæder mig selvfølgelig også, at størst delen af byrådet også er enige om, at vi skal have en større frisættelse, også på børne- og ungeområdet. Når det så er, så skal vi prøve at dykke lidt ned i beslutningsforslaget, som kommer fra Venstre, for der var trods alt lidt mere kød på. Så fra Dansk Folkepartis side af kan vi egentlig bakke op om det langt hen ad vejen. For sandheden er jo også, at man i mange år har bygget et system op, hvor specielt skoler og dagtilbud og mange andre steder i vores kommune, bliver der lagt et tungt, bureaukratisk og centraliseret system ofte også henover det, som gør det alt for bøvlet og alt for bureaukratisk, og tager meget tid væk fra det, som er kerneopgaven ude på, om det er så en skole, er det på et dagtilbud, eller er det på et plejehjem, eller hvor vi nu også er henne som kommune. For når man centraliserer funktioner, så fjerner man også beslutninger fra de lokale ledelser, og så mister man helt afgørende også noget af det, som er allervigtigste, nemlig tilliden til den enkelte institution eller skole osv. Og jeg så synes egentlig, at det er rigtig fint, at vi egentligt kommer rundt omkring og prøver at vende det om og at prøve at sætte ind i, jamen er der nogle redskaber, nogle midler vi kan gøre, blandt andet ved frisættelse? Og så er vi i Dansk Folkeparti mega nysgerrige på, hvad der kommer til at ske, når beslutningsforslaget kommer tilbage fra udvalg, for at se, hvilke drøftelser der har været. Hvad for nogle konkrete tiltag kan man også gøre for at komme mere ud af rampen med nogle af de her ting. Jeg synes, det er enormt spændende, om der er nogle konkrete rykkemuligheder for at kunne pille ved specielt de der ejendomsforhold, vi har haft, altså Aarhus Ejendomme, om man kan hjemtage nogle af de opgaver, man har vedlagt derovre over på skolerne, eller kan man nogle af de her ting. Jeg synes, det er enormt spændende, og glæder mig utrolig meget til, at forslaget kommer tilbage, og så vil vi selvfølgelig følge det tæt.
Borgmesteren
Godt, så er det Martin Christensen, Venstre.
Martin Christensen (V)
Jeg synes, Jakob Søgaard Clausen, siger noget af det, der er allervigtigste i den her debat. Hvad har vi mod til at gøre for at hjælpe børn og unge i Aarhus, og hvor langt vil vi gå? For virkeligheden er, at når man spørger ude på skolerne, ude dagtilbuddene, hvad er så noget af det, der fylder allermest, så er det opgaveglidning. Så er det Aarhus Ejendomme, så er det administrative fællesskaber. Og derfor, jeg ved ikke om det er det politiske fnidder, jeg indledningsvis advarer lidt imod, der popper frem forskellige steder. Det her handler om at gøre det godt for børn og unge i Aarhus. Og sammen med SF, der lægger vi altså op til, at det er de lokale løsninger, vi skal lytte til. Og lad os nu lytte til dem. Jeg er overbevist om, at den her sag kan løses i udvalg, hvor Venstres gode løsningsforslag kan spille sammen med Børn og Unges. Og så finder vi en god løsning, som vi kan bringe videre her i byrådssalen. Så hermed en klar anbefaling om, at den ikke ryger i Magistraten, men i udvalg.

Ja tak. Bare to korte kommentarer, to opfordringer kan man måske kalde dem. Det ene er til at have et fokus på de skoler og daginstitutioner, man vælger ud i de her eventuelle forsøgsordninger. Skulle der nu være rigtig mange, som vi jo kan håbe på, der gerne vil være med til det, at man forsøger at vælge repræsentativt, sådan at vi kan drage nogle gode konklusioner, der kan gælde på tværs af kommunen efterfølgende. Den anden opfordring går på, at der i det her forum også bliver meget snak om at frisætte fra. Hvilke regler vil vi gerne af med? Hvad er administrativt tunge byrder? Det er jo både fint og vigtigt. Jeg vil bare opfordre til, at man også fokuserer på, hvad man kan frisætte til. Det synes jeg faktisk er næsten lige så vigtigt, som at blive frisat fra, for det handler jo også om muligheden for selv at kunne vælge og drive sit tilbud, skoleinstitution, som man ønsker det. Ikke bare at slippe fri af nogle længder, vi lægger ned over vores skole og institutioner. Tak.
Borgmesteren
Så er det Jeppe Ulrich Lomholt, Enhedslisten – De Rød-Grønne.
Jeppe Ulrich Lomholt (EL)
Tak, det er meget kort. Det er bare, nu bliver der nævnt i forhold til, at det jo ville være meget fint, hvis man udvalgte repræsentativt forhold til skolerne. Det vi er i udgangspunktet enige i, det ville være rigtig fint, men den absolut største prioritet for os og en forudsætning for, at vi også kan bakke op om det her prøveforsøg, det er, at samtlige skoler, der kommer til at være en del af den her forsøgsordning, at det er under samlet ønske fra personalet såvel som leder, og ikke den ene eller den anden, og ikke udelukkende, hvad hedder det, magistratsafdelingen. Jeg forestiller mig, altså det er ikke fordi, at jeg regner med, at der nødvendigvis er særlig meget uenighed om det, men jeg føler, at det lige burde nævnes.
Borgmesteren
Godt. Tak for det. Superspændende diskussion, og godt at diskutere skolepolitik i byrådssalen. Mit forslag vil være, at vi sender sagen til behandling i Børn og Unge-udvalget. Det stiller relativt store krav til udvalgsbehandlingen, fordi der både er jura og forlig, økonomi som rådmanden var inde på. Bare for at sige, at nogle af de elementer, som også fremhæves i Venstres forslag, som jeg også vurderer som sympatiske, har nok svær gang på jorden, også i den virkelige verden. Vi har jo født en ejendomsforvaltning, og om man vil det eller ej, så har det givet kæmpestore udfordringer, og vi har lige behandlet en regnskabssag, som også viser, at der er kæmpestore udfordringer. Det med at begynde at rykke på nogle af de der store ting, kan i hvert fald give nogle meget markante udfordringer i praksis, og nogle af de ting skal man jo være bevidste om, inden man træffer nye beslutninger. Det er vigtigt, at det gør man på et oplyst grundlag, så det stiller selvfølgelig store krav til udvalgsbehandlingen. Men vi er jo et tillidsvækkende byråd, så vi har stor tillid til vores kollegaer og behandlingen i Børn og Unge-udvalget, og så bruger man noget tid på det. Det er klart, sætter man i en regning retur, så kommer sagen i Magistraten, så vi får tydeligt gjort økonomiske og juridiske konsekvenser. Godt. Sag nummer 5 og sag nummer 12 bliver sendt til behandling i Børn og Unge-udvalget.
Punkt 12 — Forslag fra V om frisættelse og nulstilling på udvalgte folkeskoler og dagtilbud

Speaker index
| Taler | Rolle |
|---|---|
| Borgmesteren | Ordstyrer |
| Thomas Medom (SF) | Byrådsmedlem |
| Martin Christensen (V) | Byrådsmedlem |
| Eva Borchorst Mejnertz (S) | Byrådsmedlem |
| Mette Bjerre (SF) | Byrådsmedlem |
| Jeppe Ulrich Lomholt (EL) | Byrådsmedlem |
| Mahad Yussuf (RV) | Byrådsmedlem |
| Louise Svenstrup (LA) | Byrådsmedlem |
| Jakob Søgaard Clausen (DD) | Byrådsmedlem |
| Thomas Kastrup Christensen (DF) | Byrådsmedlem |
Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 22.04.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.