Afskrift · Byrådsmøde 8. april 2026 · punkt 3 · kunst / byrum
Adoptere en rundkørsel: Kunstforslag sendes i By- og Planudvalget
KF vil forskønne rundkørsler med skulpturer og erhvervssponsorat. Bred sympati, men debatten kræver kunstfaglighed, politi-vurdering og forsøg — sagen går i By- og Planudvalget.
AI-genereret fra offentlig afskrift
Opsummering
Byråd · nyhed og afskrift fra Aarhus Kommunes FirstAgenda-materiale (signeret byrådsdebat + bilag)
| Kilde | FirstAgenda — Aarhus Byråd 8. april 2026, punkt 3 |
| Signeret afskrift | Bilag «Byrådsdebat 08.04.2026» |
| Bilag | Indstilling, Bilag 1: Beslutningsforslag KF 28.09.2025, Bilag 2: Meningstilkendegivelse Billedkunstrådet i Aarhus (påført 05.11.2025), Bilag 3 Strategi for kunst og historieformidling |
| Metode | Officiel FA-tekst (ikke Kommune-TV VTT) |
Opsummering (neutral)
Byrådet behandlede Konservative Folkepartis forslag om at adoptere en rundkørsel — placere skulpturer i det offentlige rum med mulighed for erhvervssponsorat og vurdering fra bl.a. Østjyllands Politi.
Hüseyin Arac (S) tiltrådte indstillingen og bakkede op om politiets rolle og forsigtig finansiering. Gunvor Ganer Krejberg (SF) understregede kunstfaglig kvalitet, fuld kunstnerisk frihed og risikoen for «reklamekunst». Christian Budde (V) og Bünyamin Simsek (KF) pegede på forsøg med få rundkørsler og samarbejde med kunstråd. Sarah Jarsbo (EL) og Louise Svenstrup (LA) markerede hhv. kritik af sponsorlogik og ønske om mere kunst uden unødigt bureaukrati. Metin Lindved Aydin (RV), Jakob Søgaard Clausen (DD) og Thomas Kastrup Christensen (DF) bakkede op om udvalgsbehandling med forbehold om kvalitet og politisering.
Beslutning: Sagen fremsendes til By- og Planudvalget; byrådet vender tilbage.
Beslutning
Fremsendes til By- og Planudvalget til behandling i henhold til beslutning i byrådets møde den 8. april 2026.
Uofficiel journalistik baseret på Aarhus Kommunes officielle FirstAgenda-materiale (signeret afskrift + bilag). Erstatter ikke kommunens egne dokumenter — følg kildelinks.
Kilder / læs mere
- FirstAgenda — Aarhus Byråd 8. april 2026, punkt 3
- FirstAgenda — signeret afskrift: Byrådsdebat 08.04.2026 (bilag)
- FirstAgenda — bilag: Indstilling
- FirstAgenda — bilag: Bilag 1: Beslutningsforslag KF 28.09.2025
- FirstAgenda — bilag: Bilag 2: Meningstilkendegivelse Billedkunstrådet i Aarhus (påført 05.11.2025)
- FirstAgenda — bilag: Bilag 3 Strategi for kunst og historieformidling
- FirstAgenda — bilag: Byrådsdebat 29.10.2025
- FirstAgenda — bilag: Sagsfremstilling / beslutningstekst
Afskrift
Borgmesteren
Godt. Så kommer sag nummer 3, som er et svar på et forslag fra Det Konservative Folkeparti om at adoptere en rundkørsel. Bemærkninger til den? Det har Hüseyin Arac, Socialdemokratiet. Værsgo. Hüseyin Arac (S): Tak. Forslaget fra Konservative Folkeparti lyder sympatisk. Hvis vi kan gøre vores rundkørsler, vejkanter og parker smukkere ved at placere nogle skulpturer, så synes Socialdemokraterne, det er en rigtig god idé, sådan et initiativ. Jeg er især glad for, at forslagsstillerne synes, at man skal også spørge Østjyllands Politi for deres vurdering på placeringen af eventuelle skulpturer ikke kan være fare på færde til trafikken. Vi er enige i, at forslaget skal undersøge, hvem der kan være sponsor for de forskellige skulpturer eventuelt. Men vi synes, at vi tiltræder indstillingen, som det ligger her. Tak for ordet.
Borgmesteren
Selv tak. Så er det Gunvor Ganer Krejberg, SF. Værsgo.
Gunvor Ganer Krejberg (SF)
Tak for ordet. Allerførst, mere kunst i gadebilledet er grundlæggende en rigtig god idé. Det giver flere adgang til kunsten, og det kan forskønne ellers uinteressante rundkørsler, hvis vel at mærke det rette match mellem kunstner og placering findes. Fordi som Billedkunstrådet pointerer, har rundkørselskunsten nogle negative konnotationer. I kunstfaglige kredse bliver det ofte set ned på, og det er ikke helt uden grund, for vi har jo nogle uheldige eksempler rundt omkring i Danmark. Men det betyder ikke, at det er umuligt. Det kræver bare, at vi går til opgaven med respekt og bruger dygtige kunstnere, der kan nytænke formatet. En udfordring er jo, at man ikke kan komme tæt på kunsten. Den opleves i forbifarten, og det stiller særlige krav til både format og udtryk. Det kræver faktisk kunstnere, der kan løfte den opgave. Derfor er det også afgørende, at der sikres fuld kunstnerisk frihed. Det skal være et kunstnerisk projekt, ikke en platform for virksomheders egen reklame. Derfor er vi også glade for at se, at udvælgelsen skal ske i samarbejde med f.eks. Kunstrådet og Billedkunstrådet. i samarbejde med f.eks. Kunstrådet og Billedkunstrådet. Men her skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, at den kunstfaglige bistand også er en udgift, som skal indgå i økonomien. I SF ønsker vi at sende sagen i udvand, da vi har en række spørgsmål, som vi er nysgerrige på. Hvad gør vi, hvis der er flere interesserede virksomheder end rundkørsler? Hvordan sikrer vi den kunstneriske frihed og økonomien herunder den kunstfaglige bistand? Og hvem ejer og vedligeholder efterfølgende værkerne? Overordnet er vi altså positive over for mere kunst i det offentlige rum, og vi ser frem til det videre arbejde. Tak.
Borgmesteren
Så er det Christian Budde, Venstre. Værsgo.
Christian Budde (V)
Jamen, fra Venstre bakker vi også meget varmt op om det her rigtig fine forslag. Et smukkere Aarhus med mere kunst i det offentlige rum, det kan vi kun bifalde rigtig varmt. Vi er egentlig også klar til at skrue endnu mere op for det ambitionsniveau, der bliver lagt til grund i indstillingen med 1-2 rundkørsler. Det er en rigtig fin start, men vi synes egentlig, at det kunne være interessant, hvis man kunne skrue endnu mere op for det. Men bundlinjen er en stor opbakning, og jeg glæder mig til at følge det tæt sammen med forslagsstiller Bünyamin Simsek i Kulturudvalget. Så lad os se, hvor hurtigt vi kan få fuldt op på det her og potentielt set få skruet op for det, fordi det er enormt spændende. Ikke mindst det her perspektiv med, hvordan erhvervslivet og private kræfter kan komme ind og med til at finansiere det, og få det til at flyve så højt som muligt. Så tak til forslagsstiller. Lad os få det ud at leve.
Borgmesteren
Så er det Sarah Jarsbo, Enhedslisten – De Rød-Grønne. Værsgo.
Sarah Jarsbo (EL)
Tusind tak. Jeg er ganske meget enig i alt det, der lige er blevet nævn af særligt SF's nye ordfører. I Enhedslisten synes vi også, at det er en utrolig vigtig diskussion, men også, at det kalder på lidt ekstra grundighed. Vi kunne godt tænke os, at vi foldede det yderligere ud, og ikke kun snakkede rundkørsler. Men meget fint at starte forsøget op. Vi tiltræder overordnet, eller i virkeligheden vil vi gerne sende den i udvalg. Undskyld, vi vil gerne sende den i udvalg, understreger jeg lige. For vi synes, der er brug for, at vi lige sikrer noget ekstra kvalitet, sammenhæng og faglighed i de valg, vi træffer. Det er et forslag, der peger på, at vi har brug for at tage den diskussion mere samlet og principielt. Jeg nævnte det i Magistratsmødet. Det er vigtigt, at Kunstrådet inddrages. At udvalget, som er den grund, vi sender det videre. Vi ønsker især, at når vi kigger på offentlige byrum, som er vores fælles rum, så er det ikke prioriteret af kommercielle interesser og reklamelogikker, men derfor så giver jeg ret i Venstres ordførers udtalelse om, at vi også har set gode eksempler i Aarhus byrum, hvor erhvervslivet er med til at støtte op omkring en kunststrategi. Derfor mener vi, at sagen hører hjemme i udvalget, og til en grundigere drøftelse af, hvordan vi kan sikre stærk faglig sammenhængende tilgang til kunsten i vores fælles byrum. Tak for ordet.
Borgmesteren
Selv tak. Så er det Bünyamin Simsek, Det Konservative Folkeparti. Værsgo. Bünyamin Simsek (KF): Forslaget tager udgangspunkt i at etablere mere kunst i det offentlig rum. Og det var tidligere byråd stærkt optaget af, og det hører jeg også de ordførere, der har haft ordet her, også er optaget af. Det glæder jeg mig. Så har vi jo altid en udfordring med finansieringen, når vi gerne vil have kunst i det offentlig rum. Man kan have mange bekymringer, men der er også mange realiteter, og det besvarelsen der ligger her fra Teknik og Miljø lægger op til, at samarbejdet skal ske i fællesskab med fritid- og kulturforvaltningen, og det betyder jo også, at kunstrådet skal inddrages, det er også implicit i selve, skrevet i selve forslaget fra sidste år. Så den kunstneriske frihed og faglighed er dækket ind under fritid- og kulturforvaltningen., men også under Kunstrådets engagement i forslaget. Så kan man have mange bekymringer om, at man kommer hurtigt forbi en rundkørsel, og kunstværker ikke ses og opleves på nært hold. Det er fuldstændig rigtigt. Men vi har også haft kunstværker, lad mig nævne Vanddragen nede på Store Torv, som man ikke suste forbi. Det var ikke sådan, at man stod og studerede den på tæt hold. Den blev i hvert fald studeret meget, meget tæt i nattelivet, og blev anvendt til noget andet. Det var jo ikke en succes, og det gjorde byrådet noget ved. Summa summarum er her, at forslaget tager hånd omkring myndighed og Østjyllands politi er vigtigt. At man går forsigtigt til værks med en til to rundkørsler, for at se om der er opbakning til det her, finansiering fra erhvervslivet, så vi ikke skal bruge de få penge vi har i byrådet til det, vi bruger på kunst i det offentlige rum. Så vi ser frem til at følge det, og det kan sagtens tåle en udvalgsbehandling, hvor man bliver klogere. Jeg tror ikke, det kommer til at gøre den store forskel, fordi man lægger op til at udføre det her sammen med de faglige personer, der netop har forstand på det her.
Borgmesteren
Så er det Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre, værsgo.
Metin Lindved Aydin (RV)
Ja tak. Radikale Venstres holdning er den, at virksomhedssponsoreret kunst er en interessant idé, men at rundkørsler måske ikke er det bedste sted til kunst. Kunst opleves i forbifarten og må ofte overdrives for overhovedet at blive bemærket, og det går simpelthen ud over kvaliteten. Kunst kræver tid og nærvær, noget der ikke er meget af i en rundkørsel. Rundkørselskunst er simpelthen en ret svær disciplin. Derfor ser vi langt større og bedre muligheder i byrum og på pladser, hvor mennesker faktisk opholder sig, og hvor kunsten kan opleves med tid og nærvær. Rundkørsler egner sig i vores optik bedre til begrønning og ”vild med vilje”. Radikale Venstre stiller sig derfor cirka samme sted som Billedkunstrådet, nemlig forbeholdent. Vi tager forbehold i sagen.
Borgmesteren
Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance. Værsgo.
Louise Svenstrup (LA)
Ja tak. Altså til ingens store overraskelse er Liberal Alliance jo ikke det parti i Aarhus Byråd, der mener, at vi skal bruge flest ressourcer på kunst og kultur. Vi ser hellere dem brugt på kernevelfærd. Når det så er sagt, er det jo ikke sådan, at vi er imod kunst og kultur. Og derfor synes vi, at det her forslag er rigtig fornuftigt. Her har man jo valgt en tilgang, hvor man indbyder erhvervsliv eller eventuelt andre private aktører til at finansiere den kunst, vi fælles kan nyde i vores omgivelser. Og derfor synes vi, at det i udgangspunktet er rigtig fornuftigt. Vi mener dog, at man skal være opmærksom på, at i de lokalområder, hvor kunsten eventuelt kommer op, fordi vi nemlig, ligesom Radikale og andre har gjort opmærksom på, ikke så vilde med det der rundkørselskunst. Der var andre fælles byrum, der var bedre egnet til at nyde kunst i, uanset hvordan den er finansieret. Men hvis man stiller noget op i vores fælles byrum, skal man gøre det med stor respekt for de mennesker, der bor der. Altså under stor hensyn til de lokales ønsker også. Tak.
Borgmesteren
Selv tak. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.
Jakob Søgaard Clausen (DD)
I Danmarksdemokraterne synes vi, det er et fint lille forslag det her. Måske ikke så enige i den bekymring, der er, for om man kan se kunsten i rundkørslerne. Jeg ved i hvert fald, der er mange rundkørsler, hvor trafikken snegler sig afsted det meste af i tiden i Aarhus Kommune jo. Så jeg tror egentligt ikke, at jeg vil være så bekymret for, at folk ikke får tid til at kigge på kunsten. Vi vil gerne have mere kunst i det offentlige rum, og det her er selvfølgelig en del af det. Måske sådan lidt mere bekymret i forhold til hele setuppet omkring det. Den store model siger forvaltningen kan koste omkring 100.000 i administration om året. Det kunne måske godt gøres lidt billigere og mere effektivt. Så det kunne vi godt tænke os, at vi lige drøfter udvalgsbehandlingen. Og også punkt 4 i indstillingen her, altså at der skal laves en evaluering, som skal forelægges byrådet. Det er måske også et ret stort skridt at tage for to rundkørsler med noget kunst i. Så der er sådan et eller andet, lige i forhold til, hvordan man vægter arbejdet omkring det. Jeg synes egentlig bare, at det skal ud at leve, og jeg tænker også, at det ligger ret meget inden for, hvad man som rådmand kan sætte i verden og arbejde med, uden at byrådet skal tage stilling til det. Men vi ser frem til udvalgsbehandlingen.
Borgmesteren
Og så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.
Metin Lindved Aydin (RV)
Tak. I Dansk Folkeparti er vi også glade, når der kommer kunst og kultur og historieformidling ud i vores dejlige, gamle, skønne by. Men når det så er sagt, så er der også nogle generelle bekymringer, vi har i Dansk Folkeparti omkring, måske hvordan udvælgelsen af det her kunst kommer til at være. Vi kan godt frygte, at det bliver en slagmark, hvor det lige pludselig bliver nogle politiske dagsordner, eller enkelte virksomhedsdagsordner, der kommer ud i de her. Så vi er egentlig måske meget interesserede i at høre, hvordan den proces bliver, i forhold til, hvilken slags kunst der er derude. For jeg synes, at kunst skal være for de brede fællesskaber, og ikke indgå i et eller andet politisk kamp, som vi også ser kunst nogle gange være derude. Det er ikke det, som vi i Dansk Folkeparti mener at vores fælles byrum skal bruges på.
Borgmesteren
Godt. Tak for debatten her. Med de bemærkninger, så er der et ønske om en udvalgsbehandling, så sag nummer 3 bliver sendt til behandling i By- og Planudvalget, og byrådet vender retur til sagen. Det er det, vi gør.
Speaker index
| Taler | Rolle |
|---|---|
| Borgmesteren | Ordstyrer |
| Gunvor Ganer Krejberg (SF) | Byrådsmedlem |
| Christian Budde (V) | Byrådsmedlem |
| Sarah Jarsbo (EL) | Byrådsmedlem |
| Metin Lindved Aydin (RV) | Byrådsmedlem |
| Louise Svenstrup (LA) | Byrådsmedlem |
| Jakob Søgaard Clausen (DD) | Byrådsmedlem |
Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 08.04.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.