Atomkraft-analyse: Forslag fra LA, DD og DF til magistratsbehandling

Afskrift

Borgmesteren

Så går vi til sag nummer 18, som er et forslag for Liberal Alliance, undskyld, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti, om at Aarhus skal undersøge atomkraft som en del af fremtidens energiforsyning. Her skal jeg bede rådmand fra Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, Det Konservative Folkeparti, om at forelægge sagen. Værsgo.

Nicolaj Bang (KF)

Tak for et spændende forslag. Så spændende, så vi næsten var med som afsender. Men dog undlod på grund af nogle teknikaliteter i nogle formuleringer. Vi står over for en verden, hvor energibehovet stiger. Vi står overfor en verden, hvor vi skal have lavet grøn omstilling hurtigst muligt. Derfor har vi ikke tid til at have fine fornemmelser. Derfor bør vi også være åbne over for alle tænkelige muligheder i forhold til forskellige energikilder. Forslaget her handler sådan set ikke om, om Aarhus skal have atomkraft. Forslaget her handler om at undersøge, om det kunne være relevant at tænke det ind i vores energimix i Aarhus. Mit eget parti har foreslået, at vi fjerner lovgivningen, der forbyder atomkraft i Danmark, netop fordi man gerne vil have plads til at have den nysgerrighed, som forslaget her er udtryk for. Derfor synes jeg, det ville være oplagt at imødekomme forslaget med de små tekniske rettelser, der måtte være i teksten. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. På vegne af forslagsstiller Michael Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Michael Christensen (LA)

En af de største opgaver, vi står med de kommende årtier. Aarhus skal bruge langt mere strøm i fremtiden. Elbiler, AI og udfasning af fossile brændsler betyder, at vores energiforbrug vil stige markant. Vind og sol bliver helt centrale del af energiforsyningen, men vi ved også alle sammen, at vind ikke altid blæser og solen ikke altid skinner. Derfor har vi brug for stabile energikilder, der kan sikre strøm og varme, når vejret ikke gør arbejdet for os. I mange europæiske lande ser man derfor igen på atomkraft. Nye teknologier, blandt andet små modulære reaktorer, gør det muligt at producere stabil CO2-fri energi i mindre og mere fleksible anlæg end tidligere set. Med dette forslag beder vi ikke Aarhus om at bygge et atomkraftværk. Det er ikke en kommunal beslutning, og det kræver ændringer i national lovgivning. Det vi beder om, er noget langt mere jordnært. At få undersøgt mulighederne. Aarhus har allerede et stærkt energi-infrastruktur og et af landets største fjernvarmesystemer. Derfor giver det god mening at få belyst om fremtidige teknologier herunder atomkraft på længere sæt kan spille en rolle i vores energiforsyning, blandt andet i dialog med Kredsløb. Vi skylder ganske enkelt aarhusianerne at undersøge alle realistiske muligheder for stabil, grøn og ikke mindst sikker energi. Forslaget handler derfor ikke om ideologier, men om at få viden på bordet, så vi som politikere kan træffe de fornuftige beslutninger. Det er tid til en frisk start. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet. Værsgo.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. Atomkraft må aldrig nogensinde blive en sovepude for reel grøn omstilling. Og der tror jeg i virkeligheden, at ordføreren for Liberal Alliance, Michael Christensen, siger det meget fint i hans tale. Han siger, ordføreren for Liberal Alliance, Michael Christensen, at den grønne omstilling er en kamp, vi skal kæmpe de næste årtier. Og der bliver jeg nødt til at præcisere, fordi den grønne omstilling, det er noget, vi skal lykkes med i dag og hurtigst muligt. Derfor mener vi i Socialdemokratiet ikke, at vi skal kigge så meget i retningen af atomkraft, men mere i retningen af vind og sol. Lad mig lige tage jer med på en lidt teknisk rejse. Det her er jo en relativt teknisk snak, og derfor har man jo også valgt fra regeringens side at lave en bestilling på en analyse fra Energistyrelsen om, hvordan atomkraft vil kunne indgå i den danske energiforsyning. Og den rapport er vi så heldige, at vi sidder med allerede, og den siger meget klart og tydeligt, at SMR-teknologi er økonomisk rentabelt i Danmark i 2040. Det er først i 2040, at det vil være økonomisk rentabelt, og det er, hvis sol, måne og stjerne står helt rigtigt. Det er, hvis vi får det koblet op på vores fjernvarmenetværk, og det er også, hvis de kraftværker, der er i gang med at blive sat op i Canada, lykkes gnidningsfrit. Vi har endnu ikke et kommercielt SMR-anlæg i den vestlige verden. Det er en ret vigtig og væsentlig ting at tage stilling til. Derudover stiller vi os lidt under det overfor i Socialdemokratiet, at man fra partier som dem, der står bag LA, DD og DF, vælger at pege på, at man skal lave en analyse. Og i virkeligheden jo bruge kommunale kroner på at lave en analyse af noget, vi allerede har svaret på. Hvorfor vil man gerne have Kredsløb til at se, hvordan Aarhus kan indgå i snakken om atomkraft, når man allerede fra Energistyrelsens side har lavet en analyse, der siger meget klart og tydeligt, at hvis atomkraft skal spille en rolle i Danmark, så skal det enten ligge i Aarhus eller København, men det er stadigvæk først økonomisk rentabelt i 2040. Det kunne vi godt tænke os, at forslagsstillerne forholdt sig til. Derudover så kan vi jo allerede sige nu, at vi ved, at vedvarende energi fungerer. Vi ved, at vind og sol fungerer. Vi ved, at det giver økonomisk mening at opsætte vindmøller og solceller. Så lad os nu bruge vores politiske energi på det, fremfor atomkraft. Samtidig så vil vi gerne i Socialdemokratiet bakke op om, at vi jo i virkeligheden mener det samme, om at man jo skal have den viden, der er nødvendig for at træffe de her beslutninger. Så vi vil også gerne sende sagen i Magistraten for at få belyst, om man kan lave en indstilling, som passer til, at vi ikke behøver at sætte alt muligt i analyse i værk, men i virkeligheden jo, at Teknik og Miljø eller Kredsløb udarbejder et notat på, hvordan den rapport, der allerede ligger der i dag, belyser, hvordan atomkraft kan spille en rolle i Aarhus. Tak for ordet.

Borgmesteren

Selv tak. Så er det Liv Gro Jensen, SF.

Liv Gro Jensen (SF)

Tak. I en klimakrise, hvor hver eneste år tæller, så har vi ikke råd til at stå i døråbningen og tøve. Vi har travlt. I SF er vores fokus krystalklart. Vi skal vælge de løsninger, der virker her og nu, og som er billigst for borgerne. Derfor skal vi sætte alt ind på udrulning af sol, vind, geotermi, vandenergi og varmepumper. Derfor skal vi ikke bede Kredsløb om at spilde dyrebare kræfter og økonomi ikke mindst på at afdække atomkraft i Aarhus på nuværende tidspunkt. Klimakrisen venter ikke, den accelererer. Atomkraftprojekter tager typisk 15-20 år fra beslutning til drift. Vi kan ikke vente til 2040 på en ny energikilde. Solceller, vind og geotermi er eksempler på teknologier, som vi kan rulle ud nu. De leverer grøn energi i nær fremtid og ikke er en fjern og usikker horisont. Og så er vi også nødt til at snakke om økonomisk ansvarlighed i det her. Atomkraft er ikke bare dyrt per kilowatt time. Det repræsenterer faktisk også en økonomisk risiko. Når vi binder milliarder af kroner i ét stort centraliseret anlæg, så mister vi vores fleksibilitet. Vi har set noget lignende før her i Aarhus. De massive investeringer i biomasse på vores kraftvarmeværker har bundet os til en teknologi, som vi i dag kæmper for at komme ud af. Den har fastlåst os i mange år, og den fejl skal vi ikke begå igen. Vi skal ikke binde aarhusianerne til et kæmpe projekt, der gør det svært, hvis ikke umuligt, at skifte kurs, når teknologien udvikler sig. Løsningen på forsyningssikkerhed er altså ikke et stort atomkraftværk. Løsningen er et intelligent og bredt energimix, der giver os styrke gennem mangfoldigheden. En massiv udbygning af vind og sol, udnyttelse af vores undergrund gennem geotermi, store varmepumper og udnyttelse af overskudsvarme fra industri, lagring, så vi kan gemme af varme og strøm, også når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Det er et robust system. Det er fleksibelt, det er decentralt og det spreder risikoen i stedet for at samle den ét sted. Det er en national opgave at se på potentialerne og udfordringerne ved A-kraft. Mens vi venter på statslige udredninger, så skal vi handle på det, vi har ansvaret for, vores egen energiforsyning. Vi skal have vores varmeforsyning og energiforsyning væk fra biomasse over på ægte vedvarende energikilder, som vi ved fungerer. Så vi vil ikke sætte Kredsløb i gang med at undersøge luftkasteller og risikable storinvesteringer, når vi har færdige, fleksible løsninger, som ligger på bordet allerede. Atomkraft på Studstrup vil være dyrt og langsomt og ufleksibelt, og det vil være et sidespor, som vi i øvrigt ikke lovgrundlag har for at gå videre med på nuværende tidspunkt. Så lad os vælge en hurtigere, billigere og sikrere og mere klimavenlig vej for Aarhus. Lad os investere i et bredt energimix. Tak.

Borgmesteren

Tak for det. Så er det Martin Christensen, Venstre. Værsgo.

Martin Christensen (V)

Og tak til ordføreren fra Socialdemokratiet for en teknisk rejse. Det var alle tider, så den var jeg glad for at være med på. Vi støtter det her forslag, fordi Aarhus får brug for stabil CO2-fri energi ved siden af vind og sol. Derfor giver det god mening at undersøge, om nye teknologier kan spille en rolle i fremtidens energiforsyning. Husk nu, at forslaget handler ikke om at bygge atomkraft i Aarhus, men om at få et fagligt grundlag, hvad er teknisk muligt, hvad kan vores eksisterende infrastruktur i Aarhus bruges til, og hvilke lovgivningsmæssige rammer gælder, hvad skal ændres, hvis Danmark på sigt kunne tage stilling til atomkraft. Det er ansvarligt at få fakta på bordet, og før vi afviser eller beslutter noget som helst, derfor støtter vi, at Teknik og Miljø sammen med Kredsløb gennemfører de foreslåede analyser og redegørelser. Tak for det.

Borgmesteren

Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne. Isabella Heilmann (EL: Det her er sådan et rigtigt valgkampsforslag. Det bliver man mindet om, når man kigger ud på den kæmpestore reklamebanner, der kigger ind tilbage på os. En frisk start. Og det ærgrer mig, for det er superrelevant at tale om fremtidens fjernvarme. Vi har netop haft diskussionen for bare et par timer siden, og vi vil rigtig gerne være med til at se på, hvilke energikilder vi bruger i vores fjernvarmesystem. Vi skal blandt andet udfase biomasse og halm og bruge ægte grønne energikilder, da vi kun da kan kalde det for fremtidens grønne fjernvarme. Og faktum med atomkraft, det er bare, at vi ikke har behov for det i Danmark. Det er muligt at opretholde en høj forsyningssikkerhed i et elsystem baseret på 100% vedvarende energi. Det er altså en vurdering, der kommer fra både Klimarådet og en række danske energiforskere. Og så er der de der SMR-reaktorer, som altså ikke er små, som forslaget også beskriver, det er faktuelt forkert, og bare i afstandskrav ville det ikke kunne lade sig gøre at opstille kraftværket. Og så er atomkraft omkring tre gange så dyrt som sol og vind, selv hvis man medregner backup, er det 1,7 til 3,7 gange så dyrt ifølge det uafhængige energianalysefirma Lazard. Også med SMR i Canada, som har en pris på 80 mia. kr. pr. gigawatt, kan det ikke lade sig gøre. Det vil kræve en urealistisk stor serieproduktion, hvis energien skulle blive billigere. Og derfor giver man altså aarhusianerne en endnu dyrere varmeregning ved at etablere et atomkraftværk. Så for at citere Det Radikale Venstre under valgkampen, så er det altså både dumt, dyrt og dårligt. Man går imod en beslutning, der er taget i Folketinget, og det plejer højrefløjen jo ikke ellers at være så meget glad for. Hvorfor man kræver, at Aarhus gør, det forstår jeg ikke. I så fald skal det her være en statslig undersøgelse, og det kan vi jo høre, det er jo allerede kommet. Så er det da vildt fjollet, at Aarhus skulle bruge så mange penge på noget, vi ikke må. For Aarhus er ansvarlig for fjernvarmesystemet, eller ikke elektrificering. Med det her forslag skal vi bruge utallige embedsmandstimer på at udbygge noget, vi ikke har brug for, og på at undersøge energiformer, når vi allerede er godt på vej i udviklingen af fjernvarmen. Og de utallige embedsmandstimer og bureaukrati, der skal opjusteres, som jeg ellers troede, at højrefløjen ville spare på, når vi samtidig står med en massedemonstration lige udenfor mod besparelse på det sociale område, lige uden for vores vinduer. Og det er respektløst at stille forslag om at bruge poser med penge på alverdens undersøgelser, når vi skærer ind til benet på administrative udgifter på socialområdet. Og skærer vi mere, så bryder vi os med lovgivningen. Og det er simpelthen ikke rimeligt.

Borgmesteren

Så er det Metin Lindved Aydin, Det Radikale Venstre.

Metin Lindved Aydin (RV)

Radikale Venstre i Aarhus synes måske ikke, det er så dyrt, dumt og dårligt. Men faktisk at der fornuft i at blive klogere på, hvad der er muligt og hvad der giver mening. Personligt vil jeg ikke afvise kernekraft som en mulighed i energiforsyningen på sigt, f.eks. i form af decentrale SMR- anlæg og ikke store centrale anlæg. Allerede i dag anvender vi jo el, som er produceret på primært svenske kernekraftværker. Men Radikale Venstre i Aarhus afviser forslaget, for vi mener, at undersøgelserne skal komme et andet sted fra, for der er klare lovgivningsmæssige grænser. Kernekraft er ikke tilladt i Danmark, og det er derfor meget begrænset, hvad man reelt kan arbejde med for nuværende. Hvis undersøgelser skal være relevante, vil de hurtigt bevæge sig tæt på konkret projektforberedelse. Og Kredsløb må ikke bruge borgernes penge på undersøgelser, der går ud over et overordnet niveau af teknologier, som ikke er lovlige. Det vil være i konflikt med varmeforsyningsloven, hvor priser kun må dække nødvendige omkostninger til den lokale og lovlige varmeforsyning. Så selvom byrådet har en rolle som myndighed, kan vi ikke uden at pålægge Kredsløb, at bruge ressourcer på aktiviteter, der ligger uden for selskabets lovlige økonomiske rammer, komme videre. Så hvis vi skal gå den vej, som forslagsstillerne ønsker, så er der måske behov for, at lovgivningen ændres. Eller forslaget som den Konservative ordfører er inde på. Når det er sagt, så tror jeg heller ikke, at vi endnu er der, hvor kernekraft er en realistisk eller rettidig løsning på de klimaudfordringer, vi står overfor. Udvikling, godkendelse og etablering af et kernekraftværk tager tid, mens den grønne omstilling kræver handling her og nu. Ressourcerne bør derfor prioriteres til løsninger, der kan implementeres hurtigt og effektivt, det vil sige med kendte og gennemprøvede vedvarende energiteknologier, energieffektivisering og udbygning af elnettet.

Borgmesteren

Godt. Liberal Alliance havde ordet som forslagsstiller, så Louise Svenstrup får ordet i runde to. Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Tak for det. Det her handler jo lidt om, om man er sådan lidt mere fremadsynet og kigger ud over den valgperiode, vi står inde i nu. Det ved jeg godt kan være svært for nogen politikere. Måske en anerkendelse af, at vi ude i fremtiden kommer til at få brug for rigtig meget strøm, fordi vi omlægger både i Aarhus og resten af samfundet vores produktion, vores fjernvarme, rigtig mange ting til el, tiltag, som kræver el. Vi har også stået i valgkampen sammen, hvor Kristian Sommer også argumenterede for, at atomkraft skulle være en mulighed i Aarhus. Det er jo så tredje sag i dag, at Socialdemokratiet vender rundt, og man bliver lidt rundforvirret efterhånden. Men det er fair nok. Man sagde jo, at det er en hvilepude fra Socialdemokratiets side, hvis man kun kigger på A-kraft. Men det er jo netop en hvilepude, at man bare fokuserer på sol og vind, og ikke anerkender, at det her er noget, der kommer i fremtiden, og at udviklingen også kan gå hurtigere end den rapport, der ligger. Det er jo tit sådan med de undersøgelser, der bliver lavet, at teknologien udvikler sig ret hurtigt. Og ja, det forudsætter jo nogle statslige ændringer. Det forudsætter jo, at man giver tilladelse til at forske i det og arbejde noget mere i det fra nationalt hold. Men så er det jo, vi mener, i Danmarksdemokraterne sammen med vores øvrige borgerlige venner, at så skal vi være klar i Aarhus, og vi skal begynde at forberede det, fordi det kommer til at være en del af energiforsyningen i fremtiden. Så er det jo også lidt interessant at høre, at Liv Gro Jensen og SF's indlæg, altså der blev det omtalt som luftkasteller, det her uprøvede teknologi, man ikke skulle kaste en masse millioner efter. Jeg var lidt i tvivl om, om det var CO2-fangst, man taler om. Det var 140 millioner, der røg ud ad vinduet der. Så nogle gange bliver vi måske også nødt til at prøve noget af, hvis vi vil have nogle nye teknologier, som har et stort potentiale i forhold til den grønne omstilling og i forhold til klimaet. Det samme gælder jo i forhold til det her med, om det er en statslig opgave. Altså hvis vi som landets anden største kommune ikke skal presse på for at få ændret nogle ting i det her land, som kan være vores borgere til gavn, hvem er det så, der skal gøre det? Selvfølgelig er det da også en opgave for Aarhus Byråd at sende et tydeligt signal om, at vi gerne vil den her udvikling. Så skal man jo også huske, hvad det er, det kan være med til at erstatte. Det kan jo være med til at erstatte, at man laver de her meget store sorte jernmarker ude i vores oplandsbyer, som man så vil importere fra Kina og sætte op ude i vores natur. Altså, jeg har jo stadig ikke helt forstået, at man på venstrefløjen ønsker den udvikling, at vi klistrer vores oplandsbyer til med kinesiske solcelleanlæg, og sætter sådan nogle små symbolske vindmøller op rundt omkring. Det her, det er jo netop noget af det, der kan være med til at undgå, at vi får de debatter, vi ødelægger vores landdistrikter, og det er jo derfor, at vi ved Danmarksdemokrater i hvert fald synes, det er fornuftigt at arbejde videre med det. Så atomkraft, ja tak.

Borgmesteren

Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak. Den grønne omstilling kræver enorme mængder af stabil grøn strøm. Det er også derfor, at det ligger meget på sinde, at man også tænker lidt mere fremadskuende, i stedet for at kunne fokusere på de ting, der ligger foran næsen på os. Vind og sol spiller naturligvis en vigtig rolle, også i den grønne omstilling, og det er også noget, vi anerkender i Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har heller ikke nogen ambitioner om, at vi skal gå ud og fjerne eller 100% erstatte sol og vind. Det eneste, jeg kan garantere, i hvert fald herinde i salen, det er, at Dansk Folkeparti kæmper indædt imod, at vi placerer solceller op på diverse marker, de såkaldte jernmarker. Det er noget, vi synes er dybt fjollet, og det er egentlig også nogen af bevæget grunde til, hvorfor atomkraft også på sigt kan være en god idé. Det er jo netop så, at vi ikke skal plastre vores natur til med jernmarker og med vindmøller, som absolut ingen mening giver. Jeg synes simpelthen, at det er en super fjollet tilgang at have til det, i stedet for at være åben over for alle mulige former for energikilder i den grønne omstilling. Så kan det godt være, at det ikke er noget, vi kommer til at lave i morgen, men det er da noget, der stadigvæk er vigtigt, også om 10 år, også om 20 år, også om 40 år, om det så hedder en CO2-neutralitet i 2030, 2040 eller 2050, så handler det stadigvæk om energisikkerheden, og det handler stadigvæk om en grøn energiforsyning, også i fremtiden på de punkter. Forslaget, som det også er nævnt, handler ikke om, at vi skal bygge et atomkraftværk i Aarhus i morgen, men det handler ganske enkelt om viden, og det handler om at se ud over, ikke kun den her valgperiode, men egentlig se ud over, hvad sker der i fremtiden, og hvad for et Aarhus, og hvad for et energisystem, og energiforsyning ønsker vi egentlig i fremtiden. Og der mener jeg helt klart, at det vil være super fjollet lige pludselig at stå på bagkant, og ikke vil have mulighed for at kunne prøve noget af de her af, og i hvert fald få lov til at investere i noget viden omkring de her tiltag. For jeg mener helt grundlæggende ikke, at vi skal fortsætte uafbrudt og ufuldstændigt med at plastre gode marker og gode udsigt, landbrugsjord osv. til med solceller og vindmøller. Tak.

Borgmesteren

Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance, værsgo.

Louise Svenstrup (LA)

Tak for det. Jeg synes jo simpelthen, det er så utroligt dejligt, at vi i Danmark nu er kommet så langt, at man kan stå i Folketingssalen og i byrådssale rundt omkring i det ganske danske land og diskutere atomkraft åbent. Hvis man vitterligt går ind for den grønne omstilling, så er atomkraft simpelthen uomgængeligt. Man kan ikke komme udenom det, fordi vi er jo førende på vind og sol, og det er godt. Men gæt, hvad vi også er førende på: Import af strøm og energi. Og det er vi, når vi oplever Dunkelflaute. Et nyt ord, vi alle sammen har måttet lære i nyere tid. Og til jer, som ikke er super gode til tysk, ligesom mig selv, så skal jeg venligst oversætte det. Det betyder rigtig, rigtig dyr strøm, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser. Vi har brug for en stabil baseload-produktion i Danmark. Og det skyldes jo vores støt stigende energibehov. Og den eneste grønne måde at få det på, det er simpelthen kernekraft. Vi kan ikke forlade os på, at vi kan blive ved med at få for eksempel kernekraft fra Sverige, som Radikale Venstres ordfører også var inde på, at vi jo importerer i stor stil, for deres energibehov stiger også. Selv EU er jo også i den forgangne uge nået frem til, at man må satse på SMR. Det glæder vi os jo meget over, og det handler jo også om at blive uafhængig af energi fra både Rusland og Mellemøsten. Med bare én lille SMR på Studstrup-værket ville vi kunne producere strøm nok til 500.000 husstande. Det er absolut værd at undersøge, så vi er klar i Aarhus. Tak.

Borgmesteren

Så er det Kristian Sommer, Socialdemokratiet.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. Lige for at præcisere et par ting. I Socialdemokratiet er vi ikke som princip imod atomkraft. Og det jeg gik til valg på i valgkampen, det kan jeg så præcisere over for ordføreren fra Danmarksdemokraterne, Jakob Søgaard, det var at lave en uvildig undersøgelse af, hvordan atomkraft kunne spille en rolle i atomkraft. Fordi som vi er enige om her i byrådssalen, så er det vigtigste jo, at vi forholder os til fakta. Hvad er det for noget fakta, der er på det her område? Og lad mig lige ridse op fra den rapport, som vi allerede har, som vi ikke behøver at vente på, som ligger dugfrisk, som senest er blevet opdateret, faktisk allerede i marts har man genbesøgt den og lavet en ny opdatering. Der er ingen kommercielle SMR-læg i den vestlige verden. Det er først i 2040, at det er økonomisk rentabelt. Måske endda først i 2050, hvis man tager et lidt mere konservativt skøn. Vi står lige nu i en klimakrise, og den bliver vi nødt til at løse med det samme. Vi kan ikke vente til 2040. Derfor skal vi investere markant i VE. Og jeg må bare efterspørge for de fortalere, der er her i byrådssalen for atomkraft, hvad gør man, hvis man ikke vil lave solceller? Hvis man ikke vil opsætte vindmøller? Og hvis man så vil vente til 2040 eller 2050 med at lave atomkraft? Det vil jeg gerne stille mig uforstående over for. Og hvis man ikke vil vente til 2040 eller 2050, vil man så statssubsidiere atomkraft markant? Og vil man træffe i virkeligheden jo en økonomisk beslutning, som er forkert, hvor man kunne have fået billigere strøm til borgerne på en anden måde? Det er jo det, man er fortalere for. Det er vi i hvert fald uforstående over for i Socialdemokratiet. Men vi vil meget gerne have fakta på bordet, og derfor synes vi også, at den skal i Magistraten og komme tilbage med en lidt bedre indstilling, end den, der ligger nu. Og så hurtigt til ordføreren fra Venstre, Martin Christensen. Den 2. marts udtalte gruppeformanden Gert Bjerregaard fra Venstre, at det var skudt helt ved siden af, at man skulle kigge på atomkraft på Studstrup. Så bare for lige at forstå, så er man vendt på en tallerken i Venstre, eller mener man det ene eller det andet? Tak for ordet.

Borgmesteren

Så er det Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

Det er vildt, at man pludselig går så meget op i den grønne omstilling fra visse partier fra højrefløjen, når det pludselig handler om atomkraft. For det er jo bevist, at vi udleder mindre CO2 i forhold til det energiudbytte, man får fra vedvarende, allerede eksisterende former for vedvarende energi, som vind og sol. Og ja, det er jo korrekt, som der bliver sagt, så tager atomkraft lang tid at udbygge. Det lever ikke længe, og har hidtil kun haft en gennemsnitslevetid på 30 år. Foruden de CO2-udledninger, der er forbundet med anlægsprocessen, som er langt større end de omkostninger, der er [uklar tale på grund af teknikken] udbyttet. Der er en indvinding af uran og udledning af radioaktive stoffer, som man også skal forholde sig til. Samt den sikkerhedsrisiko, som vi kommune og stat ville stå over for, hvis det her gik galt. Og noget, der er en meget større risiko end CCS-projektet, det var. Så noterer jeg mig, at der bliver brugt argumentet om AI, at vi skal udvide vores energiforbrug på grund af, at vi får AI. Og det synes jeg ikke er et validt argument for atomkraft. AI er fuldstændig ureguleret, og det er altså ikke så... Det synes jeg bare, det synes jeg er vildt fjollet, og jeg bakker op om Socialdemokratisk spørgsmål til Venstre.

Borgmesteren

Så er det Liv Gro Jensen, SF. Ja, det var i forhold til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Jeg tænker jo, altså atomkraft findes jo allerede og indgår jo i vores energimix. Jeg tror ikke, jeg sagde, at det var uafprøvet. Måske leder vi efter nogle videreudviklinger i det forslag her, men det er jeg fuldstændig bevidst om, det indgår allerede. Så på den måde er det ikke et luftkastel. Det er det jo ved, at vi kan gøre noget her og nu i Aarhus på atomkraft, men det kan vi jo på blandt andet sol og vind. Og jeg er jo simpelthen også bare så nysgerrig på de partier, der foreslår det her. Hvis nu vi kunne få atomkraft i Aarhus, skulle vi så sidde på vores hænder indtil 2040, hvor vi ville kunne få det? Skal vi ikke gøre noget? Skal vi ikke rejse nogle vindmøller? Skal vi ikke producere noget grøn strøm her i Aarhus, det ville jeg da synes, det var super, super trist. Og det er faktisk derfor, jeg mister, hvad kan man sige, tiltroen til, at det her, det er et forslag, der virkelig handler om at løse den grønne omstilling. Jeg er sådan relativt helt stille og rolig, ikke særlig ideologisk på det her område. Jeg går bare meget sådan dataagtigt, analyseagtigt og økonomisk bevidst til det her, og lytter til de analyser, der er lavet, som Kristian Sommer også nævner her, jeg lytter til Kredsløb, som jo laver noget meget, meget dybdegående arbejde på det her. Og så tager vi sådan bestik ud fra det. Skal man gå videre, altså med en magistratsbehandling, det kan jo være fint nok, så vil jeg gerne have belyst, hvad koster det, hvis man skulle lave sådan en analyse her? Vi står i sparetider, som Isabella Heilmann også siger. Hvad vil det koste, og er de blå partier virkelig klar til så at finansiere det i de tider, vi står i?

Borgmesteren

Så er det Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne.

Jakob Søgaard Clausen (DD)

Det handler jo egentligt grundlæggende om sund fornuft. Det er jo derfor, vi foreslår det her i Danmarksdemokraterne. Altså vi siger sådan set ikke, at det her er løsningen på den grønne omstilling. Det er egentlig ikke det, der er vores argument her. Det er at sige, at det her er en del af fremtidens energiforsyning, fordi vi kommer til at se en udvikling. Om man vil det eller ej, Isabella Heilmann, så kommer der kunstig intelligens. Det kommer til at fylde rigtig meget, og det kræver rigtig meget energi. Så man kan ikke bare sige, at fordi man ikke bryder sig om AI og de løsninger, der kan komme med det, så vil man ikke sikre, at der er energi til det. Det er jo fordi, vi ser ind i en udvikling, der handler om, at vi skal bruge mere strøm i vores stikkontakter, medmindre vi skal slukke for dem. Som man jo allerede er i gang med at afvise nogle virksomheder i Danmark, fordi vi ikke har nok elproduktion. Så vil jeg så sige, vil I så ingenting gøre, fra nu af og så indtil det står klar? Der er vi jo så heldige, at Aarhus ikke er en isoleret ø i verden. Vi har et Folketing, der har vedtaget havvindmøllepakker. 3 millioner husstanden kommer der havvindmøllestrøm til. Det er fin grøn strøm, hvor man rent faktisk også er enig om i Folketinget, at bruge nogle statsstøttede midler på at lave de her havvindmøllepakker, så vi får grøn strøm ind i stikkontakten. Det gør vi også i Aarhus. Og det er jo fint nok, at man fra SF og Socialdemokratiets side gerne vil have mere VE op i Aarhus. At det er det, der er løsningen. Og man har virkelig travlt er i dag, vi skal handle. Hvor meget VE- anlæg har Socialdemokratiet fået sat op i Aarhus i de sidste 10 år? Det kunne være interessant nok at vide, nu hvor det haster så meget. Så synes jeg måske, at man halter lidt bagefter.

Borgmesteren

Så er det Louise Svenstrup, Liberal Alliance.

Louise Svenstrup (LA)

Jeg havde bare lige lyst til også lige at knytte en kommentar til det, som Socialdemokratiets ordfører spørger forslagsstiller om i forhold til økonomi osv. i det. Altså, SMR er en videreudvikling af eksisterende teknologi. Og selvfølgelig er det en investering, men det var det jo også, da vi gik i gang med vindmøller og solceller. Det var også rigtig dyrt fra starten af. Så man må se det som en investering i fremtiden. Og i LA har vi jo i øvrigt også foreslået, at man kunne indgå samarbejder med private aktører. Der er jo f.eks. Kärnfull i Sverige, der allerede har meldt ind, at de gerne stiller op til et projekt i Danmark og investerer i det. Og for vores vedkommende er det jo overhovedet ikke en udelukkelse af andre energiformer. Det synes jeg faktisk også, jeg sagde tydeligt i mit første indlæg. Vi skal have et godt energimix med en stabil baseload-produktion, og derfor skal vi i Aarhus være så klar som muligt, når atomkraft bliver en mulighed. Tak.

Borgmesteren

Så er det Martin Christensen, Venstre.

Martin Christensen (V)

Tak for spørgsmålet fra ordføreren fra Socialdemokratiet. Som ordføreren selv påpeger, så ligger det her langt frem i fremtiden, og der er ingen grund til at skabe unødvendige bekymringer for de få omkring Studstrup, der måtte have de her bekymringer. Derfor ser jeg det faktisk som en klog og balanceret udtalelse fra Gert Bjerregaard med den rette timing. Så det er mit svar.

Borgmesteren

Så er det Thomas Kastrup Christensen, Dansk Folkeparti.

Thomas Kastrup Christensen (DF)

Tak. Det provokerer mig voldsomt, at Enhedslisten påstår, at bare fordi det ikke bryder sig om vores politik, eller måske mere vores realisme på nogle af de her dagsordner, at så går vi åbenbart ikke op i den grønne omstilling. Det er simpelthen faktuelt forkert. Og jeg vil jeg vil også gerne frabedes, at det plakat bliver placeret på Dansk Folkeparti, når det ikke passer. Vi i Dansk Folkeparti går også op i den grønne omstilling. Vi går ind i snakken om den grønne omstilling, måske på en lidt anden måde. Vi vil gerne se nogle realistiske tiltag. Vi anerkender ikke, at der er et stigende behov for, at vi skal plastre marker til med solceller. Og så til spørgsmålet fra SF om, hvorvidt vi så bare vil hvile på hænderne i forhold til den grønne omstilling. Det vil vi sådan set ikke. Som jeg egentlig også nævnte til at starte med, så anerkender vi fuldt ud, at vind og sol stadigvæk skal være en del af den grønne forsyning og den grønne omstilling i Danmark. Men derved er den her indstilling om, at vi eventuelt kan bruge det på sigt, atomkraft, egentlig ikke noget erstatning til lige præcis det. Men det ændrer jo ikke på, at selvfølgelig skal vi da ikke gå og plastre noget til, når det ikke er til det til det. Så kommer der også lidt et argument mod, at det ikke giver nogen mening at begynde at gøre de her ting, fordi det er nu og her, vi skal agere på tingene. Der er jo ikke nogen, der har sagt, at vi ikke skal agere nu. Der er jo ikke nogen, der siger, at der ikke skal ske noget nu her på nogle af de her sager. Men jeg har egentlig lyst til at se fremad på nogle af de her punkter. Jeg har også lyst til at se ud, hvad skal vi gøre i 2040, når det så også bliver mere muligt, eller hvis forbuddet kommer til at blive ophævet tidligere, eller så videre, så ser jeg egentlig meget gerne ind i, at man allerede på forkant ser ind i muligheden for at kunne gøre det her. Fordi det er jo unægteligt en del af den grønne forsyning i fremtiden. Det kan man ikke komme udenom. Det kan vi også se på vores europæiske venner på store del af verden, som også går stærkt ind i det her. Så vi kan ikke komme ud nok, så er det bedre at være på forkant.

Borgmesteren

Godt. Vi har også et par lukkede sager, vi lige skal omkring. Men først Isabella Heilmann, Enhedslisten – De Rød-Grønne.

Isabella Heilmann (EL)

Lige til det her omkring AI, så skal vi jo ikke hæve vores energiforbrug for at bygge atomkraftværker og bruge en såkaldt grøn energiform for at bruge det på noget, som kræver enormt meget vand fra de her datacentre. Og det gør AI altså. Det kan jeg bare ikke se som argument for det. Vi skal altså investere meget mere i sol og vind. Det er det, vi ved, der virker. Og det er ærgerligt, at hver gang vi taler den grønne omstilling, så forsøger de borgerlige partier at aflede debatten med atomkraft. Men skal vi absolut have en magistratsbehandling, så vil vi gerne sende et par spørgsmål til.

Borgmesteren

Det er et godt. Spørgsmål eftersendes. Kristian Sommer, Socialdemokratiet.

Kristian Sommer (S)

Tak for ordet. Det er spændende at høre fra ordføreren for Liberale, Louise Svenstrup, at man i virkeligheden vil have atomkraft, der ikke konkurrerer på markedsvilkår, fordi man skal subsidiere det. Det er en ny historie for mig i hvert fald. En anden pointe i forhold til prisen. Jeg vil gerne præcisere, at den rapport, der er lavet fra Energistyrelsen, den baserer sig på SMR-teknologi, og hvis man har lyst til at dykke ned i rapporten med mig, så står jeg til rådighed. Man kan spørge, om jeg vil mødes en halv time og dykke ned i den, så kan vi kigge på tallene og se på, at det først er økonomisk rentabelt i 2040. Og så til ordføreren for Danmarksdemokraterne, Jakob Søgaard. Jamen enig, det går for langsomt med at opsætte solceller og vindmøller, så igen, hvis du har lyst til, hvis ordføreren for Danmarksdemokraterne, Jakob Søgaard, har lyst til at mødes, så vil jeg meget gerne diskutere, hvordan vi får opsat endnu flere vindmøller og solceller i Aarhus Kommune. Tak for ordet.

Borgmesteren

Jakob Søgaard Clausen, Danmarksdemokraterne. Værsgo. Jakob Søgaard Clausen (DD) Det har jeg ikke lyst til at mødes og snakke om. Så tror jeg, ordføreren misforstod mig. Pointen var bare, at hvis man gerne vil være hellig her og sige, at det haster og hellere i dag end i morgen, så synes jeg, det er mærkeligt, at man fra Socialdemokratiets side ikke har prioriteret det noget mere i Aarhus. Og så bare sådan en opsamling på debatten. Kan jo bare konstatere, at Aarhus ikke er klar til at se nærmere på A-kraft i vores energiforsyning endnu. Det synes vi selvfølgelig er ærgerligt. Nu får vi en magistratsbehandling, og det er jo heldigvis en rådmand, der trods alt er positiv indstillet over for det. Så synes jeg egentlig, at det er en god idé at få lidt mere fakta på bordet og lave en eller anden form for temadrøftelse ind i Klima- og Naturudvalget på det her område, så vi kan se, hvor langt vi trods alt kan komme på den her dagsorden.

Borgmesteren

Godt. Jeg tror, at jeg tillader mig lige at lave et korrektiv til Jakob Søgaard Clausens konklusion. Jeg lyttede mig egentlig til, at i byrådssalen der var en nysgerrighed på det her, der faktisk ikke var nødvendigvis principiel modstand, men en faglig modstand ved at sige, hvor får vi mest får pengene på korteste tid. Et sundt, kerneborgerligt spørgsmål at stille vil jeg egentlig argumentere for. Nu synes jeg, at sagen er sendt til behandling i Magistraten, så kommer vi tilbage. Jeg lyttede mig faktisk ikke til, at der var sådan specielt meget principiel modstand, men faktisk et oprigtigt ønske om at få mest for pengene på kortest tid. Og der er der jo noget, der kunne tyde på, at SMR- teknologien ikke lige er der i første omgang, men for min side ikke en principiel modstand i al fald. Godt. Med de bemærkninger så er sag nummer 18 sendt til behandling i Magistraten.

Speaker index

Note: Talernavne og ordlyd følger FirstAgenda-bilaget Byrådsdebat 18.03.2026 (signeret afskrift). FA bemærker, at der ikke er læst korrektur på dokumentet.